You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
schlesiske krige<br />
Slovakiet. 1) Det polske S (po. Slqsk<br />
[sjlask]), 39 806 km- med 4 744 000 indb.<br />
(1946), hovedstad Wroclaw (Breslau).<br />
Mod SØ udnyttes kul samt jern-, zinkog<br />
blymalm i det øvreschlesiske industriområde<br />
med byerneZabrze (Hindenburg),<br />
Bytom (Beuthen) og Gliwice (Gleiwitz).<br />
2) Cechisk S (cech. Slezsko ['slæsko]),<br />
del af prov. Morava og Slezsko, opfyldes<br />
af Jesenik, en del af Sudeterne. -<br />
Historie. Kort før 1000 knyttedes S til<br />
Polen, kristnedes i 11. årh., under egne<br />
fyrster af Piastdynastiet fra 1163. Fortyskedes,<br />
arvedeltes efter 1250, efth.<br />
overvejende samlet under Bohmen. 1740<br />
erobrede Frederik 2. af Preussen S undt.<br />
sydligste strimmel. Det overv. protestantiske<br />
land sluttede sig hurtigt til Preussen.<br />
Efter skarp ty.-po. konflikt og folkeafstemn.<br />
1921 afstodes 1922 den sydøstl.<br />
halvdel af Øvreschlesiens industriområde<br />
til Polen; genindlemmet i Tyskl.<br />
1939. 1945 kom hele det ty. S efter sovj.<br />
erobr, under polsk admin.; tyskerne udvistes<br />
til Tyskland.<br />
schlesiske krige, tre krige, 1740-42,<br />
1744-45 og 1756-63 (Syvårskrigen), ført<br />
ml. Frederik 2. af Preussen og Maria<br />
Theresia af Østrig om besiddelsen af<br />
Schlesien.<br />
schlesiske skoler, de, ældre, nu opgivet<br />
betegn, for den tidl. og senere barokdigtning<br />
i Schlesien.<br />
Schleswig ['Jle:svix, 'Jlæs-], ty. navn på<br />
Slesvig.<br />
Schleswig-Holstein ['JIe:svix 'holjtain],<br />
da. Slesvig-Holsten, ty. land (1867-1946<br />
preuss. prov.) i den brit. zone; 15 700<br />
km 2 , 2,6 mill. indb. (1946). Heraf Sydslesvig<br />
631 OOOindb.(1933: 318 OOOindb.)<br />
og Holsten 1996 000 indb. (1933:<br />
1470 000 indb.). Største byer: Lubeck,<br />
Kiel (hovedstad) og Flensborg. Befolkningstæthed<br />
1947: 169 pr. km 2 (1939:<br />
102). I 1946 fandtes ca. I mill. flygtninge<br />
i S (38 % af befolkn.). S begrænses mod N<br />
af Danm., mod S af Elben og Mecklenburg.<br />
Mod V findes store marskenge og<br />
klitlandskaber. 44% af arealet er agerland,<br />
31% er vedvarende græs og 8%<br />
skov. De vigtigste afgrøder er havre, rug<br />
og kartofler. I 1937 fandtes 160 000 heste,<br />
1 095 000 stk. hornkvæg og 765 000 svin.<br />
Tidl. olieudvinding ved Heide. Bet. industri,<br />
særlig i Flensborg og Kiel.<br />
Historie. Det gi. da. hertugd. Sønderjylland<br />
(Slesvig) og det ty. hertugd. Holsten,<br />
der siden 14. årh. under skiftende<br />
fyrsteslægter havde været knyttet t.<br />
hinanden, afstodes t. Preussen og Østrig<br />
v. Wienerfreden 30. 10. 1864. Efter Østr.s<br />
nederlag 1866 indlemmedes de i Preussen<br />
som provinsen S (jan. 1867), idet den ty.<br />
befolkn,s håb om selvstændigt ty. S under<br />
Augustenborgerne fejedes til side. Mens<br />
slesvigholstenismen tabte sig, bestod<br />
danskheden i Nordslesvig, der 1920 genforenedes<br />
m. Danm. 1946 oprettedes<br />
provinslanddag i Kiel og landsregering<br />
for S; ved landdagsvalg 1947 blev socdem.<br />
største parti (Liidemann min.præs.<br />
i st. f. Steltzer; fra aug. 1949 Bruno<br />
Diekmann); ved forbundsdagsvalg aug.<br />
1949 fik Kristelige Demokr. (CDU)<br />
429 000, soc.dem. (SPD) 413 000. Den<br />
da.-sindede bevægelse enedes juli 1949<br />
m. Kielreg. om demokr. garantier for<br />
mindretallet.<br />
Schleyer ['Jlaisr], Johann Martin (1831-<br />
1912), ty. kat. præst. Skabte 1879 hjælpesproget<br />
volapiik.<br />
Schlichtkrull ['slikt-j, Johan (1866-<br />
1945), da. maler. Deb. 1889. Når Hvilen<br />
Falder På (kunstmuseet) samt portrætter.<br />
Schlick [Hik], Moritz (1882-1936), østr.<br />
fysiker og filosof.Grl. »Wienerkredsen« og<br />
spillede en stor rolle ved udformningen<br />
af den logiske empirisme.<br />
Schlieffen ['Jli-.fon], Alfred von (1833-<br />
1913), ty. generalstabschef 1891-1905.<br />
Udarbejdede p. gr. af fr.-russ. alliance<br />
plan for tofrontskrig. S-planen forudsatte<br />
henholdende krig mod Rusl., lynkrig<br />
mod V med omringning og tilintetgørelse<br />
af fr. hær; fulgtes ikke konsekvent<br />
i 1914.<br />
Schliemann ['fli:-J, Heinrich (1822-90),<br />
ty. arkæolog. Indtil 1863 forretnings-<br />
84 3985<br />
Til tryk september 1949.<br />
mand, hvorefter han helligede sig arkæologien.<br />
Genfandt Troja i ruinhøjen Hisarlik<br />
v. Dardanellcrne og foretog fra 1871<br />
omfattende udgravninger her ligesom<br />
siden i Mykene, Orchomenos, Tiryns og<br />
på Ithaka, nu assisteret af arkæologen<br />
Wilhelm Dorpfeld. Har i en række bøger<br />
offentliggjort sine fund. S var en umetodisk,<br />
men begavet amatør, der i kraft af<br />
fantasi og energi blev en pioner i udforskningen<br />
af Grækenlands forhistorie.<br />
Schlippes salt ['Jlipss-J (opdaget 1821 af<br />
den ty.-russ. kemiker Schlippe), Na3SbS4,<br />
9H„0, natriumsulfoantimonat.<br />
Schlumberger [Jlobær'se, Jlum-], Jean (f.<br />
1877), fr. forf. Har i psyk. romaner skildret<br />
efterkrigstidens urolige mentalitet og i<br />
slægtsromanen Saint-Saturnin (1931) gi vet<br />
udtryk for en heroisk-optimistisk livsanskuelse.<br />
Schlusnus Cliusnus], Heinrich (f. 1888),<br />
ty. operasanger (baryton). Kendt som en<br />
fremragende romancesanger.<br />
'Schlusselburg, russ. Sjlissel'burg, til<br />
1944 navn på byen Petrokrepost i Sovj.<br />
Schluter ['lly:-], Andreas (1664-1714), ty.<br />
billedhugger og arkitekt. Virksom i begge<br />
egensk. v. tøjhuset i Berlin, her krigermasker.<br />
Ledede smst. ombygn. af slottet<br />
i årene 1698-1706; hans fortrinlige arb.<br />
her standsedes efter en nedstyrtning af<br />
et tårn; faldt i unåde, dode i Rusland.<br />
Hovedv. som billedhugger: rytterstatue af<br />
kurfyrste Frederik Vilhelm (1703).<br />
Schlyter ['lly:-], Carl Johan (1795-1888),<br />
sv. retslærd. Berømt som udgiver af<br />
Corpus juri.i Sueo-Gothorum antiqui. Samling<br />
af Sweriges gamla Lagar 1-12 (1827-<br />
69).<br />
Schluter ['sly:tar], Karl (f. 1883), da. forfatter<br />
og ingeniør. Af hans skuespil, der<br />
næsten alle er skrevet ud fra et dystert<br />
livssyn, har især Afsporet (1932), Nu er<br />
det Morgen (1934) og Brudesengen (1937)<br />
vakt opmærksomhed. Driftsbestyrer ved<br />
Holmegårds Glasværk fra 1909.<br />
Schmalkalden [Ima:l'kald3n], ty. by i<br />
SV-Thuringen; 11 000 indb. (1939) fabrikation<br />
af jern- og stålvarer. S nævnes<br />
første gang 874.<br />
schmal'kal'diske artikler, forfuttet af<br />
Luther 1536 som forberedelse til et alm.<br />
kirkemøde: vedtaget af hans tilhængere<br />
1537 i Schmalkalden, bekendelsesskrift i<br />
mange luth. kirker.<br />
schmalkaldiske forbund, sammenslum,<br />
af ty. protestantiske fyrster, stiftet<br />
i Schmalkalden 1530-31 under ledelse af<br />
Filip af Hessen; støttet til Frankrig.<br />
Under den schmalkaldiske krig 1546-<br />
47 svigtede sammenholdet v. Karl 5.s<br />
angreb, efter Muhlbergslaget 1547 opløstes<br />
s.<br />
Schmedes ['sme:53s], Erik (1868-1931),<br />
danskfødt østr. kammersanger, 1898-<br />
1924 Wieneroperaens førende Wagnertenor.<br />
Schmedes ['smeidss], Hakon (1877-1938),<br />
da. komponist og violinist. Har bl. a.<br />
komp. balletten To i et Glashus (1922-23)<br />
samt sange, klaver- og violinmusik.<br />
Schmeling ['Jme:-], Max (f. 1905), ty.<br />
bokser, fra 1924 professionel, fl. gange<br />
europamester i letsværvægt, 1930-32<br />
verdensmester i sværvægt. Vandt over<br />
Joe Louis 1936.<br />
Schmidt [smet], Albrecht (1870-1945), da.<br />
skuespiller. Lærte opr. maleri hos Zahrtmannog<br />
kom via Det Kgl. Teaters malersal<br />
på elevskolen. Deb. 1891 og virkede<br />
senere på forsk, scener som skuespiller og<br />
iscenesætter. 1915-17 dir. for Alexandrateatret,<br />
1922-32 samt senere ved Dagmarteatret,<br />
hvor han med talent fremstillede<br />
intelligente karakterer og, senere,<br />
noble ældre mænd. Filmdebut 1909. Udg.<br />
1937 sine erindringer / Liv og Kunst, 1941<br />
romanbiografien Kean.<br />
Schmidt [smet], Alfred (1858-1938), da.<br />
tegner; medarb. v. Klods Hans, Blæksprutten<br />
m. m.; bogill. (111. sp. 3987 f.n.).<br />
Schmidt [smet], August F. (f. 1899), da.<br />
forfatter. Talr. bøger om folkeminder og<br />
gi. folkekultur samt fl. litt. undersøgelser,<br />
bl. a. Jakob Knudsen (1936) og Johan<br />
Skjoldborg (1938).<br />
Schmidt, Eduard, ty. forf., skrev under<br />
pseud. Edschmid Kasimir.<br />
3986<br />
Schmidt<br />
Joh. Schmidt. Aage Schoch.<br />
Schmidt [Jmit], Georg Friedrich (1712-75),<br />
ty. kobberstikker. Rejste 1736 til Paris,<br />
hvor han blev medlem af akad. Hofkobberstikker<br />
i Berlin. Længere ophold i St.<br />
Petersburg. Fremragende portrætstikker.<br />
Schmidt [smet], Ivar (1869-1940), da.<br />
teaterdirektør. Deb. som skuespiller 189J,<br />
derefter i provinsen, 1892-95 på Casino,<br />
1896-1911 indehaver af et herreskrædderi,<br />
og fra 1911-37 Det Ny Teaters direktør<br />
med et broget, ofte folkeligt og<br />
lystspilpræget repertoire.<br />
Schmidt [smet], /. J. (1845-1923), da.<br />
veterinær, dyrlæge i Kolding; indførte en<br />
behandlingsmetode for den såk. kælvningsfeber.<br />
Schmidt [Jmit], Johannes (1843-1901), ty.<br />
sprogforsker; arbejdede især med udforskningen<br />
af de indoeur. sprogs forhist.<br />
trin. Die Verwandtschaftsverhdltnis.se<br />
der indogermanischen Sprachen (1872).<br />
Schmidt [Imit] (-Wodder), Johannes (f.<br />
1869), ty. sønderjysk politiker. Præstesøn<br />
fra Als af hjemmetysk slægt, fra 1896<br />
præst i Vodder. Tog 1907 afstand fra ty.<br />
tvangspolitik i Sønderjylland, i opposition<br />
til Den Tyske Forening. Efter 1918<br />
fremtrædende i arbejdet for at bekæmpe<br />
ty. afståelse af Nordslesvig, 1920-34 formand<br />
f. den ty. slesvigske vælgerforening,<br />
1920-39 folketingsmand; for moderat f.<br />
tysksindede mindretal efter nazismens<br />
gennembrud i 1930erne trængt til side<br />
efter brydninger i partiet. En tid fængslet<br />
efter kapitulationen 1945.<br />
Schmidt [smet], Johannes (1877-1933),<br />
da. naturforsker. Opr. botaniker, senere<br />
fiskeribiolog, forstander v. Carlsberglabor.s<br />
fysiol. afd. 1910. Omfattende arbejder<br />
over ålens ynglepladser. Leder af<br />
Dana-ekspeditionerne. Også arbejder over<br />
arvelighedsforhold og raceproblemer.<br />
(Portræt).<br />
Schmidt [Jmit], Kaspar, ty. fiios. forfatter,<br />
skrev under pseud. Max Stimer.<br />
Schmidt [smet], Louis (f. 1885), da. journalist,<br />
red. og udg. af Aarhuus Stiftstidende<br />
fra 1920.<br />
Schmidt [smet], Max (f. 1898), da. psykiater,<br />
1937 overlæge ved sindssygehosp. i<br />
Augustenborg, 1944 overlæge i psykiatri<br />
ved politiet. Afh. om legemstyper og<br />
sindssygdom og om alkohol i blodet.<br />
Schmidt [Jmit], Otto (f. 1891), russ. polarforsker,<br />
eksped. langs Ishavets kyst 1932<br />
og senere (1933 Tjeljuskin-eksped.).<br />
Schmidt [smet], Rudolph (1836-99), da.<br />
forfatter. Forsøg på at forbinde sin filos.<br />
mester Rasmus Nielsens anskuelser med<br />
grundtvigske præger hans kritiske virksomhed<br />
bl. a. i tidsskr. »For Idé og Virkelighed«<br />
(1869—73). BI. hans digteriske arb.<br />
mærkes dramaet Den Forvandlede Konge<br />
(1876).<br />
Schmidt [smet], Valdemar (1836-1925). Ua.<br />
orientalist; indførte som privatdocent i<br />
Alfred Schmidt: Henrik Ibsen.<br />
(Blæksprutten 1898).<br />
3987