10.02.2013 Views

S - Rosekamp

S - Rosekamp

S - Rosekamp

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

schlesiske krige<br />

Slovakiet. 1) Det polske S (po. Slqsk<br />

[sjlask]), 39 806 km- med 4 744 000 indb.<br />

(1946), hovedstad Wroclaw (Breslau).<br />

Mod SØ udnyttes kul samt jern-, zinkog<br />

blymalm i det øvreschlesiske industriområde<br />

med byerneZabrze (Hindenburg),<br />

Bytom (Beuthen) og Gliwice (Gleiwitz).<br />

2) Cechisk S (cech. Slezsko ['slæsko]),<br />

del af prov. Morava og Slezsko, opfyldes<br />

af Jesenik, en del af Sudeterne. -<br />

Historie. Kort før 1000 knyttedes S til<br />

Polen, kristnedes i 11. årh., under egne<br />

fyrster af Piastdynastiet fra 1163. Fortyskedes,<br />

arvedeltes efter 1250, efth.<br />

overvejende samlet under Bohmen. 1740<br />

erobrede Frederik 2. af Preussen S undt.<br />

sydligste strimmel. Det overv. protestantiske<br />

land sluttede sig hurtigt til Preussen.<br />

Efter skarp ty.-po. konflikt og folkeafstemn.<br />

1921 afstodes 1922 den sydøstl.<br />

halvdel af Øvreschlesiens industriområde<br />

til Polen; genindlemmet i Tyskl.<br />

1939. 1945 kom hele det ty. S efter sovj.<br />

erobr, under polsk admin.; tyskerne udvistes<br />

til Tyskland.<br />

schlesiske krige, tre krige, 1740-42,<br />

1744-45 og 1756-63 (Syvårskrigen), ført<br />

ml. Frederik 2. af Preussen og Maria<br />

Theresia af Østrig om besiddelsen af<br />

Schlesien.<br />

schlesiske skoler, de, ældre, nu opgivet<br />

betegn, for den tidl. og senere barokdigtning<br />

i Schlesien.<br />

Schleswig ['Jle:svix, 'Jlæs-], ty. navn på<br />

Slesvig.<br />

Schleswig-Holstein ['JIe:svix 'holjtain],<br />

da. Slesvig-Holsten, ty. land (1867-1946<br />

preuss. prov.) i den brit. zone; 15 700<br />

km 2 , 2,6 mill. indb. (1946). Heraf Sydslesvig<br />

631 OOOindb.(1933: 318 OOOindb.)<br />

og Holsten 1996 000 indb. (1933:<br />

1470 000 indb.). Største byer: Lubeck,<br />

Kiel (hovedstad) og Flensborg. Befolkningstæthed<br />

1947: 169 pr. km 2 (1939:<br />

102). I 1946 fandtes ca. I mill. flygtninge<br />

i S (38 % af befolkn.). S begrænses mod N<br />

af Danm., mod S af Elben og Mecklenburg.<br />

Mod V findes store marskenge og<br />

klitlandskaber. 44% af arealet er agerland,<br />

31% er vedvarende græs og 8%<br />

skov. De vigtigste afgrøder er havre, rug<br />

og kartofler. I 1937 fandtes 160 000 heste,<br />

1 095 000 stk. hornkvæg og 765 000 svin.<br />

Tidl. olieudvinding ved Heide. Bet. industri,<br />

særlig i Flensborg og Kiel.<br />

Historie. Det gi. da. hertugd. Sønderjylland<br />

(Slesvig) og det ty. hertugd. Holsten,<br />

der siden 14. årh. under skiftende<br />

fyrsteslægter havde været knyttet t.<br />

hinanden, afstodes t. Preussen og Østrig<br />

v. Wienerfreden 30. 10. 1864. Efter Østr.s<br />

nederlag 1866 indlemmedes de i Preussen<br />

som provinsen S (jan. 1867), idet den ty.<br />

befolkn,s håb om selvstændigt ty. S under<br />

Augustenborgerne fejedes til side. Mens<br />

slesvigholstenismen tabte sig, bestod<br />

danskheden i Nordslesvig, der 1920 genforenedes<br />

m. Danm. 1946 oprettedes<br />

provinslanddag i Kiel og landsregering<br />

for S; ved landdagsvalg 1947 blev socdem.<br />

største parti (Liidemann min.præs.<br />

i st. f. Steltzer; fra aug. 1949 Bruno<br />

Diekmann); ved forbundsdagsvalg aug.<br />

1949 fik Kristelige Demokr. (CDU)<br />

429 000, soc.dem. (SPD) 413 000. Den<br />

da.-sindede bevægelse enedes juli 1949<br />

m. Kielreg. om demokr. garantier for<br />

mindretallet.<br />

Schleyer ['Jlaisr], Johann Martin (1831-<br />

1912), ty. kat. præst. Skabte 1879 hjælpesproget<br />

volapiik.<br />

Schlichtkrull ['slikt-j, Johan (1866-<br />

1945), da. maler. Deb. 1889. Når Hvilen<br />

Falder På (kunstmuseet) samt portrætter.<br />

Schlick [Hik], Moritz (1882-1936), østr.<br />

fysiker og filosof.Grl. »Wienerkredsen« og<br />

spillede en stor rolle ved udformningen<br />

af den logiske empirisme.<br />

Schlieffen ['Jli-.fon], Alfred von (1833-<br />

1913), ty. generalstabschef 1891-1905.<br />

Udarbejdede p. gr. af fr.-russ. alliance<br />

plan for tofrontskrig. S-planen forudsatte<br />

henholdende krig mod Rusl., lynkrig<br />

mod V med omringning og tilintetgørelse<br />

af fr. hær; fulgtes ikke konsekvent<br />

i 1914.<br />

Schliemann ['fli:-J, Heinrich (1822-90),<br />

ty. arkæolog. Indtil 1863 forretnings-<br />

84 3985<br />

Til tryk september 1949.<br />

mand, hvorefter han helligede sig arkæologien.<br />

Genfandt Troja i ruinhøjen Hisarlik<br />

v. Dardanellcrne og foretog fra 1871<br />

omfattende udgravninger her ligesom<br />

siden i Mykene, Orchomenos, Tiryns og<br />

på Ithaka, nu assisteret af arkæologen<br />

Wilhelm Dorpfeld. Har i en række bøger<br />

offentliggjort sine fund. S var en umetodisk,<br />

men begavet amatør, der i kraft af<br />

fantasi og energi blev en pioner i udforskningen<br />

af Grækenlands forhistorie.<br />

Schlippes salt ['Jlipss-J (opdaget 1821 af<br />

den ty.-russ. kemiker Schlippe), Na3SbS4,<br />

9H„0, natriumsulfoantimonat.<br />

Schlumberger [Jlobær'se, Jlum-], Jean (f.<br />

1877), fr. forf. Har i psyk. romaner skildret<br />

efterkrigstidens urolige mentalitet og i<br />

slægtsromanen Saint-Saturnin (1931) gi vet<br />

udtryk for en heroisk-optimistisk livsanskuelse.<br />

Schlusnus Cliusnus], Heinrich (f. 1888),<br />

ty. operasanger (baryton). Kendt som en<br />

fremragende romancesanger.<br />

'Schlusselburg, russ. Sjlissel'burg, til<br />

1944 navn på byen Petrokrepost i Sovj.<br />

Schluter ['lly:-], Andreas (1664-1714), ty.<br />

billedhugger og arkitekt. Virksom i begge<br />

egensk. v. tøjhuset i Berlin, her krigermasker.<br />

Ledede smst. ombygn. af slottet<br />

i årene 1698-1706; hans fortrinlige arb.<br />

her standsedes efter en nedstyrtning af<br />

et tårn; faldt i unåde, dode i Rusland.<br />

Hovedv. som billedhugger: rytterstatue af<br />

kurfyrste Frederik Vilhelm (1703).<br />

Schlyter ['lly:-], Carl Johan (1795-1888),<br />

sv. retslærd. Berømt som udgiver af<br />

Corpus juri.i Sueo-Gothorum antiqui. Samling<br />

af Sweriges gamla Lagar 1-12 (1827-<br />

69).<br />

Schluter ['sly:tar], Karl (f. 1883), da. forfatter<br />

og ingeniør. Af hans skuespil, der<br />

næsten alle er skrevet ud fra et dystert<br />

livssyn, har især Afsporet (1932), Nu er<br />

det Morgen (1934) og Brudesengen (1937)<br />

vakt opmærksomhed. Driftsbestyrer ved<br />

Holmegårds Glasværk fra 1909.<br />

Schmalkalden [Ima:l'kald3n], ty. by i<br />

SV-Thuringen; 11 000 indb. (1939) fabrikation<br />

af jern- og stålvarer. S nævnes<br />

første gang 874.<br />

schmal'kal'diske artikler, forfuttet af<br />

Luther 1536 som forberedelse til et alm.<br />

kirkemøde: vedtaget af hans tilhængere<br />

1537 i Schmalkalden, bekendelsesskrift i<br />

mange luth. kirker.<br />

schmalkaldiske forbund, sammenslum,<br />

af ty. protestantiske fyrster, stiftet<br />

i Schmalkalden 1530-31 under ledelse af<br />

Filip af Hessen; støttet til Frankrig.<br />

Under den schmalkaldiske krig 1546-<br />

47 svigtede sammenholdet v. Karl 5.s<br />

angreb, efter Muhlbergslaget 1547 opløstes<br />

s.<br />

Schmedes ['sme:53s], Erik (1868-1931),<br />

danskfødt østr. kammersanger, 1898-<br />

1924 Wieneroperaens førende Wagnertenor.<br />

Schmedes ['smeidss], Hakon (1877-1938),<br />

da. komponist og violinist. Har bl. a.<br />

komp. balletten To i et Glashus (1922-23)<br />

samt sange, klaver- og violinmusik.<br />

Schmeling ['Jme:-], Max (f. 1905), ty.<br />

bokser, fra 1924 professionel, fl. gange<br />

europamester i letsværvægt, 1930-32<br />

verdensmester i sværvægt. Vandt over<br />

Joe Louis 1936.<br />

Schmidt [smet], Albrecht (1870-1945), da.<br />

skuespiller. Lærte opr. maleri hos Zahrtmannog<br />

kom via Det Kgl. Teaters malersal<br />

på elevskolen. Deb. 1891 og virkede<br />

senere på forsk, scener som skuespiller og<br />

iscenesætter. 1915-17 dir. for Alexandrateatret,<br />

1922-32 samt senere ved Dagmarteatret,<br />

hvor han med talent fremstillede<br />

intelligente karakterer og, senere,<br />

noble ældre mænd. Filmdebut 1909. Udg.<br />

1937 sine erindringer / Liv og Kunst, 1941<br />

romanbiografien Kean.<br />

Schmidt [smet], Alfred (1858-1938), da.<br />

tegner; medarb. v. Klods Hans, Blæksprutten<br />

m. m.; bogill. (111. sp. 3987 f.n.).<br />

Schmidt [smet], August F. (f. 1899), da.<br />

forfatter. Talr. bøger om folkeminder og<br />

gi. folkekultur samt fl. litt. undersøgelser,<br />

bl. a. Jakob Knudsen (1936) og Johan<br />

Skjoldborg (1938).<br />

Schmidt, Eduard, ty. forf., skrev under<br />

pseud. Edschmid Kasimir.<br />

3986<br />

Schmidt<br />

Joh. Schmidt. Aage Schoch.<br />

Schmidt [Jmit], Georg Friedrich (1712-75),<br />

ty. kobberstikker. Rejste 1736 til Paris,<br />

hvor han blev medlem af akad. Hofkobberstikker<br />

i Berlin. Længere ophold i St.<br />

Petersburg. Fremragende portrætstikker.<br />

Schmidt [smet], Ivar (1869-1940), da.<br />

teaterdirektør. Deb. som skuespiller 189J,<br />

derefter i provinsen, 1892-95 på Casino,<br />

1896-1911 indehaver af et herreskrædderi,<br />

og fra 1911-37 Det Ny Teaters direktør<br />

med et broget, ofte folkeligt og<br />

lystspilpræget repertoire.<br />

Schmidt [smet], /. J. (1845-1923), da.<br />

veterinær, dyrlæge i Kolding; indførte en<br />

behandlingsmetode for den såk. kælvningsfeber.<br />

Schmidt [Jmit], Johannes (1843-1901), ty.<br />

sprogforsker; arbejdede især med udforskningen<br />

af de indoeur. sprogs forhist.<br />

trin. Die Verwandtschaftsverhdltnis.se<br />

der indogermanischen Sprachen (1872).<br />

Schmidt [Imit] (-Wodder), Johannes (f.<br />

1869), ty. sønderjysk politiker. Præstesøn<br />

fra Als af hjemmetysk slægt, fra 1896<br />

præst i Vodder. Tog 1907 afstand fra ty.<br />

tvangspolitik i Sønderjylland, i opposition<br />

til Den Tyske Forening. Efter 1918<br />

fremtrædende i arbejdet for at bekæmpe<br />

ty. afståelse af Nordslesvig, 1920-34 formand<br />

f. den ty. slesvigske vælgerforening,<br />

1920-39 folketingsmand; for moderat f.<br />

tysksindede mindretal efter nazismens<br />

gennembrud i 1930erne trængt til side<br />

efter brydninger i partiet. En tid fængslet<br />

efter kapitulationen 1945.<br />

Schmidt [smet], Johannes (1877-1933),<br />

da. naturforsker. Opr. botaniker, senere<br />

fiskeribiolog, forstander v. Carlsberglabor.s<br />

fysiol. afd. 1910. Omfattende arbejder<br />

over ålens ynglepladser. Leder af<br />

Dana-ekspeditionerne. Også arbejder over<br />

arvelighedsforhold og raceproblemer.<br />

(Portræt).<br />

Schmidt [Jmit], Kaspar, ty. fiios. forfatter,<br />

skrev under pseud. Max Stimer.<br />

Schmidt [smet], Louis (f. 1885), da. journalist,<br />

red. og udg. af Aarhuus Stiftstidende<br />

fra 1920.<br />

Schmidt [smet], Max (f. 1898), da. psykiater,<br />

1937 overlæge ved sindssygehosp. i<br />

Augustenborg, 1944 overlæge i psykiatri<br />

ved politiet. Afh. om legemstyper og<br />

sindssygdom og om alkohol i blodet.<br />

Schmidt [Jmit], Otto (f. 1891), russ. polarforsker,<br />

eksped. langs Ishavets kyst 1932<br />

og senere (1933 Tjeljuskin-eksped.).<br />

Schmidt [smet], Rudolph (1836-99), da.<br />

forfatter. Forsøg på at forbinde sin filos.<br />

mester Rasmus Nielsens anskuelser med<br />

grundtvigske præger hans kritiske virksomhed<br />

bl. a. i tidsskr. »For Idé og Virkelighed«<br />

(1869—73). BI. hans digteriske arb.<br />

mærkes dramaet Den Forvandlede Konge<br />

(1876).<br />

Schmidt [smet], Valdemar (1836-1925). Ua.<br />

orientalist; indførte som privatdocent i<br />

Alfred Schmidt: Henrik Ibsen.<br />

(Blæksprutten 1898).<br />

3987

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!