Saint Louis ?^' sakrosankt by i Senegal, Fr. V-Afr.; 49 000 indb. (1945). Saint Louis [sænt 'luis], største by i Missouri, USA; 816 000 indb. (1940), deraf 109 000 negre. S ligger ved Mississippi tæt neden for sammenløbet med Missouri og er et vigtigt trafikcentrum; 2 broer til East S i Illinois. Økon. centrum for Mississippi-landet med stor handel med korn, bomuld, tobak, kvæg osv., med store slagterier og møllerier foruden anden industri. 2 univ. Grl. af franskmænd 1764. Saint Lucia [snt 4u:JJ3], brit. vulkanø bl. Windward Islands; 1200 m h.; 603 km 2 ; 79 000 indb. (1946), næster alle negre. Hovedby: Castries, fortrinlig naturhavn af strategisk værdi. 1940 (traktat 1941) forpagtede USA mil. støttep. på S. Saint-Malo [ser ma'lo], malerisk fr. by på Bretagnes N-kyst v. S-bugten; 11 000 indb. (1946)'. Bet. fiskeri. Hårde kampe under invasionen 1944, befriet 17. 8. 1944 (store ødelæggelser). Saint-Mandé [sæmå'de], østl. forstad til Paris; 23 000 indb. (1946). Saint Marylebone [snt'mæarils'boun]; alm. Marylebone ['mårslsbsn, 'mårsban]; bydel i NV-London. 76 000 indb. (1948). Saint Marys River [sænt'mæ(:)riz'riv3r], 100 km 1. grænseflod ml. USA og Canada, forbinder Øvresø og Huronsø. Saint-Maur-des-Fossés [scenwrdefo'se], østl. forstad til Paris; 56 000 indb. (1946). Saint-Maurice [sÆmo'ris], fr. navn på Sankt Moritz, Schw. Saint-Nazaire [sÆna'zæ:r], fr. havneby ved Loires munding; 12 000 indb. (1946; 1936: 43 000). Handelsby. Import og eksport. Skibsværfter m. v. Tysk ubådsbase 1940-45. Allieret commando-raid 28. 3. 1942; hævdedes af ty. styrker til kapitulationen maj 1945. Saint-Nicolas [sÆniko'la], fr. navn på Sint-Niklaas (belg. by). Saint-Omer [sæto'mæ:r], nordfr. by i dept. Pas-de-Calais; 18 000 indb. (1946). GI. malerisk by. Handel med landbrugsprodukter, industri. Saint-Ouen [sæ'twÆ], nordl. forstad til Paris; 45 000 indb. (1946). ' Saint Pancras [sn(t) 'på^krss], bydel i NV-London. 140 000 indb. (1948). Saint-Paul [so; 'pol], 1) by på V-kysten af den fr. ø Reunion i Det Ind. Ocean; 26 000 indb. (1946); 2) fr. ubeboet ø midt i Det Ind. Ocean. Saint Paul [sænt 'på :1], hovedstad i Minnesota, USA; 288 000 indb. (1940), deraf 4000 negre. S ligger ved Mississippis østbred o verforMinneapolis. Store slagterier. Saint Pauls Cathedral [snt 'på:tz ka- '/>i:dral], London. Verdens største protestantiske kirke, opf. 1675-1710 af Wren som en langstrakt korskirke (157 m L> 76 br.), kronet af en dristig kuppel, hvis fløjknap er 112 m over brolægningen. Stilen er højrenæssance el. dog mådeholden barok. - Kirken rummer bi. a. Nelsons og Wellingtons grave. Saint Peter Port [sn(t) 'pi:ta på:t], hovedby på Guernsev, Kanaløerne. 17 000 indb. (1931). Saint Petersburg [sænt 'phtsrzbarg], badested på Floridas vestkyst, USA; 85 000 indb. (1945). Saint Pierre, Bernardin de, se Bernardin de S. P. Saint-Pierre et Miquelon [sæpjæ:remi- 'kl5], 2 små franske øer ved Newfoundlands S-kyst; 240 km 2 ; 4350 indb. (1945). Base for Frankr.s torskefiskeri på Newfoundland-banken fra maj til sept. Saint Porchaire [sÆpor'Jæ:r], lille fr. by nær Garonnes munding; berømt for en særpræget fajanceproduktion, der viser ornamenter, udfyldt med farvet ler på hvid bund; Af produktionen er kun bevaret ca. 60 stkr. fra 1525-65. Saint-Quentin [sÆka't« 5 ], nordfr. by i dept. Aisne; ca. 49 000 indb. (1946). Bet. tekstilindustri m. v. Store ødelæggelser under 1. Verdenskrig. Saint-Raphaél [sÆrafa'æl], fr. kursted ved Rivieraen ved Golfe de Fréjus. Saint-Remy [sær'mi], lille sydfr. by (dept. Bouches-du-Rhone), berømt for sine rom. ruiner. Saint-Saéns [sæ'sa:s], Camille. (1835- 1921), fr. komponist. Værker af stor klarhed og blændende instrumentation. Hans kompositioner omfatter operaer, herimellem Samson og Dal i la (Weimar 1877, Kbh. 1906) og Henri VIII (Paris 1883), skuespilmusik, 3 symfonier, suiter, orkesterværker som Le Rouet d'Omphale og Danse macabre, 5 klaverkoncerter, 2 violinkoncerter, 2 koncerter for violoncel, kammermusik, vokalværker, herimellem oratoriet Le déluge, kirkelige værker, musik f. orgel, klaver og sang. (Portræt sp. 3920). Saintsbury ['sæintsb(a)ri], George Edward Bateman (1845-1933), eng. litteraturhistoriker. Skrev bl. a. History of Elizabethan Literature (1887) og/l History of English Prosody (1906-10). Saint-Simon [sæsi'mj], Claude Henri de (1760-1825), fr. utopisk socialist. Krævede en videnskabelig ledelse af industriprod. til fordel for alle samfundsklasser {Du systime industriel, 1821) og udviklede filosofisk en ny kristendom af socialistisk karakter. Hans elever, hvoribl. Bazard, Blanqui, Enfantin og brdr. Pereire, udviklede i 1830erne hans ideer videre i socialis tisk retning (s a i n t-si monisme n). S har haft stor teoret. betydn. for socialismens udvikling. Saint-Simon [sa'si'må], Louis de Rouvroy, hertug af (1675-1755), fr. forfatter, berømt for sine Mémoires, der er en livfuld, men ikke upartisk samfundsskildring. Saint-Sulpice ordenen [sæsyl'pis-], fr. kat. kongregation for præsteuddannelse, stiftet 1642. Saint Thomas (da. [san'tomas], arner, [sæn'tamas]), ø i de arner. Virgin Islands, tidl. Dansk Vestindien, 70 km 0 for Puerto Rico. Øen er 83 km 2 (som Ærø), 472 m høj; II 300 indb. (1940), især negre, 100 danske. Øen ligger på en undersøisk ryg, der strækker sig fra Puerto Rico mod 0; øen er opfyldt af en lav bjergryg. Klimaet er tropisk med NØ-passat hele året. Nordsiden er dækket af højskov, i øvr. lavt krat og stenede græsgange. I den da. tid var sukkerdyrkning og romfremstilling hovederhvervet. Under USA er dette næsten ophørt. Vigtigst er nu ekstensiv kvægavl, samt fremstilling af bay-rom hårvand. Under krigen oprettedes flyveog ubådsbase ved Charlotte Amalie, der har Vestindiens bedste havn. 1671-1917 da., drev især under kolonikrigene omfatt. handel som neutral; 1917 købt af USA. Saint Vincent [snt'vinssnt], ø bl. de brit. Windward Islands, 388 km 2 ; 62 000 indb. (1946), overvejende negre og mulatter. Øens 1128 m h. virksomme vulkan, Soufriére, korresponderer med Mt. Pelé på Martinique. Bomuldseksport. Saint Vincents, Gulf of ['gålf svsan\ 'vinssnt], bugt på Austr.-s S-kyst. Saipan [-'pa:n], hovedø bl. marianerne; 185 km 2 . Flådebasis. Erobret af USAstyrker juli 1944 efter 3 ugers kamp. 'Sats, ægypt. oldtidsby i vestl. Nil-delta; residensstad for kongerne af 26. dyn., ca. 665-525 f. Kr.; ubetydelige ruiner ved landsbyen Så el-Hagar. Sai'san Nor, 2380 km 2 stor sø i Øst- Kazahstan, Sovj. Afløb til Irtysj. Saishu-to [saifu:t3:], jap. navn på øen Quelpart, Korea. Sajama [sa'ha-], 6415 m h. bjergtop i Bolivias Vest-Cordillere. Sa'ja'nske Bjerge, indtil 3491 m h. bjergkædesystem i Sibirien V f. Bajkalsøen. Saj6 ['IDJO:] (Cech. Sland f'slana:]), biflod til Tisza i Slovakiet og NØ-Ungarn. I dalen jernmalm. Sak, Søren (f. 1883), da. kemiker. Opfinder af forsk, metoder til gærfremstilling (jfr. gær). Sa'ka, Hasan (f. 1886), tyrk. politiker. Nationaløkonom. Knyttet til Folkepartiet fra 1919. Udenrigsmin. fra sept. 1944 under Saracoglu og Recep Peker, efter brydninger i Folkepartiet førstemin. sept. 1947-jan. 1949. 'sakai el. senoi, negritofolk med austroasiatisk sprog, samlere og lavere jægere, i Malaccas bjergfulde indre. Sakai [sakai], sydl. forstad til Osaka, Japan; 224 000 indb. (1940). Sake [sakæ] (jap.), alkoholrig, ikke destilleret drik, som i Øst-Asien fremstilles af ris v. hj. af en Aspergillusart, gær og mælkesyrebakterier. Ca. 14% alkohol. Sakhalin, anden stavemåde for Sahalin, Sovj. 'Sakka (påli, af sanskrit cakra mægtig), inden for buddhismen betegn, for den ind. gud Indra. sakkar- (gr. sdkeharon sukker), sukker-. Sak'kara (olT. Saqqåra), landsby i Ægypten på det gl.Memfis' gravmark med talr. oldtidslevninger, mest fra pyramidetiden, kong Zosers trinpyramide og pyramider , for konger af 5. dyn. med tilsluttende stormandsgrave (mastabaer). sakka'rase (mlat. saccharum sukker), d. s. s. invertase. sakka'ra'ter (mlat. saccharum sukker), kulhydraternes alkoholater (metalforb.). sakka'ri'd (mlat. saccharum sukker), kulhydrat. sakkari'me'ter (sakkar- + meter), et polarimeter til bestemmelse af sukkeropløsningers koncentration ved måling af polarisationsplanets drejning. sakkarime'tri' (sakkar- + metri), bestemmelse af sukkerindholdet i et stof. Foretages i reglen v. hj. af polariseret lys. sakka'ri'n (mlat. saccharum sukker), CO C,Ht\ /NH, »benzoesyresulfinid«, so/ imid af benzoesyre-o-sulfonsyre, fremstilles ud fra toluol. Ca. 300 gange sødere end sukker. Anv. som sødemiddel (s. d.). Uden næringsværdi. sakkaro'me'ter(ia/c/car- I meter),et aræometer til bestemmelse af sukkeropløsningers koncentration. sakka'rose (mlat. saccharum sukker), rørsukker, jfr. sukker. sa'kra'l (lat. sacer hellig), hellig, kultisk, hørende til religionen. sakra'men't (lat. sacer hellig), hellig handling el. genstand. 1) I den kat. kirke anv. 3 for gr. mystérion (vist først af Tertullian). Siden 12. årh. 7 kat. s (dåb, konfirmation, bod, nadver, ægteskab, præstevielse, sidste olie). 2) I de ev. kirker hellig handling, som er indstiftet af Kristus, har et synligt tegn og skænker en åndelig nådegave: dåb og nadver. sakramen'ta'lier (lat. af sakrament), 1) hellige handlinger med sakramental karakter, 2) hellige, indviede genstande. sakramenta'rium (lat. af sakrament), en kat. bog med liturgiske bønner. sakramenthus, i den kat. kirke gemmestedet for monstransen med det indviede brød; oftest udskåret i træ el. sten. sakri- (lat. sacer hellig), hellig. sakri'le'gium (lat. helligbrøde); i kanonisk ret: kirkerov og ethvert overgreb mod kirkens gods el. personer. sakri'sta'n (mlat.), kat. degn, egl. den kirketjener, som har opsyn m. sakristiet. sakristi (mlat.), det rum i kirken, hvor bøger og hellige kar opbevares. sakro- (lat. sacer hellig), hellig. sakro'san'kt (lat. sacro-sanctusindviet ved hellig handling), fredhellig, ukrænkelig. 3922 3923 3924
saks saks, 1) redskab til at klippe med. Mindre hånds har to drejelige kæber. Større hånds og maskins til klipning af metal har en fast og en bevægelig kæbe. Skives til udklipning afrunde skiver har to roterende skærehjul. 2) apparat til fangst af rovdyr, bestående af to jernbøjler, der smækkes sammen af en stålfjeder, når dyret træder på en plade el. rører ved lokkemad. Brugen af s er stærkt begrænset ved lovgivning. Sakse el. (lat.) Saxo (d. ca. 1220), da. historiker i Absalons tjeneste. Skrev den aristokratiske Gesta Danorum (lat. de danskes bedrifter), i 16 bøger til 1185 på klassicistisk latin, som bragte ham tilnavnet Gram'maticus. Har bevaret gi. sagn, hist. bet. for S-s egen tid. 1. trykte udg. ved Christian Pedersen 1514; senest ved Jørgen Olrik og Hans Ræder 1931 ff.; oversat af A, S. Vedel 1575, Grundtvig 1818-22, Jørgen Olrik 1908-12. Saksen, da. stavemåde for Sachsen. sakser, germansk stamme fra Holsten, der i 3.-4. årh. trængte over Weser og i 5. årh. s. m. angler og jyder underlagde sig Britannien. Undertvunget af Karl d. Store efter hårde kampe 783. Sakskøbing, da. købstad på Øs ti ol land, ved S Fjord; 2448 indb. (1948) ^yz—p^ 1945 med forstæder 3994). \ O y / Kirken (ca. 1300). Wichmanns \%\% I Gård (18. årh.). Industri: suk- \lj W\ I ker m. m. Havn. Station på \Vij \fijJ Nykøbing-Maribo banen. V- -S Nævnes som købstad 1270; ældste kendte privilegier 1320. Sakskøbing Fjord, ca. 8 km 1. fjord på Lollands nordkyst. saksnæb (Rhynco'pinae), besl. m. ternerne. Langt, sammentrykt, knivsbladformet næb, undernasbbet længere end overnæbbet. Lever af smådyr i vandet, som den »føler« sig frem til med det forlængede undernæb. Skumringsdyr. Trop. flodmundinger. Sa'kuntala, eur. stavemåde for Cakuntalå. sal-, (lat. sal salt), salt-. 'Sala, sv. købstad (fra 1624), Våstmanland, ved Sagån; 9300 indb. (1949). Maskinfabr., uldspinderier, kalkværk. SV f. S ligger S gru va, en malmforekomst (sølv, bly, zink) bearbejdet siden 14. årh., har i alt givet ca. Vi mill. kg sølv. Sølvudvindingen ophørte 1908. 'Saladin, arab. Salah-ud-Din (d. 1193), ægypt. sultan af kurdisk slægt 1171-93; styrtede 1171 Fatimiderne i Ægypten og erhvervede efter 1174 Nureddins lande, erobrede 1187 Jerusalem, som han hævdede mod 3. korstog 1189-92. Grl. Ejjubidernes dynasti. Berømt for mod og retfærdighed. Salado, Rio [-'lads] (sp. saltflod), navn på talrige floder i den spansktalende del af Arner., f. eks. i Argentina: l)Chaco-biflod til Paranå, udmunder i denne ved Santa Fé. 2) Pampasflod, udmunder i den sydøstl. del af La Plata. 3) Biflod til RioColorado i det nordl. Patagonien. Salamanca [-'mayka], by i V-Span., 180 km VNV f. Madrid; 95 000 indb. (1947). 2 domkirker, mange hist. bygninger og universitet (i middelalderen et af Eur.s berømteste). (III.). sala'man'dre (gr.) (Sala'mandridaé), fam. af halepadder. Små, firbenlign. dyr; som Den lille salamander i forplantnings tiden. Øverst hunnen, nederst hannen. $
- Page 1 and 2: åfosfat . . ' " ' : " . • : Råb
- Page 3 and 4: sacerdotium litt. og haft polit.bet
- Page 5: Saint Albans hunkøn sainte [sæ:t]
- Page 9 and 10: salonbøsse ';._.. saltning salonb
- Page 11 and 12: Salzburg Salzburg ['zaltsburk], 1)
- Page 13 and 14: Sand AuroreDudevant, f. Dupin) (180
- Page 15 and 16: sang v 7/ Sankt Georgskorset om at
- Page 17 and 18: San Remo kostbart, men temmelig uko
- Page 19 and 20: sardin 5**' Sarti Lydiens hovedstad
- Page 21 and 22: Sauerbruch >?? savtænder Sauerbruc
- Page 23 and 24: Scavenius 3 ?9 Schanne gesandt i Ro
- Page 25 and 26: scheltopusik #r Schimmelmann fl. a.
- Page 27 and 28: schlesiske krige Slovakiet. 1) Det
- Page 29 and 30: Schou Har oprettet det første da.
- Page 31 and 32: Schwartz */y Schweiz meget læste r
- Page 33 and 34: Schwerin 18. årh. forenet m. hoved
- Page 35 and 36: Sebulon Sebulon, anden stavemåde f
- Page 37 and 38: seismonasti styrke i forsk, egne af
- Page 39 and 40: sekt sekt (ty. sekt, af lat. siccus
- Page 41 and 42: selvrensning &? Senegambien selvren
- Page 43 and 44: senza S 99 Serampore senza ['sentsa
- Page 45 and 46: Serre tø/ Sette comuni statskup, t
- Page 47 and 48: Sforza tø| Shamash Sforza ['sforts
- Page 49 and 50: Shell Transport and Trading Co. u V
- Page 51 and 52: Sibylla TW siemens et konservatoriu
- Page 53 and 54: signal ioi sigøjnere (1897), prakt
- Page 55 and 56: Jeg afholder fartprøve. \E an Jeg
- Page 57 and 58:
silkesommerfugl F. E. Sillanpåa. J
- Page 59 and 60:
single tax enkeltmandsbåd) ou trig
- Page 61 and 62:
S.J. men) til værn af Kbh. mod sø
- Page 63 and 64:
skak (pers. shah konge), brætspil,
- Page 65 and 66:
Skandinavien-Amerika Linien 12( Ska
- Page 67 and 68:
Skavlan 71 skestork af tyskerne. S-
- Page 69 and 70:
skibssætning «r skindvingede Kali
- Page 71 and 72:
skindød yz? skjoldbrusk græshoppe
- Page 73 and 74:
skolebespisning '
- Page 75 and 76:
Skouboe **/ skovhumle Else Skouboe.
- Page 77 and 78:
Skram skrubbe Skram' (Schram), Gusl
- Page 79 and 80:
skrubbe flynderfisk. Torne langs si
- Page 81 and 82:
skydebomuld /** skyts skydebomuld,
- Page 83 and 84:
skæppe gotland, SØ f. Vadstena; 2
- Page 85 and 86:
slagværk it Slengerik slagværk, 1
- Page 87 and 88:
slimfisk skaller enten af sandskorn
- Page 89 and 90:
smedejern Grønlandssagen; udg. 193
- Page 91 and 92:
smørblomst yy? snabelsko milt. t K
- Page 93 and 94:
sneppe 7V? Snorri Sturluson arealer
- Page 95 and 96:
Social-Demokratiske Ungdom fy socia
- Page 97 and 98:
sofisme værkerne er Sofija-kirken
- Page 99 and 100:
SOLEN i //y a. Solen fotograferet i
- Page 101 and 102:
solprotuberanser fading, der skylde
- Page 103 and 104:
sorbit Wfl sorte tavle sor'bit (eft
- Page 105 and 106:
Southend-on-Sea itti Sovjetunionen
- Page 107 and 108:
Sovjetunionen ' ^ l Sovjetunionen M
- Page 109 and 110:
spaltelighed ^ Spanien ling undgås
- Page 111 and 112:
spanioler tes med uvilje og oprør,
- Page 113 and 114:
sparetransformator spedalskhed OBLI
- Page 115 and 116:
spektrallinier n. spergel Herbert S
- Page 117 and 118:
spillemand VH Spinoza kort, i Kina
- Page 119 and 120:
Spiroptera neoplastica Spi'roptera
- Page 121 and 122:
Sporveje, Københavns på en indust
- Page 123 and 124:
sprængbøsse sprængbøsse, vandt
- Page 125 and 126:
stadsbygmesteren in Stalin stadsbyg
- Page 127 and 128:
standardstofskifte yn Stanwyck dard
- Page 129 and 130:
statist V Statsbiblioteket i Århus
- Page 131 and 132:
statsvidenskab [ /^ stavkirke Thorv
- Page 133 and 134:
Steensgård Steensgård, hovedgård
- Page 135 and 136:
stemmelægning stemmeridsen (glotti
- Page 137 and 138:
STENALDER y^ •- a 5 HP i. Spidsbu
- Page 139 and 140:
Stiernstedt billeder, finder S-s va
- Page 141 and 142:
stivelses gummi My stjernekort Stiv
- Page 143 and 144:
stjerneskærm ^ Stockton-on-Tees st
- Page 145 and 146:
Stolpe $o v. Store Nordiske Telegra
- Page 147 and 148:
storm lej der med knoldformet jords
- Page 149 and 150:
Strasbourg udbredte eventyrsaml. Le
- Page 151 and 152:
Strigel strube sekters frembringels
- Page 153 and 154:
strækmetal sække, underpolstring
- Page 155 and 156:
studsharer % iz Styrax studsharer,
- Page 157 and 158:
støbejernsrør standsdygtigt over
- Page 159 and 160:
Staalvalseværk A/S >7* subtrahere
- Page 161 and 162:
sufeter 1., 11 m dyb, 80-135 m br.;
- Page 163 and 164:
sukkersyge del, hviler s på den br
- Page 165 and 166:
Sundby Hospital Sundby Hospital, Kb
- Page 167 and 168:
survival of the fittest $?, svaler
- Page 169 and 170:
svangerskabsbrækning til, straffes
- Page 171 and 172:
SPISELIGE SVAMPE II
- Page 173 and 174:
Svenska akademien £*?{ svensk spro
- Page 175 and 176:
Sverige zll Sverige af befolkn. af
- Page 177 and 178:
svietjære svietjære, lavtemperatu
- Page 179 and 180:
svælget W svømmesnepper hæftede
- Page 181 and 182:
svømmeænder hHl Sydafrikanske Uni
- Page 183 and 184:
Sydslesvig * Y* Sydslesvig Holsten,
- Page 185 and 186:
sygeforsikring yif symfoni sygefors
- Page 187 and 188:
syngemester fHl- syreradikal syngem
- Page 189 and 190:
syvende himmel guld (1. Kg. 7,49).
- Page 191 and 192:
sær hjælp *>/ Søborg kan afholde
- Page 193 and 194:
søger >f5 sølvbede rede Sø-Assur
- Page 195 and 196:
sømfast sømfast betegnes et mater
- Page 197 and 198:
Sønderjylland £>? Sønderjylland
- Page 199 and 200:
Sørensen > 7 søstjerner Sørensen
- Page 201:
GIFTIGE ELLER USPISELIGE SVAMPE i.