S - Rosekamp

saks
saks, 1) redskab til at klippe med. Mindre
hånds har to drejelige kæber. Større
hånds og maskins til klipning af metal
har en fast og en bevægelig kæbe. Skives
til udklipning afrunde skiver har to roterende
skærehjul. 2) apparat til fangst
af rovdyr, bestående af to jernbøjler,
der smækkes sammen af en stålfjeder,
når dyret træder på en plade el. rører ved
lokkemad. Brugen af s er stærkt begrænset
ved lovgivning.
Sakse el. (lat.) Saxo (d. ca. 1220), da. historiker
i Absalons tjeneste. Skrev den aristokratiske
Gesta Danorum (lat. de danskes
bedrifter), i 16 bøger til 1185 på
klassicistisk latin, som bragte ham tilnavnet
Gram'maticus. Har bevaret gi.
sagn, hist. bet. for S-s egen tid. 1. trykte
udg. ved Christian Pedersen 1514; senest
ved Jørgen Olrik og Hans Ræder 1931 ff.;
oversat af A, S. Vedel 1575, Grundtvig
1818-22, Jørgen Olrik 1908-12.
Saksen, da. stavemåde for Sachsen.
sakser, germansk stamme fra Holsten, der
i 3.-4. årh. trængte over Weser og i 5.
årh. s. m. angler og jyder underlagde sig
Britannien. Undertvunget af Karl d.
Store efter hårde kampe 783.
Sakskøbing, da. købstad på Øs ti ol land,
ved S Fjord; 2448 indb. (1948) ^yz—p^
1945 med forstæder 3994). \ O y /
Kirken (ca. 1300). Wichmanns \%\% I
Gård (18. årh.). Industri: suk- \lj W\ I
ker m. m. Havn. Station på \Vij \fijJ
Nykøbing-Maribo banen. V- -S
Nævnes som købstad 1270; ældste kendte
privilegier 1320.
Sakskøbing Fjord, ca. 8 km 1. fjord på
Lollands nordkyst.
saksnæb (Rhynco'pinae), besl. m. ternerne.
Langt, sammentrykt, knivsbladformet
næb, undernasbbet længere end overnæbbet.
Lever af smådyr i vandet, som den
»føler« sig frem til med det forlængede
undernæb. Skumringsdyr. Trop. flodmundinger.
Sa'kuntala, eur. stavemåde for Cakuntalå.
sal-, (lat. sal salt), salt-.
'Sala, sv. købstad (fra 1624), Våstmanland,
ved Sagån; 9300 indb. (1949). Maskinfabr.,
uldspinderier, kalkværk. SV f. S
ligger S gru va, en malmforekomst (sølv,
bly, zink) bearbejdet siden 14. årh., har
i alt givet ca. Vi mill. kg sølv. Sølvudvindingen
ophørte 1908.
'Saladin, arab. Salah-ud-Din (d. 1193),
ægypt. sultan af kurdisk slægt 1171-93;
styrtede 1171 Fatimiderne i Ægypten og
erhvervede efter 1174 Nureddins lande,
erobrede 1187 Jerusalem, som han hævdede
mod 3. korstog 1189-92. Grl. Ejjubidernes
dynasti. Berømt for mod og retfærdighed.
Salado, Rio [-'lads] (sp. saltflod), navn på
talrige floder i den spansktalende del af
Arner., f. eks. i Argentina: l)Chaco-biflod
til Paranå, udmunder i denne ved Santa
Fé. 2) Pampasflod, udmunder i den sydøstl.
del af La Plata. 3) Biflod til RioColorado
i det nordl. Patagonien.
Salamanca [-'mayka], by i V-Span., 180
km VNV f. Madrid; 95 000 indb. (1947).
2 domkirker, mange hist. bygninger og
universitet (i middelalderen et af Eur.s
berømteste). (III.).
sala'man'dre (gr.) (Sala'mandridaé), fam.
af halepadder. Små, firbenlign. dyr; som
Den lille salamander i forplantnings
tiden. Øverst hunnen, nederst hannen.
$