KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
4 years ago

Ildhu 01 2020

  • Text
  • Leder
  • Grupper
  • Voksne
  • Lege
  • Ledermagasin
  • Ildhu
Dette nummer af Ildhu har leg som tema. Du får bl.a. opskriften på, hvordan gruppen kan udvikle deres egen leg, hvordan du kan være både leder for dit eget barn, selv om du også er forælder og så kan du få inspiration til, hvilke spiselige ting du finder i naturen netop nu. Målgruppen for Ildhu er de frivillige ledere i KFUM-Spejderne i Danmark.

Hvordan er det at være

Hvordan er det at være de to yngste i hovedbestyrelsen? AF CHRISTIAN BLOM-BLOCH I mange år har der været snakket meget om, at vi hos KFUM-Spejderne skal være gode til at inddrage unge i alle led i organisationen. Ildhu har derfor fået et eksklusivt interview med de to yngste medlemmer af hovedbestyrelsen. Frederikke på 24 år og Karoline på 18 år har sat sig til rette i Gilwellsalen på Houens Odde med en mobil som diktafon foran sig og vil interviewe hinanden om oplevelsen af at være i hovedbestyrelsen. I 25 minutter gik snakken om, hvorfor de fik lyst til at blive en del af hovedbestyrelsen, og hvordan det har været det seneste år. 24 ILDHU 01 2020 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Hvorfor stillede du op til hovedbestyrelsen? Til landsmødet 2018 havde Karoline ikke planlagt på forhånd, at hun ville stille sig til rådighed for hovedbestyrelsen. Karoline oplevede en fantastisk stemning på landsmødet, og megen snak om ungeinddragelse gav følgende tanker: “Så må vi jo gøre noget ved det. Jeg fik en følelse af, at nu er det nu”. Derfor blev det meste af natten til søndag brugt i vågen tilstand, hvor hun skrev sin tale. Frederikke havde derimod gjort sig tanker om at opstille et helt år i forvejen. Hendes motivation til at komme i hovedbestyrelsen var, at hun følte, der manglede perspektiver fra unge, og hun havde en drøm om, at organisationen turde blive modigere og tage hurtigere beslutninger. Hun oplever, at det allerede er sket. F.eks. blev der kort tid efter landsmødet oprettet en ny styregruppe (red.: Styregruppen for Kristendom og Forkyndelse). Hvordan har det været at være i hovedbestyrelsen? Frederikke fortæller: “Jeg troede bare, at jeg skulle ind og ændre noget, men det er en tung maskine, og det, som kan virke nemt udefra, har pludselig mange perspektiver”. Frederikke forklarer videre, at det kræver stor tålmodighed ikke at tage en beslutning hurtigt, men at man nok skal nå derhen, selvom det tager tid. Udover at beslutninger tager tid, så beskriver både Karoline og Frederikke, at det at være i hovedbestyrelsen tager meget tid, men samtidig går perioden meget hurtig, og at det føles som om at næste landsmøde er lige om hjørnet. Under interviewet får begge kvinder snakket sig frem til, at noget af det skønne ved hovedbestyrelsen er, at der skabes meget personlige relationer på trods af f.eks. aldersforskel eller at nogen har børn, mens andre går på gymnasiet. Ligeværdigheden på tværs af medlemmerne er stor, og alle får taletid og bliver lyttet til. Hvilke udfordringer oplever du? Karoline oplevede særligt i starten at sproget var en stor udfordring. Hun oplevede et akademisk sprog, og nævner f.eks. ordet “qua” blev brugt meget, og hun måtte slå det op for at forstå, hvad der blev ment. Frederikke følger det op med at hovedbestyrelsen er “ret slemme til at bruge forkortelse, f.eks. på styregrupper”. Til dette fortsætter Karoline: “Ja, i starten troede jeg, at udviklingskonsulenten Sus var en styregruppe”. Dette er blevet en lille intern joke, da styregruppernes forkortelser netop er på tre bogstaver og alle startende med S. Som det yngste medlem nogensinde i hovedbestyrelsen oplevede Karoline selvfølgelig, at der var meget, hun ikke vidste om det at være i hovedbestyrelsen. Det viste sig dog nærmest at være en fordel, at hun var så ung, da det så føltes lidt mere i orden at stille spørgsmål. Frederikke, som er 6 år ældre, oplevede dog at trods hendes unge alder, så følte hun, at hun burde vide næsten det hele, og havde i starten svært ved at stille spørgsmål. Karolines mod til at være nysgerrig får Frederikke til at fortælle, at det har givet hende selv og andre mere mod til at stille spørgsmål til det, som man ikke forstår. Skal du stille op? Til sidst i interviewet får de begge en aflsuttende snak om, at de ønsker at arbejdet i hovedbestyrelsen bliver mere transparent (red. gennemsigtigt), så det bliver mere forståeligt, hvilken rolle bestyrelsen har. Måske det også kan få flere unge til at få lyst til at stille op? ■ i Danmark ILDHU 01 2020 Ledermagasin 25

© 2018 by Yumpu