KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
4 years ago

Ildhu 01 2020

  • Text
  • Leder
  • Grupper
  • Voksne
  • Lege
  • Ledermagasin
  • Ildhu
Dette nummer af Ildhu har leg som tema. Du får bl.a. opskriften på, hvordan gruppen kan udvikle deres egen leg, hvordan du kan være både leder for dit eget barn, selv om du også er forælder og så kan du få inspiration til, hvilke spiselige ting du finder i naturen netop nu. Målgruppen for Ildhu er de frivillige ledere i KFUM-Spejderne i Danmark.

DET SPISELIGE ÅR DET

DET SPISELIGE ÅR DET SPISELIGE ÅR FORÅR Som spejdere er vi vant til at færdes i naturen, men det er ikke altid, vi er lige gode til at udnytte naturens spisekammer. Derfor har vi i dette års numre af Ildhu besluttet os for at hive et lille udpluk af naturens spisekammer frem, som man kan tage sine spejdere med ud at finde. Seriens første artikel omhandler foråret og alle de friske, sprøde, lækre ting, vi kan finde på denne årstid. AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN Mælkebøtte De fleste af os kender kun mælkebøtten som ukrudt, men de nyudsprungne blade er lækre at bruge i en salat sammen med andet. Blomsterne kan man bruge til at lave en lemonade. For at lave lemonade skal man samle en masse mælkebøtteblomster, som blandes med citron, sukker og vand. Smag selv til, hvor sur eller sød du gerne vil have den. Blomsterne giver lemonaden en lidt parfumeret smag, men det er ret lækkert. Lemonaden skal ikke trække længe, så det er oplagt at lave med bæverne til et møde. Manna Manna er frugten fra elmetræet. Den blomstrer i det tidlige forår og er små runde grønne “blade” med en lille nød i midten. Den har en lækker smag og er faktisk så velsmagende at den blot med lidt olie, citron og ristet sesamfrø godt kan fungere som en selvstændig salat. Almindelig hvidtjørn Når hvidtjørnen blomstrer med sine hvide blomster, kan man tage blomsterne og de nyudsprungne grønne blade, putte dem i et tefilter og koge lækker blomster-te på den. 26 ILDHU 01 2020 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Brændenælde og skvalderkål Står spejderhytten på en grund, hvor hækken får lov at vokse vildt, hvor ukrudtet i et bed ikke bliver luget ugentligt, eller hvor græsplænen ikke bliver klippet så ofte, som den burde, er der med stor sandsynlighed skvalderkål. Vi kender også alle brændenælder ude i skoven. Men tænk sig, at to af de mest hadede planter i henholdsvis haven og skoven, faktisk kan bruges til at lave lækker mad. Før man kan gå i gang med at lave brændnældesuppe, skal brændnælderne jo plukkes. Beskyt hænderne med handsker og træk ærmerne ned over handsken. Brændenælder, løg og hvidløg svitses i olie og væsken hældes i. Hvis suppen skal være lidt mere mættende, kan man putte tynde skiver kartoffel i. Skvalderkål kan også bruges i en suppe, f.eks. en kartoffel suppe, hvor man tilsætter skvalderkålen til sidst. Ellers kan friske skud fra skvalderkål, særligt de helt nyudsprungne, bruges i en salat, og blomsterne kan bruges til at pynte Til en brændenælde-suppe til 4 personer skal der bruges ca ½ liter friske, nyudsprungne, hakkede brændenælder, 1 finthakket løg, hvidløg, et par kartofler, 1 liter vand og 2 terninger grøntsagsbouillon. Skovsyre Alt bliver bare lidt mere friskt og lækkert, hvis det bliver toppet med friskplukket skovsyre. Du kan finde skovsyre langs de fleste skovstier i Danmark. Skovsyre ligner en kløver, men stænglen er rødlig. Hvis du er i tvivl, om det er kløver eller skovsyre, så er det bare at smage på den. Hvis den smager lidt af et friskt syrligt æble, så har du fundet skovsyre. Birkesaft Birkesaft kan tappes fra birketræer fra cirka midt marts og indtil træerne springer ud i april. Det er nemlig i den periode, at der løber meget saft op igennem birketræet, som gør det nemt at tappe saften. Sådan gør du: Udvælg dig et træ med en diameter på ca. 18 cm. Bor et hul i birkestammen ca. 80 cm over jordoverfladen. Boret skal have en diameter på ca 11 mm. Vælg en jævn flade uden knaster og bor lidt opad i stammen, så tyngdekraften kan presse saften ud. Bor 6-10 cm ind i stammen. Det er i de yderste 5 cm. af træet, birkesaften er. For at lette tapningen kan man købe en tappestuds eller du kan bruge en gummislange som sættes ind i hullet og føres ned i spanden. Tjek spanden ofte, da man kan tappe op til 10 liter om dagen med de store træer. Når du er færdig med at tappe, skal der bankes en trædyvel ind i det borede hul, og så heler barken træet i løbet af nogle år. i Danmark ILDHU 01 2020 Ledermagasin 27

© 2018 by Yumpu