KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 04 2015

  • Text
  • Ildhu
  • Ledermagasin
  • Danmark
  • Ledere
  • Gilwell
  • Marts
  • Spejder
  • Spejdere
  • Gode
  • Derfor

Pakke-gave-ind- leg

Pakke-gave-ind- leg Udover at bringe julestemning er denne leg også en god samarbejdsøvelse. To familiemedlemmer skal sammen pakke en gave ind i papir og gavebånd med sløjfe. Men de må kun bruge én hånd hver. Den anden hånd skal være på ryggen. Imens tager lederen tid. Det par, der hurtigst får pakket deres gave ind, vinder. Smag-på-julen-leg Familien skal deles op i to hold. En person fra hvert hold skal have bind for øjnene. Du serverer forskellige julegodter for dem begge to. Det kan for eksempel være pebernødder, slik og nødder eller noget helt andet. Familien skal blindsmage sig frem til, hvad de spiser. Turen går på skift, og det hold, der gætter flest smage, vinder. Drille-nisse-retning-leg Vil I også øve spejderfærdighederne inden julemiddagen, kan det kombineres med nisser og kompas. Gem kravlenisser udenfor, for eksempel i haven. På hver enkelt kravlenisse skriver du en retning, et bogstav og antal meter hen til næste nisse. For eksempel ”B, Nord, 25 meter”. Familien skal derfor både orientere sig med kompasset og forsøge at tilbagelægge den rigtige afstand for at finde den næste nisse, som så leder hen til den næste og så videre. Hver nisse udstyres med et bogstav, som familien til sidst skal gætte et ord ud fra. Det hele foregår på tid, og det hold, der hurtigst gætter det rigtige ord, vinder. God fornøjelse med julelegene Chokolade-gave-leg Opsætningen til legen er ligesom ved et traditionelt pakkespil, hvor I sidder omkring et bord, og hvor det gælder det om at slå seksere. Men i stedet for at få gaver, gælder det her om at spise så meget chokolade som muligt. Når man slår en sekser, får man overrakt et skærebræt med en kniv, en gaffel og en plade chokolade. Når et familiemedlem slår en sekser, skal personen skære så mange tern af chokoladen som muligt og spise dem. Det fortsættes, indtil en person næste gang slår en sekser, hvorefter skærebrættet med chokoladen skal over til den nye person. Nogle gange når man ikke at spise noget chokolade, før den næste allerede har slået en ny sekser, mens man andre gange kan spise i lang tid. Den person, der får spist flest tern chokolade på afgrænset tid, vinder. 10 ILDHU 04 2015 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Julelege FOR SMÅ & STORE AF THERESE KIESBYE ØVLISEN Bliver juledagene med familien lidt lange? Er det lidt kedeligt at sidde stille i sofaen sammen med moster Oda hele dagen? Hvorfor ikke tage et par af de gode spejder-aktiviteter med hjem og gøre familiens julefrokost lidt mere spejderlig? Vi har samlet lidt gode ideer her. i Danmark ILDHU 04 2015 Ledermagasin 11

© 2018 by Yumpu