KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 04 2015

  • Text
  • Ildhu
  • Ledermagasin
  • Danmark
  • Ledere
  • Gilwell
  • Marts
  • Spejder
  • Spejdere
  • Gode
  • Derfor

LEDER 2 ILDHU NR 02

LEDER 2 ILDHU NR 02 2015 KFUM-SPEJDERNE Ledermagasin I Danmark FOKUS PÅ FORSKELLIGHED AF REDAKTØR PERNILLE JORDANSEN RAVN 04 DECEMBER 2015 Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 6.600 eksemplarer. ISSN 1904-1950 Hov, tænker du måske? Det plejer da at være Sandra, der skriver lederen. Og ja, det gør det, men Sandra har valgt at sige tak for denne gang og trække sig som redaktør for Ildhu. Det er vi naturligvis kede af, og vi takker Sandra for hendes tid som redaktør. Når en dør lukkes, så åbnes som bekendt en ny eller i dette tilfælde to, da vi er to nye redaktører. Jeg er den ene, og den anden er Linea Blom Nielsen. Vi er begge stolte over, at æren er tilfaldet os, og vi glæder os til at tage fat. Derfor er bladet en lille smule anderledes denne gang. Men forskellighed er godt og vigtigt, og vi vil i dette nummer hylde forskelligheder og de spejdere, der gør tingene på deres egen måde. Du vil finde artikler om Ranger Challenge og Gillwell, og du kan læse råd til, hvordan vi som ledere bedst håndterer forskelligheder, nemlig de børn i grupperne, der har nogle særlige behov. Derudover vil vi komme med forslag til at skabe en anderledes juleafslutning. Vi har også nogle nye tiltag i Ildhu. Tiltag, som vi pønser på, skal være permanente. På side 10 vil du finde en spotartikel om to ledere fra Kjellerup, der har fået en fornem lederpris. Spotartiken skal skabe opmærksomhed på de spejdere, ledere og/eller grupper, der gør noget specielt og er noget ekstra. Så hvis du kender nogen, der fortjener en ekstra hyldest, smid os gerne en mail. Et andet tiltag finder du sidst i magasinet. Her er der to nye sider, der er henvendt til de unge ledere. God læselyst. Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Pernille Jordansen Ravn Redaktion Kathrine Thørring Redaktion Therese Øvlisen AD og grafisk design Juliane Holmstrøm Foto Fotopatruljen Christian Bloch Hansen s. 4, 14. Johny Kristensen s. 6, 8, 12, 13. Jakob Vibe s. 15. Lisbeth Simonsen s. 19. Øvrige fotos Therese Kiesbye Øvlisen s. 18. Freepik.com Side 9, 11, 21, 22, 23 Foto Artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang Tryk PR Offset / proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave Marts 2016 Med ønsket om en glædelig jul! ILDHU-redaktionen Pernille Jordansen Ravn Therese Øvlisen Linea Blom Nielsen Kathrine Thørring

SPOT JA! FORPLIGTER AF PERNILLE JORDANSEN RAVN Vi har alle haft ledere, der har gjort en kæmpe forskel for os. To af de ledere er Bjarne og Berit Nedergaard. Her i efteråret blev de hyldet med en lederpris. Berit og Bjarne er ledere i Kjellerup Gruppe, gennem 15 og 16 år. Det skyldes i høj grad lederfællesskabet: ”I lederflokken i Kjellerup-spejderne har vi oplevet et godt sammenhold, et stærkt kammeratskab, åbne rammer og et godt samarbejde. ” Børns begejstring Spejderi giver dem meget. Berit fortæller: ”Jeg tænker på, hvor glad jeg bliver, når jeg oplever børnenes begejstring, overraskelse og sejrsglæde, når de har opdaget eller klaret noget, de ikke troede, de kunne. Samtidig er der forældrenes taknemlighed over, at deres børn har en fritidsaktivitet, der giver dem mod på at prøve noget nyt”. Det gør en forskel Bjarne fortsætter: ”Når man har kæmpet en lang opslidende kamp med en lille ulveunge, der bare IKKE vil med på natløbet, og som man til sidst må bære afsted. Og når han så synes bagefter, at natløbet var det bedste ved turen. Eller når en ung mand kommer hen og siger "Hvis det ikke var for det, I lærte mig til spejder, så er jeg bange for, at jeg havde været en værre rod i dag. Tak!” Lederprisen Prisen, som Berit og Bjarne modtog her i efteråret, er indstiftet af Silkeborg og omegns Y’s Mens Club. Den uddeles til frivillige ledere inden for det folkekirkelige ungdomsarbejde i Silkeborg Kommune. Prisen består af en flot plakat og et kontant beløb, som Berit og Bjarne ikke beholdt selv: ”Da vi absolut ikke har gjort arbejdet alene, så har vi doneret beløbet til et lederarrangement i KFUM-Spejderne Kjellerup.” » FRIVILLIGT ARBEJDE ER FRIVILLIGT, INDTIL MAN HAR SAGT 'JA' - SÅ FORPLIGTER DET « Bjarne i Danmark ILDHU 04 2015 Ledermagasin 3

© 2018 by Yumpu