KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 04 2017

  • Text
  • Ildhu
  • Ledermagasin
  • Sammen
  • Lave
  • Godt
  • Gruppen
  • Danmark
  • Gruppe
  • Hinanden
  • Overgreb
Tema: At være sammen

KLUMME Fællesskab og

KLUMME Fællesskab og samvær(d) AF PETER STUBKJÆR ANDERSEN FORMANDSKABETS KLUMME Vores formandskab for KFUM-Spejdernes bestyrelse oplever mangt og meget i spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu bringer vi fremover en klumme skrevet af en af formændene. Klummen vil gå på skift mellem Morten Trampedach Junget og Peter Stubkjær Andersen. Når jeg triller (eller ræser) på cykel hjem fra et velafholdt spejdermøde, har jeg nogle gange en særlig følelse af samhørighed og mening. Jeg tror, det er fordi, jeg sammen med andre har været med til at rykke noget i en positiv retning. Det flugter rigtigt godt med, at det mest værdifulde i spejderarbejdet for mig er det fællesskab, der opstår, når vi som ledere er sammen om at lave aktiviteter for andre. For det giver bare et bedre kendskab til menneskene bag at arbejde sammen om at løfte store mål – både når det er sjovt og når det er svært. Det er ikke uden grund, at vi beskriver samværet i spejderarbejdet som Danmarks stærkeste fællesskab. På Landstræf i september holdt Nanna Muusmann, chef for Vollsmose Sekretariatet, et inspirationsoplæg. Hun fremhævede de to S’er og de to R’er som afgørende for det meningsfyldte, frivillige arbejde: Det skal være Sjovt og Spændende for at tiltrække både børn og voksne. Og skal man fastholde folk i det frivillige arbejde, skal man kunne opnå Relationer og Resultater, som ikke findes andre steder. Det giver for mig en god og enkel ramme for at diskutere det spejderarbejde, vi er en del af. Hvorend man er spejderleder, om det er tropsstaben, i gruppen, i distriktet eller i et projekt under korpset, kan det give god mening at tage en drøftelse af lederfællesskabet: Hvad er sjovt og spændende i spejderarbejdet og hvilke relationer og resultater er vigtige for den gruppe mennesker, der er samlet i fællesskabet? Man kunne også gå videre og spørge: Hvordan skaber vi trygge rammer for alle – nye og erfarne? Hvordan giver vi plads til hinandens forskelligheder? Hvordan skaber vi tilpas udfordring for alle? Hvor henter vi inspiration til læring og nytænkning? Den gode samtale om disse spørgsmål kan være med til at styrke fællesskabet og skabe klarhed om det fælles mål. God fornøjelse med drøftelser af jeres lederfællesskab! ■ 8 ILDHU 04 2017 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

DET SKER IKKE TEMAARTIKEL TEMA AT VÆRE SAMMEN FOR OS AF ANNA PRAI De næste 12 sider i dette Ildhu handler om at skabe trygge rammer for børn, unge og voksne i alle grupper, på spejdercentre og i uddannelsesforløb. Fokus vil være på værdien i at lave samværsregler. Samværsregler kan bruges til at undgå mobning, respektere personlige grænser, sikre ordentlig omgangstone, også på de sociale medier m.m. Men reglerne skal i høj grad også være med til at forebygge overgreb eller krænkelser af seksuel karakter. For vi kan ikke komme udenom, at der sker overgreb på børn og unge. Det sker hos alle børn- og ungdomsorganisationer. Også hos os. Men vi kan faktisk gøre ret meget for at undgå, at det sker. Det ligger os alle – frivillige og ansatte i KFUM-Spejderne - stærkt på sinde at sikre, at børn og unge altid kan have tillid til os, og at forældrene er trygge ved at sende deres børn til spejder. Samværsregler og børneattesten er nogle af værktøjerne til at skabe trygge rammer for spejderarbejdet. Det kan du læse meget mere om på de næste sider. Hvad kan gruppen gøre? Det er vigtigt, at gruppen sørger for at lave samværsregler og indhenter børneattester på alle, der tager del i spejderarbejdet og har et lederansvar for børn og unge. Hvordan gør I det? • Hent guiden i at udarbejde samværsregler på spejdernet.dk/overgreb. Følg trinene og lav samværsregler, der passer til jeres situation. • Find ud af, om I har indhentet børneattester på jeres ledere og hjælpere, som reglerne foreskriver. Indhent attesterne, hvis ikke. Se side 19 og 20 for hvordan du gør det. • Tal i gruppeledelsen om at få udpeget en person, der kan stå for at indhente børneattester og være koordinator for gruppens samværsregler. ■ i Danmark ILDHU 04 2017 Ledermagasin 9

© 2018 by Yumpu