KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 04 2018

  • Text
  • Identitet
  • Ildhu
  • Vores
  • Spejder
  • Gruppe
  • Ledermagasin
  • Danmark
  • Antal
  • Spejdere
  • Sammen
  • Yumpu
Tema: identitet

ARTIKEL Begrebet

ARTIKEL Begrebet identitet kommer af det latinske ord ‘idem’, som betyder ‘den samme’. De første psykologiske teorier beskrev identitetsudviklingen som det at være den samme over tid, og at opleve sig selv som andre også oplever en. I dag ser vi lidt mere flydende på identitetsbegrebet og er opmærksomme på, at identiteten kan være omskiftelig over tid. I dag bruger børn og unge mange timer uden for familien og hjemmet. De er mange timer dagligt sammen med pædagoger, lærere og kammerater til forskellige typer af fritidsaktiviteter og opholder sig på de sociale medier. Det betyder, at børn og unge har adgang til mange sociale sammenhænge, som kan få indflydelse på deres identitet. “Det vigtigste for udviklingen af børns identitet er, at de har nogen, de kan spejle sig i.” Aktiviteter understøtter identiteten Det vigtigste for udviklingen af børns identitet er, at de har nogen, de kan spejle sig i. Det kan være andre børn, men også voksne. Når børn skal deltage i diverse aktiviteter, har de behov for at blive opmuntret og få støtte af andre. Børn udvikler sig særligt i de situationer og aktiviteter, hvor de skal noget, som de endnu ikke kan alene, men kan, hvis de får hjælp fra andre. Mange af de aktiviteter, som spejdere laver, understøtter børns udvikling, fordi de handler om at samarbejde og hjælpe hinanden med at opnå bestemte kompetencer. Aktiviteterne får en særlig kvalitet, hvis der også er voksne, der går foran, som gode forbilleder for børnene. Ingen forskel på aktiviteter med drenge og piger Der bør som hovedregel ikke være forskel på de aktiviteter, som man tilbyder drenge og piger. Vi kan have forestillinger om, at der er noget, som er særligt godt for drenge eller piger at beskæftige sig med. Det er vigtig, at de voksne, der er omkring børn, reflekterer over, at piger ikke kun skal lege prinsesser og tilbydes lyserøde ting, men at de lige så vel kan have lyst til at lege røver og soldater og rulle sig i mudder. Alle børn skal mødes med lige muligheder for at udvikle en autentisk og oprigtig identitet. Spejderbevægelsen har gode muligheder for netop at udfordre børnene med meget kønsneutrale aktiviteter, hvor alle deltager ud fra egne forudsætninger og ikke ud fra, hvordan man forventer at en pige eller dreng kaster sig ud i en aktivitet. 12 KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL Sådan styrker spejder børns udvikling Spejderbevægelsen bygger på et stærkt fællesskab, hvor der er et stort fokus på at passe på hinanden og hjælpe hinanden. Vi ved fra bl.a. forskning om inklusion, at det har en afgørende betydning for børn og unges trivsel og udvikling, at de føler sig, som en del af et fællesskab. Spejdere er gode til at skabe nogle rammer, så børn og unge også lærer at tage hensyn til andre, og at tage ansvar for de relationer de indgår i. Her møder børnene en række værdier, som kan have stor betydning for, hvordan deres identitet udvikles. ■ “Spejderbevægelsen har gode muligheder for netop at udfordre børnene med meget kønsneutrale aktiviteter” Om skribenten Margrethe Hjerrild er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og ansat som lektor i pædagogik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser på Pædagoguddannelsen. Hun har redigeret bogen: Lige muligheder - om pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed, som er udgivet ved Akademisk Forlag. Bogen henvender sig hovedsagligt til pædagoger og pædagogstuderende, men kan også anvendes af andre med interesse for børns kønsidentitet, børns seksualitet, handicap og seksualitet, familie- og livsformer samt kategorisering. ILDHU 04 2018 Ledermagasin 13

© 2018 by Yumpu