KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 04 2018

  • Text
  • Identitet
  • Ildhu
  • Vores
  • Spejder
  • Gruppe
  • Ledermagasin
  • Danmark
  • Antal
  • Spejdere
  • Sammen
  • Yumpu
Tema: identitet

“Det er nemt nok at

“Det er nemt nok at få afprøvet sine grænser som 14-årig i dag, men det er sjældent, man bliver afprøvet på den humanistiske og følelsesmæssige front” Hvordan startede det? “Sidste år tog vi vores egen trop og klan med til Pride-paraden i København. Og så snakkede vi lidt om det, og postede det på DDS’s fælles facebookgruppe. Det gav virkelig meget feedback, alt sammen positivt. Men der kom også nogle lidt bekymrende tilbagemeldinger. F.eks. “De andre i klanen vil ikke sove ved siden af mig i teltet (red. fordi personen ikke var heteroseksuel)”. Det chokerede os. Vi gik i tænkeboks og tænke: Hvad kan vi gøre? Kan vi snakke med dem? Og så greb jeg bolden og oprettede en facebookgruppe og købte et domæne. I facebookgruppen kørte vi nogle tråde, for at finde ud af, hvad vi skulle gøre og hvad regnbuespejder skulle være for en størrelse”, fortæller Jonas. Jesper fortsætter: “I år tog vi så tilbage til Priden. Inden da havde Jonas afviklet to regnbuemøder. Vi tog kontakt til alle dem, der havde meldt sig ind i facebookgruppen. Vi var 70 spejdere fra 9-10 grupper og havde samme fest som sidste år. Nu er vi begyndt at kontakte grupper direkte og få igangsat regnbuemøder derigennem. Det er nemt nok at få afprøvet sine grænser som 14-årig i dag, men det er sjældent, man bliver afprøvet på den humanistiske og følelsesmæssige front. Men det gør vi på et regnbuemøde.” Hvad er et regnbuemøde? “Regnbuemøderne handler om identitet, seksualitet, hvordan folk er forskellige og hvordan man behandler hinanden ordentligt. Det er et møde for troppe, som vi har planlagt og gerne afholder for troppe”, svarer Jonas, hvorefter Jesper fortæller: “Vi spurgte i går, (red. til et regnbuemøde) om der var nogen, som havde været i tvivl om deres seksualitet. Det var der nogle spejdere der havde været. Det vigtige her er, at det er helt i orden at være i tvivl. Hvis man aldrig nogensinde tvivler på sig selv på sådan et spørgsmål, så finder man sig aldrig til rette med, hvad det er man vil og hvad man kan. En af de vigtigste pointer man kan give til folk på 12-14 år er, at det er okay at være i tvivl.” Hvorfor synes I, det giver mening at sætte seksualitet på dagsordenen til spejder? Jesper starter: “Der er ikke mange andre fritidsaktiviteter, hvor man kan sige, nu bruger vi lige to timer på at snakke om seksualitet og identitet, uden at det er mega kontroversielt. Det kan man til spejder, fordi det er en fælles præmis at humanisme og respekt for andre mennesker, er noget af det, spejder handler om. Jeg har fået en erkendelse af, at det i virkeligheden er et af de bedste steder man kan snakke om det.” Tænkeboks Ord er i langt højere grad med til at skabe virkeligheden, end man umiddelbart tror. Overvej om bøsse, tøsedreng osv. bliver brugt af dine spejdere. Husk dernæst, hvilket virkelighedsbillede disse kaldenavne skaber, og snak med dine spejdere om det. F.eks. tegner tøsedreng et billede af, at man er en dreng, der er ligesom en pige, og derfor er man ikke en rigtig dreng. Hvad betyder det, når du bruger noget af en persons identitet som skældsord? Selvom spejderne ikke har ment noget ondt bag de ord, de har brugt, er der alligevel noget værdi i at få dem til at forstå, at det de siger kan have konsekvenser alligevel. 18 ILDHU 04 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

“... det er en fælles præmis at humanisme og respekt for andre mennesker, er noget af det, spejder handler om. ” Jonas fortsætter: “Spejderkonteksten kan i hvert fald noget i forhold til at give de unge noget viden med omkring dette. Alene fordi de er der, fordi de har lyst. Og hvis de så ovenikøbet selv har spurgt om det, så er det jo endnu bedre. Det her er en naturlig forlængelse af spejderideen, det er ikke noget vi har fundet på og har proppet ind i den.” Hvad nu hvis ens spejdere lader til at være afklarede? “Hvis man nu er tropsleder, og man har 16 spejdere, der overhovedet ikke tvivler på deres identitet og herunder seksualitet, skylder vi dem så egentlig ikke at få dem til det? Altså, for hvem af os var færdige med at blive dannet som person, da vi var 14 år? Hvis vi ikke kan få dem til at tvivle på sig selv på en god måde, hvor de så er nysgerrige og undersøger det, hvordan skal de så nogensinde blive hele mennesker?“ siger Jonas. ■ Mod på et regnbuemøde? Er du interesseret i at høre mere om regnbuemøder og måske endda få besøg af Jesper og Jonas hos din trop? Så tjek deres hjemmeside regnbuespejder.dk ud. i Danmark ILDHU 04 2018 Ledermagasin 19

© 2018 by Yumpu