Overnatningsfaclilteter for autocampere Til - Camper-Parkering

Notat
Overnatningsfaclilteter for autocampere
Til : Autocamperrådet
Fra : Kim Lyster Hansen & Jane Maindal
1 INDLEDNING
D +45 7362 8887 · M +45 2723 8887 · E jane.maindal@grontmij.dk · Notat vedr autocamper p-pladser_KHA.doc
Grontmij A/S
Madevej 13
6200 Aabenraa
Danmark
T +45 7362 8880
F +45 7362 8881
www.grontmij.dk
CVR-nr. 48233511
22. juni 2011
Projekt: 25.9980.01
Autocampering er en stadig stigende ferieform i Europa, herunder også i
Danmark.
Autocampister adskiller sig fra andre campister ved i væsentlig omfang at
være selvforsynende og dermed uafhængig af eksterne faciliteter. I modsætning
til ordinære campister, har autocampister ikke bil til rådighed når først
autocamperen er placeret, hvorfor korte gåafstand til f.eks. centrum er højt
prioriteret. Samtidig er autocampisterne typisk seniorer uden børn.
Det betyder alt i alt, at autocampister ikke efterspørger ordinære campingpladser,
men i stedet bynære på arealer eller naturskønne arealer, der ikke
har ret mange faciliteter. Mange danske byer har et generelt forbud mod parkering
med autocampere og autocampisterne efterspørger derfor arealer,
hvor de lovligt kan holde og overnatte.
Overnatningssteder for autocampere skal enten etableres som campingpladser
jf. campingreglementets regler eller som p-pladser i henhold til lokale bestemmelser
fastlagt af vejmyndighed/ vejbestyrelse samt politiet jf. færdselslovens
§ 92, stk. 1. Der vil dog altid være lokale forhold, der sætter rammer
for mulighederne, f.eks. gældende planlægning for et konkret område eller
lokale politivedtægter.
I nærværende notat redegøres der kort for de generelle regler og muligheder
i relation til de to typer af pladser for autocampere.

1.1 Campingpladser til autocampere
1.1.1 Antal enheder
Side 2
Campingpladser er i campingreglementet defineret som arealer, som erhvervsmæssigt
eller for et længere tidsrum end 6 uger udlejes eller fremlejes
til dag- og natophold i campingenheder, dvs. telte, campingvogne eller andre
transportable konstruktioner som campingbiler o.l.
En campingplads forudsætter udlejningstilladelse efter sommerhuslovens
§ 1, stk. 1.
Visse former for campering er undtaget fra reglementet - også selvom udlejningen
kan betegnes som erhvervsmæssig eller foregår i længere tid end 6
uger årligt. Dette gælder f.eks. ”bondegårdscamping”, der jf. campingreglementets
§ 1, stk. 2, nr. 3 fastlægges som arealer, der anvendes til feriegæsters
opstilling af maksimalt tre campingenheder i form telte, campingvogne
eller autocampere i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom.
En landbrugsejendom er i Landbrugsloven § 2 defineret som en ejendom,
der noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister.
”Bondegårdscamping” forudsætter hverken landzonetilladelse
eller lokalplan.
Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at parkeringsarealer til
overnatning for f.eks. autocampere m.fl. ikke er omfattet af campingpladsbegrebet.
Der redegøres nærmere for dette i afsnit 1.2.
Det optimale er dog, at udlægge egentlig campingpladser til autocampere.
Det giver en mere fleksibel mulighed for at anvende pladserne, idet autocampisterne
på sådanne pladser kan kile bilerne op, slå markiser op, sætte
borde og stole udenfor m.v.
I udgangspunktet kan kommunalbestyrelsen kun meddele udlejningstilladelser
til campingpladser med en kapacitet på mindst 100 campingenheder.
Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at det er muligt – undtagelsesvist
– at se bort fra grænsen på 100 campingenheder, hvis der foreligger
ganske særlige omstændigheder, som gør det uproblematisk at tillade en
mindre kapacitet, f.eks. fordi campingpladsen ønskes drevet i forbindelse
med vandrerhjem eller lystbådehavne.
I forbindelse med den seneste revidering af vejledingen, er lystbådehavne
specifikt blevet nævnt som et eksempel på en undtagelsesmulighed. Lystbådehavne
ligger ofte bynært og er dermed ideelle for autocampister. Lystbådehavne
har typisk grusbelagte vinteropbevaringspladser, der er forsynet
med vand og strøm. Disse pladser ligger ubenyttede hen i sommerhalvåret
og er ideelle pladser for autocampere. Til eksempel kan henvises til Aabenraa
Sejl Club, som i foråret 2011 fik udlejningstilladelse til Danmarks første
officielle havneautocamperplads, se vedlagte artikel fra Flid & Fakta.
r:\projects\aab\25\25998001\06_output\notat vedr autocamper p-pladser_kha.doc Grontmij A/S

Side 3
Ifølge vejledningen til Campingreglementet er der også mulighed for at etablere
campingpladser med færre enheder i områder, hvor der ikke er grundlag
for så stor en campingplads, f.eks. inde i landet.
Campingreglementets bestemmelser om, at campingpladser skal have
mindst 100 enheder gælder ikke på følgende små øer: Aarø, Agersø, Anholt,
Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave,
Fejø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,
Strynø, Tunø, Venø.
Det er ligeledes muligt at få tilladelse til en campingplads på under 100 enheder,
når der i en gældende kommuneplan er åbnet mulighed for det. I følge
Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9 skal en kommuneplan indeholde retningslinier
for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder campingpladser.
En kommuneplan vil typisk på baggrund af turistpolitiske overvejelser kunne
udpege arealer til campingpladser, herunder mindre campingpladser til brug
for særlige brugere, og kan også give retningslinier for forvaltningens administration
for, hvilke ganske særlige omstændigheder, der muliggør etablering
af sådanne campingpladser.
Campingreglementets krav om mindst 100 campingenheder har til formål at
forhindre en mere tilfældig spredning af små campingpladser rundt omkring i
landskabet. Der burde derfor være muligt via kommuneplanretningslinier at
udlægge især bymæssige arealer til autocamperpladser med færre end 100
enheder.
1.1.2 Campingpladser forbeholdt en bestemt brugergruppe
1.1.3 Plangrundlag
Campingpladser skal normalt være offentligt tilgængelige, dvs. at pladsen
skal være åben for alle, der ønsker at campere på pladsen. Campingreglementets
§ 3, stk. 2, nr. 2 giver dog kommunen mulighed for at meddele tilladelse
til, at en campingplads forbeholdes en bestemt type brugere, såfremt
der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at
forbeholde campingpladsen til en bestemt brugerkreds.
Mange bymæssige arealer, der vil være ideelle for autocampister, er ikke
anvendelige for campister i almindelighed. Der vil ikke være mulighed for de
samme faciliteter som på en almindelig campingplads, f.eks. legearealer og
svimmingpools mv. Arealerne vil også ofte have en fast belægning. F.eks. vil
arealer på lystbådehavne typisk være befæstet med grus, hvilket ikke er ideelt
for campinggæster med telte.
Anvendelsen af et konkret areal til autocamperplads kan kræve udarbejdelse
af en lokalplan. Det afhænger af om anvendelsen strider mod den gældende
planlægning for området eller om den ændrede anvendelse fremkalder væsentlige
ændringer i det bestående miljø.
r:\projects\aab\25\25998001\06_output\notat vedr autocamper p-pladser_kha.doc Grontmij A/S

Side 4
Etablering af autocamperpladser i landzonen vil kræve landzonetilladelse.
Såfremt pladsen er af en størrelse eller karakter, der medfører væsentlig
ændringer i det bestående miljø, vil det dog kræve udarbejdelse af en lokalplan.
1.2 Parkeringspladser til autocampere
I relation til parkering på offentlig veje, herunder offentlige parkeringspladser
gælder vejlovens og færdselslovens bestemmelser.
Færdselsloven gælder, hvor der finder offentlig færdsel sted, dvs. hvor posten,
leverandører og andre kan komme (dvs. ikke på lukkede baner, gårde
eller haver).
Lov om offentlige veje gælder stats- og kommuneveje. Lov om Private veje
gælder private fællesveje i byområder mm.
1.2.1 Parkering på offentlig veje og private fællesveje (herunder parkeringsarealer)
I henhold til færdselslovens § 92 kan vejbestyrelsen med samtykke fra politiet
træffe færdselsmæssige bestemmelser for offentlig vej, som indvirker på
vejens udnyttelse eller indretning, herunder parkering. Bestemmelserne fastsættes
i en standsnings- og parkeringsbekendtgørelse. Standsnings- og parkeringsbekendtgørelsen
er offentlig tilgængelig på kommunens og politiets
hjemmeside.
Vejmyndigheden for en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om
private fællesveje, jf. lovens § 13, stk.1 og 2, kan med samtykke fra politiet
træffe tilsvarende bestemmelser. De private fællesveje er oftest omfattet af
samme bekendtgørelse som de offentlige veje.
Parkeringsbekendtgørelsernes indhold er forskellig fra kommune til kommune.
Hos nogle kommuner er der i parkeringsbekendtgørelsen fastsat direkte
forbud mod parkering af autocampere med henblik på overnatning på kommunens
veje, pladser og parkeringspladser. I nogle kommuner er parkering
tilladt på særligt afmærkede parkeringspladser og i andre kommuner er autocamperkøretøjer
ikke nævnt i parkeringsbekendtgørelsen.
I henhold til vejlovens § 102 må der på offentligvej ikke uden vejbestyrelsens
tilladelse ske varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer,
løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller lignende.
Det gælder således også genstande, der sættes ud i forbindelse med
at man f.eks. opholder sig uden for autocamperen – borde, stole, læsejl, grill
o.a.
Såfremt nogen uden tilladelse anbringer genstande m.v., der er nævnt i §
102 stk.1, og den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse,
er vejbestyrelsen berettiget til for den pågældendes regning at fjerne det anbragte.
Er det anbragte til ulempe for færdslen, er vejbestyrelsen og i påtrængende
tilfælde politiet berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det
anbragte for den pågældendes regning.
r:\projects\aab\25\25998001\06_output\notat vedr autocamper p-pladser_kha.doc Grontmij A/S

1.2.2 Parkering på privat område
Side 5
Flere og flere private udtrykker ønske om etablering af p-pladser til autocampere
på privat ejendom. Det være sig både i relation til landbrugsejendomme
og andre ejendomme i det åbne land, herunder kroer mv. Men det gælder
også private arealer i bymæssige områder, f.eks. allerede eksisterende parkeringspladser.
De kommunale standsnings- og parkeringsvedtægter gælder som hovedregel
kun for offentlige veje og private fællesveje inden for byzonetavlen (Skiltetype
E55), mens der ikke nævnes private veje og private arealer. En privat
vej er en vej, der kun betjener den ejendom, hvor på den er beliggende.
Ifølge Justitsministeriet er parkering og standsning på privat område ikke
specifikt reguleret i færdselslovgivningen eller vejlovgivningen.
Etablering af parkeringsrestriktioner og udførelse af parkeringskontrol på en
privat parkeringsplads er dermed et rent privatretligt anliggende. Ejeren af et
sådant privat område kan således som udgangspunkt som led i sin almindelige
rådighed over ejendommen selv beslutte, om der skal fastsættes særlige
regler om parkering og standsning af køretøjer på ejendommen, herunder
regler om tidsbegrænset parkering, betaling for benyttelse af parkeringspladsen
og kontrolafgifter for overtrædelser af de af ejeren fastsatte parkeringsvilkår.
Når en bilist parkerer på privat område, accepterer bilisten som udgangspunkt
rimelige parkeringsrestriktioner og -vilkår, der fremgår af skiltningen på
det pågældende sted. Det beror herefter på en aftaleretlig fortolkning og vurdering
af parkeringsvilkårene og skiltningens beskaffenhed, om det i et konkret
tilfælde vil være berettiget at opkræve en parkeringsafgift.
Der er således i udgangspunktet intet til hinder for, at en privat parkeringsplads
tilbydes til autocampere mod betaling af en parkeringsafgift med mindre
parkeringspladserne er forbehold en bestemt butik, restaurant, vandrehjem
eller lignende.
Spørgsmålet er imidlertid, om betegnelsen ”parkering” giver mening i forhold
til private arealer i det åbne land? Vejlovens forbud om anbringelse af genstande
gælder ikke for sådanne arealer og en parkering vil dermed let få karakter
af campering. Som det fremgår af afsnit 1.1 ovenfor, er ”bondegårdscamping”
undtaget fra campingreglementet. Bestemmelsen giver mulighed
for op til 3 campingenheder ved en landbrugsejendom. Er der tale om mere
eller er der ikke tale om en landbrugsejendom, er pladsen omfattet af campingreglementets
bestemmelser.
I 2008 faldt der dom i en landsretssag vedr. erhvervsmæssig udlejning af
arealer til autocampere på Rømø. Her fastlagde landsretten, at der er tale
om erhvervsmæssig udlejning i sommerhuslovens forstand, også selvom der
ikke fandt egentlig betaling sted. Alene det, at ejeren modtog gaver i form af
blomster og vin var nok til, at parkering/campering blev betegnet som erhvervsmæssigt
og dermed omfattet af campingreglementet.
r:\projects\aab\25\25998001\06_output\notat vedr autocamper p-pladser_kha.doc Grontmij A/S

1.2.3 Betaling/parkeringsafgifter
1.2.4 Plangrundlag
Side 6
I henhold til vejlovens § 107 kan vejbestyrelsen lade opkræve afgift for benyttelse
af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer.
Afgiften kan opkræves til dækning af udgifterne ved indretningen
og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.
I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med politiet bestemme, at der på steder,
hvor en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer er ønskelig,
opkræves en parkeringsafgift, der kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket
motorkøretøjerne holdes parkeret.
Forudsætningen for at en parkeringsplads for autocamperbiler med opkrævning
af afgift kan fungere er, at der fastsættes et forbud mod parkering af autocamperbiler
andre steder i det pågældende byområde.
Hvis vejbestyrelsen i samråd med politiet tillader midlertidig anbringelse af
genstande uden for køretøjerne får den pågældende parkeringsplads dog
karakter af campingplads og må antages at være omfattet af campingreglementet
og dermed kræver udlejningstilladelse.
Anlæggelse af parkeringsarealer over en vis størrelse kan være lokalplanpligtig.
Et område kan også være omfattet af en eksisterende lokalplan, der
fastsætter bestemmelser for hvor der må etableres nye parkeringspladser eller
hvad en given ejendom må anvendes til. Lokalplanen kan dog næppe
specifikt fastsætte bestemmelser om hvilke typer af køretøjer, der må benytte
parkeringspladserne. Dette fastsættes af vejbestyrelsen i samarbejde med
politiet i førnævnte standsnings- og parkeringsbekendtgørelse.
1.3 Kildehenvisning
Lov om sommerhuse og campering m.v. (Sommerhusloven), LBK nr. 785 af
21/06/2007
Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning
og benyttelse af campingpladser (Campingreglementet), BEK nr. 844
af 30/06/2010
Vejledning om campingreglementet, VEJ nr. 62 af 30/06/2010
Lov om landbrugsejendomme, LBK nr. 616 af 01/06/2010
Lov om offentlige veje, LBK nr. 893 af 09/09/2009
Lov om private fællesveje. LBK nr. 433 af 22/05/2008
Færdselsloven, LBK nr. 1320 af 28/11/2010
r:\projects\aab\25\25998001\06_output\notat vedr autocamper p-pladser_kha.doc Grontmij A/S

Side 7
Landsretsafgørelse U.2008.1341V – Ejere af areal på Rømø idømt bøder på
3.000 kr. for erhvervsmæssig udlejning i strid med sommerhuslovens § 1,
stk. 1, nr. 3
Flid & Fakta. Medlemsblad for foreningen af lystbådehavne i Danmark, marts
2011, Årgang 12, nr. 1
r:\projects\aab\25\25998001\06_output\notat vedr autocamper p-pladser_kha.doc Grontmij A/S