Tilgængelighedsplan - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune

TRAFIKPLAN 2012 

TILGÆNGELIGHEDSPLAN 

Tilgængelighedsplan - Trafikplan 2012 

Skanderborg Kommune 

Vedtaget i Byrådet den 5.9.2012 

1



FORORD 

Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09, udarbejdet denne 

selvstændige rapport, der beskriver Skanderborg Kommunes tilgængelighedspolitik og -strategi. Dele af rapporten 

er gengivet i Trafikplan 2012. 

I Skanderborg Kommune har der hidtil ikke været 

en konsekvent politik og behandling af tilgængelighed 

for færdselshandicappede. 

Kommuneplan 09 beskriver tilgængelighed for 

alle således: 

Retningslinje 6.4 stk. 1 

Tilgængelighed for alle indgår som et element i 

den overordnede trafikplanlægning, herunder 

udformning af trafikanlæg og trafiksystemer. 

Mange gader, pladser og torve i byerne i Skanderborg 

Kommune bærer dog præg af at være uden et 

universelt design, der medvirker til, at alle – uanset 

førlighed – kan færdes trygt og sikkert i byerne. Det 

betyder at gangarealer, der for de fleste af os er 

naturlige og egnede for vores færdsel, udgør en 

barriere for svagtseende, blinde, kørestolsbrugere 

og måske også postbude, fragtmænd og dagple- 

jermødre, der bruger gangarealerne og de offentlige 

vejarealer som deres arbejdsplads. 

Det er Skanderborg Kommunes ønske, at have et 

større fokus på øget tilgængelighed i planlægning 

af veje, stier og øvrige forhold. Det er Skanderborg 

Kommunes ønske, at der arbejdes frem mod at 

gøre alle gader og stræder, torve og pladser, busstoppesteder 

og adgange til offentlige bygninger 

mv. tilgængelige for alle. 

Det er nu og her en stor opgave som er i udsigt. 

Derfor sætter Skanderborg Kommune i første omgang 

fokus på særlige ruter i de fem største byer. 

Tilgængeligheden på disse ruter skal som det primære 

være i top, mens øvrige trafikarealer efterhånden 

som behov og øvrige anlægsopgaver muliggør 

det, planlægges med øje for tilgængeligheden. 

Forsidefoto: Belægningsskifte i Ry på Kyhnsvej. Den 

naturlige ledelinje forsvinder og gangbanen og cykelstien 

smelter sammen. Følges chaussestensbåndet ender man 

i bunden af en trappeskakt! 

Tilgængelighedsplanen med tilhørende bilag (baggrundsrapport og virkemiddelkatalog) er godkendt i Byrådet 

den 5. september 2012 bl.a. på baggrund af de mange forslag og bemærkninger som kommunens borgere har 

bidraget med. En særlig tak til Handicaprådet, Seniorrådet, Ældresagen og alle Cityforeninger. 

Tilgængelighedsplanen med tilhørende bilag kan hentes på www.skanderborg.dk / Trafik og Veje 

Claus Leick 

Formand for Miljø- og Planudvalget 

2



INDHOLDSFORTEGNELSE 

FORORD ......................................................................... 2 

INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................... 3 

INDLEDNING .................................................................. 4 

Formål med tilgængelighedsplanen....................................... 4 

Opbygning af rapporten ........................................................ 4 

Følgegruppen ....................................................................... 5 

OVERORDNEDE MÅL ................................................... 6 

BEHOVS- OG OMFANGSANALYSE ............................. 9 

Befolkningsudvikling.............................................................. 9 

TILGÆNGELIGHEDSSCREENING ............................. 10 

SKANDERBORG .......................................................... 12 

Tilgængelighedsnet ............................................................. 12 

Tilgængelighedsscreening .................................................. 13 

Typiske problemer og løsninger .......................................... 14 

RY ................................................................................. 15 




HØRNING ..................................................................... 18 




GALTEN-SKOVBY ....................................................... 21 




LÅSBY .......................................................................... 24 




HANDLINGSPLAN ....................................................... 27 

Fokus på tilgængelighed for alle .......................................... 27 

Tilgængelighed i dagligdagen ............................................. 29 

Samarbejder med brugerorganisationer .............................. 29 

Samarbejde med private grundejere ................................... 29 

Følgegruppens prioritering .................................................. 30 

3

TRAFIKPLAN 2011 


INDLEDNING 

Transportministeriet udgav i 2010 publikationen 

”Transportministeriets tilgængelighedspolitik”, hvori 

det anbefales kommunerne i Danmark at udarbejde 

en tilgængelighedsplan. Denne anbefaling vil Skanderborg 

Kommune følge og har derfor udarbejdet 

en tilgængelighedsplan for kommunen som en del 

af trafikplan 2012. 

I håndbog for tilgængelighed – færdselsarealer for 

alle er følgende definition anvendt: 

”At skabe tilgængelighed for alle indebærer, at 

udendørs færdselsarealer indrettes så der opnås 

størst mulig bevægelsesfrihed og -sikkerhed 

for færdselshandicappede. Dvs. personer med 

varige funktionsnedsættelser i forhold til egen 

færden, eller personer med mindre eller midlertidige 

funktionsnedsættelser, som fx ældre, børn 

og personer med barnevogn, bagage, etc.” 

Formål med tilgængelighedsplanen 

Formålet med tilgængelighedsplanen er at kunne 

tilbyde alle borgere et velfungerende og sammenhængende 

transportsystem. 

Udgangspunktet er, at der så vidt muligt skal tages 

højde for behovene hos borgere med handicap, 

ældre og børn samt de mennesker der benytter de 

offentlige færdselsarealer som deres arbejdsplads 

fx postbude og fragtmænd. 

Ved god tilgængelighed forstås et vejsystem, der let 

og enkelt giver enhver adgang til transportsystemet, 

hvad enten det er veje, stationer, busser eller tog. 

Der vil derfor i de kommende år blive arbejdet på at 

skabe sikre, trygge og funktionelle ruter for de ældre 

og handicappede mod de væsentligste mål for 

disse trafikantgrupper. Tilgængelighedsarbejdet er i 

første omgang igangsat på udvalgte ruter i de følgende 

byer: 

• Skanderborg 

• Ry 

• Hørning 

• Galten-Skovby 

• Låsby 

Der redegøres i planen for tilgængelighedspolitikken 

og de virkemidler, der skal medvirke til at forbedre 

de udpegede tilgængelighedsruter. 

Planen kortlægger tilgængelighedsrutenettet 1 og 

beskriver og analyserer de udpegede problemer, 

der er med tilgængeligheden på rutenettet. 

Tilgængelighedspolitikken skal være det overordnede 

værktøj for kommunens Teknik- og Miljøudvalg 

og administrationen, når tilgængelighed skal 

implementeres i de fremtidige anlægsprojekter, 

drift- og vedligeholdelsesprojekter og andet, der har 

at gøre med færdselshandicappedes forhold i det 

offentlige rum. 

Foruden tilgængelighedspolitikken er der udarbejdet 

et virkemiddelkatalog, der skal bidrage til at øge 

kendskabet til indretning af færdselsarealer for bedre 

tilgængelighed for kommunens fagfolk, så alle 

kommende anlægsprojekter gennemgår et tilgængelighedstjek 

inden implementering. 

Opbygning af rapporten 

Rapporten er delt op i 4 hovedafsnit. Derudover 

støtter rapporten sig til en bilagsrapport, et virkemiddelkatalog 

samt et stambladskatalog for de udpegede 

tilgængelighedsproblemer og løsninger på 

det udpegede rutenet i de 5 byer. 

• Overordnede mål for tilgængelighedsplanen: I 

hvilken retning vil Skanderborg Kommune gerne 

udvikle sig, og hvilke forhold skal der lægges 

særlig vægt på. 

• Behovs- og omfangsanalyse: Hvilket behov er 

der for forbedret tilgængelighed målt på antal 

handicappede og ældre og hvilket omfang bør 

indgå i et udpeget rutenet. Dvs. hvilke boligområder 

/ bosteder / institutioner skal indgår i til- 

1 Tilgængelighedsrutenet er et fastlagt vejnet, der forbinder 

boligområder med mål, der fx kan være nærmeste 

busstoppested, offentlige mål eller handelsgaden. Se 

mere i afsnittet: Behovs- og omfangsanalyse. 

4



gængelighedsrutenettet og hvilke mål skal kunne 

nås i de 5 byer. 

• Tilgængelighedsscreening i de 5 byer: Rutenet 

og generelle tilgængelighedsproblematikker 

• Virkemidler: kort beskrivelse af de virkemidler, 

som kommunen kan tage i anvendelse for 

håndtering af tilgængelighedsproblemer i fremtiden 

og virkeliggørelse af den opstillede målsætning. 

Der er udarbejdet et selvstændigt virkemiddelkatalog. 

• Handlingsplan: De nødvendige initiativer beskrives 

i detaljer. 

Følgegruppen 

I forbindelse med udarbejdelsen af tilgængelighedsplanen 

er der tilkoblet en følgegruppe bestående 

af interessenter fra de fem byer. Denne interessentgruppe 

består af hhv. ældrerådet, handicaprådet, 

handelsstandsforeningen fra fire af de 

fem byer samt Skanderborg Kommune. 

Tilgængelighedsplanen skal opdateres i 2015. 

Definition på tilgængelighed 

I forbindelse med en tilgængelighedsplan 

defineres tilgængelighed ved at udendørsarealer 

indrettes, så færdselshandicappede 

kan færdes med størst mulig bevægelsesfrihed 

og -sikkerhed. Hermed menes, at færdselshandicappede 

kan færdes på lige fod med 

de øvrige trafikanter uden at møde unødige 

forhindringer og barrierer undervejs. 

Med færdselshandicappet menes personer, 

der er begrænset i deres mulighed for at færdes, 

hvad enten det er med varig eller midlertidig 

funktionsnedsættelse i forhold til egen 

færdsel. Det er typisk ældre, børn, dårligt 

gående, tilskadekomne, personer med dårlig 

balance eller lammelse, kørestolsbrugere, 

personer med krykker eller stok, blinde eller 

svagtseende, hørehæmmede, forståelseshæmmede, 

personer med barnevogn o. lign., 

bagage, rollator eller gangstativ etc. 

Funktionsnedsættelse hos personer bliver 

først til et handicap, når de møder barrierer i 

omgivelserne. Handicappet minimeres ved at 

fjerne de unødige barrierer. 

Ofte kræves der små ændringer og investeringer 

for at sikre en god tilgængelighed for 

færdselshandicappede, specielt hvis det indtænkes 

i projekter fra starten. 

5



OVERORDNEDE MÅL 

De overordnede mål for tilgængelighedsplanen 

tager udgangspunkt i de kommunale mål angivet i 

Kommuneplan 09. Målene konkretiseres i denne 

tilgængelighedsplan, så visionerne, målsætningerne 

og succeskriterierne kan anvendes som værktøj 

i det videre arbejde og så det er en gennemtænkt 

linjer i den politik, der føres og de handlinger der 

gennemføres i Skanderborg Kommune. 

Vision 

Skanderborg Kommune vil med indsatserne i tilgængelighedsplanen 

sikre at alle borgere kan færdes 

i kommunens fem hovedbyer uden hindringer 

og uhensigtsmæssige indretninger på anviste ruter 

samt kan anvende de tilbudte kollektive transportmidler 

til primære mål i byerne. Derudover vil kommunen 

i alle fremtidige fysiske vej- og stiprojekter 

indarbejde tilgængelighed som princip jf. de anførte 

regler i tilgængelighedsplanens katalog over virkemidler. 

4 visioner for Skanderborg kommune: 

4 visioner for Skanderborg Kommune: 

1. Færdselsarealer skal gøres så tilgængelige, at 

alle borgere kan færdes sikkert og trygt 

2. Ældre og handicappede skal kunne bevæge sig 

uden at blive generet af unødvendig inventar på 

færdselsarealet 

3. Infrastrukturen skal gøres attraktiv og tilgængelig, 

så den enkelte borger har adgang til at deltage 

i det almindelige samfundsliv 

4. Alle kommunens borgere medvirker til at nå de 

fælles mål og alle gør en indsats for at målene 

lykkes 

Skanderborg Kommune vil kort sagt arbejde målrettet 

for at øge tilgængeligheden i kommunen ud fra 

disse visioner og dermed retningslinjer. 

Det er naturligvis vigtigt at tilgængelighedstiltag 

koordineres og sammentænkes med kommunens 

øvrige planlægning, hvor særligt drift og vedligeholdelsesprojekter, 

anlægsprojekter samt trafiksikkerhedsprojekter 

kan bane vejen for at implementere 

de i tilgængelighedsplanen forslåede tiltag. 

Målsætning 

For at konkretisere visionerne er der samtidig opstillet 

en række målsætninger for arbejdet med tilgængelighed 

i Skanderborg Kommune. 

4 mål for Skanderborg Kommune: 

1. På det primære tilgængelighedsrutenet i de 

fem store byer skal tilgængeligheden være i 

orden 

2. På det primære tilgængelighedsrutenet etableres 

sikre og regulerede krydsningsmuligheder 

3. Ved busstoppesteder etableres tilgængelighedsfremmende 

tiltag 

4. Der skal være adgang til offentligt tilgængelige 

bygninger og butikker 

5. Fremkommeligheden på naturruter skal øges 

1. På det primære tilgængelighedsrutenet i de 

fem store byer skal tilgængeligheden være i 

orden 

Alle de udvalgte primærruter i de fem byer skal 

være etableret med jævne flader og belægninger, 

tilpas bredde, uden forhindringer i gangbane m.v. 

så svagsynedes og blindes færdsel i byen sikres. 

Rutenettet er udpeget på baggrund af beliggenheden 

af de ældre og handicappedes boliger samt 

ærinder og i samarbejde med kommunens Handelsstandsforening, 

ældrerådet, handicaprådet og 

kommunen. 

6



Der skal ligeledes etableres sammenhængende 

fortov uden afbrud ved sideveje, stikveje eller indkørsler. 

Der er ligeledes udpeget et sekundært tilgængelighedsrutenet 

som vil udgøre en yderligere sammenhæng 

mellem bolig og mål og udgøre et sammenhængende 

rutenet i de fem byer. Det er målet 

at tilgængeligheden på det sekundære rutenet skal 

forbedres på sigt. 


sikre og regulerede krydsningsmuligheder 

På tilgængelighedsrutenettet skal der ved alle naturlige 

krydsninger og hvor der ellers vil ske krydsning 

etableres regulerede og trygge overgange med 

ledelinjer og opmærksomhedsfelter for at hjælpe 

svagtseende og blinde samt kørestolsbrugere. Derudover 

skal der etableres rampe eller sænkning af 

fortovskant, så denne nemt kan forceres af kørestolsbrugere, 

rolatorbrugere, dårligt gående og fx 

dagplejemødre med barnevogn. 

3. Ved busstoppesteder etableres tilgængelighedsfremmende 

tiltag 

Omkring alle busstoppesteder, inden for det udvalgte 

område, skal der etableres tilgængelighedsfremmende 

foranstaltninger. Dette kan være i form 

af busheller, ledelinjer, knopfliser, læskure, standere, 

placering af stoppested i forhold til mål m.v. 

4. Der skal være adgang til offentligt tilgængelige 

bygninger og butikker 

Langs bygninger skal det være muligt at passere 

trapper og eventuelt skilte uden problemer for færdselshandicappede 

og øvrige brugere med behov for 

passage. Dette betyder, at fortovet skal have en vis 

minimumsbredde. Der bør udover trapper ligeledes 

etableres forcérbar rampe til de offentlige tilgængelige 

bygninger herunder butikker i handelsgaderne. 

Adgangen må ikke forringe det øvrige færdselsareal. 

5. Fremkommeligheden på naturruter skal øges 

Langs nogle skovstier ønskes det at etablere fast 

eller semifast underlag, så disse ligeledes kan benyttes 

af blandt andet kørestolsbrugere. Dette kan 

være en udpegning af kørestolsvenlige naturruter. 

Det er et vigtigt mål for Skanderborg Kommune, at 

det udvalgte rutenet bliver tilgængeligt for alle borgere 

i kommunen. Dette betyder, at ældre, kørestolsbrugere 

og gangbesværende, blinde og svagsynede 

og børn skal have samme adgangsmuligheder 

som de øvrige borgere i kommunen. Målet 

med denne tilgængelighedsplan er derfor at få udpeget 

lokaliteter og foranstaltninger på rutenettet, 

der forhindrer dette, så disse foranstaltninger kan 

forbedres og rutenettet dermed bliver tilgængeligt 

for alle. 

Succeskriterier 

For at Skanderborg Kommune, følgegruppen og 

øvrige borgere holdes ved ilden på visionerne og 

målsætningerne for tilgængelighed ønsker Skanderborg 

Kommune at fastsætte en række succeskriterier 

og dermed delmål for arbejdet. Succeskriterierne 

opdateres løbende og suppleres efterhånden 

som de indfries. 

Skanderborg Kommune vil arbejde for at opnå succes 

med følgende indsatser: 

8 succeskriterier for Skanderborg 

Kommune: 

1. Adelgade bliver tilgængelig for alle i forbindelse 

med den kommende ombygning 

2. Det primære tilgængelighedsrutenet skal 

være tilgængeligt for alle inden udgangen af 

2030 


snarest gennemførte fortove 

4. På det sekundære tilgængelighedsrutenet 

etableres snarest gennemførte fortove 

5. Alle signalanlæg på tilgængelighedsrutenettet 

tilrettes inden 2020 

6. Forbedring af tilgængeligheden ved minimum 

to busstoppesteder om året 

7. Naturstier i skov- og søområder bør være 

tilgængelige for alle borgere 

8. Tilgængelig skal straks indarbejdes i alle 

kommende anlægsprojekter 

7



1. Adelgade bliver tilgængelig for alle i forbindelse 

med den kommende ombygning. 

Allerede nu er der gang i planlægningen for en mere 

tilgængelig og harmonisk handelsgade i Skanderborg. 

De første skitser til omdannelse og forbedring 

af forholdene på Adelgade er præsenteret i 

Skanderborg Kommunes nyeste kommuneplanstrategi. 

2. Det primære tilgængelighedsrutenet skal være 

tilgængeligt for alle inden 2030 

Det primære tilgængelighedsrutenet i de fem byer 

er præsenteret senere i tilgængelighedsplanen. På 

dette rutenet vil der i de kommende år være stor 

fokus på at forbedre forholdene for færdselshandicappede, 

ældre og børn, når andre tiltag skal implementeres. 


snarest gennemførte fortove 

Et stort behov og en stor hjælp for færdselshandicappede 

mht. tryghed og trafiksikkerhed er såkaldte 

gennemførte fortove. Gennemførte fortove er nærmere 

beskrevet i virkemiddelkataloget til tilgængelighedsplanen. 

På det primære tilgængelighedsrutenet er behovet 

størst og derfor er grænsen for, hvornår der bør 

etableres gennemførte fortove også højere end på 

det sekundære rutenet jf. næste bullet. 

4. På det sekundære tilgængelighedsrutenet 

etableres snarest gennemførte fortove 

Behovet for gennemførte fortove og hjælpen til de 

færdselshandicappede med dette tiltag er også 

vigtig på det øvrige tilgængelighedsrutenet, men 

behovet er generelt mindre og kan udføres ved 

øvrige ændringer generelt. 

5. Alle signalanlæg på tilgængelighedsrutenettet 

tilrettes inden 2020 

Vigtige krydsningspunkter er signalanlæg. Her er 

der nemlig mulighed for både følbart og akustisk at 

give alle mulighed for at krydse vejen og komme 

sikkert gennem trafikken. Det kan være ledelinjer, 

opmærksomhedsfelter og forgængertryk. Mulighe- 

den er ikke udnyttet i de eksisterende signalkryds i 

de 5 byer. 

6. Forbedring af tilgængeligheden ved minimum 

to busstoppesteder om året 

Kollektiv transport er for mange ældre det væsentligste 

transportmiddel for at komme fra boligen til 

byens attraktioner. Det samme bør være gældende 

for færdselshandicappede. Busstoppesteder er dog 

generelt på nuværende tidspunkt en mindre til stor 

barriere for at komme af sted. 

7. Naturstier i skov- og søområder bør være 

tilgængelige for alle borgere 

Naturstier er på nuværende tidspunkt ikke en del af 

tilgængelighedsplanen, men Skanderborg Kommune 

vil i de kommende år konkretisere målene for 

tilgængelighed på naturstier. Som udgangspunkt 

kan det ikke forventes at trampestier, stier i fredninger 

og vandreruter vil egne sig til fx kørestolsbrugere, 

men udpegning af et rutenet igangsættes. 

8. Tilgængelig skal straks indarbejdes i alle 

kommende anlægsprojekter 

Det er en vigtig del af tilgængelighed, at denne 

implementeres i alle anlægsprojekter i planlægningsfasen, 

således at eksisterende ombygninger, 

saneringer og fornyelser ikke efterfølgende skal 

tilpasses tilgængelighedsprincipper. Derfor er det 

også vigtigt at signalere, at tilgængelighed er et 

fælles ansvar i Skanderborg Kommune mellem 

mange forskellige forvaltninger og faggrene samt 

også private grundejere. 

8



BEHOVS- OG OMFANGSANALYSE 

Der er udarbejdet en behovsanalyse. Behovsanalysen 

anvendes til at undersøge grundlaget for at 

udbygge tilgængeligheden i Skanderborg Kommune. 

Omfangsanalysen anvendes til at kortlægge, hvor 

ældre og handicappede bosætter sig enten i almindelige 

boligområder, koncentrerede boligfællesskaber 

eller institutioner og dermed også hvorledes 

kommunens egen byudvikling planlægges. Dernæst 

anvendes omfangsanalysen til at kortlægge, hvilke 

mål de ældre og handicappede typisk vil have behov 

for at komme til. Dvs. en kortlægning af nærmeste 

busstoppested, offentlige mål såsom biblioteker, 

borgerservice og aktivitetscentre, handelsgader, 

læger, tandlæge og meget andet. 

Resultatet af behovs- og omfangsanalysen er et 

rutenet mellem boligområde og mål. Rutenettet 

opdeles i et primært og sekundært rutenet, dvs. en 

prioritering mellem et stort tilgængelighedsbehov og 

et mindre men stadig vigtigt tilgængelighedsbehov. 

Illustrationen herunder viser indholdet af behovs- og 

omfangsanalysen. 

Den primære dokumentation for behovs- og omfangsanalysen 

er beskrevet i bilagsrapporten. I 

tilgængelighedsplanen drages konklusioner og den 

konkrete brug af analysen anvendes i ruteplanlægningen 

som vist på illustrationen. 

OMFANG 

BEHOV 

Befolkningsudvikling 

Proces for kortlægning, analyse og planlægning af besigtigelse 

Kortlægning af rejsemål herunder stoppesteder 

Kortlægning af bopælslokaliteter 

Analyse af befolkningsudvikling og demografi 

Analyse af byudvikling 

Befolkningsudviklingen i Skanderborg Kommune 

har den seneste årrække været inde i en positiv 

udvikling. Fra 2007 til 2011 er antallet af borgere i 

Skanderborg Kommune øget med ca. 2.500 borgere, 

svarende til ca. 4 procent. 

Udviklingen i antallet af ældre over 60 år er ligeledes 

stigende jf. følgende graf. 

Borgere 

60000 

50000 

40000 

30000 

20000 

10000 

0 

10753 11197 11621 12036 

43228 43390 43615 42598 

2008 2009 2010 2011 

RUTEPLANLÆGNING 

0-59 år (Antal borgere) 60+ år (Antal borgere) 

GRUNDLAG FOR BESIGTIGELSE 

9



TILGÆNGELIGHEDSSCREENING 

Det udpegede tilgængelighedsrutenet er besigtiget 

og screenet for problemer for tilgængeligheden. 

Problemerne relaterende tilgængelighed er kategoriseret 

i følgende 8 overordnede observationstyper: 

OBSERVATIONSTYPE 

• Overgange og krydsningspunkter 

• Gangbaner og fortove 

• Busstoppesteder 

• Trapper, ramper og elevatorer 

• Parkering 

• Torve og pladser 

• Signalkryds 

• Andet 

Hver observationstype er derudover underopdelt i 

følgende elementtyper: 

ELEMENTTYPE 

• Generelt 

• Ledelinjer og opmærksomhedsfelter 

• Niveauforskelle 

• Inventar 

• Belægninger, kantsten og teknik 

• Trafiksikkerhed og tryghed 

• Drift og vedligeholdelse 

• Andet 

Som det sidste led i definitionen af tilgængelighedsproblemer 

er opstillet en række konkrete problemtyper. 

Den fuldstændige liste over observationstyper, elementtyper 

og problemtyper er vedlagt i bilagsrapporten. 

De udpegede tilgængelighedsproblemer er desuden 

rangeret i tre niveauer afhængig af problemets 

omfang. Problemernes omfang anvendes i stambladskataloget 

til at definere prioriteringen af udpegningen. 

Der er anvendt følgende problemomfangsniveauer: 

• Straksopgaver – Her er der udpeget et decideret 

farligt tilgængelighedselement i forhold til 

trafiksikkerheden for fodgængere herunder 

færdselshandicappede. Et eksempel er uafmærkede 

trappeskakter, hvor en svagtseende 

eller blind kan komme rigtigt galt af sted. 

• Problemer – Her er der udpeget et konkret 

problem for tilgængeligheden. Et eksempel kan 

være et manglende reguleret krydsningspunkt 

eller et forkert udformet krydsningspunkt, hvor 

der fx ikke er etableret asfaltramper. 

• Bemærkninger – Her er der udpeget et element 

med relation til tilgængeligheden, hvilket 

er udført forkert eller uhensigtsmæssigt. Et eksempel 

er et eksisterende opmærksomhedsfelt, 

der er mindre end 90x90 cm eller en eksisterende 

asfaltrampe, der er for stejl eller dårligt 

udført. 

I de følgende 5 afsnit behandles hver by for sig. 

Behandlingen af tilgængelighedsscreeningen i de 5 

byer sker ud fra følgende overskrifter: 

• Kortlægning af tilgængelighedsrutenettet opdelt 

i et primært rutenet og et sekundært rutenet 

• Kortlægning af tilgængelighedsproblemer i observationstyper 

(screening) 

• Eksempler på typiske problemer og typiske 

løsninger 

10



De 5 byer behandles i denne rækkefølge: 

• Skanderborg 

• Ry 

• Hørning 

• Galten-Skovby 

• Låsby 

Motorvej 

Trafikvej 

Øvrige veje 

11



SKANDERBORG 

I Skanderborg er der udpeget et rutenet på godt 15 

km hhv. omkring den centrale del af Skanderborg 

By ved handelsgaden samt i den østlige del af 

Skanderborg By omkring Grønnedalsparken, Kild Kildeparken 

og Kildegården. 

Det primære rutenet består af Banegårdsvej fra 

stationen til Adelgade, Adelgade (indtil Politi Politistationen), 

Parkvej ved Kulturhuset og en del af Asylg Asylgade, 

Vestergade til Sølundsvej og Sølundsvej inkl inklusiv 

området omkring Sølund, Møllegade til 

Vesterskovvej samt Sygehusvej. 

Tilgængelighedsnet 

Kort: Skanderborg tilgængelighedsnet 

12



Tilgængelighedsscreening 

I Skanderborg er der udpeget cirka 275 tilgæng tilgængelighedsproblemer. 

Alle registreringer er udført som 

punktregistreringer selvom registreringen vedrører 

en strækning fx et fortov. Oplysninger om registr registreringerne 

kan findes i stambladskataloget. 

I bilagsrapporten er kortlagt en række eksempler på 

typiske problemstillinger i Skanderborg fx mangle manglende 

reguleret krydsningspunkt, afbrudt fortov ved 

stikveje/sideveje veje/sideveje og uhensigtsmæssig indretning af 

busstoppesteder. 

Kort: Skanderborg tilgængelighedsregistrer 

tilgængelighedsregistrering 

På kortet herunder vises registreringerne i Ska Skanderborg 

opdelt på observationstyper. 

13



Typiske problemer og løsninger 

I Skanderborg By er der en række typiske proble problemstillinger 

omkring tilgængeligheden. Til typiske pr problemer 

kan der defineres typiske løsninger. I det 

følgende afsnit er der draget nogle e eksempler frem. 

Den resterende problemudpegning og løsninger 

kan findes i dels stambladskataloget og i det gen generelle 

virkemiddelkatalog. 

Adelgade 

I Skanderborg By er der en række udfordringer 

omkring Adelgade selvom den i vid udstrækning er 

indrettet med d brug af ledelinjer og opmærkso opmærksomhedsfelter. 

Det øvrige gangareal fremstår med ens belægning, 

hvilket giver risiko for fejltolkninger af brugen af 

fortovet. 

Det kan eventuelt etableres inventarzone og udli udligningszone, 

hvilket er definerede zoner på gangbanen 

med belægningsskifte, der på den ene side 

markerer, hvor inventar såsom skiltning, træer og 

bænke skal stå og på den anden side viser hvor 

gadeudstilling kan placeres og hvor der er trapper 

og ramper samt varierende bygningsfacader. Tilb Tilba- 

ge står en klar og tydelig gangbane. 

Afbrudt fortov - gennemførte fortove 

Der er registreret godt 60 lokaliteter, hvor et fortov 

er afbrudt pga. en stikvej, en indkørsel eller sidevej. 

Disse lokaliteter bør jf. målsætningen undersøges 

nærmere med henblik på at etablere tablere gennemført 

fortov. 

Gennemførte fortove kan etableres ved stikveje 

som eksemplet, hvor fortovsfliser føres igennem et 

sted, hvor der tidligere var asfaltbelægning og den 

naturlige ledelinje blev afbrudt, samt ved sideveje, 

hvor fodgængerpassage fo foregår i niveau med kørebanen 

og der dermed skal forceres asfaltramper. 

Dette kan udgøre en barriere for kørestolsbrugere. 

14



RY 

I Ry er der udpeget et rutenet på knap 13 km omkring 

og ud fra den centrale del af Ry ved handelsgaden. 

Det primære rutenet består af Kyhnsvej, P. Steffensens 

Vej mellem jernbanen og rundkørslen, Skanderborgvej 

fra Kyhnsvej til Isagervej samt Klostervej 

til Ry Station. 


Kort: Ry tilgængelighedsnet 

15




I Ry er der udpeget cirka 245 tilgængelighedsproblemer. 

Alle registreringer er udført som punktregistreringer 

selvom registreringen vedrører en strækning 

fx et fortov. Oplysninger om registreringerne 



typiske problemstillinger i Ry fx manglende reguleret 

krydsningspunkt, afbrudt fortov ved stikveje/sideveje 

og uhensigtsmæssig indretning af busstoppesteder. 

På kortet herunder vises registreringerne i Ry opdelt 

på observationstyper. 

Kort: Ry tilgængelighedsregistrering 

16




I Ry er der en række typiske problemstillinger omkring 

tilgængeligheden. Til typiske problemer kan 

der defineres typiske løsninger. I det følgende afsnit 

er draget nogle eksempler frem fra Ry. Den resterende 

problemudpegning og løsninger kan findes i 

dels stambladskataloget og i det generelle virkemiddelkatalog. 

Skanderborgvej 

I Ry er der en række udfordringer med smalle fortove 

på Skanderborgvej. Udstilling og adgange til 

butikkerne er placeret eller ligger typisk i gangbanearealet, 

hvilket gør de generelle tilgængelighedsproblemer 

store. 

Dertil kommer at der ingen mærkbar markering er 

af cykelstien. 

Belægningsproblemer 

Der er i Ry en række belægningsproblemer bl.a. 

omkring den forholdsvis nyindrettede Kyhnsvej og 

P. Steffensens Vej inkl. rundkørsel. Her er der etableret 

cykelsti i rød asfalt, hvilket den ikke mærkbare 

ledelinje også er. Desuden er forholdene smalle og 

retningsskifte og regulerede overgange er ikke 

markeret med opmærksomhedsfelter. 

Enkelte steder er indretningen direkte kritisk jf. fotoet, 

hvor den naturlige gangbane med Københavnerfortov 

slutter med et belægningskaos og en trappeskakt 

for de uheldige. 

17



HØRNING 

I Hørning er der udpeget et rutenet på knap 10 km 

omkring og ud fra den centrale del af Hørning ved 

Nørre Allé og torv. 

Det primære rutenet består af Nørre Allé, Stationsvej, 

en del af Engvej til stationen. 


Kort: Hørning tilgængelighedsnet 

18




I Hørning er der udpeget cirka 160 tilgængelighedsproblemer. 

Alle registreringer er udført som 

punktregistreringer selvom registreringen vedrører 

en strækning fx et fortov. Oplysninger om registreringerne 



typiske problemstillinger i Hørning fx manglende 

reguleret krydsningspunkt, afbrudt fortov ved stikveje/sideveje 


På kortet herunder vises registreringerne i Hørning 


Kort: Hørning tilgængelighedsregistrering 

19




I Hørning er der en række typiske problemstillinger 

omkring tilgængeligheden. Til typiske problemer 

kan der defineres typiske løsninger. I det følgende 

afsnit er draget nogle eksempler frem fra Hørning. 

Den resterende problemudpegning og løsninger 

kan findes i dels stambladskataloget og i det generelle 

virkemiddelkatalog. 

Nørre Allé 

Hørning handelscentrum er beliggende på Nørre 

Allé, hvor en større parkeringsplads udgør den centrale 

del af gadearealet. Den store blanding af trafikantgrupper 

(biler, cykler, knallert og indkøbsvogne), 

gadeudstilling og byinventar i skøn forening 

med en ensartet belægning giver et rodet og utrygt 

indtryk. 

Nørre Allé mangler klart definerede gangbaner, 

klart defineret parkeringsområde for biler og for 

cykler/knallerter samt en klart defineret udstillingszone. 

Derudover er flere butiksadgange utilgængelige 

pga. trapper. 

Hørning station 

Adgangen fra store dele af Hørning by til Hørning 

station inkluderer en tur på gangbroen over banelegemet. 

Eneste problem er de mange trapper fra 

gangbroen til perronarealet. Der mangler elevatorer. 

Den alternative vej er en omvej, der går ad 

Stationsvej, hvor der ikke er tænkt over trygheden 

for dårligt gående, kørestolsbrugere mv. 

Ved stationen i Hørning 

20



GALTEN-SKOVBY 

I Galten og Skovby er der udpeget et rutenet på 

cirka 14 km omkring og ud fra den centrale del af 

Galten ved Nørre Torv samt langs stiforbindelsen 

mellem Galten og Skovby til Skovbyskolen. 

Det primære rutenet består af Torvet, Nytorv og 

Søndergade. 


Kort: Galten-Skovby tilgængelighedsnet 

21




I Galten og Skovby er der udpeget cirka 230 tilgængelighedsproblemer. 

Alle registreringer er udført 

som punktregistreringer selvom registreringen 

vedrører en strækning fx et fortov. Oplysninger om 

registreringerne kan findes i stambladskataloget. 


typiske problemstillinger i Galten og Skovby fx 

Kort: Galten-Skovby tilgængelighedsregistrering 

manglende reguleret krydsningspunkt, afbrudt fortov 

ved stikveje/sideveje og uhensigtsmæssig indretning 

af busstoppesteder. 

På kortet herunder vises registreringerne i Galten 

og Skovby opdelt på observationstyper. 

22




I Galten og Skovby er der en række typiske problemstillinger 

omkring tilgængeligheden. Til typiske 

problemer kan der defineres typiske løsninger. I det 

følgende afsnit er draget nogle eksempler frem fra 

Galten og Skovby. Den resterende problemudpegning 

og løsninger kan findes i dels stambladskataloget 

og i det generelle virkemiddelkatalog. 

Torvet 

På Torvet og langs Søndergade i Galten er der en 

lang række udfordringer med belægning og gadeindretningen. 

Kørebane og fortov er belagt med 

samme type flise. Der er ingen definerede krydsningspunkter, 

mens kantstensafgrænsning indikerer 

en klar tildeling af vigepligt på bilernes præmisser. 

På Torvet er den centrale del indrettet til parkeringsplads 

og cykelparkering, mens de omkringliggende 

gangbaner er fyldt op med gadeinventar 

(blomsterkasser, bænke, standere mv.), trappeudligning 

med ”halve” trapper og pullerter. 

Der bør ske en oprydning gadeinventar og der bør 

etableres gangbaner og krydsningspunkter, der 

skiller sig ud fra kørebanebelægningen. 

Nytorv parkeringsplads 

Den centrale parkeringsplads Nytorv er et stort 

asfalteret areal med sporadiske plantebede og 

kantstensafgrænsning i kamstruktur uden afmærkning 

af båse og uden foranstaltninger for fodgængere. 

Adgangen til Torvet går gennem Super Spars 

vareleveringsindkørsel. 

Parkeringsanlægget har meget spildplads, der bedre 

vil kunne anvendes som fodgængerareal. 

23



LÅSBY 

I Låsby er der udpeget et rutenet på godt 3 km. 

Det primære rutenet består af Hovedgaden mellem 

Superbest og Gl. Silkeborgvej. 


Kort: Låsby tilgængelighedsnet 

24




I Låsby er der udpeget cirka 60 tilgængelighedsproblemer. 

Alle registreringer er udført som punktregistreringer 

selvom registreringen vedrører en 

strækning fx et fortov. Oplysninger om registreringerne 



typiske problemstillinger i Låsby fx manglende reguleret 

krydsningspunkt, afbrudt fortov ved stikveje/sideveje 


Kort: Låsby tilgængelighedsregistrering 

På kortet herunder vises registreringerne i Låsby 


25




I Låsby er rutenettet så kort, at der ikke er typiske 

problemstillinger omkring tilgængeligheden, men de 

registrerede punkter ligner de typiske problemstillinger 

fra udpegningerne i de øvrige byer. Til typiske 

problemer kan der defineres typiske løsninger. I det 

følgende afsnit er draget nogle eksempler frem fra 

Låsby. Den resterende problemudpegning og løsninger 

kan findes i dels stambladskataloget og i det 

generelle virkemiddelkatalog. 

Manglende krydsningspunkter af Gl. Silkeborgvej 

I hver ende af byen er der placeret busstoppesteder. 

Begge steder skal Gl. Silkeborgvej forceres. 

Her mangler der sikre og trygge krydsningsmuligheder. 

Der mangler ligeledes asfaltramper for at 

kunne komme fra kørebanen til fortovet. 

Selvom byens størrelse ikke tilskriver et stort behov 

for kollektiv transport, så udgør de nuværende busstoppesteder 

en betydelig barriere for de handicappede 

og ældre, der vil benytte muligheden. 

Stoppestederne bør fornys og opgraderes bl.a. med 

støttepunkter og eventuelt regulerede overgange. 

26



HANDLINGSPLAN 

Skanderborg Kommune vil indtænke principper for 

tilgængelighed i alle anlægsprojekter, drifts- og 

vedligeholdelsesprojekter samt trafiksikkerhedsprojekter 

i planlægningsstadiet. 

Principperne for tilgængelighed vil følge de overordnede 

visioner og mål og arbejdet vil blive målt 

ud fra de opstillede succeskriterier. 

Planarbejdet med tilgængelighed vil blive revideret 

hvert 2. år dog senest første gang i 2015. 

Den konkrete udpegning af problemstillinger for 

tilgængeligheden på det udpegede rutenet vil i takt 

med øvrige anlægsarbejde på den konkrete lokalitet 

blive udbedret og suppleret. Dermed vil Skanderborg 

Kommune ikke som udgangspunkt igangsætte 

selvstændige tilgængelighedsprojekter, men indtænke 

tilgængelighed i dagligdagen. 

Arbejdet med tilgængelighed kan angribes fra flere 

vinkler. Dels den direkte med fysiske krav til indretning, 

dels til det daglige arbejde med tilgængelighed 

og dels i forbindelse med samarbejder mellem 

kommunen, brugerorganisationer og private grundejere. 

Fokus på tilgængelighed for alle 

Følgende generelle krav vil Skanderborg Kommune 

så vidt muligt implementere i arbejdet med tilgængelighed 

(kravene er illustreret i virkemiddelkataloget): 

Overgang / krydsningspunkt 

• Et krydsningspunkt skal så vidt muligt være 

reguleret med fodgængerfelt. 

• Alle regulerede krydsningspunkter skal som 

udgangspunkt forsynes med støttehelle. 

• Regulerede krydsningspunkter suppleres med 

opmærksomhedsfelter og (naturlige) ledelinjer. 

Ikke regulerede overgange markeres ikke. 

• Et fodgængerfelt på en strækning etableres 

altid 4 meter bredt (vejregelkrav). 

• Kantstensopspring ved krydsningspunkter skal 

være sænket til mellem 2,5 og 3,0 cm eller være 

forsynes med asfaltrampe med en maksimal 

hældning på 1:10 og være vinkelret på ganglinien. 

Gangbaner og fortov 

• Alle gangbaner og fortove udføres minimum 1,5 

meter bredt. 

• Alle gangbaner og fortove skal enten være 

etableres som naturlige ledelinjer dvs. med 

chaussestensbånd eller være forsynet med en 

taktil belægning som ledelinje. Ledelinjen friholdes 

til begge sider med 0,5 meter. 

• Alle retningsskift forsynes med opmærksomhedsfelter 

med minimumsmål 90x90 cm. 

• Frihøjden over fodgængerområder fastsættes til 

2,5 meter. 

27



Busstoppesteder 

• Alle busstoppesteder på rutenettet forsynes 

med fast belægning, ledelinjer og opmærksomhedsfelter. 

• Alle busstoppesteder forsynes - hvis muligt 

pga. pladskrav - med læskærm og bænk. 

• Alle busstoppesteder med ind- og udstigning på 

cykelsti forsynes med bushelle på minimum 1,5 

meter (hvis muligt mht. pladskrav). 

Trapper / ramper / elevatorer 

• Trapper og ramper placeres altid udenfor 

gangbaner. 

• Offentlige tilgængelige trapper markeres altid 

med opmærksomhedsfelt på øverste trin og 

trappeforkanter markeres med kontrast. 

• Trapper og ramper etableres altid med griberigtige 

håndlister jf. retningslinjer fra virkemiddelkataloget. 

• Trapper og ramper etableres altid minimum 1,5 

meter brede. 

Parkering 

• Der etableres handicapparkering jf. Skanderborg 

Kommunes parkeringsplan. 

• Parkerede biler må ikke holde ind over gangbaner 

eller indsnævre gangbaner til mindre end 

1,5 meter. 

Torve og pladser 

• Så vidt muligt etableres inventarzone, udligningszone 

og dermed klart defineret gangbane. 

• Naturlige gangbaner friholdes for inventar. 

• Der etableres tilstrækkelige hvilemuligheder. 

• Adgange til butikker ud af niveau med gangbanen 

forsynes med trapper og ramper udenfor 

gangbanen. 

Signalkryds 

• Alle signalkryds på tilgængelighedsrutenettet 

forsynes med ledelinjer, opmærksomhedsfelter, 

akustiske signaler og fodgængertryk samt retningsangivere. 

28



Andet 

• Der opstilles hvilemuligheder i form af bænke 

med en indbyrdes afstand på maksimalt 150 

meter på det primære rutenet. 

• Der vil blive udarbejdet en plan for stivejvisningen 

på alle stier i eget tracé 

Foruden de generelle krav vil der være en række 

specifikke krav til den lokale udformning af tilgængelighedstiltag. 

Virkemiddelkataloget indeholder 

eksempler på udformning af konkrete tilgængelighedsproblemstillinger. 

Tilgængelighed i dagligdagen 

Alle større anlægsprojekter vil blive tilgængelighedsrevideret 

af en uvildig tilgængelighedsrevisor. 

Tilgængelighedsrevision 

Tilgængelighedsrevision er en systematisk 

metode til granskning af projektmateriale mht. 

tilgængelighed. Formålet er at sikre barrierefri 

vejprojekter og indarbejde tilgængelighed for 

færdselshandicappede i alle trafik- og anlægsprojekter, 

mens de er på tegnebrættet. 

Ved en tilgængelighedsrevision kvalitetssikres 

projektet mht. tilgængelighed for færdselshandicappede 

og der udarbejdes forslag til løsninger, 

som kan øge tilgængeligheden. 

[Kilde: Håndbog i tilgængelighed, Vejdirektoratet] 

Mindre anlægsprojekter vil blive kvalitetssikret mht. 

tilgængelighed internt i Skanderborg Kommune. 

Samarbejder med brugerorganisationer 

Skanderborg Kommune vil hver gang, der skal udføres 

et anlægsprojekt på det udpegede rutenet 

invitere brugerorganisationer og brugerråd til drøftelse 

af projektet. Brugerorganisationerne skal 

medvirke til at afdække lokale behov og problemstillinger, 

der skal indarbejdes i projektet. 

Det er vigtigt, at brugerorganisationer tages med på 

råd i forbindelse med anlægsprojekter, men det er 

ligeså vigtigt at det er kommunens fagfolk eller 

kommunens rådgivere, der planlægger og udarbejder 

projekterne, da det ikke kan forventes at brugerorganisationer 

tilvejebringer den nødvendige 

viden for alle trafikantgrupper, hvor tilgængelighed 

kun udgør en part. 

Samarbejde med private grundejere 

Skanderborg Kommune vil sørge for at opnå fuld 

tilgængelighed på det primære rutenet, således at 

private inspireres til at etablere gode tilgængelige 

løsninger. Det kan enten gøres som en aftale mellem 

kommunen og fx Handelsstandsforeninger eller 

29



som partnerskaber mellem kommune og private 

grundejere. 

Følgegruppens prioritering 

I starten af september måned 2011 blev der overfor 

følgegruppen præsenteret et prioriteringsspil. Spillet 

gik ud på, at følgegruppemedlemmerne hver især 

skulle udvælge kategorier inden for tilgængelighed, 

hvor de mente der skulle lægges et særligt fokus. 

Dette fokus skulle beskrives ved hjælp af en procent-værdi. 

F.eks. ønskede et medlem et særligt 

fokus i kategorien ”Gangbaner og fortove” på etablering 

af udlignings- og inventarzone kunne denne 

tildeles 20 procent. 

De syv hovedkategorier, der blev brugt i spillet er 

følgende: 

• Overgange / Krydsningspunkter 

• Gangbaner og fortove 

• Busstoppesteder 

• Torve og pladser 

• Trapper / Ramper / Elevatorer 

• Parkering 

• Diverse 

Disse syv hovedkategorier er hver delt op i tre til 

fem underkategorier, der specificere den enkelte 

problemstilling. 

I alt deltog ni personer fra følgegruppen i prioriteringsspillet. 

Resultaterne fra spillet fremgår af tabel 1. 

Antal markeringer beskriver hvor mange markeringer 

den enkelte kategori har fået. Dette betyder 

hvor mange gange følgegruppemedlemmerne har 

valgt en af underkategorierne. 

Procent-gennemsnit er gennemsnittet af den procentsats 

som følgegruppemedlemmerne har givet 

de enkelte kategorier og dermed, hvilke kategorier 

de mener, der skal vægtes højest. Det fremgår af 

tabellen, at kategorierne ”Diverse” og ”Gangbaner 

og fortove” er de to kategorier følgegruppen vægter 

højest. Disse to kategorier udgør til sammen næ- 

sten 50 procent af den samlede procentfordeling. 

Det kan derfor konkluderes, at det er disse to kategorier 

følgegruppen mener der skal vægtes højest i 

en eventuel udvælgelse af projekter. 

Tabel 1 Resultat af prioriteringsspil 

Kategori Antal markeringer 

Overgange / 

Krydsningspunkter 

Gangbaner og 

fortove 

Procentgennemsnit 

6 7 % 

21 24 % 

Busstoppesteder 2 1 % 

Torve og pladser 7 13 % 

Trapper / Ramper 

/ Elevatorer 

10 16 % 

Parkering 7 13 % 

Diverse 15 25 % 

På næste side er følgegruppens prioritering konkretiseret 

i specifikke tiltag. 

30



Prioriteringsspil 

Kategori Antal Gennemsnit 

Overgange / Krydsningspunkter 6 7,22 

Etablering af støttepunkt 1 3,33 

Fra uregulerede til regulerede krydsningspunkter 4 2,78 

Opgradering af reguleret krydsningspunkt med ledelinjer og opmærksomhedsfelter 1 1,11 

Gangbaner og fortove 21 24,44 

Typer af fortove 0 0 

Udvidelse af smalle gangbaner pga. inventar i gangbaner 3 3,89 

Etablering af udlignings- og inventarzone 7 5,56 

Udskiftning af belægning ved dårlig drift og vedl. samt risiko for fejltolkning 6 9,44 

Etablering af gennemførte fortove på TG-rutenettet 5 5,56 

Busstoppesteder 2 1,11 

Opgradering af stoppesteder med ledelinjer og opmærksomhedsfelter 0 0 

Forbedret drift og vedligeholdelse af stoppesteder 2 1,11 

Generel opgradering af indretning og placering af udstyr 0 0 

Etablering af krydsningspunkt ved stoppesteder 0 0 

Torve og pladser 7 13,33 

Funktionel standard belægning / arkitektonisk spændende belægning 4 6,67 

Etablering af naturlige gangbaner mv. 0 0 

Oprydning i Inventar (Borde, bænke, blomsterbede mv.) 3 6,67 

Shared spaces (Sammenblanding af færdselstyper på samme areal) 0 0 

Trapper / Ramper / Elevatorer 10 15,56 

Opgradering af eksisterende trapper og ramper i ganglinjer med ledelinjer og opmærksomhedsfelter 3 3,89 

Forbedret indretning og markering af offentligt tilgængelige ramper 3 2,22 

Regler for adgang til bygninger i handelsgader 3 8,33 

Forbedret indretning og markering af offentligt tilgængelige trapper 1 1,11 

Parkering 7 13,33 

Nedlæggelse af / forbud mod kantstensparkering 1 1,11 

Opgradering af antal, indretning og placering af handicapparkering 2 6,67 

Etablering af reguleret færdsel og fodgængere på parkeringsanlæg 2 3,89 

Opgradering af generel indretning af parkeringsanlæg 2 1,67 

Diverse 15 25,00 

Større fokus på generel drift og vedligeholdelse end fysiske ændringer i eksisterende belægninger og indretning 7 15,00 

Indretning af stitunneller 0 0 

Udformning og indretning af hvileområder (bænke) 3 2,22 

Større TG-fokus på centrale bydele end boligområder 5 7,78 

31

Tilgængelighedsplan - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?