PRÆSENTATION OM TYRKIET - pernor
PRÆSENTATION OM TYRKIET - pernor
PRÆSENTATION OM TYRKIET - pernor
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>PRÆSENTATION</strong> <strong>OM</strong> <strong>TYRKIET</strong><br />
AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
• Landefakta<br />
• Historie<br />
• Indenrigspolitik<br />
• Udenrigspolitik<br />
• Økonomi<br />
• Tyrkiet og EU
LANDEFAKTA<br />
Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.)<br />
Største by Istanbul (15 mio.)<br />
Areal 783.562 km2 (DK 43.000 km2)<br />
Indbyggertal 73 mio. (heraf ca. 15 mio. kurdere)<br />
Religion Islam 98% (2/3 sunni, 1/3 alevi)<br />
Officielle sprog Tyrkisk<br />
Regeringsparti AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet)<br />
Statsoverhoved Præsident Abdullah Gül (2007)<br />
Regeringsleder Premierminister Tayyip Erdogan (2003)
GEOGRAFISK PLACERING<br />
På grænsen mellem<br />
• Europa<br />
• Mellemøsten<br />
• Centralasien
HISTORIE<br />
• Det Osmanniske Imperium: Storhedstid i det 16. og 17. årh.<br />
• Hovedstad: Konstantinobel (Istanbul)
<strong>TYRKIET</strong>S NYERE POLITISKE HISTORIE<br />
1919 Det Osmanniske imperium bryder sammen efter 1. verdenskrig. De vestlige allierede tager kontrol med riget.<br />
1922 ”Uafhængighedskrigen” under ledelse af Mustafa Kemal Atatürk. De vestlige allierede fordrives.<br />
1923 Lausanne-traktaten definerer den nye tyrkiske republik. Atatürk præsident. Reformer i vestlig, sekulær retning.<br />
Islam afskaffes som statsreligion.<br />
1960 Militærkup mod regeringen, begrundet i manglende overholdelse af forfatningen. Lignende kup i<br />
1971, 1980 og 1997.<br />
1980-90 Sammenstød mellem kurdiske oppositionsbevægelser (PKK) og regeringsstyrker. Krav om<br />
kulturelle rettigheder og en selvstændig stat (Kurdistan).<br />
1999 PKK-lederen Öcalan fængsles og dømmes til livsvarigt fængsel.<br />
2002 AKP vinder jordskredsvalg. Reformer for at kvalificere landet til EU-optagelse. Små indrømmelser<br />
mod kurderne. Fokus på økonomisk udvikling.<br />
2007 AKP opnår igen flertal med 341 ud af 550 pladser i parlamentet.<br />
2011 AKP vinder valget igen denne gang med 327 ud af 550 parlamentspladser.<br />
Forfatningsprocessen indledes med støtte fra alle partier i parlamentet.
ATATÜRK - KEMALISMEN<br />
• Atatürk ønskede at bygge en moderne nationalstat efter<br />
vestligt forbillede (”en stat, et folk, et sprog, et land, et flag”)<br />
• Kemalismen er de principper, Atatürk lagde til grund for det<br />
moderne Tyrkiet. Seks elementer:<br />
• Republikanisme (i modsætning til monarkiet i det<br />
Osmanniske rige)<br />
• Nationalisme (et folk)<br />
• Sekularisme (skarp adskillelse af religion og stat)<br />
• Revolutionisme (altid parat til at gennemføre<br />
reformer)<br />
• Atatürks statsprojekt har været kilde til inspiration i<br />
Mellemøsten for bl.a. Syrien og for shahen i Iran.
REGERINGSFORM<br />
• Styreform: Parlamentarisk demokrati<br />
• Forfatning fra 1982 (efter militærkup) -<br />
Forfatningsreformproces indledt i 2011 og<br />
forventes afsluttet inden 2013 (urealistisk)<br />
• 550 parlamentsmedlemmer, der sammensættes<br />
gennem folkevalg hvert 5. år, alle over 18 år kan<br />
stemme<br />
• 10% spærregrænse (DK: 2 %)<br />
• Direkte valg af præsident for en femårig periode<br />
med mulighed for genvalg én gang (indført i 2010).<br />
Den nuværende præsident sidder imidlertid i en 7årig<br />
periode. Næste præsidentvalg finder sted<br />
2014
<strong>TYRKIET</strong>S INDENRIGSPOLITIK<br />
Regeringspartiet (AKP)<br />
• Konservativt reformparti med islamiske rødder.<br />
Sammenligner sig selv med traditionelle<br />
kristendemokratiske partier i Europa, eks. tyske CDU<br />
• AKP er opposition til den traditionelle, istanbulbaserede,<br />
sekulære elite og støttes af de såkaldte anatolske tigre<br />
• Støttes af ca. 46 % af befolkningen (2012)<br />
• Mærkesager: Økonomisk udvikling, forfatningsændring,<br />
islam som del af samfundet samt (trods<br />
forhandlingsproblemer) EU-medlemskab<br />
Andre vigtige partier<br />
• CHP: Sekulært, kemalistisk socialdemokratisk<br />
parti. Støttes af ca. 20% af befolkningen<br />
(2012)<br />
• MHP: Nationalistisk, EU skeptisk. Ca. 11%<br />
• BDP: Kurdisk nationalistisk. Ca. 4%
AKTUELT I TYRKISK<br />
INDENRIGSPOLITIK<br />
Forfatningsændring<br />
• Processen er i gang. På tværs af partiskel er der enighed om<br />
behov for en reform af forfatningen fra 1982<br />
• Hovedpunkter: militærets rolle i Tyrkiet, minoriteter, ytringsfrihed,<br />
demokratisering, spærregrænsen, præsidentielt system<br />
Det kurdiske spørgsmål<br />
• Optrapning af vold<br />
• KCK-sagen<br />
• Militærløsning?/ Forhandlingsløsning?<br />
Ytrings- og menneskerettigheder<br />
• Fængsling af journalister og studerende (med ny<br />
terrorlovgivning)<br />
• Længden af varetægtsfængslinger
POSITIONER I TYRKISK POLITIK<br />
EU-venlige<br />
• Krav om reformer og udvikling i<br />
vestlig retning<br />
Sekularister<br />
• Modstand mod ”islamisering”<br />
• ”Den dybe stat”<br />
Nationalister<br />
• Modstand mod EU-medlemskab<br />
• Hård retorik over for minoriteter<br />
Militæret<br />
• Modstand mod reformer<br />
• Beskytter af den sekulære stat<br />
• Risiko for kup?<br />
Islamister<br />
• Krav om islamisering<br />
• Skepsis over for EU<br />
• Ønske om afstand til vesten<br />
Kurdere<br />
• Krav om kulturelle- og politiske<br />
rettigheder<br />
• Opbakning til EU<br />
• PKK–terroraktioner<br />
• Den demokratiske åbning
<strong>TYRKIET</strong>S UDENRIGSPOLITIK<br />
● Siden statens oprettelse i 1923 har Tyrkiet orienteret<br />
sig mod Vesten. OECD i 1948, Europarådet i 1949<br />
og endelig NATO i 1952<br />
● EU: siden 1963 har Tyrkiet søgt at blive medlem.<br />
Optagelsesprocessen går pt. Langsomt<br />
● Cypern: Tyrkiets hær har siden 1974 besat det<br />
nordlige Cypern. Den besatte del af Cypern (TRNC)<br />
er ikke internationalt anerkendt<br />
● Tyrkiet som regional stormagt. Tyrkiets<br />
udenrigspolitiske koncept: Zero Problems with<br />
Neighbours
AKTUELT I TYRKISK UDENRIGSPOLITIK<br />
De arabiske opstande<br />
• Har haft store konsekvenser for Tyrkiets udenrigspolitik,<br />
rolle som konfliktmægler og handlen med nabolandene<br />
• Forholdet til Iran, Irak og Syrien er under forandring.<br />
Tyrkiets zero problems with neighbours politik er reelt<br />
kollapset<br />
• Syrien – flygtningestrømme og terrorangreb<br />
over grænsen<br />
• Tyrkiet som regional rollemodel?
<strong>TYRKIET</strong> & EU<br />
Tyrkiets optagelsesproces<br />
1963 Associeringsaftale med EF<br />
1987 Officiel ansøgning om medlemsskab af EF<br />
1995 Toldunionsaftale med EU<br />
1999 Kandidatstatus på EU-topmødet i Helsinki<br />
2004 Kommissionen konkluderer, at Tyrkiet ”i tilstrækkelig grad” opfylder de<br />
politiske københavner kriterier. EU’s stats- og regeringschefer beslutter, at EU<br />
skal begynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet<br />
2005 Optagelsesforhandlingerne indledes<br />
2006 Før Tyrkiet lever op til deres forpligtigelser med hensyn til Cypern, kan otte af<br />
forhandlingskapitlerne ikke åbnes<br />
2005- Ud af 35 kapitler er 13 åbnet<br />
2010<br />
2012 Den Positive Agenda indledes under Danmarks formandskab
KØBENHAVNERKRITERIERNE<br />
Politisk kriterium<br />
• Ansøgerlandet skal have stabile institutioner, der garanterer demokratiet, retsstaten,<br />
menneskerettighederne og beskytter mindretal<br />
Økonomisk kriterium<br />
• Ansøgerlandet skal have en fungerende markedsøkonomi og økonomisk styrke til at<br />
håndtere konkurrencen i det indre marked<br />
Kriterium om overtagelse af EU’s regelsæt (acquis comm.)<br />
• Ansøgerlandet skal kunne leve op til de forpligtelser, der følger med medlemskab,<br />
herunder tilslutte sig EU’s politiske, økonomiske og monetære mål<br />
Desuden<br />
Absorptionskapacitet (EU’s evne til at optage nye medlemmer).<br />
Enighed blandt alle EU-landene og godkendelse af Europaparlamentet
STATUS PÅ <strong>TYRKIET</strong>S OPTAGELSESPROCES<br />
● Blokering af forhandlingsprocessen på forskellige<br />
politikområder (22 af 35 kapitler blokeret)<br />
● 13 kapitler er åbnet<br />
● EU Kommissionen: Tyrkiets reformproces går for<br />
langsomt<br />
● Tyrkiet skuffede over EU’s langsommelige<br />
optagelsesproces<br />
● Optagelsesforhandlingerne forsøges genoptaget<br />
under det irske formandskab i foråret 2013
ARGUMENTER FOR OG IMOD TYRKISK<br />
MEDLEMSKAB AF EU
ARGUMENTER FOR OG IMOD TYRKISK<br />
EU-MEDLEMSKAB<br />
FOR<br />
• Fremme demokrati, menneskerettigheder og<br />
udvikling i vestlig retning<br />
• Europæisk brohoved i Mellemøsten. Bufferzone<br />
mod Mellemøsten og i kampen mod terrorisme<br />
• ”Bevis” på at EU ikke er fjendtligt stemt over for<br />
muslimer<br />
• Større legitimitet til EU som fredsmægler<br />
• Stor tyrkisk hær nyttig for EU<br />
• Høj vækst, stort marked. Kan dække behov for<br />
arbejdskraft<br />
• Undgå at Tyrkiet vender sig mod Mellemøsten<br />
IMOD<br />
• Tyrkiet er ikke et europæisk land (og vil<br />
med optagelse placere EU’s grænser ved<br />
bl.a. Iran, Irak og Syrien)<br />
• EU et kristent fællesskab uden plads til et<br />
muslimsk land<br />
• Tyrkiet er for stort og vil dominere EU<br />
• For stor tilstrømning af tyrkere til resten af<br />
EU. Bl.a. frygt for yderligere arbejdsløshed i<br />
EU<br />
• Tyrkiet vil være for stor en belastning for<br />
EU’s støtteordninger (fx landbrug)<br />
• Trussel mod EU’s effektivitet og<br />
sammenhængskraft<br />
• EU er allerede for stort
DANMARKS HOLDNING TIL<br />
<strong>TYRKIET</strong>S OPTAGELSESFORHANDLINGER MED EU<br />
• Regeringen har under EU-formandskabet i foråret 2012 bl.a. etableret en<br />
“positiv agenda”, der har påvirket optagelsesprocessen konstruktivt (dog uden<br />
at åbne kapitler).
Change language