Kort introduktion til EU - Digital Undervisning

Kort introduktion til EU's begyndelse
Grundstenen til det EU, vi kender i dag, blev lagt kort efter 2. Verdenskrig, hvor Europa var en verdensdel i
kaos. For at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst fødtes tanker om et nært og fast samarbejde mellem de
tidligere krigsførende lande.
Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, et forslag om det Europæiske
Kul- og Stålfællesskab. Forslaget udsprang af et ønske om en fælles kontrol med de industrier, som havde gjort
et militært oprustningskapløb muligt før og under krigen. Formålet var via kontrol med de tunge industrier at
umuliggøre krig mellem de deltagende lande.
Der var seks europæiske lande, som underskrev Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og
dermed grundlagde det samarbejde vi i dag kender som EU.
De seks lande var:
Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland.
Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab trådte i kraft i 1952 og blev startskuddet til en omfattende
europæisk integrationsproces.
Kort introduktion til EU's udvikling gennem de sidste 50 år
Gennem årene har samarbejdet udviklet sig såvel i dybden som i bredden, hvilket betyder, at samarbejdet er
blevet stadig mere omfattende (flere politikområder), og at flere lande er kommet med i samarbejdet.
Den første justering af det europæiske samarbejde kom i 1958, da Rom-traktaten trådte i kraft.
Medlemsskaren, som dengang bestod af seks lande (Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og
Luxembourg), var blevet enige om at arbejde hen imod et fælles marked med afskaffelse af indre toldmure og
etablering af en vis beskyttelse mod varer udefra.
For at nå det oprindelige mål om et fælles marked vedtog EF i 1985 "EF-Pakken", som den blev døbt i
Danmark. Det officielle navn er "Den Europæiske Fællesakt". Formålet med denne traktatændring var at
gennemføre det indre marked, som det var blevet foreslået af Kommissionen i 1985. Den 1. januar 1993 var
det indre marked i det store hele på plads.
I november 1993 trådte en ny ændring af EU-traktaterne i kraft. Denne traktatændring blev omtalt som
Maastricht-traktaten og betød blandt andet, at EF fik et nyt navn: Den Europæiske Union eller blot EU.
Før EU nåede så langt, måtte traktaten til folkeafstemning i nogle af medlemslandene. I Danmark var
Maastricht-traktaten til folkeafstemning to gange, anden gang suppleret af Edinbourgh-aftalen, der indebar de
fire danske forbehold.
I traktaten fra 1993 blev det ligeledes fastslået, at de lande, som kunne leve op til en række økonomiske
kriterier, ville gå sammen om en ny valuta den 1. januar 1999. Den beslutning har foreløbig resulteret i, at 16
af de 27 EU-lande har afløst deres nationale valuta med euroen. Euromønter og -sedler kom på gaden den 1.
januar 2002.

Efter Maastricht-traktaten er der kommet Amsterdam-traktaten fra 1997 og Nice-traktaten fra 2000. Nice-
traktaten, som skulle gøre EU klar til den store udvidelse i 2004, trådte i kraft den 1. februar 2003.
Denne femte udvidelse blev en realitet i december 2002. Her lykkedes det nemlig på topmødet i København at
færdiggøre optagelsesforhandlingerne med otte lande fra Central- og Østeuropa samt Cypern og Malta. Med
den aftale kunne EU den 1. maj 2004 udvide sin medlemskreds fra tidligere 15 lande til 25 europæiske lande.
De to resterende kandidatlande, Bulgarien og Rumænien, kunne afslutte optagelsesforhandlingerne i december
2004, hvilket gjorde det muligt, at fuldføre den femte udvidelsesrunde med Bulgariens og Rumæniens
optagelse i EU den 1. januar 2007.
Med Bulgariens og Rumæniens optagelse blev EU udvidet fra de tidlige 25 lande til de nuværende 27
medlemslande.
Kort introduktion til EU's fem udvidelsesrunder
I dag har EU 27 medlemslande, men da forløberen for EU blev grundlagt i 1952, var der kun 6 lande. Det var
Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien. Danmark blev medlem af det daværende EF i
1973 efter en folkeafstemning i 1972. På samme tidspunkt blev også Irland og Storbritannien medlemmer af
EF. I 1981 blev Grækenland medlem og i 1986 blev også Spanien og Portugal optaget i EU. Derefter gik der
næsten ti år, før Sverige, Finland og Østrig blev medlemmer af EU i 1995.
I 2004 skete den største udvidelse af EU nogensinde med hele 10 nye medlemslande på én gang. Indtil 2004
havde EU kun omfattet lande fra Vesteuropa. Med den sidste nye udvidelse har EU også fået medlemslande fra
Central- og Østeuropa: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og
Slovakiet.
Den 1. januar 2007 blev de to sidste kandidatlande fra den store udvidelse, Bulgarien og Rumænien, optaget i
EU.
Der er flere lande, som gerne vil være medlemmer af EU. Tyrkiet, Kroatien og Makedonien har søgt om
optagelse i EU. Tyrkiet og Kroatien startede optagelsesforhandlingerne med EU i oktober 2005, og Makedonien
blev på topmødet i december 2005 anerkendt som kandidatland. Der er dog ikke fastsat en dato for, hvornår
Makedonien kan starte optagelsesforhandlinger.
Gennemførte udvidelser af EF / EU
Vesttyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og
Luxembourg
(1952)
Danmark, Irland og Storbritannien (1973)
Grækenland (1981)
Spanien og Portugal (1986)
Østrig, Finland og Sverige (1995)
Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta,
Polen, Slovenien og Slovakiet
(2004)
Bulgarien og Rumænien (2007)
Lande som søger optagelse i EU (ansøgningstidspunktet)

Tyrkiet (1987)
Kroatien (2003)
Makedonien (