Forslag til datasætspecifik datamodel - Version 3 2011 - Danmarks ...

Reviderede datamodeller, 

metadatabeskrivelser samt 

registreringsvejledninger for datasæt 

i Danmarks Arealinformation 

Udarbejdet for Danmarks Miljøportal 

Dato: 8. november 2011

Reviderede datamodeller, metadatabeskrivelser og registreringsvejledninger for datasæt i DAI 

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning.................................................................................................................................................. 5 

2 Baggrund for arbejdet med temaer i Danmarks Arealinformation........................................................... 5 

3 Ændring af format for Objekt_ID............................................................................................................... 6 

3.1 Baggrund............................................................................................................................................ 6 

3.2 Fremtidig DAI infrastruktur og datamodel ........................................................................................ 6 

4 Temaoversigt ............................................................................................................................................. 7 

5 Datasætspecifikke datamodeller............................................................................................................... 9 

5.1 Natur.................................................................................................................................................. 9 

5.1.1 Fredede områder....................................................................................................................... 9 

5.1.2 Fredede områder, forslag........................................................................................................ 10 

5.1.3 Statsfredninger (Tidl. Natur‐ og vildtreservater)..................................................................... 11 

5.2 Grundvand....................................................................................................................................... 12 

5.2.1 Nitratfølsomme indvindingsområder, seneste viden.............................................................. 12 

5.2.2 Drikkevandsinteresser, seneste viden..................................................................................... 13 

5.3 Råstoffer .......................................................................................................................................... 13 

5.3.1 Råstofindvinding og –efterforskning på havet ........................................................................ 13 

5.3.2 Regionale råstofplaner ............................................................................................................ 15 

5.3.3 Råstofadministration – land .................................................................................................... 16 

5.4 Jordforurening ................................................................................................................................. 17 

5.4.1 Områdeklassificering ............................................................................................................... 17 

5.5 Landbrug.......................................................................................................................................... 19 

5.5.1 Kategori 1‐natur og Kategori 2‐natur med ammoniakregulering (Tidl. Beskyttede naturtyper 

med ammoniak‐bufferzoner) .................................................................................................................. 19 

5.5.2 Potentielle fosforklasseområder (Tidl. Fosforklasser)............................................................. 21 

5.5.3 Nitratklasser ............................................................................................................................ 22 

5.5.4 Kvælstofreduktionspotentialer................................................................................................ 23 

5.5.5 Oplande til sårbare + meget sårbare Natura2000 områder (Tidl. Natura2000 oplande) ....... 24 

6 Metadatabeskrivelser og registreringsvejledninger................................................................................ 27 

6.1 Eksempel på metadatabeskrivelse og registreringsvejledning ....................................................... 27 

6.1.1 Metadatabeskrivelse ............................................................................................................... 27 

Side 2 af 60


6.1.2 Registreringsvejledning ........................................................................................................... 28 

6.2 Fredede områder............................................................................................................................. 32 



6.3 Fredede områder, forslag................................................................................................................ 35 



6.4 Statsfredninger (tidligere Natur‐ og vildtreservater) ...................................................................... 37 



6.5 Nitratfølsomme indvindingsområder – seneste viden.................................................................... 39 



6.6 Drikkevandsinteresser – seneste viden........................................................................................... 41 



6.7 Regionale råstofplaner (Nyt) ........................................................................................................... 43 



6.8 Råstofindvinding og –efterforskning på havet (Nyt) ....................................................................... 45 



6.9 Råstofadministration på land (Nyt) ................................................................................................. 47 



6.10 Områdeklassificering ....................................................................................................................... 49 



6.11 Kategori 1‐natur og kategori 2‐natur med ammoniakregulering.................................................... 51 



6.12 Potentielle fosforklasseområder ..................................................................................................... 53 


Side 3 af 60



6.13 Nitratklasser .................................................................................................................................... 55 



6.14 Kvælstofreduktionspotentialer........................................................................................................ 57 



6.15 Oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder......................................................... 59 



Side 4 af 60


1 Indledning 

Formålet med dette dokument er at dokumentere de drøftelser, der har været med relevante fagpersoner i 

forbindelse med afklaring af følgende emner i relation til Danmarks ArealInformation: 

I. Ny datamodel for en række temaer i Danmarks Arealinformation. 

II. En revision af metadatabeskrivelsen for en række temaer i Danmarks Arealinformation. 

III. Etablering af registreringsvejledning for den samme række af temaer som i I. 

Dokumentet er resultatet af en række workshops, der er gennemført i 1. halvår 2011. 

Udkastet til metadatabeskrivelser og registreringsvejledninger er baseret på lovgivning, søgning på inter‐ 

nettet m.v. Der er endnu dele i dokumentet, som ikke er udfyldt på grund af udestående afklaringer. Disse 

afklaringer forventes foretaget som en del af den offentlige høringsproces. 

2 Baggrund for arbejdet med temaer i Danmarks Arealinformation 

Der er blandt parterne i Danmarks Miljøportal, dvs. kommuner, regioner og Miljøministeriet, et ønske om 

at revidere den eksisterende datamodel på Danmarks Arealinformation, da den eksisterende datamodel 

ikke opfylder parternes behov. Der har derfor tidligere (i 2007/2008/2009) været nedsat en arbejdsgruppe 

under Danmarks Arealinformation, der har arbejdet med et forslag til en ny datamodel. Der har i denne 

forbindelse været afholdt et seminar i februar 2008 med 50 deltagere fra de tre parter, der arbejdede med 

datamodellen. Ud fra dette seminar og datamodelgruppens arbejde er der fremkommet et forslag til en ny 

datamodel. Den nye datamodel har været i høring i sommeren 2008. 

Den nye datamodel består af en generel del og en dataspecifik del for hvert datasæt. Den generelle del 

indeholder fælles elementer for hvert datasæt. I forhold til den eksisterende datamodel, er der fjernet 

felter, der ikke benyttes, og som ikke forventes benyttet fremover, samt tilføjet nye felter, mens andre 

felter er revideret. Som udgangspunkt vil alle felter være tilgængelige for offentligheden; dette gælder så‐ 

vel den generelle del som den temaspecifikke del. Der kan dog være temaspecifikke felter, som er tiltænkt 

en funktion i myndighedernes arbejde. 

Datamodelarbejdet i 2008/2009 omfattede 8 temaer af de tilgængelige temaer på Danmarks Arealinforma‐ 

tion, idet det blev besluttet, at der efterfølgende skulle udarbejdes temaspecifikke datasæt for de reste‐ 

rende og nye temaer, der måtte være kommet til. 

Datamodelarbejdet er koordineret med et tilsvarende modelarbejde i Naturstyrelsen, Plansystemet. Sam‐ 

arbejdet med Plansystemet sigter mod i fællesskab at udarbejde en skabelon for standardisering af arealre‐ 

laterede miljødata. Konkret betyder det, at en række generelle registreringer er de samme uanset, hvilket 

tema der arbejdes med. Det drejer sig f.eks. om registrering af ansvarlig myndighed, en række datoer m.v., 

som på denne måde registreres ens, hvad enten data gemmes i Miljøportalen eller i Plansystemet. 

Side 5 af 60


3 Ændring af format for Objekt_ID 

3.1 Baggrund 

Danmarks Arealinformation (DAI) bruger i den nuværende datamodel to forskellige objekt‐id’er til unik 

identifikation af et objekt: 

DB_IDENT og UUID. 

I den nye datamodel, der var i høring i 2008, er feltet DB_IDENT i den nuværende datamodel erstattet af et 

nyt felt OBJEKT_ID. I det efterfølgende anvendes feltnavnet DB_IDENT. Når der i det efterfølgende er anført 

DB_IDENT, menes der ligeledes OBJEKT_ID. 

DB_IDENT følger objektet i hele dets levetid. Objektet kan således ændre geometri og/eller egenskabsdata, 

men fortsat bevare den samme DB_IDENT. DB_IDENT bruges som nøgle til eksterne fagsystemer eller data‐ 

baser, hvor geometrien lagres i DAI. 

UUID er en unik id, som ændres hver gang objektet ændrer geometri og/eller egenskabsdata. Denne id kan 

således bruges til at identificere et objekts unikke instans i tid og rum, men skal ikke bruges som nøgle til 

eksterne databaser. 

DB_IDENT er i den nuværende datamodel defineret som et 9‐cifret heltal. Ved oprettelse af et nyt objekt 

tildeles objektet en ny DB_IDENT af DAI‐systemet. For at sikre, at der ikke oprettes to objekter med den 

samme DB_IDENT, er det kun DAI‐systemet, som kan tildele DB_IDENT’er. Eksterne databaser, som f.eks. 

Naturdatabasen, skal altså først indsende en ny geometri og få tildelt en DB_IDENT, inden registrering af 

fagdata på den enkelte geometri kan påbegyndes. 

3.2 Fremtidig DAI infrastruktur og datamodel 

I forbindelse med udviklingen af DAI fremhæves det ofte, at der er brug for bedre integration til fagsyste‐ 

mer som Naturdatabasen og DKJord. 

Referencearkitekturen for geodata slår også fast, at et geografisk objekt skal have en geonøgle, som enty‐ 

digt identificerer objektet. Denne geonøgle skal være en global unik, ikke informationsbærende, uforander‐ 

lig identifikation, som kan bruges til at skabe referencer mellem forretningsobjekter og geografiske objek‐ 

ter. 

Grundtanken bag DAI’s DB_IDENT, er også at den skal fungere som en sådan geonøgle, men så længe feltet 

er defineret som et heltal, er der kun et enkelt system ‐ DAI ‐ som kan tildele denne nøgle. Derfor vil sekre‐ 

tariatet i Danmarks Miljøportal anbefale, at typedefinitionen på DB_IDENT feltet ændres fra heltal til UUID 

(universal unique identifier) i henhold til anbefalingerne i ”Referencearkitektur for stedbestemt informati‐ 

on”. Ved indførelse af UUID kan geoobjekterne reelt opfattes som en fælles ressource. Det giver mulighed 

for mere effektiv administration af geoobjekter, samt mere sammenhængende anvendelse og innovation af 

nye services. Dette vil give flere fordele: 

i. En ny geonøgle kan tildeles af vilkårlige fagsystemer, som f.eks. Naturdatabasen og DKJord. 

ii. Det bliver muligt at oprette nye objekter uden direkte kommunikation med DAI, f.eks. i forbindelse 

med mobile løsninger. 

iii. Systemafhængigheden til DAI mindskes. 

iv. Større fleksibilitet for 3. parts udviklere ved udvikling af løsninger på DMP’s services. 

v. En mere stringent arkitektur, som følger anbefalingerne fra Servicefællesskabet for geodata. 

Side 6 af 60


4 Temaoversigt 

Temagruppe Tema 

Natur Fredede områder 

Fredede områder, forslag 

Statsfredninger (tidl. Natur‐ og vildtreservater) 

Grundvand Nitratfølsomme indvindingsområder, seneste viden 

Drikkevandsinteresser, seneste viden 

Råstoffer Regionale råstofplaner (Nyt) 

Råstofindvinding og –efterforskning på havet (Nyt) 

Råstofadministration på land (Nyt) 

Råstofområder (ikke relevant længere) 

Jordforurening Områdeklassificering 

Landbrug 

Kategori 1‐natur og kategori 2‐natur med ammoniak‐ 

regulering (tidl. Beskyttede naturtyper med ammoniak‐ 

bufferzoner) 

Potentielle Fosforklasseområder (tidl. Fosforklasser) 

Nitratklasser 

Kvælstofreduktionspotentialer 

Oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000‐ 

områder (tidl. Natura2000 oplande) 

Side 7 af 60


IV. 

Side 8 af 60

5 Datasætspecifikke datamodeller 

For at undgå misforståelser og forbedre kommunikationen er feltnavnene ikke forkortede eller i øvrigt tilpassede evt. tekniske begrænsninger. 

Felter i tabellerne markeret med blåt kan evt. erstattes af opslagstabeller, idet de indeholder oversættelser af koder i andre felter. 

5.1 Natur 

5.1.1 Fredede områder 

Feltnavn Beskrivelse Feltdefinition Værdiområde Obligatorisk Eksempel 

Fredningstypekode Kodeværdi for type 

af fredning 

Fredningstypenavn Type af fredning Tekst – 128 

tegn 

Registreringsnummer Registreringsnummer 

i forhold til det cen‐ 

trale Fredningsregi‐ 

ster 

Fredningsnavn Kaldenavn for fred‐ 

ningen 

Ændringsårsagskode Kodeværdi for æn‐ 

dringsårsag 

Heltal 1‐4 (1 = Arealfredning, 2 = Kirkefredning, 3 = 

Statsfredning, 4 = Videnskabeligt reservat) 

Tekst – 32 

tegn 

Tekst – 128 

tegn 

Arealfredning, Kirkefredning, Statsfredning, 

Videnskabeligt reservat 

Typisk to eller flere sæt af heltal – evt. med 

foranstillede nuller – sammensat med punk‐ 

tum 

Obligatorisk 1 

Obligatorisk Arealfredning 

Obligatorisk 201.001.06 

Frit Valgfrit Skoven 

Heltal Jf. standardiseret kodetabel for ændringsår‐ 

sager 1 


Ændringsårsag Beskrivelse af æn‐ Tekst – 128 Jf. standardiseret kodetabel for ændringsår‐ Obligatorisk Planændring 

1 ”Ny datamodel for Danmarks Arealinformation”, Version 2.1, DMP, 8. juni 2009, Afsnit 3.3.1



Årstal for fredning Oplysning om årstal 

for endelig afgørelse 

om fredningen 

Gyldig_fra 2 Start på forvalt‐ 

ningsmæssig gyldig‐ 

hedsperiode 

Gyldig_til Slut på forvaltnings‐ 

mæssig gyldigheds‐ 

periode 

dringsårsag tegn sager 

Heltal 1800 ‐ 2999 Valgfrit 2006 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

Eller NULL (gyldig indtil videre) 

Fra den generelle datamodel 3 anvendes desuden feltet ”Link” med link til fredningsdokument. 

5.1.2 Fredede områder, forslag 

Obligatorisk 2006‐12‐31 

T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


Fredningstypekode Kodeværdi for type 

af fredning 

Fredningstypenavn Type af fredning Tekst – 128 

tegn 

Heltal 1‐4 (1 = Arealfredning, 2 = Kirkefredning, 3 = 

Statsfredning, 4 = Videnskabeligt reservat) 

2 ”Ny datamodel for Danmarks Arealinformation”, Version 2.1, DMP, 8. juni 2009, Afsnit 3.1 


Arealfredning, Kirkefredning, Statsfredning, 

Videnskabeligt reservat 


Obligatorisk Arealfredning 

Side 10 af 60



Registreringsnummer Registreringsnummer 

i forhold til det cen‐ 

trale Fredningsregi‐ 

ster 

Fredningsnavn Kaldenavn for fred‐ 

ningen 

Forslagsdato Dato for hvornår 

forslaget er rejst 

Gyldig_fra Start på forvalt‐ 


hedsperiode 



periode 

Tekst – 32 

tegn 

Tekst – 128 

tegn 

Typisk to eller flere sæt af heltal – evt. med 

foranstillede nuller – sammensat med punk‐ 

tum 

Obligatorisk 201.001.06 

Frit Valgfrit Skoven 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 


Fra den generelle datamodel anvendes desuden feltet ”Link” med link til fredningsdokument. 

5.1.3 Statsfredninger (Tidl. Natur‐ og vildtreservater) 

Valgfrit 2006‐12‐31 

T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


Bekendtgørelsesnavn Navn på be‐ 

kendtgørelse 

Tekst – 128 

tegn 

Frit Obligatorisk Bekendtgørelse om 

Maribo vildtreservat 

Side 11 af 60



Bekendtgørelsesformål Angivelse af for‐ 

målet med be‐ 

kendtgørelsen 

Bekendtgørelsesdato Dato for be‐ 

kendtgørelsens 

ikrafttræden 

Ansvarlig enhed Angivelse af den 

ansvarlige enhed 

Gyldig_fra Dato for be‐ 


ikrafttræden 

Gyldig_til Dato for be‐ 


afslutning 

Tekst – 1024 

tegn 

Frit Obligatorisk Bekendtgørelsen har 

til formål at sikre 

Maribo Søndersø, 

Røgbølle Sø og Hej‐ 

rede Sø som yngle‐, 

raste‐ og fourage‐ 

ringsområder for 

vandfugle. 

ISO dato 1800‐01‐01 – 2999‐12‐31 Obligatorisk 2006‐12‐31 

Tekst – 128 

tegn 

Naturstyrelsen København, Det åbne land og 

Friluftsliv 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 


Fra den generelle datamodel anvendes desuden feltet ”Link” med link til bekendtgørelse i Retsinformation. 

5.2 Grundvand 

5.2.1 Nitratfølsomme indvindingsområder, seneste viden 

Der er ikke behov for en temaspecifik datamodel. 

Obligatorisk Naturstyrelsen Kø‐ 

benhavn 


T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 

Side 12 af 60


5.2.2 Drikkevandsinteresser, seneste viden 


Områdekategorikode Kodeværdi for 

områdekategorien 

Områdekategorinavn Navn på område‐ 

kategorien 

Områdekode Kode for område‐ 

navn 

Områdenavn Geografisk sted‐ 

navn e.l. 


ningsmæssig gyl‐ 

dighedsperiode 

Gyldig_til Slut på forvalt‐ 



5.3 Råstoffer 

Heltal 1‐2 (1 = Områder med særlige drikkevandsin‐ 

teresser, 2 = Områder med drikkevandsinte‐ 

resser) 

Tekst – 128 

tegn 

Områder med særlige drikkevandsinteresser, 

Områder med drikkevandsinteresser 


Heltal 1‐∞ Obligatorisk 297 

Tekst – 128 

tegn 

5.3.1 Råstofindvinding og –efterforskning på havet 

Obligatorisk Områder med særlige 

drikkevandsinteresser 

Frit Obligatorisk Læsø 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


Område_id Navnet på området Tekst – 32 Frit Obligatorisk 546‐HA Jyske Rev 

Side 13 af 60



TilladtIndvindingsmængde Angivelse af tilladt 

indvindingsmængde 

Restmængde Kun gældende for 

område til fælles‐ 

indvinding 

Områdetypekode Kodeværdi for om‐ 

rådetype 

Områdetypenavn Navn på områdety‐ 

pen 


dringsårsag 

Ændringsårsag Beskrivelse af æn‐ 

dringsårsag 

Tilladelse_start_dato Dato for, hvornår 

tilladelsen er givet 

Tilladelse_slut_daro Dato for, hvornår 

tilladelsen udløber 



dighedsperiode for 

tegn 

Heltal 0‐∞ m 3 Obligatorisk 5 

Heltal 0‐∞ m 3 Valgfrit 1 

Heltal 1‐5 (1 = Efterforskningsområde, 2 = Om‐ 

råde til fællesindvinding, 3 = Auktions‐ 

område, 4 = Indvindingsområde omfattet 

af overgangsordning, 5 = Bygherreområ‐ 

de) 

Tekst – 128 

tegn 

Efterforskningsområde, Område til fælles 

indvinding, Auktionsområde, Indvin‐ 

dingsområde omfattet af overgangsord‐ 

ning, Bygherreområde 

Heltal Jf. standardiseret kodetabel for æn‐ 

dringsårsager 

Tekst – 128 

tegn 

Jf. standardiseret kodetabel for æn‐ 



Obligatorisk Efterforskningsområde 


Obligatorisk Planændring 


ISO dato 1800‐01‐01 – 2999‐12‐31 Valgfrit 2008‐12‐31 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 

Side 14 af 60



tilladelsen 





5.3.2 Regionale råstofplaner 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 


Områdenavn Kaldenavn for 

området 

Råstofområdetypekode Kodeværdi for 

typen af råstof‐ 

område 

Råstofområdetypenavn Navn for typen af 

råstofområde 







Tekst – 128 

tegn 

Frit Obligatorisk Øresund 

Heltal 1‐2 (1 = Råstofgraveområde, 2 = Råstofinteres‐ 

seområde) 

Tekst – 128 

tegn 


Råstofgraveområde, Råstofinteresseområde Obligatorisk Råstofgraveområde 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 

Side 15 af 60


5.3.3 Råstofadministration – land 


Sagsnummer Det kommunale 

sagsnummer 

TilladtIndvindingsmængde Angivelse af tilladt 

indvindingsmængde 

Råstoftypekode Kodeværdi for rå‐ 

stoftype 

Tekst – 32 

tegn 

Råstoftypenavn Navn på råstoftype Tekst – 128 

tegn 

Statuskode Kodeværdi for nu‐ 

værende status 

Statustekst Nuværende status Tekst – 32 

tegn 

Efterbehandlingsslutdato Dato for afslutning 

af efterbehandling 

Tilladelse_start_dato Dato for, hvornår 

tilladelsen er givet 

Tilladelse_slut_dato Dato for, hvornår 

tilladelsen udløber 



Frit Obligatorisk AK‐56‐1 

Heltal 0‐∞ m 3 Obligatorisk 5 

Heltal 1‐99 (1 = Ler, 2 = Sand, grus, sten, 3 = Kalk, 

4 = Spagnum, 5 = Moler, 6 = Granit, 7 = 

Deponi‐gas, 8 = Kvartssand, 9 = Kridt, 10 = 

Tørv, 11 = Bentonit) 

Ler, Sand, grus, sten, Kalk, Spagnum, Mo‐ 

ler, Granit, Deponi‐gas, Kvartssand, Kridt, 

Tørv, Bentonit 

Heltal 1‐3 (1 = Indvindingstilladelse, 2 = Indvin‐ 

dingstilladelse udløbet, 3 = Efterbehandlet) 

ISO dato 1800‐01‐01 – 

2999‐12‐31 

Indvindingstilladelse, Indvindingstilladelse 

udløbet, Efterbehandlet 


Obligatorisk Sand, grus, sten 


Obligatorisk Indvindingstilladelse 

Valgfrit 2007‐12‐31 


ISO dato 1800‐01‐01 – 2999‐12‐31 Valgfrit 2008‐12‐31 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – Obligatorisk 2006‐12‐31 

Side 16 af 60









5.4 Jordforurening 

5.4.1 Områdeklassificering 

Feltnavn Beskrivelse Feltdefiniti‐ 

on 

AnalyseKravkode AnalyseKravKode 

(gælder kun for om‐ 

råder der er områ‐ 

deklassificeret) i 

kodeliste 

AnalyseKravnavn Navn på AnalyseKrav Tekst – 128 

tegn 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 T23:59:00.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 

Værdiområde Obligatorisk Eksempel 

Heltal 1‐3 (1 = Analysefrit område (Kategori 1), 2 

= Analysefrit område (Kategori 2), 3 = Om‐ 

råde med krav om analyser) 

Analysefrit område (Kategori 1), Analysefrit 

område (Kategori 2), Område med krav om 

analyser 


Zonekode Kodeværdi for zone Heltal 1‐2 (1 = Landzone, 2 = Byzone) Obligatorisk 2 

Zonenavn Navn på zone Tekst – 128 

tegn 

Obligatorisk Analysefrit område 

(Kategori 1) 

Landzone, Byzone Obligatorisk Byzone 

Side 17 af 60



on 

UndtagelsesBegrundel‐ 

seskode 

Undtagelsesbegrundel‐ 

sestekst 

Inddragelsesbegrundel‐ 

seskode 

Inddragelsesbegrundel‐ 

sestekst 

KommuneHjemmeside‐ 

Link 

Kodeværdi for und‐ 

tagelsesbegrundelse. 

Ej områdeklassifice‐ 

rede arealer i en 

byzone kan have en 

begrundelse. Kodeli‐ 

ste gælder kun for 

Byzone‐arealer (flere 

skal kunne vælges) 

Undtagelsesbegrun‐ 

delse 

Kodeværdi for ind‐ 

dragelsesbegrundel‐ 

se. 

Områdeklassificere‐ 

de arealer i en land‐ 

zone kan have en 

begrundelse. 

Kodeliste gælder kun 

for Landzone arealer 

(flere skal kunne 

vælges) 

Inddragelsesbegrun‐ 

delse 

Link til kommunens 

hjemmeside 


Heltal 1‐7 (1 = Anvendelseshistorik, 2 = Alder, 3 = 

Intensitet i anvendelse, 4 = Anvendte 

brændsler, 5 = Forureningsoplysninger, 6 = 

Trafikanlæg, 7 = Andet) 

Tekst – 2048 

tegn 

Anvendelseshistorik, Alder, Intensitet i 

anvendelse, Anvendte brændsler, Forure‐ 

ningsoplysninger, Trafikanlæg, Andet) 

Heltal 1‐5 (1 = Opfyldningsområder, 2 = Industri, 

3 = Vejstrækninger, 4 = Forureningsoplys‐ 

ninger, 5 = Andet) 

Tekst – 2048 

tegn 

Tekst – 1024 

tegn 

Opfyldningsområder, Industri, Vejstræk‐ 

ninger, Forureningsoplysninger, Andet 

Valgfrit 2 

Valgfrit Alder 

Valgfrit 5 

Valgfrit Andet 

URL‐syntaks Obligatorisk http://... 

Side 18 af 60



on 

KommuneEmailAdresse Kommunens e‐mail‐ 

adresse 

KommuneTelefonnum‐ 

mer 

Kommunens tele‐ 

fonnummer 



hedsperiode 



periode 

Tekst – 128 

tegn 


URL‐syntaks Obligatorisk mailto:... 

Heltal 8 cifre Obligatorisk 70605040 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 


Fra den generelle datamodel 4 anvendes desuden feltet ”Link” med link til regulativ på kommunens hjemmeside. 

5.5 Landbrug 

5.5.1 Kategori 1‐natur og Kategori 2‐natur med ammoniakregulering (Tidl. Beskyttede naturtyper med ammoniak‐bufferzoner) 


on 

Naturtype_kode Kode for naturens 

kategorisering 


T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


Heltal 1 , 2 Obligatorisk 1 

Naturtype_kategori Angivelse af kode‐ Tekst – 128 Kategori 1 = indenfor Natura2000, 1a = 

Kategori 1 natur men mulighed for flere 


Obligatorisk Kategori 1 natur 

Side 19 af 60



on 


værdi for naturtypen tegn typer, 1b = natur fra flere kategorier; Kate‐ 

gori 2 = lysåbne naturtyper ‐ §3 registre‐ 

ringer: Kategori 2 (skov) 

Naturtype_navn Navn på naturtypen Tekst – 128 

tegn 

Ændringsbegrundelses‐ 

kode 

Kode for begrundel‐ 

se for, at objektet er 

blevet ændret 

Ændringsbegrundelse Tekst for begrundel‐ 

se for, at objektet er 

blevet ændret 

Afstands_krav Krav til afstand til 

objektet 

Lobeliesøer, Højmoser, heder m.v. Obligatorisk Lobeliesøer 

Heltal 1 – 3 (1 = Habitatkortet – fra Devano kort‐ 

lægning, 2 = Naturtypekortet – beskyttede 

naturtyper, 3 = Fredskovskortet) 

Tekst – 128 

tegn 

Tekst – 128 

tegn 

Kategorikrav Input ønskes Tekst – 128 

tegn 

Depositionsberegning Link til … Tekst – 1024 

tegn 

Journal nummer Journalnummer, som 

i naturbeskyttelses‐ 

mæssig sammen‐ 

hæng er relevant for 

projektet 



Tekst – 32 

tegn 

Habitatkortet – fra Devano kortlægning, 

Naturtypekortet – beskyttede naturtyper, 

Fredskovskortet 




on 

hedsperiode 



periode 

5.5.2 Potentielle fosforklasseområder (Tidl. Fosforklasser) 


ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 


Potentielle fosforklas‐ 

seområder 

Reguleringskrav Input ønskes 


dringsårsag 

Ændringsårsag Beskrivelse af ændrings‐ 

årsag 

Journalnummer Journalnummer, som i 

naturbeskyttelsesmæssig 

sammenhæng er rele‐ 

Tekst – 128 

tegn 

Lerjorder JB‐numre 5‐10 og sandjorde 

(DJF‐data) i oplande til fosforfølsomme 

Natura2000 områder. 

Lavbundsarealer i oplande til fosforføl‐ 

somme Natura2000 områder. 

Oplandskort for oplande til fosforføl‐ 

somme Natura2000 områder. 



Tekst – 128 

tegn 

Tekst – 32 

tegn 



Obligatorisk Oplandskort for op‐ 

lande til fosforføl‐ 

somme Natura2000 

områder. 


Obligatorisk Generel ajourføring 


Side 21 af 60



vant for projektet 

Gyldig_fra Start på forvaltnings‐ 

mæssig gyldighedsperio‐ 

de 

Gyldig_til Slut på forvaltningsmæs‐ 

sig gyldighedsperiode 

5.5.3 Nitratklasser 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


Nitratklasse Angivelse af nitratklasse Tekst – 32 

tegn 


dringsårsag 

Ændringsårsag Beskrivelse af ændrings‐ 

årsag 

Journalnummer Journalnummer, som i 




Objekt_ref Reference til objekt i 

andet tema, som ligger 

Nitratklasse I 

Nitratklasse II 

Nitratklasse III 



Tekst – 128 

tegn 

Tekst – 32 

tegn 



Obligatorisk Nitratklasse I 




Tekst – 128 Frit Valgfrit 

Side 22 af 60



til grund for denne regi‐ 

strering. 



de 



5.5.4 Kvælstofreduktionspotentialer 

tegn 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


Kvælstof reduktions‐ 

potentiale 

Kvælstofreduktionspotentiale 

fra rodzone til vandområde 

angivet i pct. 

Sårbarhedskode Kode for områdets kvælstof 

sårbarhed 

Sårbarhed Angivelse af områdets kvæl‐ 

stof sårbarhed 

Tekst – 32 

tegn 

0 – 50 % 

51 – 75 % 

76 – 100% 

Heltal 1 – 2 (1 = Meget kvælstof sårbar, 2 = 

Kvælstof sårbar) 

Tekst – 32 

tegn 

1: Meget kvælstof sårbar 

2: Kvælstof sårbar 

Ændringsårsagskode Kodeværdi for ændringsårsag Heltal Jf. standardiseret kodetabel for æn‐ 


Ændringsårsag Beskrivelse af ændringsårsag Tekst – 128 

tegn 



Obligatorisk 0 – 50% 


Obligatorisk Kvælstof sårbar 



Side 23 af 60



Sagsbehandler Navn på den faglige sagsbe‐ 

handler 

Journalnummer Journalnummer, som i natur‐ 

beskyttelsesmæssig sam‐ 

menhæng er relevant for 

projektet 

Objekt_ref Reference til objekt i andet 

tema, som ligger til grund for 

denne registrering. 

Gyldig_fra Start på forvaltningsmæssig 

gyldighedsperiode 

Gyldig_til Slut på forvaltningsmæssig 

gyldighedsperiode 

Tekst – 128 

tegn 

Tekst – 32 

tegn 

Tekst – 128 

tegn 

Frit Obligatorisk Jens Christensen 


Frit Valgfrit 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 


5.5.5 Oplande til sårbare + meget sårbare Natura2000 områder (Tidl. Natura2000 oplande) 


T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 


Sårbarhed Angivelse af områdets 

kvælstof sårbarhed 


dringsårsag 

Tekst – 32 

tegn 

I: Meget kvælstof sårbar 

II: Kvælstof sårbar 



Obligatorisk Kvælstof sårbar 


Ændringsårsag Beskrivelse af ændrings‐ Tekst – 128 Jf. standardiseret kodetabel for æn‐ Obligatorisk Generel ajourføring 

Side 24 af 60



årsag tegn dringsårsager 

Journal nummer Journalnummer, som i 






de 



Tekst – 32 

tegn 


ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 

ISO dato/tid 1800‐01‐01T00:00:00.000+01:00 – 

2999‐12‐31T23:59:59.000+01:00 



T23:59:00.000+01:00 


T23:59:00.000+01:00 

Side 25 af 60


Side 26 af 60

6 Metadatabeskrivelser og registreringsvejledninger 

6.1 Eksempel på metadatabeskrivelse og registreringsvejledning 

6.1.1 Metadatabeskrivelse 

DAI Metadataelement Beskrivelse 

Temanavn Skovbyggelinjer 

Ansvarlig myndighed Kommunerne 

Definition Områder beliggende indenfor 300 m fra skov der afkaster byggelinje. 

Beskrivelse Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove. For privatejede 

skove gælder det kun for skove med et sammenhængende areal over 20 

ha. 

Skovbegrebet: Ved skove forstås arealer, der er bevoksede med træer, med 

mindre der er tale om deciderede landbrugsafgrøder, såsom juletræer og 

pyntegrønt og energipil. Ved offentlig skov regnes kun arealer på mindst en 

½ ha og med en mindste bredde på 20 m som skove der afkaster byggelin‐ 

je. 

Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselemen‐ 

ter samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante‐ og 

dyrelivet. 

Kommunerne kan, f.eks. i forbindelse med lokalplanlægning, søge at op‐ 

hæve skovbyggelinjen hos Staten. Disse ophævelser fremgår også af tema‐ 

et. 

Temaet er kun vejledende, da de byggelinjeafgivende skovarealer ændrer 

størrelse og status konstant. 

Byggelinjen er udelukkende et forbud mod at placere bebyggelse og anlæg 

(bygninger, skure, campingvogne, master m.v.). Der er en række undtagel‐ 

sesbestemmelser, f.eks. er nødvendige driftsbygninger for jordbrugs‐ og 

fiskerierhvervene undtaget. 

Formål Datasættet er etableret med henblik på at fungere som vejledende sags‐ 

grundlag for myndigheder og til orientering for borgere m.fl. , jf. lov om 

naturbeskyttelse, § 17, lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer. 

Ajourføringsfrekvens Temaet ajourføres løbende når der sker ændringer eller ved konstatering af 

fejl og mangler.



Etableringsgrundlag Temaet stammer fra amterne og bør revideres. 

Målforhold 1:10.000 

Registreringsnøjagtighed 5 m 

Geometritype Flade 

Nøgleord Skovbyggelinje, byggelinje, skov, Naturbeskyttelsesloven, § 17 

6.1.2 Registreringsvejledning 

Emne Beskrivelse 

Registreringsinstruks Der genereres et tema med alle skove, og det skal være skove bestående af skov‐ 

polygoner, som betragtes som værende sammenhængende. Denne problematik er 

vanskelig, da skovene på de gængse kortværk generelt er opdelt af skovveje og 

veje i det hele taget. 

Som udgangspunkt tænkes enten Kort10‐skovpolygoner eller FOTskovpolygoner 

anvendt. Da skovpolygoner først etableres ved et samlet areal på 2.500 m2, kan 

supplerende datakilder være nødvendige i særlige tilfælde. 

For at kunne betragtes som sammenhængende skov kan man ud fra overfred‐ 

ningsnævnskendelser, regne med en maksimal afstand på 25 m for at skovene kan 

siges at være sammenhængende. 

For at få skovpolygoner bestående af sammenhængende skov kan man lave en 

buffer ud – buffer ind øvelse med en bufferafstand på 12,5 m (svarende til kriteri‐ 

et på 25 m afstand mellem sammenhørende skov). Ved denne øvelse smelter 

”sammenhængende skov” sammen til større polygoner. Disse polygoner kan så 

klassificeres efter deres areal i skov med et areal > 20 ha, og i skov med et areal < 

20 ha. 

Ud fra et tema med offentligt ejede arealer kan man ved simple GIS‐analyser tilde‐ 

le ejerforholdsoplysninger til skovpolygonerne. For skovpolygoner > 20 ha tildeles 

de ejerstatus ”offentligt ejet”, ”både privat og offentligt ejet”, ”privat ejet” afhæn‐ 

gigt af om den enkelte skovpolygon er beliggende helt inden for et offentligt ejet 

areal, delvis inden for et offentlig ejet areal, helt uden tilknytning til et offentligt 

ejet areal. 

For skovpolygoner < 20 ha anvendes disse til at udvælge de oprindelige ubuffrede 

Kort10/FOT‐skovpolygoner med, og disse tildeles tilsvarende ejerstatus ”offentligt 

ejet”, ”både privat og offentligt ejet”, ”privat ejet” afhængigt af om den enkelte 

skovpolygon er beliggende helt indenfor et offentligt ejet areal, delvis inden for et 

offentlig ejet areal, helt uden tilknytning til et offentligt ejet areal. 

Side 28 af 60



Alle skovpolygoner over 20 ha tildeles 300 m skovbyggelinje som en 300 buffer 

udenfor skovbrynet. 

Alle skovpolygoner med et areal under 20 ha, som er offentligt ejede, tildeles en 

300 m skovbyggelinje som en 300 m buffer udenfor skovbrynet. 

Forudsætninger: 

Der kan etableres et tema med offentligt ejede arealer. Det fås ved at udtrække 

alle matrikler med en ejerforholdskode (50, 60, 70, 80, som er ejerforholdskoder 

for offentlige ejere, henholdsvis ”Den kommune, hvori ejendommen er beliggen‐ 

de” (50), ”anden primærkommune” (60), ”amtskommune” (70) og ”staten” (80). 

Ejendomsdata er desværre behæftet med mange fejl. Masser af privatejede ma‐ 

trikler står med en ejerforholdskode der indikerer offentlig ejendom, og modsat 

står mange offentligt ejede matrikler med en ejerforholdskode, der indikerer pri‐ 

vatejet ejendom. 

For at komme let igennem processen med at finde offentligt ejet ejen‐ 

dom/matrikler kan man vælge at stole på ejendomsdata, og kun udtrække matrik‐ 

ler med ejerforholdskode 50, 60, 70 eller 80. 

Det kan dog forbedres ved: 

1. At supplere med udtræk af data med fejl i ejerforholdskode 

a. Lave en frekvensanalyse på Ejers navn – feltet, så man får en liste med 

unikke ejernavne, som man kan buge til at udvælge matrikler, hvor eje‐ 

ren (ud fra navn) er med i listen over offentlige ejere; men de pågæl‐ 

dende matrikler er ikke udtrukket pga af fejl i ejerforholdskode. 

b. Tilsvarende kan man sortere en del fra, som åbenlyst er udtrukket i før‐ 

ste omgang ud fra ejerforholdskoden; men som ud fra ejerens navn fejl‐ 

agtigt har fået tildelt en offentlig ejerforholdskode (man kan f.eks. finde 

en Mona Nielsen, som kan sorteres fra som en ikke offentlig ejer). 

2. Man kan søge på ejernavn, hvor ejernavnet skal indeholde tekststrenge som: 

a. kirke 

b. sogn 

c. bisp 

d. provst 

e. præst 

f. menighed 

Disse supplerende øvelser er dog ret tidskrævende. Laver man øvelsen forbedres 

troværdigheden af temaet med offentligt ejet areal væsentligt, og samtidig får 

man fundet disse mange fejl i data, og får mulighed får at rette dem, så ejendoms‐ 

datas troværdighed også forbedres. 

De enkelte kommuner vil skulle tilpasse temaet ved at afgrænse de områder, hvor 

byggelinjerne er ophævet eller reduceret, som følge af konkrete afgørelser i for‐ 

Side 29 af 60



bindelse med sagsbehandling (oftest i forbindelse med lokalplansager). Ophævel‐ 

sen/reduktionen kan skyldes f.eks. en lokalplan, som kan have medført en ophæ‐ 

velse/ændring; men der skal være dokumentation for om der konkret er meddelt 

en ophævelse/reduktion af skovbyggelinjen fra Skov‐ og Naturstyrelsen, eller om 

der eventuelt er sket ændringer i forhold til det, der er beskrevet i lokalplanen. 

Ophævelse kan også skyldes, at der i området allerede pr. 1/1‐1968 var påbegyndt 

en væsentlig, lovlig bebyggelse. Disse undtagelser skal kommunerne afgrænse i 

forbindelse med et nygenereret eller revideret skovbyggelinjetema. 

Til støtte i arbejdet anvendes: 

• de amtslige skovbyggelinjetemaer 

• lokalplangrænser/ oplysninger i lokalplanerne + oplysninger om konkrete ophæ‐ 

velser/reduktion i form af sagsdokumenter. 

• Evt. BBR‐oplysninger om byggeår m.m. 

Det løbende vedligehold: 

Ved den løbende vedligeholdelse skal der tages højde for: 

• Nytilplantet skov 

• Ryddet skov, hvor arealet overgår til anden anvendelse 

• Skift i ejerforhold mellem offentligt og privatejet skov 

Kommunernes letteste tilgang til oplysninger om nyplantet og ryddet skov er via 

landzonetilladelser til ændret arealanvendelse og anmeldelser efter anden lovgiv‐ 

ning. 

For løbende at holde styr på alle nytilplantede og ryddede skovarealer kan der 

også etableres et samarbejde med skovdistrikterne, om løbende orientering om 

nytilplantning og ryddet skov. 

Tilsvarende kan man periodisk 1 gang om året / hvert 4. år sammenholde det eksi‐ 

sterende administrationsgrundlag med et nyt udgangsmateriale. 

Alternativt kan man begrænse sin vedligeholdelse til ændringer i forbindelse med 

konkret sagsbehandling. Skovbyggelinjepolygonerne, som afkastes af de forskelli‐ 

ge skove slås sammen (merges) til samlede polygoner. 

Klassificering Skovbyggelinjer – Gældende 

Skovbyggelinjer – Ophævet 

Minimum arealstør‐ 

relser for objekter 

(m 2 ) 

5 m 2 

Entydige objekter Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt. Multipart objekter er 

Side 30 af 60



Geometrisk konsi‐ 

stens mellem objekter 


stens med objekter i 

andre datasæt 

derfor ikke tilladt. 

Objekter må overlappe hinanden, hvor byggelinjer afkastes af selvstændige skove, 

ellers ikke. 

Side 31 af 60


6.2 Fredede områder 


DAI Metadata‐ 

element 

Beskrivelse 

Temanavn Fredede områder 

Ansvarlig myndig‐ 

hed 

Naturstyrelsen, Miljøministeriet 

Definition Arealer eller lokaliteter omfattet af Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 samt fredninger 

af ældre dato. 

Vedrørende en detaljeret beskrivelse af fredninger henvises til vejledning om national 

naturbeskyttelse på Naturstyrelsens hjemmeside. 

www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national_naturbeskyttelse/fredninger/vejle 

dning.htm 

Beskrivelse Temaet indeholder arealer eller lokaliteter, som er fredet ved gennemførelse af en 

fredningssag efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens kapitel 6, samt frednin‐ 

ger af ældre dato gennemført ved f.eks. tinglyst deklaration. 

Temaet består af objekter, som er tilknyttet et reg.nr., der bruges som identifikation i 

relation til det Centrale Fredningsregister. 

Det skal understreges, at den geografiske information kun kan betragtes som ret‐ 

ningsgivende, idet det alene er fredningsafgørelserne, der er juridisk gældende. 

Temaet er under løbende kvalitetssikring og opdatering i dialog med aktører på fred‐ 

ningsområdet. Henvendelser om konstaterede fejl kan rettes til 

fredningsregister@nst.dk. 

Tinglyste fredningslignende deklarationer, der er pålagt som vilkår for tilladelser efter 

lovbestemmelser, som tidligere varetoges af fredningsnævnene eller fredningsplan‐ 

udvalgene, men som nu er overført til andre myndigheder (oftest kommunerne), fjer‐ 

nes ved kvalitetssikringen fra dette lag. 

Formål Datasættet er etableret med henblik på at fungere som vejledende registrering af 

fredede områder til brug for myndigheder, borgere og organisationer, jf. Lov om Na‐ 

turbeskyttelse, kapitel 6 (§33‐51). 

Ajourføringsfre‐ 

kvens 

Etableringsgrund‐ 

lag 

Temaet ajourføres efter behov. Mere præcis ajourføringsfrekvens efterspørges. 

Data tager udgangspunkt i 

• historiske objekter registreret af amterne. 

• historiske objekter etableret af Naturstyrelsen. 

Side 32 af 60


DAI Metadata‐ 

element 

Beskrivelse 


Registreringsnøj‐ 

agtighed 

• nye objekter i forbindelse med nye fredninger tilvejebragt af Danmarks Natur‐ 

fredningsforening, en kommune eller Natur‐ og Miljøklagenævnet. 

Generelt etableres objekterne ud fra tolkning af fredningsafgørelser, hvortil der ofte 

er knyttet et kort. 

Objekterne konstrueres primært ud fra matrikelkort og med støtte fra Ortofotos. 

For visse af de ældre fredninger kan polygonerne være etableret på baggrund af et 

ældre tema, etableret på 4‐cm kort. 

Den geografiske information på Danmarks Miljøportal kan kun betragtes som ret‐ 

ningsgivende, idet det alene er fredningsafgørelserne, der er juridisk gældende. 

50 meter 


Nøgleord Beskyttede lokaliteter, fredning, fredet område, kirkefredning, arealfredning, viden‐ 

skabeligt reservat, statsfredning, naturfredning, landskabsfredning, naturbeskyttelse 



Registreringsinstruks Registrering af fredede områder omfatter 2 forskellige situationer: 

1. Tilføjelse af en ny, endelig afgørelse om fredning 

2. Revision af afgrænsning for ældre fredning 

Ad 1) Endelig afgørelse om fredning træffes af et fredningsnævn eller af Natur‐ og 

Miljøklagenævnet. Objekterne, der beskriver fredningens afgrænsning, kan nor‐ 

malt rekvireres i GIS‐format hos Danmarks Naturfredningsforening eller Natur‐ og 

Miljøklagenævnet. Er dette ikke muligt, overføres objektet fra temaet ”Fredede 

områder, forslag” og rettes til på baggrund af kortbilag i fredningsafgørelsen. 

Ad 2) Revision af en ældre fredningsafgrænsning kan ske på baggrund af læsning 

og fortolkning af teksten i fredningskendelsen eller –deklarationen, sammenholdt 

med et evt. tilhørende fredningskort. 

Matrikelskel kan ligeledes fungere som støtte for indtegning af fredningsafgræns‐ 

Side 33 af 60



Klassificering Ingen klassificering 

Minimum arealstør‐ 

relser for objekter 

(m 2 ) 

ning. Fredningsgrænser følger dog ikke altid matrikelskel. 

Ingen nedre grænse 

Entydige objekter Multipart objekter er tilladt 


stens mellem objekter 


stens med objekter i 

andre datasæt 

Objekterne må gerne overlappe hinanden. 

Der må gerne være huller i objekterne. 

Naboobjekter behøver ikke nødvendigvis at have en fælles grænse. 

Matrikelskel vil ofte fungere som støtte for afgrænsningen af fredningsarealet. 

Fredningsnavn Navn på fredningsdokument i det centrale fredningsregister. 

Side 34 af 60


6.3 Fredede områder, forslag 



Temanavn Fredede områder, forslag 

Ansvarlig myndighed Naturstyrelsen, Miljøministeriet 

Definition Arealer, der er foreslået fredet efter Lov om Naturbeskyttelse, kapitel 6. 

Beskrivelse Temaet indeholder arealer, som er foreslået fredet efter bestemmelserne i 

Lov om Naturbeskyttelse, kapitel 6. 

Forslagets bestemmelser har retsvirkning, indtil der er truffet en endelig 

afgørelse om fredning. Det betyder, at der ikke må gennemføres handlin‐ 

ger, der strider imod fredningsforslagets bestemmelser. 

Såfremt der er forskelle i indholdet i listen med matrikelnumre i frednings‐ 

forslaget og den geografiske information, er det listen med matrikelnumre, 

der er gældende. 

Formål Datasættet er etableret med henblik på at fungere som vejledende regi‐ 

strering af forslag til fredede områder til brug for myndigheder, organisati‐ 

oner og borgere, jf. Lov om Naturbeskyttelse, kapitel 6 (§33‐51) . 

Ajourføringsfrekvens Temaet ajourføres efter behov, når nye fredningsforslag rejses. De enkelte 

forslags afgrænsning ajourføres dog ikke. 

Etableringsgrundlag Fredningsforslaget ledsages af et kort. Ofte bidrager forslagsstilleren med 

et digitalt kort/i GIS‐format til indlægning i temaet. I andre tilfælde kon‐ 

strueres objekterne ud fra matrikelkort og med støtte fra Ortofotos. 


Registreringsnøjagtighed 5 meter 

Geometritype Flader 

Nøgleord Beskyttede lokaliteter, fredning, fredet område, kirkefredning, arealfred‐ 

ning, naturfredning, landskabsfredning, naturbeskyttelse, fredningsforslag 

Side 35 af 60




Registreringsinstruks Objekterne til et nyt fredningsforslag rekvireres fra forslagsstillerne. Er 

dette ikke muligt, indtegnes objekterne udfra kortmaterialet i det fremsat‐ 

te fredningsforslag. 

Når der er truffet endelig afgørelse om et fredningsforslag, dvs. når be‐ 

handlingen i fredningsnævnet og evt. Natur‐ og Miljøklagenævnet er afslut‐ 

tet, fjernes objektet fra fra ”Fredede områder, forslag” . 

Klassificering Ingen klassificering 

Minimum arealstørrelser for 

objekter (m 2 ) 

Forslagenes afgrænsning opdateres normalt ikke, selvom fredningsnævnet 

evt. har truffet delafgørelse om ændring af afgrænsningen; dette skyldes, 

at retsvirkningerne knytter sig til det oprindelige forslag. 

Objekter skal være i polygon‐format. Polylinjer eller punkter er således ikke 

tilladt. Fredninger med linieformet eller punktformet karakter, f.eks. fred‐ 

ninger af sten, træer eller alléer, indtegnes altså som flader. 


Entydige objekter Multipart objekter tilladt 

Geometrisk konsistens mel‐ 

lem objekter 

Geometrisk konsistens med 

objekter i andre datasæt 




Matrikelskel vil ofte fungere som støtte for afgrænsningen af fredningen. 

Fredningsnavn Navn på fredningsdokument i det centrale fredningsregister. 

Side 36 af 60


6.4 Statsfredninger (tidligere Natur‐ og vildtreservater) 



Temanavn Statsfredninger 


Definition Statsfredninger i Danmark 

Statsejede arealer fredet ved bekendtgørelse i medfør af Lov om Naturbe‐ 

skyttelse. 

Beskrivelse Input efterspørges fra NST 

Formål Input efterspørges fra NST 

Ajourføringsfrekvens Temaet ajourføres efter behov. Mere præcis ajourføringsfrekvens efter‐ 

spørges. 

Etableringsgrundlag Grundlag efterspørges fra NST 


Temaet er etableret på baggrund af … 

Registreringsnøjagtighed Input efterspørges fra NST 


Temaet er digitaliseret ud fra Kort & Matrikelstyrelsens Topografiske kort 

1:25.000. 

Nøgleord Beskyttede lokaliteter, fredning, statsfredning, bekendtgørelse, bekendtgø‐ 

relsesfredning 



Registreringsinstruks Ved tilblivelse af en ny statsfredning etableres nye objekter ved anvendelse 

af matrikelkort og ortofotos. 

Klassificering Kan evt. udledes af de eksisterende statsfredninger – efterspørges fra NST 

Side 37 af 60






Entydige objekter Multipart objekter ikke tilladt 


lem objekter 





Bekendtgørelsens navn Input efterspørges fra NST 


Matrikelskel vil ofte fungere som støtte for afgrænsningen af fredningen. 

Side 38 af 60


6.5 Nitratfølsomme indvindingsområder – seneste viden 



Temanavn Nitratfølsomme indvindingsområder – seneste viden 


Definition Områder, hvor grundvandet er særligt følsomt overfor nitratforurening. 

Beskrivelse De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor Områder med 

Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i oplande til almene vandværker 

beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse er lille. 

Områderne udpeges i grundvandsdannende områder, hvor grundvandet 

allerede er nitratbelastet, samt hvor den geologiske beskyttelse overfor 

nitrat er ringe. Nitratbelastede områder er områder, hvor der er fundet et 

forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. 

Den geologiske beskyttelse er ringe, hvor grundvandet er sårbart ved kun 

at have et utilstrækkeligt beskyttende dæklag over grundvandsmagasinet, 

eller der findes manglende reduktionskapacitet. 

I takt med, at den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning forbedrer 

vidensgrundlaget, vil de nitratfølsomme indvindingsområder blive revide‐ 

ret. 

Formål Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder, vurdering af nitrat‐ 

sårbarheden og udpegningen af indsatsområderne mht. nitrat skal sikre 

nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer mulighed for en maksimal 

beskyttelse. 

Udpegningen er etableret for at kunne gøre en særlig indsats for at beskyt‐ 

te drikkevandet mod nitratforurening. Det har betydning for arealanven‐ 

delsen og kan betyde rådighedsindskrænkelse f.eks. af landbrugsprodukti‐ 

on. 

Lov om vandforsyning, kapitel 3, lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 

1999 (data fra udpegningen før 2007)/ Lov om miljømål m.v. for vandfore‐ 

komster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 932 

af 24. september 2009. 

Ajourføringsfrekvens Temaet opdateres efter behov som resultat af den afgiftsfinansierede 

grundvandskortlægning. 

Etableringsgrundlag Grundvandskortlægning, ændring af Områder med Særlige drikkevandsin‐ 

teresser og Indvindingsoplande. 

Zoneringsvejledningen (MST, 2000) og Geo‐vejledning 5 ’Vurdering af 

Side 39 af 60






grundvandsmagasiner nitratsårbarhed’ (GEUS, 2009) danner grundlaget for 

vurderingen af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed og udpegningerne 

af nitratfølsomme indvindingsområder. 

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget ud fra retningslinjer i Zo‐ 

neringsvejledningen ud fra 3 hoved kriterier: 1. indenfor OSD og i indvin‐ 

dingsoplande uden for disse. 2. I områder med nogen eller stor grund‐ 

vandsdannelse. 3. Nitratkoncentrationen er 25 mg/i eller derover; 5‐25 

mg/l og stigende, eller hvor der er ringe geologisk beskyttelse. 

Nøgleord Nitrat, nitratfølsom, zonering, kvælstof, drikkevand, grundvand, grund‐ 

vandsbeskyttelse, indsatsplaner, indsatsområder, forurening, vandkvalitet, 

geologi, kemiske stoffer, landbrug, næringsstoffer, regionplanlægning. 



Registreringsinstruks Input efterspørges 

Klassificering Nitratfølsomme indvindingsområder 



10.000 

Entydige objekter Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt. Multipart objek‐ 

ter er derfor ikke tilladt. 


lem objekter 



Objekter inden for temaet må ikke overlappe hinanden. Objekter skal have 

en fælles afgrænsning, hvis de grænser op til hinanden. 

Der skal være geometrisk konsistens med kystlinjen. 

Objekter skal ligge indenfor OSD områder i temaet "Drikkevandsinteres‐ 

ser", med undtagelse af objekter indenfor oplande til almene vandværker, 

der kan ligge både indenfor og udenfor OSD områder. 

Side 40 af 60


6.6 Drikkevandsinteresser – seneste viden 



Temanavn Drikkevandsinteresser – seneste viden 


Definition Registrering af områders grundvandsressourcer til drikkevandsformål. 

Beskrivelse Temaet viser drikkevandsområder i kategorierne: 

∙ Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 

∙ Områder med drikkevandsinteresser (OD) 

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser er dynamiske størrelser, der 

kan justeres i udbredelse, efterhånden som vidensgrundlaget forbedres i 

takt med, at grundvandskortlægningen giver ny viden om grundvandsfore‐ 

komsternes lokalisering og tilstand. 

OSD‐områderne er udpeget ud fra følgende 4 kriterier: 

1. Det fremtidige drikkevandsbehov skal kunne dækkes af områderne. 

2. Kvaliteten af grundvandet skal være den bedste mulige. 

3. Den naturlige beskyttelse skal være den bedst mulige. 

4. Den eksisterende indvindingsstruktur skulle kunne bevares, samt byom‐ 

råder med et stort antal forureningskilder skulle kunne udelades. 

Der har tidligere været en afgrænsning af Områder med begrænsede drik‐ 

kevandsinteresser, men disse udpeges ikke længere. 

Formål Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) har højest prioritet for 

drikkevand. Inden for disse områder (samt i indvindingsoplande til almene 

vandværker) gennemføres den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning 

efter Miljømålsloven, § 8a. Det er også indenfor disse områder, der udar‐ 

bejdes indsatsplaner efter Vandforsyningslovens kapitel 3. 

Ajourføringsfrekvens Opdateres efter behov bl.a. som resultat af den afgiftsfinansierede grund‐ 

vandskortlægning. 

Etableringsgrundlag Geologisk/hydrogeologisk kortlægning/arealplanlægning/politik. 

Vejledning fra Miljøstyrelsen, 4 ’Udpegning af områder med særlige drikke‐ 

vandsinteresser’ (MST, 1995). 

Udgangspunktet for prioriteringen af drikkevandsinteresserne skal findes 

tilbage i 1994, hvor regeringen med sit 10‐punkts program for grund‐ og 

drikkevand ville sikre, at amterne udpegede de grundvandsressourcer, som 

Side 41 af 60






i særlig grad fortsat skulle sikre en grundvandsbaseret drikkevandsforsy‐ 

ning. 

Nøgleord Drikkevand, grundvand, grundvandsbeskyttelse, drikkevandsinteresser, 

hydrografi, regionplanlægning, vandindvinding, vandkvalitet, lokalplanlæg‐ 

ning, OSD og OD. 



Registreringsinstruks Arealerne er omfattet af enten OSD eller OD. 

Klassificering Drikkevandsinteresser: Områder med særlige drikkevandsinteresser 

Drikkevandsinteresser: Områder med drikkevandsinteresser 



10.000 

Entydige objekter Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt. Multipart objek‐ 



lem objekter 



OSD og OD må ikke overlappe hinanden. 

Hvis afstanden mellem to OSD områder er mindre end 100 m, skal det kon‐ 

trolleres, om områderne skal have fælles afgrænsning her. 

Hvis OD og OSD støder op til hinanden, skal områderne have fælles af‐ 

grænsning. 

Der skal være geometrisk konsistens med kystlinjen. 

Side 42 af 60


6.7 Regionale råstofplaner (Nyt) 



Temanavn Regionale råstofplaner 

Ansvarlig myndighed Regionerne 

Definition Kortlægning af råstofgrave‐ og interesseområder på landjorden. 

Beskrivelse Råstofgraveområder 

Sand, sten, grus og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regiona‐ 

le graveområder. 

Graveområderne kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør se‐ 

nere råstofindvinding. 

Indenfor råstofplanens graveområder er kommunerne som udgangspunkt 

forpligtede til at meddele tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen 

til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede 

naturtyper m.v. 

Råstofinteresseområder 

Regionsrådet skal i henhold til råstofloven udføre en kortlægning og efter‐ 

forskning af råstofforekomster på landjorden. Derfor udlægges en række 

råstofinteresseområder. I disse områder er der ‐ vurderet ud fra kendska‐ 

bet til geologien ‐ en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster. 

I løbet af planperioden agter Regionsrådet i samarbejde med råstoferhver‐ 

vet og lodsejerne at undersøge disse områder nærmere. Denne nærmere 

undersøgelse vil – sammen med en vurdering af øvrige planmæssige for‐ 

hold ‐ herefter afgøre, om de pågældende arealer senere bliver udlagt til 

råstofgraveområder. 

Der kan kun undtagelsesvis og i begrænset omfang gives tilladelse til råstof‐ 

indvinding inden for interesseområder, hvis der er en dokumenteret fore‐ 

komst, når samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i 

modstrid med andre væsentlige interesser. Regionen skal give forudgående 

samtykke til en tilladelse. 

Områderne må ikke tages i brug til formål, som kan forhindre eller være til 

gene for en fremtidig udnyttelse af eventuelle forekomster. Herudover er 

der ikke knyttet retsvirkning til disse områder. 

Formål Formålet er at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land sker 

som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og 

efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 

Side 43 af 60



Råstoflovens § 3. 

Ajourføringsfrekvens Temaet ajourføres ved revision af plan og ved plantillæg. 

Etableringsgrundlag Temaet er etableret på baggrund af regionernes kortlægning og planlæg‐ 

ning efter råstoflovens § 6. 

Målforhold Input efterspørges 

Registreringsnøjagtighed Input efterspørges 


Nøgleord Råstofgraveområder, råstofinteresseområde 




Klassificering Navn for typen af råstofområde: 

* Råstofgraveområde 

* Råstofinteresseområde 



Ikke relevant 

Entydige objekter Område_navn + id. Et eksempel er Jeksen47. 


lem objekter 



Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt. Multipart objek‐ 


Objekter må ikke overlappe indenfor temaet. 

Input efterspørges 

Side 44 af 60


6.8 Råstofindvinding og –efterforskning på havet (Nyt) 



Temanavn Råstofindvinding og ‐efterforskning på havet 

Ansvarlig myndighed Miljøministeriet 

Definition Råstofindvinding og ‐efterforskning af råstoffer på søterritoriet og konti‐ 

nentalsoklen. 

Beskrivelse De af loven omfattede råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen tilhø‐ 

rer den danske stat. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritori‐ 

et og kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse meddelt af miljøministe‐ 

ren efter Råstofloven. 

Miljøministeren kan på nærmere fastsatte vilkår, jf. Råstofloven § 21, med‐ 

dele tilladelse til efterforskning eller indvinding af et eller flere råstoffer på 

følgende måder: 

1) Tilladelse med eneret til efterforskning eller indvinding kan efter offent‐ 

lig indkaldelse af ansøgninger på baggrund af nærmere fastsatte kriteri‐ 

er, herunder et minimumsprogram for efterforskning og miljøvurdering, 

meddeles på grundlag af størrelsen af det vederlag, ansøgerne tilbyder 

at betale ved udstedelsen af indvindingstilladelsen. Såfremt flere ansø‐ 

gere tilbyder at betale samme vederlag, indkaldes supplerende tilbud 

fra disse ansøgere. 

2) Tilladelse til efterforskning eller indvinding i områder omfattet af § 22, 

stk. 1, kan meddeles efter ansøgning. 

3) Tilladelse til efterforskning eller indvinding af sand til større opfyld‐ 

ningsopgaver, til kystbeskyttelse og til nyttiggørelse af oprensnings‐ og 

uddybningsmateriale kan efter ansøgning meddeles til bygherren. 

4) Tilladelse til efterforskning uden efterfølgende indvindingsret kan med‐ 

deles efter ansøgning. 

Der kan kun meddeles tilladelse i geografisk afgrænsede og miljøvurderede 

områder. 

Der kan ikke gives tilladelse til opfiskning af sø‐sten med grab el.lign. 

Tilladelse efter Råstofloven § 20 meddeles for en tidsbegrænset periode. 

Tilladelse til henholdsvis efterforskning og indvinding meddeles hver for 

sig. 

Formål Datasættet er etableret med henblik på en vejledende registrering af rå‐ 

Side 45 af 60



stofindvinding og ‐efterforskning på havet. 


spørges. 

Etableringsgrundlag Temaet er etableret på baggrund af indvindings‐ og efterforskningstilladel‐ 

ser jfr. Råstoflovens § 20. 




Nøgleord Råstofindvinding, råstofefterforskning, havet 




Klassificering Områdetype: 



* Efterforskningsområde 

* Område til fællesindvinding 

* Auktionsområde 

* Indvindingsområde omfattet af overgangsordning 

* Bygherreområde 

Ikke relevant 

Entydige objekter Objekter skal kunne identificeres entydigt. Multipart objekter er derfor ikke 

tilladt. 


lem objekter 



Ikke relevant 

Ikke relevant 

Side 46 af 60


6.9 Råstofadministration på land (Nyt) 



Temanavn Råstofadministration på land 


Definition Geografisk afgrænsning af tilladelser til råstofgravning jf. Råstoflovens § 7. 

Beskrivelse Temaet "Råstofadministration på land" omhandler geografisk stedfæstelse 

af tilladelser til indvinding af råstoffer på land. Der er tale om generel ad‐ 

ministration af tilladelserne. 

Der er behov for en geografisk stedfæstelse af tilladelser til indvindingsan‐ 

søgninger samt en styring af forskellige stadier for tilladelserne. Indvinde‐ 

ren skal foretage en efterbehandling ved afslutningen af indvindingen. 

Formål Formålet med temaet er at sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer 

sker på en natur‐ og miljømæssig forsvarlig måde. 


spørges. 

Etableringsgrundlag Temaet er etableret på baggrund af tilladelser jf. Råstoflovens § 7. 




Nøgleord Råstofindvindingstilladelse, efterbehandling 




Klassificering Tilladelsen kan have forskellig status: 

* Indvindstilladelse 

* Indvindingstilladelse udløbet 

* Efterbehandlet 

Side 47 af 60





Det er ikke muligt at definere en minimum størrelse for arealet i forhold til 

GIS. 

Entydige objekter Kommunens sagsnummer. 

Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt, og det skal der‐ 

for have en unik identifikation. 


lem objekter 



Multipart objekter er ikke tilladt. 

Ikke relevant 

Geometrien skal følge den regionale råstofplanlægning. Ikke relevant. 

Side 48 af 60


6.10 Områdeklassificering 



Temanavn Områdeklassificering 


Definition Områder, hvor jorden antages at være lettere forurenet. 

Beskrivelse Område, hvor jorden kan være lettere forurenet, udpeget jf. jordforure‐ 

ningslovens § 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, 

hvor jorden antages at være lettere forurenet. 

Byzoner er fastsat jf. reglerne i Bekendtgørelse af lov om planlægning (§ 34 

i LBK nr 937 af 24/09/2009). 

Større, sammenhængende områder inden for byzone kan ved regulativer 

udtages af områdeklassificering, når kommunen har viden om, at jorden 

ikke er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 2). 

Større, sammenhængende områder uden for byzone kan ved regulativer 

inddrages i områdeklassificering, når kommunen har viden om, at jorden er 

lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 3). 

Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassifice‐ 

ring, hvor den er opgravet, skal anmeldes til kommunen (§ 2 i BEK nr. 1479 

af 12/12/2007). 

Når kommunen har kendskab til jordens forureningsgrad, kan kommunen 

fastlægge analysefrie områder, hvor jordflytninger stadig er anmeldepligti‐ 

ge, men er fritaget for analyser. Hvis området er kategori 1, kan jorden 

anvendes frit (dog skærpede krav ved anvendelse i særlige naturområder 

og på landbrugsjord). Hvis området er kategori 2, betragtes jorden som 

lettere forurenet. 

Formål Datasættet er etableret med henblik på at fungere som vejledende regi‐ 

strering af områder, der er klassificeret som lettere forurenet til brug for 

myndigheder og borgere, jf. Jordforureningslovens § 50a. 

Udpegning af områdeklassificerede arealer giver kommunerne mulighed 

for styring af jordstrømme. 


spørges. 

Etableringsgrundlag Temaet er etableret på baggrund af jordforureningslovens § 50a samt ”Vej‐ 

Side 49 af 60






ledning om områdeklassificering” ‐ Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 

2007. 

Nøgleord Områdeklassificering, jord, jordforurening, forurening, byzone, kategori 1, 

kategori 2, analysefri områder, lettere forurenet jord. 



Registreringsinstruks For udpegning af områdeklassificerede arealer ‐ se ”Vejledning om områ‐ 

deklassificering” ‐ Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2007 

(http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978‐87‐7052‐510‐ 

7/pdf/978‐87‐7052‐510‐7.pdf). 

Klassificering Områdeklassificerede arealer kan opdeles i: 



• Område med krav om analyser 

• Analysefrit område (Kategori 1)¨ 

• Analysefrit område (Kategori 2) 

Input efterspørges 

Entydige objekter Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt. 


lem objekter 



Områder med forskellige AnalyseKravKode må ikke overlappe hinanden. 

Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i datasættet 

Byzone (jf. planlovens § 34) under ”Zonekort fra Plansystem” 

(http://kort.plansystem.dk/). 

Områder i byzone kan dog været undtaget fra områdeklassificering, lige‐ 

som områder uden for byzone kan være inddraget i områdeklassificerin‐ 

gen. 

Side 50 af 60


6.11 Kategori 1‐natur og kategori 2‐natur med ammoniakregulering 

(Tidl. Beskyttede naturtyper med ammoniak‐bufferzoner) 

Forslag til temanavn: Natur med ammoniakregulering 



Temanavn Kategori 1‐natur og kategori 2‐natur med ammoniakregulering 

Ansvarlig myndighed Miljøstyrelsen, Miljøministeriet 

Definition Kategori 1‐natur og kategori 2‐natur er naturområder, der er omfattet af 

krav til den maksimale totaldeposition af ammoniak for husdyrbrug, der 

tillades eller godkendes efter husdyrgodkendelsesloven. 

Beskrivelse Kategori 1‐natur er ammoniakfølsomme Natura 2000‐naturtyper, som ind‐ 

går i udpegningsgrundlaget for Natura 2000‐området og er kortlagt af Na‐ 

turstyrelsen i Natura 2000‐planerne. 

Kategori 2‐natur er nærmere bestemte ammoniakfølsomme beskyttede 

naturtyper beliggende uden for Natura 2000‐områderne. 

Det er de faktiske forhold på arealet, der afgør, om der er tale om en be‐ 

skyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens § 3. Registreringen er der‐ 

for vejledende. 

Formål Kategori 1‐natur og kategori 2‐natur anvendes i IT‐ansøgningssystemet 

”husdyrgodkendelse.dk” som vejledning i forbindelse med regulering af 

husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven. 


spørges. 

Etableringsgrundlag Kategori 1‐natur identificeres ud fra Naturstyrelsens kortlægning i forbin‐ 

delse med Natura 2000‐planerne. 


Kategori 2‐natur identificeres ud fra registreringer af naturtyper, der er 

beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttede naturtyper). 

Registreringsnøjagtighed Afhænger af den oprindelige registrering og følger denne. 


Nøgleord Naturtype, kvælstof, ammoniak, husdyrgodkendelse, kategori 1‐natur, ka‐ 

tegori 2‐natur 

Side 51 af 60




Registreringsinstruks http://www.dmu.dk/fileadmin/Resources/DMU/MYndighedsbetjening/FD 

C_bio/TeknAnvisn/TA‐N03‐104.pdf 

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/87F51B7D‐D40B‐4EBF‐998A‐ 

AB720CA9207E/126366/Tekniskanvisning_Tabtnatur.pdf 

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/87F51B7D‐D40B‐4EBF‐998A‐ 

AB720CA9207E/126382/Tekniskanvisningtilfeltregistreringaf3natur.pdf 

Klassificering Kategori 1‐natur (1a og 1b), kategori 2‐natur 



Entydige objekter Nej 


lem objekter 



Intet minimum jf. Naturbeskyttelseslovens definition. 


Ja 

Side 52 af 60


6.12 Potentielle fosforklasseområder 

(Tidl. Fosforklasser) 



Temanavn Potentielle fosforklasseområder 


Definition Potentielle fosforklasse‐områder er områder med lerjorde og lavbundsa‐ 

realer beliggende inden for oplande til fosforfølsomme Natura 2000‐ 

områder. 

Beskrivelse Potentielle fosforklasser er udarbejdet ud fra tre forhold: 

∗ Lerjorde (lerjorde omfatter JB‐nr. 5 – 10: Grov sandblandet lerjord, 

fin sandblandet lerjord, lerjord, svær lerjord, meget svær lerjord 

samt siltjord). 

∗ Kortlægning af oplande til fosforfølsomme Natura 2000 områder. 

∗ Lavbundsarealer. 

Definition af fosforklasser 

Drænede lerjorder med fosfortal på 4‐6 Fosforklasse 1 

Drænede lerjorder med fosfortal over 6 Fosforklasse 3 

Lavbundsarealer Fosforklasse 2 

Formål Fosforklasser anvendes i IT‐ansøgningssystemet ”Husdyrgodkendelse.dk” 

som vejledning i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter husdyr‐ 

godkendelsesloven (LBK nr. 1486 af 04/12/2009 med senere ændringer). 


spørges. 

Etableringsgrundlag Jordklassificeringen, Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og kortlægning af 

oplande til fosforfølsomme Natura 2000‐områder, Skov‐ og Naturstyrelsen. 




Nøgleord Lerjorde, fosfortal, fosforklasse, lavbundsareal, fosfor, dræning, Natura 

2000 

Side 53 af 60





Klassificering Potentielle fosforklasseområder: 



Lerjorder JB‐numre 5‐10 og lavbundsarealer beliggende i oplande til fosfor‐ 

følsomme Natura 2000‐områder. 

Fosforklasser: 

I: Drænede lerjorder med fosfortal på 4‐6 

II: Lavbundsarealer 

Entydige objekter Input efterspørges 


lem objekter 



III: Drænede lerjorder med fosfortal over 6 

0 


Objekter må gerne overlappe objekter i andre temaer. 

Side 54 af 60


6.13 Nitratklasser 



Temanavn Nitratklasser 


Definition Nitratklasser defineres af to forhold: Kvælstofreduktionspotentialet og Op‐ 

landsforhold, det giver tilsammen 3 klasser (se Beskrivelse) 

Beskrivelse Nitratklasser er identificeret ud fra to forhold: 

∗ Kvælstofreduktionspotentiale 

∗ Oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder*. 

Reduktionspotentiale 

for kvælstof i % fra 

rodzonen til vandområdet 

Meget kvælstof 

sårbare 

Kvælstof sårbare Øvrige områder 

0-50 Nitratklasse III Nitratklasse I Generelle regler 

51-75 Nitratklasse II Generelle regler Generelle regler 

76-100 Generelle regler Generelle regler Generelle regler 

I ovenstående tabel henviser de generelle regler til Harmonireglerne. 

* Identificeret af Skov‐ og Naturstyrelsen, 2006. 

** Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 

2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer). 

Formål Nitratklasser anvendes i IT‐ansøgningssystemet ”Husdyrgodkendelse.dk” som 

vejledning i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter husdyrgodkendel‐ 

sesloven (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. de‐ 

cember 2006 med senere ændringer). 

Ajourføringsfrekvens Temaet ajourføres efter behov. Mere præcis ajourføringsfrekvens efterspør‐ 

ges. 

Etableringsgrundlag Temaet er etableret på baggrund af temaet: ”Kvælstofreduktionspotentiale” og 

temaet: ”Oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder”. 



Side 55 af 60




Nøgleord Nitratklasse, harmoniregler, kvælstof, sårbarhed, kvælstofudvaskning, Natu‐ 

ra2000, overfladevande 




Klassificering Nitratklasse I‐III 





lem objekter 



0 



Side 56 af 60


6.14 Kvælstofreduktionspotentialer 



Temanavn Kvælstofreduktionspotentialer 


Definition Temaet viser kvælstofreduktionspotentialet fra rodzone til vandområde angi‐ 

vet i pct. 

Beskrivelse Reduktionspotentialet anvendes sammen med kortlægningen af oplande til 

sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder* til fastlæggelse af Nitratklas‐ 

ser i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen** 

Reduktionspotentiale for kvælstof i % fra 


0-50 

51-75 

76-100 



2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug). 

Formål Reduktionspotentialerne anvendes i IT‐ansøgningssystemet ”Husdyrgodken‐ 

delse.dk” til vejledning i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter hus‐ 

dyrgodkendelsesloven. 


ges. 

Etableringsgrundlag Temaet er etableret på baggrund af kortlægning fra GEUS og DMU i 2008, samt 

fagligt notat fra Poul Nordemann. 




Nøgleord Nitratklasse, harmoniregler, kvælstof, sårbarhed, reduktionspotentiale, kvæl‐ 

stofudvaskning 

Side 57 af 60




Registreringsinstruks 

Klassificering 



Reduktionspotentiale for kvælstof i % fra 


0-50 

51-75 

76-100 



lem objekter 



0 



Side 58 af 60


6.15 Oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder 

(Tidl. Natura2000 oplande) 

Forslag til temanavn: Oplande til sårbare Natura 2000 områder 



Temanavn Oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000‐områder 


Definition Temaet viser områdets kvælstofsårbarhed. 

Beskrivelse Reduktionspotentialet anvendes sammen med kortlægningen af oplande til 

sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder* til fastlæggelse af Nitratklas‐ 

ser i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen** 

Områdets kvælstofsårbarhed 

- Meget sårbar 

- Sårbar 

- Øvrige 



2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer). 

Formål Kvælstofsårbarhed anvendes til at danne kortet med nitratklasser, der bruges i 

IT‐ansøgningssystemet ”Husdyrgodkendelse.dk” til vejledning i forbindelse 

med regulering af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven. 


ges. 

Etableringsgrundlag Temaet er etableret på baggrund af Naturstyrelsens identifikation. 




Nøgleord Nitratklasse, harmoniregler, kvælstof, sårbarhed, Natura2000‐oplande, Natu‐ 

ra2000 

Side 59 af 60





Klassificering Sårbar 



Meget sårbar 



lem objekter 



0 



Side 60 af 60

Forslag til datasætspecifik datamodel - Version 3 2011 - Danmarks ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?