Svein Svane / Sven Vonved - Bokselskap.no

Norsk visearkiv 2012
Norske mellomalderballadar: Svein Svane / Sven Vonved (TSB E 52)
Redaksjon: Velle Espeland, Maren Dahle Lauten, Elin Prøysen, Astrid Nora Ressem, Olav
Solberg, Ellen Nessheim Wiger
Utgitt med støtte frå Norsk kulturråd, Fritt Ord og Bergesens Almennyttige Stiftelse.
Teksten er lastet ned fra bokselskap.no
Innleiing
Oppskrift A (BIN 6207)
Oppskrift B (BIN 2495)
Oppskrift C (BIN 2475)
Forkortingar og litteratur
TSB E 52
Svein Svane /
Sven Vonved
Innleiing
Svein Svane spelar gullharpe i buret til strengene brest. Mor hans, fru Ermelin, seier
at han skal hemne far sin, og da må han ri ut og slåst med framande kjemper. Ho skal
syte for at han ikkje skal kome til skade på nokon måte. Svein Svane rir av stad og møter
først ein gjetar. Han spør gjetaren kven som eig buskapen hans, men gjetaren tør ikkje
svare. Da kløyver Sven Svane han med sverdet, og same medfart får kong Karvel, som
han møter i neste omgang. Så kjem Svein Svane til mannen som eig buskapen: Tykji
Noll, og han har tolv søner. Svein Svane og Tykji Noll fører ein gåtestrid mot kvarandre,
og deretter drep Svein Svane Tykji Noll og sønene hans. Så kjem han til kongsgarden til
kong Vidrik, der det blir klart at Svein Svane er systerson til kongen. Han får tilbod om å
vere ei stund hos kongen, men Svein Svane hastar heim. Heime ventar femten
converted by Web2PDFConvert.com

trollkjerringar på han. Svein Svane høgg dei i hel alle saman, og same lagnad får mor
hans. Deretter set han seg til å spele harpe igjen, til strengene brest, og så dreg han ut og
finn seg ei festarmøy.
Det finst mange variantar av denne balladen, meir enn 40 stykke. Dei aller fleste er
frå Telemark, men vi har også oppskrifter frå Hordaland, Oppland, Hedmark og Østfold.
Av melodioppskrifter finst det meir enn 20. «Svein Svane» har såleis vore ei populær
vise, og til ein viss grad heng nok det saman med gåtemotivet. Fleire variantar dreiar seg
om gåtekampen aleine. Landstad trykte såleis ei stevrekke eller ein vekselsong «Pá
grönaliðheiði», som er fristilt frå hovudhandlinga i balladen:
Hot er deð som týt og aldri tiger
pá grönaliðheiði?
og hot er deð, som andelaust liver?
Men hugin leikar fer dei.
Aa fossen er deð, som týt og aldri tiger
pá grönaliðheiði,
og fisken er deð, som andelaust liver.
Men hugin leikar fer dei
(Landstad 1968: 369–373).
I 1863 skreiv Sophus Bugge opp ein interessant variant etter Ingebjørg Trondsdotter
Troddedalen (1821–1877) frå Mo i Telemark. Ingebjørg var ein god songar som kunne
meir enn tjue balladar. Minst ein av desse hadde ho lært av far sin, skriv Bugge. Det var
«Beiarblakken», som i farens utforming skulle vere «meget lang». Også bror til
Ingebjørg, Targjei Trondsson Moen (1812–1869) song balladar (Jonsson & Solberg 2011:
476–479). Bugge let trykke varianten etter Ingebjørg Trondsdotter i Danmarks gamle
Folkeviser og skriv at teksten synest å vere uavhengig av Vedels tekstversjon i
«Kjempeviseboka». Ingebjørgs tekst skil seg slik frå alle andre norske variantar av visa
Bugge kjenner til, skriv han. Men på dette punktet hadde Grundtvig ei anna meining
(DgF IV: 745–747).
Som så mange andre balladeoppskrifter er også Ingebjørg Trondsdotters variant
sterkt påverka av dansk skrift gjennom «Kjempeviseboka». Men det er ingen tvil om at
balladen er norsk opphavleg, og Bugge har truleg rett i at Ingebjørgs tekst har eit anna
converted by Web2PDFConvert.com

grunnlag enn Vedel. Den norske/norrøne proveniensen for «Svein Svane» går fram av
danske renessanseoppskrifter. I Valentin Rentzels handskrift finn vi såleis strofer som
desse:
Da skall ieg dieg galle: Siignie dieg Gud, sanctenn drathin diure
rett aldriig skall ieg dieg skade denn helliige mandtt skall for dieg styre
(DgF I: 241–242).
Verbalet galle i strofa til venstre er avleidd av det norrøne gjalda = betale, gje,
forskylde. I strofa til høgre er formelen drathin diure omskriven etter norrønt dróttinn
dýri = dyrverdige, høge herre.
Utsyn 68; DgF 18; SMB 205
TSB E 52: Svein Svane / Sven Vondved
Oppskrift A
Oppskrift: 1863 av Sophus Bugge etter Ingebjørg Trondsdotter Troddedalen, Mo,
Telemark.
Orig. ms.: DFS XXXIII, s. 405–407
Utan oppgitt tittel.
1. Svend Vanvik han sidde i bure
han slær på gullharpen så prude.
– Se deg ud Svend Vanvik. –
2. Inn kom hans moder fru Ermelin fin:
«dú sko' dég av lande ríe,»
mót fremmende kjæmper at stride.»
3. «Vilde du da sende mig did,
aldrig ser din søn koma hid.»
4. «Jeg skal dig så vel forvare
at du skal nu slet intet skade.
5. Seire din hånd å seire din fod
converted by Web2PDFConvert.com

å seire dig hvert et ledemod.
6. Svend Vanvik han ség útav gari rann,
hans foli den va' sóm ei løve gram.
[7.] 9. Han rei útí dagar, han rei útí två,
slétt ingjen veg'e so kunna han sjå.
[8.] 10. «Fy, fy» sagde Svend Vanvik blí,
«æ' her ingjen veg'e ti denne bý?»
[9.] 11. Svend Vanvik red sig fremte ved lide,
der møter han en hyrding med fe mon skride.
[10.] 12. «Hør du fehyrding, ég talar til dig:Retta frå: dég
hvem eier de fé'i du pleiar for dig?»
[11.] 13. Fehyrdingen tagde seg ganske still,
han tóre inkje svara et ór dertil.
[12.] 14. Svend Vanvik han lete sitt sværi brå,
han hoggji féhyrding í lytinne två.
[13.] 15. Svend Vanvik red sig framte ved lide,
der møter han 'en kong Hart Karvel blíe.
[14.] 16. «Kvor vi' dú no skifte ditt bytte fra dig
hell dú vi' våve en kamp mót mig?»
[15.] 17. «Eg vi' inkje skifte mitt bytte fra mig,
men helle vi' eg våve en kamp mót dig.
[16.] 18. Svend Vanvik lete sitt sværi brå,
han hoggji kóng Karvel í lytinne två.
[17.] 19. Svend Vanvik red sig framte ved lide,
der møter han en hyrde, med fe mon skride.
[18.] 20. «Hør du féhyrding, hot eg spyre dég:
converted by Web2PDFConvert.com

hvem eier de féi, dú pleiar for dég?»
[19.] 21. «Dette so eige han Týkji Noll
mæ alle sine sønner tolv.»
[20.] 22. «Hot æ' de, sóm tekkjer dalar?
hot æ' de, sóm prýr mest í svalar?»
[21.] 23. «Skodde æ' de [sóm tekkjer dalar],
sólé æ' de [sóm prýr mest í svalar].»
[22.] 24. «Hot æ' trindere hell en hjul?
hori drikke vi den beste jul?»
[23.] 25. «Sólé æ' [trindere hell en hjul]
i himmerig [drikke vi den beste jul].»
[24.] 26 «Hori blandest den beste vin?
hori drikke Vidrik mæ kjæmperne sine?»
[25.] 27. «Fyri norden [blandest den beste vin];
fyri sunna [drikke Vidrik mæ kjæmperne sine].»
[26.] 28. So tók han en gullring útav sin tómmi,
han vóg væl atten bismerpundi.
[27.] 29. «Sig nu du var den første mand,
som røde gull av Svend Vanvik vandt.»
[28.] 30. Svend Vanvik kom ség ríand í går,
Týkje Noll han úti fyr han món stå.
[29.] 31. Fyste so drap 'en 'en Týkje Noll,
sea alle hass sønner tolv.
[30.] 32. Svend Vanvik kom seg ríand í går,
kóngens dynnar va' slegne í lås.
[31.] 33. So bind 'en sin hesten í stoguring,
converted by Web2PDFConvert.com

so bý'en ség sjav í stoga inn.
[32.] 34. Svend Vanvik træder her inn på góv,
sjave býe han ség når at bór.
[33.] 35. Kóngen han høytta på kjæmperne fem:
«De binde még denne galen svenn!»
[34.] 36. «Tak no fem å fem dertil
å kom selv Vidrik i dette spil!»
[35.] 37. «Men hør dú Svenn Vanvik, ég talar ti dég:
hvem er fader å moder til dég?»
[36.] 38. «Kong Essmer heder kjær faderen min
og fru Ermelin heder kjær moderen min.»
[37.] 39. «Var kong Essmer kjær faderen din,
forvist er du da søstersønnen min.»
[38.] 40. So tók 'en han útí sitt fang
«Signe deg Gud, ég dég hera fann.
[39.] 41.Hør dú Svend Vanvik, hot ég bee dég:
vi' du no tøvre en stund hos még?»
[40.] 42. Svend Vanvik han ville inkje tøvre leng,
men til sin moder ville han draga hjem.
[41.] 43. Svend Vanvik kom heim te sin eigjen går,
femten trollkjeringar for han mon stå.
[42.] 44. Dei sló både mæ rokk å tein
alt uppå Svend Vanviks kvíte kinnbein.
[43.] 45. Svend Vanvik han snúdde ség hastig umkring,
han hoggji dei alle, dei falt í ein sving.
[44.] 46. Hans moder hó naut den samra lykke,
converted by Web2PDFConvert.com

han hoggji 'a sund í hundrede stykker.
[45.] 47. Svend Vanvik sidder í bure,
han slær gullharpen så prude.
[46.] 48. Han slær på gullharpen so lengje,
ti sunde gjékk adde hass strengjer.
49. Sia rei 'en ség uppå land,
han feste ség so vént eitt liljevand.
Strofene er nummererte av samlaren. Nummereringa hoppar over strofe 7 og 8.
Over teksten har Bugge skrive: Nr. 18. Efter Meddelelse af Ingebjør Trondsdatter
Troddedalen i Mo, øvre Telemarken, optegnet, 1863:
Bugge har sendt denne oppskrifta til Grundtvig for trykking i Danmarks gamle
Folkeviser (DgF). Etter teksten har han skrive: Sprogformen viser sig her i sit Grundlag
at være dansk; de norske Udtaleformer, som jeg her har bibeholdt, burde ved Trykning
paa de fleste Steder fjærnes. I nogle Vers er dog, ved Indflydelse af andre Viser, selve
Udtrykket fornorsket, saa at Linjerne i enkelte af disse kun rime paa Norsk. Jfr. V.6, 7, 9,
14, 18, 33, 34, 40, 42. Kvædersken udtalte snart Svend, snart Svenn; snart Vanvik, snart
Vanvig. Tilnavnet er forvansket af Vanvid.
1,2. prude; meddelt: fródig. Ligesaa 47,2.
Efter V.2 meddelte Kvædersken et med V. 48 identisk Vers
2. Første Linje er egentlig et vers for sig, hvis anden Linje skulde lyde som hos Vedel
2,2.
3,1 Vilde; rettere: Vilt.
4,1. forvare er rigtigere opfattet i dansk A10,1.
5. Leire skulde hede: Leir i.
5,1. hånd meddelt: hest. Dog har hest oprindelig ogsaa været navnet i Moderens
velsignende Ord, se B 9.
15,2 stedenfor dyrekarl er her kommet ind Navnet Kong Karvel, der var kjendt
andenstedsfra. Jfr. ogsaa Kallen blie i den norske Optegnelse af Genselin-Visen.
24,1 og 25,1: hjul, meddelt: húle.
24,2 og 25,2 jul, meddelt júle.
converted by Web2PDFConvert.com

44,2. kinnbein, rettere skinnebein.
Optegnelsen er aabenbart i det væsentlige uafhængig af Vedel, skjønt jeg ikke tør
paastaa, at den er ganske uberørt af ham. Denne norske Opskrift har adskilligt tilfælles
med den nu tabte ægte folkelige Opskrift (X), som Vedel har benyttet.
Teksten er trykt i DgF 18, bd. IV,s. 745–746.
TSB E 52: Svein Svane / Sven Vonved
Oppskrift B
Oppskrift: 1891 av Moltke Moe etter Hæge Vetlesdotter Bjønnemyr, Mo, Telemark.
Orig. ms.: NFS M. Moe 25, s. 284–287
Oppgitt tittel: Svein Vanvik.
1. «Å hør du Sven Vanvik, kjær sønnen min,
å du skal hevne kjær faderen din! »
– Se dig ud, Svein Vannvik! –
2. «Å skal jeg hevne kjær faderen min,
så ser du alli din søn kommer hjem.»
3. «Du skal dig utride,
blandt réske kjæmper at stride»
4. «Skal jeg mig udride, må du ikke vente den sønnen kjær hid,
før den ravnen han bliver kvit.»
5. «Å jeg skal dig så vel bevare,
du skal slettes ikke skade.
6. Seier i din hest å seier i din fót,
å seir i hvert dit léamót
7. Å seier i din hånd å seier i din hest
å seier i deg selv allermest.»
converted by Web2PDFConvert.com

8. Sven Vanvik han red sig frem under li,
så da ser han den fæhyrding mæ femhónder skríe.
9. «Eg helsar deg fehyrding, eg talar ti deg:
Kven eige dæ féé du pleiar fe deg?»
10. Svenn Hyrding han skreiar si hætta for mond,
han tore 'kje svara eitt einaste ord.
11. Sven Vanvik han læte sitt sværi brå
so hoggje'n féhyrding i lytine två.
12. Sven V[anvik] han ri'e seg her framté med li,
så ser han ein fehyrding mæ femhónder skrie
13. «Eg helsar deg fehyrding, eg talar ti deg
[Kven eige dæ féé du pleiar fe deg?»]
14. «Han eige dæ nå Týkjin Nòll
mæ adde sine sønir tòll.»
15. «Å hòt æ nå dæ som týt i dalar
ell hòt æ nå dæ som òndeloust talar?»
16. «Å åi æ dæ som tyt [i dalar]
å békji æ dæ som òndeloust [talar]»
17. «Å hòt æ dæ som dekkjer dalan
ell hòt æ dæ som prýr mest i svalar?»
18. «Å skòtté æ dæ som tekkjer dalan
å soli æ dæ som [prýr mest i svalar»]
19. «Å hòri blandes den beste vin
å hòri drikke Vidrik mæ kjempune sine?»
20. Svenn Vanvik han kom seg riand i går
å Tykjinoll han uti står.
converted by Web2PDFConvert.com

21. «Her stænde dù uti, du Tykjin Noll,
å du'æ då styggare hell eitt troll. »
22. Å han … vóg fyst han Tykjin Nòll
å séa adde hass sønir toll.
23. Sven V[anvik] han kom seg riand i går
å Vidrik han uti fyre 'en står.
24. «Eg helsar deg Sven Vanvik eg talar ti deg:
å kvènn æ fader å moder ti deg?»
25. «Kong Esper heder min fader fin,
å fru Ermelin heder kjær moderen min.»
26. «Å heder fru Erm[elin] moderen din,
forvisst er dù systersønnen min.
27. Å hør du Sven V[anvik] hvad jeg siger dig,
å vil du ikkje tøvráUsikker transkribering ei tid hos mig?»
28. Svenn V[anvik] han ville ikkje véra leng',
men til sín moder, så ville han hjem.
29. Sven V[anvik] han kom seg riand i går
å ellev trollkjeringar úti fyr honom står.
30 Å dei sló både mæ rokk å tein
på Sven Vanviks kvite skinnbein.
31. Sv[en] V[anvik] han vender ùm grågangaren sin,
så slær han dei trollkjerringer adde i ein ring.
32. Hass moder ho nout den sama lykken
han hòggje' hænar sónd i hóndrene stykkjer
33. Sven V[anvik] han sider i buri,
han slår gullhorpen prudi.
converted by Web2PDFConvert.com

34. Han slår gullh[orpen] så længji
ti sónd'e går alle hass strængjir
35. Så ri han seg dér óndi øy
han fester 'aAlternativ lesemåte: æ liti Kjersti, den vene møy.
Strofene er nummererte i manuskriptet. Over teksten står det: (Efter Hæge
Bjønnemyr, Undedalsli, efter mor si.)
TSB E 52: Svein Svane / Sven Vondved
Oppskrift C
Oppskrift: 1906 av Catharinus Elling etter ukjend songar, Hedmark.
Orig. ms.: NFS C. Elling 3, s. 7–10.
Oppgitt tittel: Svein Svane.
1. Svein Svane han red sig et støkke ud paa vei
saa mødte der hannem en vanderingsmain
Ak hør du min vandering hvad jeg tilspørger dig
kan du svara paa de spørgsmaala som jeg tilspørger Dig
2. Aa hvo pryder bedst udi den Kongelige sal,
Aa hvo pryder bedst udi den djupeste dal,
Aa hvo tager dagen (solen) sin ende
Aa hvo hvile døde mains bene
3. Jo sola pryder bedst udi den kongelige sal
og grase pryder bedst udi den djupeste dal
og i vester øster Over ordet står romertall II hvile døde mains bene
og i øster vester Over ordet står romertall I tager dagen (solen) sin ende.
4. Men hvo er naa rundar end det rundaste jul
Og hvo sjunger bedst udaf alle Kreatur
converted by Web2PDFConvert.com

Og hvo er naa hvider end som svanen
Og hvo raaber høier' end som tranen
5. Jo, sola er nok rundar end det rundaste jul,
Og engla sjunger bedst udaf alle Kreatur
og maanen den er hvider end som svanen
og torden raaber høier' end som tranen.
6. Men hvo kain naa bygge den bredeste bro
og hvo løber under mod fuldeste flod
og hvo gaar naa veien den brede
der alle onde mennesker er saa kjede.
7. Jo, isen han bygger nok den bredeste bro
derunder løber fiskerna mod fuldeste flod
til Helvede gaar veien den brede
der aille onde men'sker er saa kjede
8. Ja, Kain du naa detta saa kain du fulla meir
Svend Svane tog guldringer udaf fingernar ner
Og gav saa den vandring for svara,
derpaa skjeldtes naa baae dessa kara'a.
Strofene er nummererte av samlaren.
DFS: Dansk Folkemindesamling
Forkortingar og litteratur
DgF: Danmarks gamle Folkeviser I–XII, jf. litteraturlista
NFS: Norsk Folkeminnesamling, Institutt for kulturstudier, Universitet i Oslo
SMB: Sveriges Medeltida Ballader 1–5, jf. litteraturlista
Utsyn: Utsyn yver gamall norsk folkevisedikting, jf. litteraturlista
converted by Web2PDFConvert.com

Grundtvig, Svend, Olrik, Axel, Grüner-Nielsen, H., Hildeman, Karl-Ivar, Dal, Erik, Piø,
Iørn, Knudsen, Thorkild, Nielsen, Svend, Schiørring, Nils, Rossel, Svend H., Hornby,
Rikard, Sønderholm, Erik. [1853–1863] 1966. Danmarks gamle Folkeviser I–XII.
København. Universitets-Jubilæets Danske Samfund.
Heggstad, Leiv & Grüner Nielsen H. 1912. Utsyn yver gamall norsk folkevisedikting.
Kristiania. Olaf Norlis Forlag.
Jonsson, Bengt R., Jersild Margareta & Jansson, Sven-Bertil (red.). 1983–2001.
Sveriges Medeltida Ballader 1–5. Stockholm. Almquist & Wiksell International.
Jonsson, Bengt R. & Solberg, Olav. 2011. «Vil du meg lyde». Balladsångare i
Telemark på 1800-talet. Oslo. Novus.
Landstad, Magnus B. [1853] 1968. Norske Folkeviser. Oslo. Norsk
Folkeminnelag/Universitetsforlaget.
converted by Web2PDFConvert.com