GRUNDVÆV

Planteanatomi
GRUNDVÆV
Parenkym
Parenkymatiske celler findes i alle vævssystemer. Det er levende celler, der generelt er i
stand til at dele sig yderligere, og de har en tynd primær cellevæg. De parenkyamtiske
celler har mange forskellige funktioner. De endestillede (apikale) og sidestillede (laterale)
vækstvæv (meristemer) i skudspidser og rodspidser leverer de nye celler, der er behov for.
Fødeproduktion og lagring af oplagsnæring foregår i de fotosyntetiske celler i blade og
grønne stængler (kaldes mesofyl som vist her øverst til venstre); parenkymatiske celler der
benyttes til oplagsnæring udgør hovedparten af cellerne i de fleste frugter og grønsager.
På grund af deres formeringsevne benyttes de parenkymatiske celler også som stamceller
ved sårheling og regeneration.
Kollenkym
Er levende grundvævsceller på samme måde som parenkymatiske celler, men med den
undtagelse, at de har meget tykkere cellevægge, og at de sædvanligvis er langstrakte og
sammenpakkede i lange reblignende fibre. De har stor strækstyrke og yder mekanisk
styrke og støtte til grundvævet i planternes langstrakte områder.
Sklerenkym
Yder ligesom kollenkym støtte og mekanisk styrke. Det er imidlertid døde celler med tykke
lignin-forstærkede cellevægge, der forhindrer dem i at strække sig når planten vokser. En
almindelig type er lange bundter af fibre.
Kloroplast
Kloroplaster - grønkorn - er specialiserede plastider, der indeholder klorofyl. Kloroplasten
indeholder et kompliceret membransystem, der bl.a. indeholder det fotosyntetiske apparat.
Grundvæv
Side 1 af 2

Planteanatomi
Nucleus
Nucleus - cellekernen - er det mest iøjnefaldende organel i den eukaryote celle.
Cellekernen er adskilt fra cytoplasma af en kernemembran, der består af to
enhedsmembraner. Alt cellens kromosom-DNA findes i cellekernen sammen med
kromatinfibre og histoner
Vakuole
Membranafgrænset hulrum i cellens cytoplasma. Hos planter udgør vakuolen normalt den
største del af cellens rumfang. Vakuolens membran regulerer vand- og stoftransporten
mellem vakuolen og cytoplasma, hvilket har betydning for cellens saftspænding.
Transferceller
Transfer celler er en specialiseret form for parenkymatiske celler. De er lette at genkende i
tværsnit i mikroskopet på grund af tydelige indvoksninger af den primære cellevæg. Det
bevirker en voldsom øgning i plasmamembranens areal, hvilket letter en hurtig transport af
vandige opløsninger ind og ud af planternes ledningsvæv.
Transferceller udvikler fingerformede vægindvækster, invaginationer, ind i cellens lumen.
Derved forøges som nævnt arealet af plasmamembranen, der ligger inden for og tæt op til
cellevæggen. Transferceller udvikles, hvor stoftransporten over plasmamembranen er
intensiv, og findes i mange dele af planten, f.eks. i de yderste bladnervers xylem og
phloem, i hydatoder og nektarier og i forbindelse med frøets og frøhvidens udvikling og
kimens spiring.
Grundvæv
Side 2 af 2