Verden i 2025 - European Ideas Network

Årsagerne til denne situation er velkendte. Europa er tynget af arbejds- og markedsreguleringer og frembyder
manglende fleksibilitet, der forhindrer mobilitet, begrænser konkurrencen, hæmmer innovation og afholder
virksomhederne fra risikobetonet iværksætteraktivitet. Følgelig vokser den europæiske produktivitet i dag i et tempo,
der er ét procentpoint lavere end for 10 år siden, inden den fulde effekt af den seneste fase af globaliseringen er slået
igennem. Den økonomiske vækst bliver hængende på under 2 % om året, mens den er steget til gennemsnitlig 3 % i
USA. Det er intet under, at den offentlige opinion i de fleste europæiske lande har et negativt syn på globaliseringen.
Det vil være op til europæerne at afgøre, om denne relativt svækkede stilling i sammenligning med Asiens styrkede
position over de næste 20 år fortsat blot vil være følgen af indhentningsbestræbelser eller betyder, at Europa er i
færd med at blive endeligt overhalet af yngre og mere dynamiske nationer.
POLITIKVALGMULIGHEDER
Der er kun én mulig strategi til afbødning af de katastrofale politiske konsekvenser i Europa af et sådant scenario.
For at være forberedt på den næste runde af den globale konkurrence og for at ruste sig og sikre fortsat velstand bør
Europa tage teten i informationsalderen. Den bør til fulde beherske videnøkonomien, idet
informationsteknologierne nu gennemsyrer alle politikområder inklusive andre vigtige vækstområder såsom nanoog
bioteknologierne.
Det bliver ikke en nem opgave, således som det fremgår af følgende eksempel. Af de 300 virksomheder i verden, der
investerer mest i F&U, er de 130 etableret i USA, mens ca. 90 er europæiske virksomheder. Dette ser ikke dårligt ud.
Men 53 af de amerikanske virksomheder blev stiftet efter 1960, mens tallet blandt europæiske virksomheder kun
er...to. Det betyder, at de europæiske virksomheder, som investerer kraftigt i F&U, hovedsagelig tilhører ældre
industrigrene, ikke den nye it-økonomi. Det er der ikke i sig selv noget galt i, da disse virksomheder også bør
moderniseres og innovere, ikke mindst for at udnytte den digitale revolution, men det er ikke nok.
Om tendensen kan vendes, og forspringet indhentes vil grundlæggende afhænge af uddannelse, innovation og
iværksætterånd. Europa har tre grundlæggende valg, hvis det ønsker fortsat at tælle blandt verdens førende
økonomiske og ledende politiske magter i de næste to årtier.
Alene det at hælde flere penge ind i F&U-projekter (f.eks. offentlige investeringer) vil aldrig være tilstrækkeligt, da
det, der er brug for, ikke blot er mere forskning, men bedre "innovation", hvilket er noget helt andet. Alt for ofte
bliver i Europa fokuseringen på "forskning og udvikling" blot en interesse i forskning. "Udvikling" kræver, at
idéerne anvendes på den virkelige verden, hvor forskning kan føre til innovation - og innovation indebærer en
kultur, som værdsætter iværksættere og risikovillige individer, der ved, hvorledes man omsætter viden til penge og
ikke nøjes med at omsætte penge til viden, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at hjælpe europæisk økonomi. I
den digitale økonomi indtager et videnbaseret samfund en væsentlig rolle, men denne viden bør udnyttes på en
økonomisk produktiv måde. Med henblik herpå vil Europa skulle aflægge sig manglende fleksibilitet og
merkantilistiske reguleringer, som kvæler udviklingen af en dynamisk iværksættermentalitet.
Globaliseringen vinder i dag frem selv på uddannelsesområdet. Amerikanske universiteter er langt foran på dette nye
aktivitetsområde. Dette er den største trussel, europæerne nu står over for, da mange, der i øjeblikket har en
DV\697413DA.doc 18/49
Formatted: Danish
Formatted: Danish