Krister Dammen portfolio

Info

Mellem Dybbelsbro og Kalvebodbrygge // og det resterende indledende I et lokalt og landskabelig miljø, hvor interaktion indebærer at drive med de bevægelser der opptræder underveis. At tilpasse det der virker for og med sine omgivelser, også for det der kommer efter. At bevæge sig mellem by og landskab, der skiftvis setter spor i hinannen, tanker om byens egen natur, byens underliggende kræfter. Som kontrast, men og som mimen mellem disse forskeller. Mellem by og landskab, nye tilpassninger, nye måder at iværksætte byen på, sett som void i byens tætthed. En vandring gennem byens temporære tilstand. spørgsmål Tegningen ses i denne sammenhæng som et tvetydigt mulighedsfeldt, en prosessuell tilgang til et ellers lukket miljø. Et formspråg udvikles hvis reference kun virker idet det nye træder i kraft. Documentarisk film og foto ses i denne sammenhæng noge mer observerende. Det forholder sig mer direkte til materialet, indramningen af de faktiske situationer, uden at påvirke meget. Det søges på denne måde en mer dialektisk tilgang, at bevæger sig på tværs af disse medier. Der igjen kan åpne for nye rum, den interaktionen mellem disse er med på at fremkalle. Som fragmenter af tid og sted der udveksler og indbyder nye hendelser, nye sammenkoblinger. At arbeide med arkitekturen afsidesliggende fra dens oprinnelige sted har som udfordring ikke at miste sin stedslighed. Hvordan arbeide mer lokalt, 1:1, den måte dokumentarisk film og foto arbeider på? Et tredje rum der verken hører stedet eller tegningen til, men er mer situationsrelatert. Som igen kan sette nytt lys på omgivelsene, nye måder at tolke byen og dens samtid. reference Deleuze siger i Cinema 2 at montagen er et utykk for tid. I Cinema 1 siger han at ‘bilde=flytende materie’, og siden alt er flytende materie, vil et bilde så ikke være annet enn et verdensudsnitt, et cosmosudsnitt, et universudsnitt. I bevegelse. Hva vil det sige at billedliggøre et udsnitt af en verden som alltid er under forandring? Eller i denne sammenhæng, byen foranderlighet? Måden man deler verden (stedet) opp på er avgørende for at forså hvordan den kan settes sammen igjen. Hvis man feks tar opp enn håndfull jord fra grunden, adskiller den fra resten af grunden, rammes den således ind. Dette er et bilde av verden, i det minste en representasjon, der billedgør noge mer. For hvert aspekt finnes det en nødvendig reflektionsbrydning, dette fordi tingene allerede er forbunnet. Deleuze skiller mellem tre forskellige tyber billeder; perceptions-billede, bevægelses-billede og affectionsbillede. Disse relaterer sig til perception af det synelige, interaction mellem tingene og emotionel oplevelse. Feks et perceptions-billede af et affection-billede. Begge er bevægelsesbilleder, fordi begge bilder en verden der representerer en overgang, en bevægelse hvor noe bliver mer forandelig, og annet mer vedvarende. Et bilde i forandring, som forskjell, blandet med varighet og lighed. Dette ses som et tids-billede, et udsnitt af universet, der også billedgør tiden. grunnlag En forestilling om at forstå og redegøre for et grunnbaseret virke, hvor forskellige organiseringer tilpasser hindannen, et mangfoldig system af komplekse egenskaber der vever sammen. Materielt sett som et forsøg på at iverksette et isolert område, skabe udvekslinger mellem entropiske tilstander, understøttende proteser, som i møde med organsisk materiale danner nytt rumlig landskab, over tid. tilnærming Stedet læres at kende ved at inkorporere nærliggende resursser, byen gennem forståelsen af de virkemåder der opstår i en landskabelig process. Uden at efterligne, men blot indvirke de hendelser der optræder underveis. Ligesom materialets evne til at tilpasse nye former for intelligens der i sin sammensetnig er større enn udgangspunktet, en fraktal udvikling, ud over det binære tankesettet. Samlet sett som synergier der kan skabe bevægelser for og med et sted, også over lenger tid, og som med små taktvise skritt kan forgrene sig ud i en større virksomhed, den bevægelse byen og det globale nettværk har som mulighed til at kunne formidle. tilgang At sette lokale kræfter opp mod byen som sidestilt modstand, bevæge dette op imod en strøm af retninger som byen allerede har i sig, der måske også skaper dynamiske sekvenser af hvordan et indesperret byrum kan se ud. Som at bevæge sig i mellemrummet, i sømmen af det temporære bylanskap der er ved at bli til noge annet. En billedlig sekvens av stedets prosessuelle tilstander, holdt sammen af nye konstruktioner. Et sted der kan forandres ligesom naturen selv gør, med dens påvirkning og menneskets motstad. Denne form for efterindustrielt byrum, hvor fragmenter af oppløste grunnlagsmatrialer, konstruktioner og organiske vekster virker sammen. At bruge de matrialer der ligger lagret på området, hvor stålkonstruktioner udføres på nedlagte togverksteder og videre tilpasses de opphobninger der allerede finner sted. Som nye støbeformer og forlengelser af de masser udgravningene efterlader. Som et dynamisk og bevægelig landskab der hele tiden er i forandring. At sette tid og endring i betraktning. formål En iværksettelse der også genererer fremtidsrettet bevægelse for en mer lavscaleret mangfoldighed, sett som små bevægelser for stedets egne resursser. Som genvinding og bevaring af de kapasiteter der allerede finner sted. At sette selvproduserende iværksettelser igang, la disse interagere og danne nye overflader i møde med en masse der med hensikt har at give innblikk i en selvproduserende prosess, hvor noge er ved at brydes ned og annet trede frem. hensikt Et møde der nye konstuktioner står som genstående proteser i et forandeligt bylandskab, som forlengelse af de opphobninger der allerede finnes på stedet og som således blir stående igen som nye retningeslinjer. Hvor uafhengige installationer angir visuelle forbindelser mellem nutidige og eksisterende udtrykk, og som senere bliver efterladt som aftrykk i det der en gang fant sted. Dette med en gengivende kraft der søger at videreudvikle byens vage steder som selvproduserende mekanisme. Som perforerte pletter af organiske vekster lagt hen over et industrielt restelandskab der er ved at organiseres på ny. Og hvor nye overlappinger danner søm mellem disse forskeller. At kunne bevæge sig på tværs af disse ses som forsøg i at eksponere byens industrielle møde med et kulturelt bylandskap der både kan gavne et lokalt og urban miljø. At fremkalde det rum der mellem det sosiale og selvproduserende fungerer som eksperiment for nye hendelser, nytt virke.
Fraktioner En begivenhed behøver ikke nødvendigvis være afhengig af et bestemt sted for at kunne fungere. Heller ikke et bestemt fysisk rum for at kunne optrede (i sitt virituelle virke, som den digitaliserede verden vi agerer i idag). Evnen til at tilpasse kvantitative funktioner i det eksisterende rumlige ses i denne sammenhæng som et kvalitativ udfordring fremfor en kvantitativ, da disse virkeformer og programmer nu kan opdeles i mindre enheder og ikke nødvendigvis behøver ligge side om side, men mer blendet rundt om i byen. At flytte ind i et eksisterende rum handler konventionelt sett om at kvalifisere de fysiske behov, med udgangspunkt i areal og funktion, derefter om kvaliteten af det rumlige. Hvordan kan dette ses i en modsatt sammenhæng hvor erhversmessige situationer kan organiseres mer fragmenteret nu en før? Således stiller man måske også mer tilpasningsdyktig når større grupperinger skal flytte ind i eksisterende rum, man er ikke like afhengig af å ha alt samlet på ett sted, i samme bygning eller samme byrum. Byen er ved at endre sig drastisk, bydeler transformerers fra det ene til det andre, eksisterende virker fordeler sig mer ud i perferien, annet mer imod centrum. Nogen ting har allerede mistet sin rumlighed hvor lokaler bliver stånde tomt og nye forskellige funktioner flytter ind. I dette tilfellet spørges det til hvordan nye steder kan udfylde byens tomme rum, i dette tilfellet; byens havneområde. Hvordan kan nye flytende strukturer udvikles gennem kontakt med flere forskellige steder, løpende. Og som hele tiden tilpasser sig nye situationer, som bliver ved at forandre sig, ved at udvikle sig. Københavns havn tages som udgangspunkt, dette store åbne byrum der bærer preg af en helt annen grense/overgang mellem hva finnes på den ene og andre side. Det tenkes at fremkalle hybrider i form af flåder/konstruktioner der kan flyttes rundt i havnen. Fra de mer prominete områder til de mer industrielle og vage steder, fra det erhvervsmessige til de mer småscalerte og kulturelle steder, også i møde med det der finnes bagenom, at skabe nye tilhørigheder til havnen. Og som i prosessen kan sample og samle information fra vidt forskellige stede, til vidt forkellige brug, nye måder at tolke byen på. Som consept at skabe fragmenter af et blendet byrum, basert på flere konkrete udvalgte steder hvor fokus legger vekt på hva disse konstruktioner skal kunne i møte med nye steder fremfor bare ét bestemt sted. Dette i den hensikt at videre reprogramere den forhåndstillede programforståelse sett som en annen måde at tenke program/funktion på, mer fragmenteret i byen fremfor den samlede enhed der ofte har en tendens at omslutte sig selv. At tenke programeringen som et operativsystem der skal kunne rumme og organisere flere understilte programfunktioner der skaber nye funktionelle bevægelser mellem de der arbeider og agerer på stedet og som forhåbentligvis skaber mer menneskelig interaktion der imellem. Dette hvor bruker selv kan definerer hva disse ny steder kan bruges til, enten det er arrangementer eller til enkelt formål. Som lokalt mødested, sted for rekreation, kunst, teater, nye beskuelser, nye måder at tolke byen på. Som ramme, eksperiment for og med byens forskellighed. At se disse tilpassninger som del af en videre prosess der strekker sig ud over det ferdigstillede, og som hele tiden tilpasses nye begivenheder, nye steder langs Københavns havn. 11. og 12. semester - Nytt kulturelt bylandskab, ved Dybbelsbro, Kbh / Revitalisering, København’s inderhavn
Page 1 and 2: P O R T F O L I O K r i s t e r D a
Page 3: 1. semester - Objekt, modelstudie
Page 6 and 7: 4. semester - Boligen som tidslig u
Page 8 and 9: 5. semester - Selvprogrameret oppga
Page 11 and 12: model // diagram // program
Page 13: B A C C B B A A Plan 1. sal, 1:250
Page 16 and 17: Visjon for Rådhuspladsen 2020, Kbh
Page 19: 8. semester - New York; Tid, Rum og
Page 22 and 23: Fraktioner 9. semester, KKA- Poetik
Page 27: G r ø n l a n d Grønland (grønl.
Page 33 and 34: Installasjon 1:1, Studio 41, med Jo
Page 35: Ny ramp for Rud Rampland/Bærum kom
Page 38 and 39: Konkurranse, Trygve Lies Plass, med
Page 41: Konkurranse - Nedre Torg, Ski. I sa
Page 44: Installasjon, Viborg, m/Krabbesholm

Krister Dammen portfolio

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?