Forsknings- og Innovationsberetning 2011 - Forskningens Hus

innovationsprojektet der blev permanent
- erfaringer fra projekt „idéklinikken“
af kommunikationskonsulent maria Lundtoft svendsen
Idéklinikkens skæbne har indtil for nylig været afhængig af
midler fra EU og Region Nordjyllands Vækstforum. Men
efter tre succesfulde år med talrige idéer fra sygehusets
medarbejdere har Region Nordjylland besluttet at sætte
klinikken på budgettet, så der også fremover er en rugeplads
for de gode idéer.
Der er løbet meget vand under broen, siden Idéklinikken
tog sine første spæde skridt i efteråret 2008. Uden at
kunne skæve til lignende forbilleder, har Idéklinikken gjort
sine egne erfaringer og været med til at udvikle klinikken
til den højborg for idéudvikling, den er i dag. Bente Koch
Pedersen, Pernille Mejer Højholt og Susanne Winther Sørensen
fra Idéklinikken fortæller om succeser, udfordringer,
overraskelser og fremtidsplaner.
Hvordan er idéklinikken blevet modtaget?
Susanne: Der har været en overraskende god opbakning
fra medarbejderne. De var fra starten ivrige med at melde
idéer ind og deltog i de forskellige sammenhænge, hvor vi
arrangerede møder og events.
Bente: Vi har i det hele taget mødt en positiv interesse og
respons på de ting, vi foretager os. Mange er nysgerrige og
synes, det er spændende, det vi laver, og de har lyst til at
samarbejde med os.
Pernille: Selvfølgelig er vi også stødt på en holdning om, at
innovation er lidt noget ”flip”. Eller at det da er en god idé
med en idéklinik; det skal bare ikke koste noget. Men det
har ikke været toneangivende.
Hvad har overrasket jer?
Pernille: Fra starten var vi ikke forberedte på at modtage så
mange ufærdige problemstillinger. Vi havde forventet nogle
mere færdige løsninger og opfindelser. Der var brug for
mere støtte, end vi havde tænkt.
Susanne: Nu henvender vi os til idéhaver med det samme
for at få en idé uddybet og perspektiveret, inden vi lægger
kræfter i at kvalificere den. Vi forsøger i det hele taget at
knytte idéhaver tættere på, for det er ofte hos dem, at løsningen
skal findes.
Bente: Ledelserne og det politiske system har vist et kæmpe
engagement og velvilje, og det har overrasket os positivt.
De har været fremsynet, har hurtigt set potentialet og har
stillet velvilligt op på alle niveauer. Fra politisk hold samt
ledelseshold har man haft mod til at turde investere i det
uden at vide, hvad resultatet bliver. Det kræver altså ben i
næsen, at man tør tænke langsigtet og investere i forskning
og innovation – specielt i krisetider.
Hvad ser i som jeres største succes?
Bente: Det må helt klart være at få hele maskineriet stablet
på benene. Soklen er støbt solidt, og der er skabt en professionaliseret
og veletableret enhed. Det er en stor succes,
at vi har været med til at vise, at der er blivende behov for
en idéklinik.
Pernille: Vi har fået skabt en systematiseret forretningsgang.
Vi har hele tiden forfinet og videreudviklet vores
værktøjer og optimeret, således vores ressourcer frigøres
og anvendes der, hvor de skaber størst værdi.
Susanne: Der er stadig plads til forbedringer, men hele idébehandlingen
– fra vi modtager idéen og til eventuel kommercialisering
- er blevet kvalificeret. Det har været lang
tid undervejs, men det er også et helt nyt system, som skal
passes ind i en ældre, traditionelt tænkende virksomhed.
er der kommet større fokus på innovation?
Bente: Vi kan se, at flere og flere medarbejdere kommer
med idéer. Det kan godt være, det er fordi, deres tankegang
har ændret sig, så de nu tænker: ”måske man alligevel
kan ændre noget - jeg kunne da lige prøve at høre med
Idéklinikken”.
Pernille: Da vi åbnede, oplevede vi, at der kom en masse
idéer ind, som tidligere havde ligget i skuffen. Nu tror jeg,
det er indarbejdet i folks bevidsthed, at de godt ved, hvor
de skal gå hen med idéerne nu.
Hvad ville i have gjort anderledes?
Pernille: Vi skulle have været mere opmærksomme på vigtigheden
af, at få Idéklinikken forankret i sygehusledelsen.
15