Høm Kirkes historie

vetterslevkirke.dk

Høm Kirkes historie

Høm

Kirkes

historie

af

Jørn Jørgensen

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

1


HØM KIRKE

Denne artikel er udgivet 1995 af Vetterslev og Høm Menighedsråd, skrevet af Jørn

Jørgensen og forsynet med tegninger af Pia Christensen.

Kun nogle få kilometer syd for Ringsted ad vejen mod Næstved ser man på sin højre side en

lille kirke, der ligger lidt tilbagetrukket, som om den skutter sig; den har i hvert fald ikke

noget at skamme sig over, selv om den også skulle være Ringsted kommunes mindste, for den

er sikkert samtidig den ældste.

Det hele går tilbage til slutningen af Vikingetiden omkring 800- og 900-tallet, hvor de gamle

guder "var blevet for lidt guddommelige til, at man turde stole på dem, tiden har været moden

til en anden religion", som kirkehistorikeren Hal Koch skriver et sted. Dermed var så

danskerne blevet åbne for kristendommen, som man lod sig påvirke af ad to veje, nemlig dels

via de udsendte missionærer, der dog i første omgang tilsyneladende ikke har haft nogen

succes; og dels gennem handelsforbindelserne, der sikkert har været nok så væsentlige for, at

de nordiske krigere og forretningsfolk har kunnet lære den nye tro på Hvide Krist at kende,

når de færdedes rundt om i den store verden.

Høm. Plan. 1:300. Målt af K. V. Barfoed 1913.

Når den ene tro skulle afløse den tidligere, er det meget naturligt, at man overfører, hvad der

med rimelighed kan overføres, hvorfor man f.eks. også byggede gudshuse for Hvide Krist på

steder, der hidtil havde været blot- eller offersteder; det er således ikke usandsynligt, at det

også er tilfældet i Høm, hvor kirken netop er placeret på et højt sted, så det er altså ikke uden

grund, at sprogforskere regner med, at navnet Høm er afledt af "Ho-heim", altså en højt

beliggende lokalitet.

Om ejerforholdet i den første lange del af middelalderen må vi også i dette tilfælde gisne, men

mest sandsynligt er det, at også her har hartkornsejerne indenfor det område, der kaldes

sognet (altså hvorfra man søgte til det samme sted) besluttet i fællesskab at lade noget jord

tage ud til formålet, ligesom de i fællesskab har sørget for den sten-mester, der opførte

kirkebygningen.

Meget tyder på, at kirken er opført allerede før år 1100, hvilket fagfolk mener at kunne

godtgøre ved hjælp af en farve, der ikke er anvendt siden den tid, men også en bjælkerest (nu

på Vetterslev-Høm Centralskoles museum) støtter opfattelsen af, at byggetidspunktet er

omkring 1080. De tilføjelser og ændringer, der er foretaget siden, forhindrer imidlertid ikke,

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

2


at man stadig kan danne sig et godt billede af, hvordan den oprindelige kirke har set ud. Den

var kun 17 meter lang, før tårnet blev føjet til, og ser vi på østgavlen med dens abside, så

fornemmer vi tydeligt den gamle romanske stil, hvor de små, utilhugne marksten er lagt op,

næsten som var de mursten; den cirkelrunde blænding i apsis har muligvis i en periode været

forsynet med glas.

Især på østgavlene på såvel kor som skib afsløres det tydeligt, at kirken er opført af mindre

marksten, der så er blevet overkalket, men ikke mere end at solen fortsat i sine forskellige

vinkler danner de smukkeste skygger med stenene. Tårnet derimod er bygget af brændte

teglsten, hvilket giver en mere jævn, men også mere død overflade. I øvrigt voldte netop

tårnet problemer i midten af 1980'erne derved, at større partier måtte mures om, fordi stenene

var gået i forrådnelse.

Der er rimelig grund til at formode, at kirken i starten var ejet af sognets skatteydere, og i

1370 nævnes det, at der hører "en halv plovs" land til kirken, og det blev opgjort for, at man

kunne svare afgift til biskoppen i Roskilde. 1462 omtales en præstegård i Høm, men det får

stå hen, om den på noget tidspunkt har været beboet af nogen præst eller ej. Til gengæld er

der ved senere udgravning fundet fundament lige øst for kirken, og det bekræfter i hvert fald,

at der har været bygning her.

Året 1462 er vigtigt i spørgsmålet om kirkens ejerforhold, for netop det år var kirken med i

samme mageskifte (mellem biskoppen i Roskilde og abbeden på Ringsted Kloster), som også

Vetterslev Kirke indgik i, og hvor Ring-sted Kloster fik retten over bl.a. disse to kirker.

Korbuekrucifixet.

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

Hvor Vetterslev Kirke ikke indeholder

noget synligt minde om middelalderen, har

vi i Høm ikke mindre end to effekter

nemlig korbuekrucifixet, som nu hænger

på nordvæggen og dækker over et blændet

vindue; og så den dejlige figurgruppe over

døbefonten, forestillende Maria, der

himmelkrones af Gud Fader til højre og -

til venstre - af det par fingre, der er tilbage

af Kristus, som vi i øvrigt kun kender fra et

fotografi, der er taget i 1913 - i Vetterslev

Kirke.

Efter dette foto er der senere skåret en ny

figur, som nu befinder sig i det for de to

sogne fælles menighedslokale, LADEN.

Ved Reformationen skete der en oprydning i de kirkelige forhold, selv om det tog sin tid. Men

i 1574 nåede man også frem til vort område, og en januardag det år besluttede kongen på et

møde på Ringsted Kloster, at Vetterslev og Høm skulle have egen og fælles præst og dermed

annektere hinanden, hvorved kongen altså ikke tog stilling til, hvilket sogn, der skulle

betragtes som hovedsognet. Da der er en lille chance for, at de to sogne også før 1462 har delt

præst, er der tale om en venden tilbage til tingenes tidligere tilstand.

3


Kristus Den resterende del af gruppen "Mariæ Himmelkroning.

efter fotografiet fra 1913.

I 1574 beholdt kongen kaldsretten, som han var i besiddelse af frem til 1687, hvor Bolle

Luxdorph købte herre-gården Sørup i Vetterslev sogn og fik kaldsretten til kirkerne med i

købet. 1914 blev kirken afhændet, så den fra det år alene henhører under menighedsrådet;

efter ophævelsen af tienden var der ikke længere nogen økonomisk fordel i at være

kirketiendeejer, som det officielt hed.

Perioden 1687-1914 har sat sig lidt større spor i kirkens indre end middelalderen, hvilket

naturligvis hænger sammen med både, at det er nærmere vores egen tid, og at man især de

sidste 200 år har udvist større respekt ved gamle ting end tidligere tider, og det forhold, at

godsejeren på Sørup havde større pietetsfølelse, end man med rimelighed kan forvente af

klostrets ledelse i Ring-sted eller selveste kongen.

Vil man ind i kirken, og det lønner sig, så

skal man om på sydsiden og igennem en af

de senere tilbygninger, våbenhuset, der

formodentlig er bygget på nogenlunde

samme tid som tårnet, dvs. omkring

begyndelsen af 1400-tallet, kort før kirken

fik indbygget hvælvinger. Derimod er

vinduerne først væsentligt senere ændret til

den størrelse, de har i dag, fra at være

gotiske forsænkninger af de oprindeligt

romanske lysåbninger.

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

Det sydvestre vindue,

tårnrummet.

4


For øvrigt tilmuredes det østligste på nordsiden igen i begyndelsen af 1970'erne i forbindelse

med en restaurering af kirken som helhed, mens det østligste i sydsiden blev gjort mindre ved,

at vinduets nederste afgrænsning blev hævet. Hvordan de oprindelige vinduer har set ud, har

vi en lille smagsprøve på dels i tårnrummets sydvestlige vindue, hvor lysningen dog næppe er

smiget lige så kraftigt, som den var oprindeligt, og dels i korets nordvæg, hvor man tydeligst

udefra kan iagttage en blænding.

Altertavlen er fra omkring 1700 og dermed i den stilart, der kaldes bruskbarok; den

fremtræder i dag forgyldt sådan, som vi har efterretning om i Pontoppidans "Danske Atlas", at

den også var i 1774 - men det er altså ny bladguld, der er på, idet den i en periode i

mellemtiden var brunmalet som så meget andet kirkeinventar i landet. Lige under tavlen

finder vi to våbenskjolde for henholdsvis Bolle Luxdorph og Frederikke Adler.

Detalje fra altertavlen.

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

I de fantasifulde ranker, der udgør rammen

i den næsten rektangulære helhed, finder

man også to pluskæbede drengebørn, der

bærer svamp og spyd som hentydning til

korsfæstelsen, og øverst oppe er netop et

krucifix. Det er også pluskæbede børn, der

flankerer våbenskjoldene.

Døbefonten har efter al sandsynlighed været placeret i kirken, lige fra denne blev bygget. Det

er en ret sparsom, men smuk udsmykning, der er på fonten: nogle enkle, til dels uharmoniske

buer af romansk snit samt en enkel tovsnoning lige under kummen. Fonten er i dag anbragt i

en muret sokkel, og det skyldes, at den skulle høre hjemme sammen med ca. 40 andre

sjællandske fonte, der oprindeligt har været anbragt i gulvet, altså uden selvstændig sokkel. På

et vist tidspunkt blev den imidlertid forsynet med en rund cementfod, der heldigvis blev

fjernet ved restaureringen af kirken først i 1970'erne og erstattet af murværket.

Døbefonden.

5


I døbefonten befinder sig under kirkelige handlinger (og kun der!) et dåbsfad fra 1982, hvor

det afløste et ældre messingfad fra 1666, som gravere i tidens løb havde pudset tyndt. Det nye

dåbsfad kaldes "Glædens Fest" og viser i let stiliseret form 13 personer rundt om selve dåben;

det er Kristus med glorien, og de andre er apostlene. Selve fadet er guldbelagt sølv, mens

kransen nedenunder er sølvbelagt messing. Det er tegnet og udført af guldsmed Helle Jørvad.

Samme motiv møder vi igen på oblatæsken fra samme år som dåbsfadet, men nu også på de to

sølvvaser fra 1991, der (under gudstjenester m.m.) er anbragt på alter-bordet.

Kirken har også andre kunstting, der er fra vores egen tid, nemlig kortæppet, som en tegnet af

Ulrich Røssing og vævet af Mette Røssing. Det er anskaffet i 1984, hedder "Til Glædens

Flod", og ser man godt efter, kan man tydeligt se flodstrømmen i tæppets motiv.

Prædikestolen ser ud, som om den er fra funktionalistisk tid, og den er da heller ikke

middelalderlig, men på den anden side heller ikke så moderne, som den kan se ud til - uden at

nogen dog kan sige noget sikkert om, hvornår den er blevet til, men den har sikkert sine første

2 - 300 år bag sig. Tidligere i dette århundrede var den forsynet med lydhimmel, som

forsvandt, vistnok omkring 1930.

Når man efter at have kigget på døbefont, alter og prædikestol vender sig mod syd, kan man

næppe undgå at få øje på døren til våbenhuset, der måske endda står åben. Den er speciel, især

på den side, der vender ud mod våbenhuset.

Detalje fra døren mellem våbenhuset og skib.

Døren er vel skåret omkring 1550, og de farver, vi ser nu, er originale, som ikke engang er

blevet malet op, da de blev fundet frem igen bag den brune farve i 1970'erne.

Det må kaldes kvalitet. - Måske er døren endnu ældre, eftersom folk med forstand på de dele

har fundet spor af vind og vejr, og det har givet anledning til formodning om, at døren har

siddet, hvor den sidder nu, men som yderdør, altså før våbenhusets tid.

Når man inde i skibet ser mod vest og øst, overraskes man nemt af forskellen mellem de to

buer til henholdsvis tårnrum og kor. Det er virkelig et skoleeksempel på romansk og gotisk

bue. Triumfbuen mod koret i øst er lavet samtidig med, at kirken blev bygget, mens den mod

vest er bygget, da man opførte tårnet i forlængelse af skibet, så der er altså et spand af år

mellem dem. Og i det tidsrum havde arkitekturen både udvidet sin tekniske formåen og

ændret sin stil.

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

6


I tårnrummet befinder i dag orglet sig. Det et fra slutningen af 1800-tallet, købt brugt i midten

af dette århundrede. Det har fire stemmer på eet manual og er i øvrigt uden interesse. Til

gengæld befinder der sig på sydsiden inde i buen til tårnrummet kirkens eneste, synlige kalkmaleri,

og man kan forestille sig, at det er en nøgle. Der er andre malerier bag den hvide kalk,

men de påkalder sig ikke nogens interesse, bl.a. fordi de er ret sene. Men dette lille, rødlige

maleri er morsomt og spændende, og farverne lader ifølge fagfolk formode, at det er fra

samme tid, som muren blev brudt igennem.

Hvis vores tolkning holder stik, og det vitterlig er en nøgle, kan man fabulere videre ud fra

det. Mange kirker var i middelalderen indviet til en bestemt helgen, men der findes ingen

oplysning om, hvem Høm Kirke skulle have været viet til. Hvis det er en nøgle, vi har foran

os, er det nærliggende at fremsætte den teori, at kirken har været viet til den helgen, der altid

blev og bliver symboliseret ved en nøgle, nemlig ingen ringere end selveste Sct. Peter. I så

fald er dette ganske vist stadig ikke Peters-kirken i Rom, men Peterskirken i Høm - og det er

vel heller ikke så ringe!

Altersølvet er fra 1584, altså kun ti år efter at kirkens forhold efter Reformationen blev

reguleret, så der kom fælles præst med Vetterslev. Der er ikke i nogen af de kendte kilder

oplyst noget som helst om giver eller på anden måde noget, der kan identificere nogen person

i denne sammenhæng. Vi har kun bogstaverne "P" og "M", og de siger os intet. Men i mere

end 400 år har kalken og disken været brugt til altergang ved skiftende præster og skiftende

menigheder, så i denne forbindelse kan man tydeligt fornemme indholdet af det bibelske citat

"Herrens ord forbliver evindeligt", selv om både præst og menighed skifter.

Alterkalken.

Og de skiftende menigheder er blevet kaldt sammen til sorg eller glæde og til skiftende

forkyndelse af de to klokker, der i dag er at finde i kirkens tårn, og i hvert fald ikke er de

første, der har ladet stemmerne lyde ud over sognet, eftersom vi har utvetydig efterretning

om, at kirken måtte aflevere een klokke i 1528 - med jernfanget dertil, og ingen ved i dag,

hvor lang tid, der hengik fra afleveringen til kanonkuglemateriale, til kirken igen fik råd til at

købe en klokke.

Til alt held er de nuværende klokker daterede, og måske har man måttet henleve livet

klokkeløst frem til den ældstes årstal, nemlig 1618, og inskriptionen lyder "Lover Herren med

basuner, harper og trommer, ja, lover den Herre alt, som har ånd". Desuden fortæller klokken,

at den er blevet støbt i Helsingør, og den er for en ordens skyld forsynet med et englehovede.

Den anden klokke er fra 1650, lidt større, men med en mindre indskrift, der foruden årstallet

og støbers navn giver ortodoxiens klassiske opfordring "Soli Deo Gloria" - Gud alene æren.

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

7


Præster i Vetterslev-Høm efter reformationen:

“Thor Stub med egen hånd”

Fra hyldningen af Kong Christian IV i 1584.

1. Thord Stub (nævnt 1584) (1574) - ?

2. Jens Rasmussen Warde ? - ?

3. Søren Olufsen ? - 1629

4. Søren Sørensen Quist 1629 - 1637

5. Lauritz Pedersen 1637 – 1666

6. Dines Lauritzen 1667 – 1674

7. Jakob Adsersen Arp (Jacob Ahasverus Arpinus) 1674 - 1702

8. Claus Johannes Plum 1702 – 1739

9. Hans Christian Nielsen Schiern 1739 – 1743

10. Johan Jensen With 1743 - 1746

11. Rudolph Bølch Nicolaisen Løwenschild 1747 - 1765

12. Gregers Christoffersen Zimmer 1765 - 1773

13. Oluf Hansen Guldberg 1773 - 1781

14. Edvard Tilemann Schmidt 1781 - 1788

15. Peter Friis 1788 - 1816

16. Jacob Jacobsen 1817 - 1822

17. Georg Holger Waage 1822 - 1824

18. Wilhelm Theodor Lindegaard 1824 - 1832

19. Wilhelm August Hornum 1832 - 1841

20. Peter Martin Malling Storm 1841 - 1843

21. Hans Buhl Steenberg 1843 - 1853

22. Victor Salomon 1854 - 1862

23. Peter Alberg Holm 1862 - 1869

24. Hans Valgaard Steingrim Finsen 1869 - 1889

25. Georg Christian Willum Krause Nielsen 1890 - 1909

26. Lars Peter Groothe 1909 - 1919

27. Jens Julius Hjørlund 1919 - 1926

28. Aage Axel Helt 1927 - 1938

29. Asger Fredsted 1938 - 1943

30. Jens Harry Edvard Nielsen 1943 - 1967

31. Frode Langballe Sørensen 1968 - 1969

32. Jørn Jørgensen 1970 - 1996

33. Nina Raunkjær 1997 - 2007

34. Ulla Toft 2008 - ?

Lokalhistorie

Vetterslev – Høm

Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen

8

More magazines by this user
Similar magazines