Høm Kirkes historie

Høm
Kirkes
historie
af
Jørn Jørgensen
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
1

HØM KIRKE
Denne artikel er udgivet 1995 af Vetterslev og Høm Menighedsråd, skrevet af Jørn
Jørgensen og forsynet med tegninger af Pia Christensen.
Kun nogle få kilometer syd for Ringsted ad vejen mod Næstved ser man på sin højre side en
lille kirke, der ligger lidt tilbagetrukket, som om den skutter sig; den har i hvert fald ikke
noget at skamme sig over, selv om den også skulle være Ringsted kommunes mindste, for den
er sikkert samtidig den ældste.
Det hele går tilbage til slutningen af Vikingetiden omkring 800- og 900-tallet, hvor de gamle
guder "var blevet for lidt guddommelige til, at man turde stole på dem, tiden har været moden
til en anden religion", som kirkehistorikeren Hal Koch skriver et sted. Dermed var så
danskerne blevet åbne for kristendommen, som man lod sig påvirke af ad to veje, nemlig dels
via de udsendte missionærer, der dog i første omgang tilsyneladende ikke har haft nogen
succes; og dels gennem handelsforbindelserne, der sikkert har været nok så væsentlige for, at
de nordiske krigere og forretningsfolk har kunnet lære den nye tro på Hvide Krist at kende,
når de færdedes rundt om i den store verden.
Høm. Plan. 1:300. Målt af K. V. Barfoed 1913.
Når den ene tro skulle afløse den tidligere, er det meget naturligt, at man overfører, hvad der
med rimelighed kan overføres, hvorfor man f.eks. også byggede gudshuse for Hvide Krist på
steder, der hidtil havde været blot- eller offersteder; det er således ikke usandsynligt, at det
også er tilfældet i Høm, hvor kirken netop er placeret på et højt sted, så det er altså ikke uden
grund, at sprogforskere regner med, at navnet Høm er afledt af "Ho-heim", altså en højt
beliggende lokalitet.
Om ejerforholdet i den første lange del af middelalderen må vi også i dette tilfælde gisne, men
mest sandsynligt er det, at også her har hartkornsejerne indenfor det område, der kaldes
sognet (altså hvorfra man søgte til det samme sted) besluttet i fællesskab at lade noget jord
tage ud til formålet, ligesom de i fællesskab har sørget for den sten-mester, der opførte
kirkebygningen.
Meget tyder på, at kirken er opført allerede før år 1100, hvilket fagfolk mener at kunne
godtgøre ved hjælp af en farve, der ikke er anvendt siden den tid, men også en bjælkerest (nu
på Vetterslev-Høm Centralskoles museum) støtter opfattelsen af, at byggetidspunktet er
omkring 1080. De tilføjelser og ændringer, der er foretaget siden, forhindrer imidlertid ikke,
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
2

at man stadig kan danne sig et godt billede af, hvordan den oprindelige kirke har set ud. Den
var kun 17 meter lang, før tårnet blev føjet til, og ser vi på østgavlen med dens abside, så
fornemmer vi tydeligt den gamle romanske stil, hvor de små, utilhugne marksten er lagt op,
næsten som var de mursten; den cirkelrunde blænding i apsis har muligvis i en periode været
forsynet med glas.
Især på østgavlene på såvel kor som skib afsløres det tydeligt, at kirken er opført af mindre
marksten, der så er blevet overkalket, men ikke mere end at solen fortsat i sine forskellige
vinkler danner de smukkeste skygger med stenene. Tårnet derimod er bygget af brændte
teglsten, hvilket giver en mere jævn, men også mere død overflade. I øvrigt voldte netop
tårnet problemer i midten af 1980'erne derved, at større partier måtte mures om, fordi stenene
var gået i forrådnelse.
Der er rimelig grund til at formode, at kirken i starten var ejet af sognets skatteydere, og i
1370 nævnes det, at der hører "en halv plovs" land til kirken, og det blev opgjort for, at man
kunne svare afgift til biskoppen i Roskilde. 1462 omtales en præstegård i Høm, men det får
stå hen, om den på noget tidspunkt har været beboet af nogen præst eller ej. Til gengæld er
der ved senere udgravning fundet fundament lige øst for kirken, og det bekræfter i hvert fald,
at der har været bygning her.
Året 1462 er vigtigt i spørgsmålet om kirkens ejerforhold, for netop det år var kirken med i
samme mageskifte (mellem biskoppen i Roskilde og abbeden på Ringsted Kloster), som også
Vetterslev Kirke indgik i, og hvor Ring-sted Kloster fik retten over bl.a. disse to kirker.
Korbuekrucifixet.
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
Hvor Vetterslev Kirke ikke indeholder
noget synligt minde om middelalderen, har
vi i Høm ikke mindre end to effekter
nemlig korbuekrucifixet, som nu hænger
på nordvæggen og dækker over et blændet
vindue; og så den dejlige figurgruppe over
døbefonten, forestillende Maria, der
himmelkrones af Gud Fader til højre og -
til venstre - af det par fingre, der er tilbage
af Kristus, som vi i øvrigt kun kender fra et
fotografi, der er taget i 1913 - i Vetterslev
Kirke.
Efter dette foto er der senere skåret en ny
figur, som nu befinder sig i det for de to
sogne fælles menighedslokale, LADEN.
Ved Reformationen skete der en oprydning i de kirkelige forhold, selv om det tog sin tid. Men
i 1574 nåede man også frem til vort område, og en januardag det år besluttede kongen på et
møde på Ringsted Kloster, at Vetterslev og Høm skulle have egen og fælles præst og dermed
annektere hinanden, hvorved kongen altså ikke tog stilling til, hvilket sogn, der skulle
betragtes som hovedsognet. Da der er en lille chance for, at de to sogne også før 1462 har delt
præst, er der tale om en venden tilbage til tingenes tidligere tilstand.
3

Kristus Den resterende del af gruppen "Mariæ Himmelkroning.
efter fotografiet fra 1913.
I 1574 beholdt kongen kaldsretten, som han var i besiddelse af frem til 1687, hvor Bolle
Luxdorph købte herre-gården Sørup i Vetterslev sogn og fik kaldsretten til kirkerne med i
købet. 1914 blev kirken afhændet, så den fra det år alene henhører under menighedsrådet;
efter ophævelsen af tienden var der ikke længere nogen økonomisk fordel i at være
kirketiendeejer, som det officielt hed.
Perioden 1687-1914 har sat sig lidt større spor i kirkens indre end middelalderen, hvilket
naturligvis hænger sammen med både, at det er nærmere vores egen tid, og at man især de
sidste 200 år har udvist større respekt ved gamle ting end tidligere tider, og det forhold, at
godsejeren på Sørup havde større pietetsfølelse, end man med rimelighed kan forvente af
klostrets ledelse i Ring-sted eller selveste kongen.
Vil man ind i kirken, og det lønner sig, så
skal man om på sydsiden og igennem en af
de senere tilbygninger, våbenhuset, der
formodentlig er bygget på nogenlunde
samme tid som tårnet, dvs. omkring
begyndelsen af 1400-tallet, kort før kirken
fik indbygget hvælvinger. Derimod er
vinduerne først væsentligt senere ændret til
den størrelse, de har i dag, fra at være
gotiske forsænkninger af de oprindeligt
romanske lysåbninger.
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
Det sydvestre vindue,
tårnrummet.
4

For øvrigt tilmuredes det østligste på nordsiden igen i begyndelsen af 1970'erne i forbindelse
med en restaurering af kirken som helhed, mens det østligste i sydsiden blev gjort mindre ved,
at vinduets nederste afgrænsning blev hævet. Hvordan de oprindelige vinduer har set ud, har
vi en lille smagsprøve på dels i tårnrummets sydvestlige vindue, hvor lysningen dog næppe er
smiget lige så kraftigt, som den var oprindeligt, og dels i korets nordvæg, hvor man tydeligst
udefra kan iagttage en blænding.
Altertavlen er fra omkring 1700 og dermed i den stilart, der kaldes bruskbarok; den
fremtræder i dag forgyldt sådan, som vi har efterretning om i Pontoppidans "Danske Atlas", at
den også var i 1774 - men det er altså ny bladguld, der er på, idet den i en periode i
mellemtiden var brunmalet som så meget andet kirkeinventar i landet. Lige under tavlen
finder vi to våbenskjolde for henholdsvis Bolle Luxdorph og Frederikke Adler.
Detalje fra altertavlen.
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
I de fantasifulde ranker, der udgør rammen
i den næsten rektangulære helhed, finder
man også to pluskæbede drengebørn, der
bærer svamp og spyd som hentydning til
korsfæstelsen, og øverst oppe er netop et
krucifix. Det er også pluskæbede børn, der
flankerer våbenskjoldene.
Døbefonten har efter al sandsynlighed været placeret i kirken, lige fra denne blev bygget. Det
er en ret sparsom, men smuk udsmykning, der er på fonten: nogle enkle, til dels uharmoniske
buer af romansk snit samt en enkel tovsnoning lige under kummen. Fonten er i dag anbragt i
en muret sokkel, og det skyldes, at den skulle høre hjemme sammen med ca. 40 andre
sjællandske fonte, der oprindeligt har været anbragt i gulvet, altså uden selvstændig sokkel. På
et vist tidspunkt blev den imidlertid forsynet med en rund cementfod, der heldigvis blev
fjernet ved restaureringen af kirken først i 1970'erne og erstattet af murværket.
Døbefonden.
5

I døbefonten befinder sig under kirkelige handlinger (og kun der!) et dåbsfad fra 1982, hvor
det afløste et ældre messingfad fra 1666, som gravere i tidens løb havde pudset tyndt. Det nye
dåbsfad kaldes "Glædens Fest" og viser i let stiliseret form 13 personer rundt om selve dåben;
det er Kristus med glorien, og de andre er apostlene. Selve fadet er guldbelagt sølv, mens
kransen nedenunder er sølvbelagt messing. Det er tegnet og udført af guldsmed Helle Jørvad.
Samme motiv møder vi igen på oblatæsken fra samme år som dåbsfadet, men nu også på de to
sølvvaser fra 1991, der (under gudstjenester m.m.) er anbragt på alter-bordet.
Kirken har også andre kunstting, der er fra vores egen tid, nemlig kortæppet, som en tegnet af
Ulrich Røssing og vævet af Mette Røssing. Det er anskaffet i 1984, hedder "Til Glædens
Flod", og ser man godt efter, kan man tydeligt se flodstrømmen i tæppets motiv.
Prædikestolen ser ud, som om den er fra funktionalistisk tid, og den er da heller ikke
middelalderlig, men på den anden side heller ikke så moderne, som den kan se ud til - uden at
nogen dog kan sige noget sikkert om, hvornår den er blevet til, men den har sikkert sine første
2 - 300 år bag sig. Tidligere i dette århundrede var den forsynet med lydhimmel, som
forsvandt, vistnok omkring 1930.
Når man efter at have kigget på døbefont, alter og prædikestol vender sig mod syd, kan man
næppe undgå at få øje på døren til våbenhuset, der måske endda står åben. Den er speciel, især
på den side, der vender ud mod våbenhuset.
Detalje fra døren mellem våbenhuset og skib.
Døren er vel skåret omkring 1550, og de farver, vi ser nu, er originale, som ikke engang er
blevet malet op, da de blev fundet frem igen bag den brune farve i 1970'erne.
Det må kaldes kvalitet. - Måske er døren endnu ældre, eftersom folk med forstand på de dele
har fundet spor af vind og vejr, og det har givet anledning til formodning om, at døren har
siddet, hvor den sidder nu, men som yderdør, altså før våbenhusets tid.
Når man inde i skibet ser mod vest og øst, overraskes man nemt af forskellen mellem de to
buer til henholdsvis tårnrum og kor. Det er virkelig et skoleeksempel på romansk og gotisk
bue. Triumfbuen mod koret i øst er lavet samtidig med, at kirken blev bygget, mens den mod
vest er bygget, da man opførte tårnet i forlængelse af skibet, så der er altså et spand af år
mellem dem. Og i det tidsrum havde arkitekturen både udvidet sin tekniske formåen og
ændret sin stil.
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
6

I tårnrummet befinder i dag orglet sig. Det et fra slutningen af 1800-tallet, købt brugt i midten
af dette århundrede. Det har fire stemmer på eet manual og er i øvrigt uden interesse. Til
gengæld befinder der sig på sydsiden inde i buen til tårnrummet kirkens eneste, synlige kalkmaleri,
og man kan forestille sig, at det er en nøgle. Der er andre malerier bag den hvide kalk,
men de påkalder sig ikke nogens interesse, bl.a. fordi de er ret sene. Men dette lille, rødlige
maleri er morsomt og spændende, og farverne lader ifølge fagfolk formode, at det er fra
samme tid, som muren blev brudt igennem.
Hvis vores tolkning holder stik, og det vitterlig er en nøgle, kan man fabulere videre ud fra
det. Mange kirker var i middelalderen indviet til en bestemt helgen, men der findes ingen
oplysning om, hvem Høm Kirke skulle have været viet til. Hvis det er en nøgle, vi har foran
os, er det nærliggende at fremsætte den teori, at kirken har været viet til den helgen, der altid
blev og bliver symboliseret ved en nøgle, nemlig ingen ringere end selveste Sct. Peter. I så
fald er dette ganske vist stadig ikke Peters-kirken i Rom, men Peterskirken i Høm - og det er
vel heller ikke så ringe!
Altersølvet er fra 1584, altså kun ti år efter at kirkens forhold efter Reformationen blev
reguleret, så der kom fælles præst med Vetterslev. Der er ikke i nogen af de kendte kilder
oplyst noget som helst om giver eller på anden måde noget, der kan identificere nogen person
i denne sammenhæng. Vi har kun bogstaverne "P" og "M", og de siger os intet. Men i mere
end 400 år har kalken og disken været brugt til altergang ved skiftende præster og skiftende
menigheder, så i denne forbindelse kan man tydeligt fornemme indholdet af det bibelske citat
"Herrens ord forbliver evindeligt", selv om både præst og menighed skifter.
Alterkalken.
Og de skiftende menigheder er blevet kaldt sammen til sorg eller glæde og til skiftende
forkyndelse af de to klokker, der i dag er at finde i kirkens tårn, og i hvert fald ikke er de
første, der har ladet stemmerne lyde ud over sognet, eftersom vi har utvetydig efterretning
om, at kirken måtte aflevere een klokke i 1528 - med jernfanget dertil, og ingen ved i dag,
hvor lang tid, der hengik fra afleveringen til kanonkuglemateriale, til kirken igen fik råd til at
købe en klokke.
Til alt held er de nuværende klokker daterede, og måske har man måttet henleve livet
klokkeløst frem til den ældstes årstal, nemlig 1618, og inskriptionen lyder "Lover Herren med
basuner, harper og trommer, ja, lover den Herre alt, som har ånd". Desuden fortæller klokken,
at den er blevet støbt i Helsingør, og den er for en ordens skyld forsynet med et englehovede.
Den anden klokke er fra 1650, lidt større, men med en mindre indskrift, der foruden årstallet
og støbers navn giver ortodoxiens klassiske opfordring "Soli Deo Gloria" - Gud alene æren.
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
7

Præster i Vetterslev-Høm efter reformationen:
“Thor Stub med egen hånd”
Fra hyldningen af Kong Christian IV i 1584.
1. Thord Stub (nævnt 1584) (1574) - ?
2. Jens Rasmussen Warde ? - ?
3. Søren Olufsen ? - 1629
4. Søren Sørensen Quist 1629 - 1637
5. Lauritz Pedersen 1637 – 1666
6. Dines Lauritzen 1667 – 1674
7. Jakob Adsersen Arp (Jacob Ahasverus Arpinus) 1674 - 1702
8. Claus Johannes Plum 1702 – 1739
9. Hans Christian Nielsen Schiern 1739 – 1743
10. Johan Jensen With 1743 - 1746
11. Rudolph Bølch Nicolaisen Løwenschild 1747 - 1765
12. Gregers Christoffersen Zimmer 1765 - 1773
13. Oluf Hansen Guldberg 1773 - 1781
14. Edvard Tilemann Schmidt 1781 - 1788
15. Peter Friis 1788 - 1816
16. Jacob Jacobsen 1817 - 1822
17. Georg Holger Waage 1822 - 1824
18. Wilhelm Theodor Lindegaard 1824 - 1832
19. Wilhelm August Hornum 1832 - 1841
20. Peter Martin Malling Storm 1841 - 1843
21. Hans Buhl Steenberg 1843 - 1853
22. Victor Salomon 1854 - 1862
23. Peter Alberg Holm 1862 - 1869
24. Hans Valgaard Steingrim Finsen 1869 - 1889
25. Georg Christian Willum Krause Nielsen 1890 - 1909
26. Lars Peter Groothe 1909 - 1919
27. Jens Julius Hjørlund 1919 - 1926
28. Aage Axel Helt 1927 - 1938
29. Asger Fredsted 1938 - 1943
30. Jens Harry Edvard Nielsen 1943 - 1967
31. Frode Langballe Sørensen 1968 - 1969
32. Jørn Jørgensen 1970 - 1996
33. Nina Raunkjær 1997 - 2007
34. Ulla Toft 2008 - ?
Lokalhistorie
Vetterslev – Høm
Høm Kirkes historie af Jørn Jørgensen
8