Brint - Elektrolyse i Danmark - Energinet.dk

Elektrolyse til transportbrændstoffer
Hvis brint eller andre elektrolysebaserede brændsler bliver indført
generelt i transportsektoren, vil der alene i Danmark være et
teoretisk markedspotentiale på ca. 4000 MW installeret effekt5) .
Med en forudsætning om at brændselscelle-batteri hybrider
dækker 33 % af transportarbejdet, hvoraf 30 % er brændselscellebaseret,
vil omtrent 10 % af dette potentiale kunne udmøntes.
Dette svarer til 400 MW installeret effekt i Danmark svarende til
yderligere ca. 2 mia. DKK.
Elektrolyse til kraftvarme brændstof
Hvis brint eller syntetisk naturgas (SNG) skal benyttes til kraftvarme,
vil det også forudsætte en øget anvendelse af elektrolyse.
Tages der udgangspunkt i, at 25 % lokal kraftvarme erstattes med
brint- eller SNG baseret mCHP, svarer dette til 600 MW installeret
effekt eller et markedspotentiale på godt 3 mia. DKK6) .
Forudsættes indfasning af teknologien over 5-10 år samt et europæisk
marked, der er 30 gange større end det danske, vil alene
ét af de 3 ovennævnte anvendelsesområder skabe et europæisk
marked for elektrolyse på 10 – 20 mia. DKK/år.
Elektrolyse til syntetiske
brændstoffer med høj energitæthed
Fremstilling af metanol og andre flydende brændsler er en
yderligere mulighed med elektrolyse (Figur 3.4 side 10). Den
nuværende markedsværdi af verdens metanolproduktion er
ca. 75 mia. DKK/år7) Værdien af verdens ethanolproduktion er
i størrelsesordenen 150 mia. DKK/år8) , mens værdien af andre
flydende brændstoffer overstiger 7.500 mia. DKK/år. Med den
5) Teknologisk Instituts rapport ”Lagring af brint i højtryksbeholdere” (ForskEL-projekt 5776)
6) EFP-projekt CanDan UPS og NT brændselscelle systemudvikling and pilot test (ENS
33032-0208)
7) Ifølge www.methanex.com
merværdi, som elektrolyse kan skabe i forbindelse med forgasning
af biomasse, virker et langsigtet verdensmarked for denne
type elektrolyseprodukter på over 375 mia. DKK/år ikke urimeligt
optimistisk.
Infrastruktur
Typisk regnes levetiden af infrastruktur i vores energiforsyningssystem
for at være mindst 30 år, og den eksisterende infrastruktur
er derfor en faktor, der har indflydelse på de samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger for nye energiteknologier som
elektrolyse over en tidshorisont, der ligger væsentlig ud over
2025. Derfor indgår den infrastruktur, der allerede er etableret i
Danmark, som en væsentlig del af de forudsætninger, der ligger
til grund for de ovennævnte scenarier.
3.2. Elektrolysemarkedet
på kortere sigt
Fokus på vedvarende energi og langsigtede forsyningsmæssige
hensyn skaber i dag en stærkt voksende interesse i en lang række
lande for for at kunne lagre elektricitet, og denne interesse baner
vej for demonstrationsprojekter inden for de relevante teknologier.
I Danmark er der to elektrolyse anlæg i drift 9) i forbindelse med
brint til transport. Tre andre projekter er installeret/under installation
i forbindelse med Samsø Energiakademi, H2College i
Herning og Brintbyen i Vestenskov på Lolland10) . Et nyt elektrolyseanlæg
er netop besluttet opført og sat i drift på Grønland. Udfordringen
for disse projekter er, at elektrolyse og lagringsdelen
Figur 3.3 Vækst i VE’s bidrag, herunder ikke regulerbar VE, hvor ikke regulerbar VE vokser til over 50% af total VE
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
Produktion af vedvarende energi (TWh/år)
0
1990 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050
8) Ifølge www.marketresearchanalyst.com/2008/01/26/world-ethanol-production-
forecast-2008-2012/
9) www.hydrogenlink.net/vestjylland samt rapport fra Elforsk-projekt 335-001, der kan
downloades fra www.elforsk.dk/projektinfo.asp?projektID=10
10) www.energiakademiet.dk, www.h2college.dk og www.h2-lolland.dk
■ Andre
■ Bølgekraft/tidevand
■ Geotermi
■ Biomasse/affald
■ Sol: Koncentreret solenergi (CSP)
■ Sol: Solceller (PV)
■ Vindkraft
■ Vandkraft
Kilde: IEA’s Energy Technology Perspectives 2008,
Blue Scenario, OECD/IEA, Paris, 2008
Elektrolysestrategi
9