Danske Fjerkræracer - NordGen
Danske Fjerkræracer - NordGen
Danske Fjerkræracer - NordGen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FOTO: JÓHANNA HARÜARDÓTTIR<br />
Den gamle race er blevet meget<br />
populær i Island de sidste år.<br />
NORDISK GENBANK HUSDYR • NR. 1 • FEBRUAR • 2005<br />
FOTO: VERA GJERSØE<br />
Nordiska fjäderfäraser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />
<strong>Danske</strong> <strong>Fjerkræracer</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Fjäderfän i Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
Effektivare skydd av den finska lantrashönan . . . . . . 7<br />
Farverig og elsket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />
Føroyska dunnan (Den færøske and). . . . . . . . . . . . . 9<br />
Føroyska gásin (Den færøske gås). . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />
Projekt 1994-2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10<br />
Norden i en ny tid<br />
- Viden, dynamikk og samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />
Norden rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
2<br />
En tankevekker for oss alle må være at det i dag ikke<br />
finnes nasjonale avlsprogrammer for fjørfe i Norden.<br />
Internasjonalt er fjørfeavlen konsentrert til noen bitte<br />
få kommersielle selskaper lokalisert utenfor Norden og<br />
dette i seg selv er en risiko for matvaresikkerheten. Det<br />
kan helt klart slåes fast at dagens "avl i Norden" ikke er<br />
bærekraftig og fremtidsrettet. Vi har bevaringsverdige<br />
raser i Norden, men interessen for dette arbeidet er<br />
ikke akkurat stigende selv om vi har gledelige nyheter<br />
fra både Island og Finland, der interessen for den<br />
lokale høna er økende. I Norge har man en egen<br />
genbank for fjørfe, som er den eneste av sitt slag i<br />
Vest-Europa. Den inneholder i dag 15 forskjellige<br />
linjer/raser, som alle har både genetisk og kulturell<br />
betydning. Interessen for denne banken er dalende, da<br />
det er ingen som etterspør bortsett fra noe salg av de<br />
"historiske rasene" til hobbybrukere, og kostnadene<br />
ved å opprettholde aktiviteten er høye, men vi snakker<br />
her om Norges genarv. Den nordiske fjørfeavlen kan<br />
for eksempel gjenoppstå gjennom et nordisk<br />
samarbeid mellom organisasjonene og<br />
forskningsinstituttene. De kan gå sammen om å lage<br />
den kombinasjonen (Den svenska hönan, den danske<br />
Hellevadskorsningen og den norske Norbrid) som blir<br />
foreslått i rapporten "Nordiske fjørferaser", og som vil<br />
egne seg i frittgående systemer. Men når vil de<br />
nordiske lands produsenter lage "Nordhøna"?<br />
Lederen<br />
Året 2004…<br />
Nordisk Genbank Husdyr startet sine nye<br />
programperiode i 2004 og har igjen opplevd økt<br />
aktivitet. Vi har utarbeidet 5 prosjektrapporter pluss et<br />
eget avlsplanleggingsprogram, samt en rapport om<br />
alle Nordisk Genbank Husdyr sine prosjekter og<br />
stipendier. Nordisk Genbank Husdyr har også laget en<br />
regionalrapport om situasjonen for nordiske<br />
husdyrraser. Denne ble utarbeidet etter et tett<br />
samarbeid med det enkelte land. Videre har man hatt<br />
over 73 000 besøkende på hjemmesiden og laget en ny<br />
brosjyre om bærekraftig avlsarbeid. Dyrartsgruppene<br />
begynner å finne sin plass. Det ble i 2004 laget egne<br />
informasjonsark for de fem dyreartsgruppene. I tillegg<br />
har man bidratt med personelle ressurser til felles<br />
informasjonssatsning i regi av NMR. Det har også vært<br />
et aktivt år med mange interessante henvendelser fra<br />
avlsorganisasjoner og andre aktuelle aktører.<br />
Nordisk Genbank Husdyr har blitt en viktig brikke i det<br />
nordiske forvaltningsarbeidet og gjennom Internett,<br />
publikasjoner og utrednings- og forskningsrapporter<br />
vil man i tiden framover være med å bringe nordisk<br />
forvaltningsarbeid fremover og dermed sikre ressurser<br />
for framtida. Nordisk Genbank Husdyr har konkretisert<br />
sitt samarbeid med de andre sektorene og ser nytten<br />
av et nærmere samarbeid. I løpet av dette året har<br />
man også fått et<br />
tettere samarbeid<br />
med flere<br />
internasjonale<br />
aktører.<br />
FOTO: LIV LØNNE DILLE<br />
Liv Lønne Dille<br />
Redaktør
Hans Ekström/Poul Sørensen<br />
Nordisk Genbank Husdyr har tagit initiativ till projektet,<br />
som har pågått sedan 2002. Projektets syfte har varit att<br />
dokumentera status för raser och linjer som kan<br />
användas i produktion på golv i Norden samt prioritera<br />
forsknings- och utvecklingsprojekt. Projektet bedömer<br />
att några nordiska linjer kan vara intressanta för<br />
användning i frigående system och har använts till detta:<br />
Den svenska hönan, den danska Hellevadskorsningen<br />
och den norska Norbrid. Det kan finnas genetiskt<br />
material i de angivna linjerna som är väl anpassade till<br />
produktion i frigående system på proteinsvagare<br />
utfodring och med bra beteende och produktivitet. Ett<br />
försök under realistiska produktionsförhållanden för att<br />
få mera kunskap om detta föreslås från projektet.<br />
Nationella program för avel har alla hamnat under stark<br />
konkurrens som följd bl.a. av en öppnad internationell<br />
marknad som också innefattar genetiskt material. I stort<br />
har fjäderfäproduktionen i Norden förändrats under de<br />
senaste 30-40 åren från många små besättningar på<br />
gårdar med även annan produktion till stora enheter<br />
med i snitt omkring 15 000 äggproducerande höns, en<br />
koncentration som ställer mycket högre hygieniska krav.<br />
Burhållningen har också bidragit till denna utveckling<br />
som skett i de flesta länder. Den har också påverkat<br />
avelsprogrammen. Det är nu 3-5 världsomspännande<br />
företag som förser alla med kycklingar för den<br />
storskaliga burhönsproduktionen. Följden är att de<br />
nordiska länderna från 1970-talet och framåt avvecklat<br />
sina egna avelsprogram. Länderna har därigenom<br />
förlorat kontrollen över den långsiktiga utvecklingen av<br />
genetiskt material för fjäderfäproduktion. Om<br />
driftsinriktningen för produktionen ändras (som t.ex.<br />
stopp för användning av traditionella burar) finns risk för<br />
att man kan förlora i effektivitet genom att den ändras<br />
utan att man tar hänsyn till djurmaterialet och krav på<br />
Nordiska fjäderfäraser<br />
FOTO: LIV LØNNE DILLE<br />
ett förändrat avelsmål. Den traditionella<br />
burhönshållningen har medfört starkt urval främst för<br />
äggproduktionsförmåga som ökat ytterst snabbt. 2001<br />
skedde helt övervägande del av äggproduktionen i<br />
traditionella bursystem. Sverige har infört förbud mot<br />
detta driftssystem från 2004 och övergång sker till<br />
inredda, större burar samt golvproduktion. Generellt för<br />
Norden har dock en ökning av produktion i ickebursystem<br />
skett till över 20%. Det finns både nationella<br />
regler och regler från EU, som begränsar produktionen<br />
med höns. Ekologisk äggproduktion har ytterligare krav<br />
med huvudkraven frigående höns och viss maximistorlek<br />
för besättning.<br />
Äggproduktionen befinner sig i ett avgörande läge där<br />
huvudfrågan är om äggproducenterna och<br />
konsumenterna accepterar de alternativa nya<br />
driftssystemen.<br />
Äggproduktion från höns i "hushållsbesättningar" utgör<br />
en inte helt obetydlig del av produktionen. Säkra siffror<br />
saknas, men andelen uppges till mer än 20% i Danmark.<br />
EU-regler<br />
EU-reglerna ger minimikrav för äggproduktionen<br />
baserade på den europeiska konventionen för djurskydd<br />
för lantbrukets husdjur. Reglerna är indelade efter de tre<br />
driftssystemen traditionella burar, utvecklade burar och<br />
frigående höns. Reglerna avser minimiyta, foder- och<br />
vattentillförsel m.m.<br />
Ägg- och broilerproduktion<br />
När man införde avelsprogram för värphöns förstod man<br />
snart att äggläggningsförmågan stod i motsättning till<br />
köttproduktionen. Införandet av de tyngre,<br />
brunäggsvärpande, raserna förbättrade läget något.<br />
Specialiserade köttproducerande raser utvecklades i USA<br />
och de tog över helt från ca 1960, då man också börjat<br />
könsbestämma "äggraserna" och endast använda<br />
honkycklingar i vidare uppfödning.<br />
Nationella program<br />
Projektrapporten innehåller beskrivningar av status<br />
beträffande nationella program med tabellmaterial och<br />
översikt över raser och linjer i Norden. Man kan bl.a.<br />
utläsa att tidpunkten då nationella avelsprogram<br />
försvann är olika mellan länderna samt att de flesta har<br />
någon form av genbanksprogram.<br />
Rapporten kan fåes ved henvendelse til Nordisk Genbank<br />
Husdyr eller den kan leses på vår webside (svensk og<br />
engelsk).<br />
3
4<br />
Leo Kortegaard/Hans Ranvig<br />
De nationale fjerkræracer, Brun Landhøne i stor og<br />
dværg, Dansk Gås og Sort-hvidbrystet And indgår i det<br />
danske bevaringsarbejde. Desuden avles og udstilles<br />
cirka 7 farve- og tegningsvarieteter af landhøns og 2<br />
farve- og tegningsvarieteter af danske ænder. Alle er<br />
rekonstruktioner. Hvid Italienerhøne og Italiensk Gås af<br />
linier avlet i Danmark i 70-100 år er begge medtaget som<br />
lokalt tilpassede racer i "Landerapporten" til FAO, da de<br />
kan have interesse i genbevaring og eventuel udvikling<br />
af produktion under særlige forhold (nicheproduktion).<br />
Danmark organiserede meget tidligt sin fjerkræavl og<br />
– produktion omkring foreninger og <strong>Danske</strong><br />
Standardbeskrivelser fra 1908, senere Skandinavisk<br />
Fjerkræstandard. Standarden har været vejledende for<br />
bedømmelse af eksteriør og nytteegenskaber for avlere<br />
under afholdelse af skuer og udstillinger, som<br />
traditionelt har været væsentlige for arbejdet med<br />
racerne i Danmark.<br />
De seneste ca. 50 år er bevarelsen af de mest oprindelige<br />
bestande af især gæs og til dels ænder i høj grad<br />
foregået hos avlere, der ikke har udstillet, men som af<br />
nostalgiske grunde har holdt fast ved de gamle racer.<br />
Dansk Landhøne<br />
Den oprindelige danske landhøne er i dag repræsenteret<br />
af den brune (vildtfarvede) varietet. Der findes også en<br />
kortbenet varietet kaldet lutte, samt en dværgform af<br />
begge. Specialklubben<br />
for <strong>Danske</strong> Landhøns<br />
vurderer at der blandt<br />
registrerede avlere<br />
findes ca. 500 avlsdyr<br />
og at der medregnet<br />
avlsdyr uden for<br />
foreningen findes i alt<br />
1000-1200 avlsdyr.<br />
Heriblandt findes<br />
besætninger der<br />
formodentlig aldrig er<br />
blevet indkrydset med<br />
andre racer.<br />
FOTO: HANS RANVIG<br />
<strong>Danske</strong> <strong>Fjerkræracer</strong><br />
Den brune landhønes<br />
farve og tegning er<br />
meget lig Bankivahønens.<br />
Landhønsenes<br />
evne til at søge føde,<br />
sørge for udrugning og<br />
opfostring af afkom, herunder forsvar mod – og evne til<br />
at modstå fjender, er meget udpræget. De er således<br />
meget velegnede til at leve under frie forhold, gerne i<br />
naturlige omgivelser, hvor deres medfødte adfærd<br />
(instinkter) kommer til deres ret.<br />
Ægydelsen var i 1888 gennemsnitlig 90 æg/høne/år, i<br />
1923 121 æg/høne/år, i 1974 151 æg/høne/år og i 1998 180<br />
æg/høne/år. Nyere undersøgelser har vist, at kyllinger af<br />
den Brune Landhøne erhverver immunitet overfor<br />
spolorm under opvæksten og de er i det hele taget<br />
meget modstandsdygtige overfor almindelige<br />
fjerkræsygdomme. Det er således en race der har bevaret<br />
landracehønsenes egenskaber og som egner sig til<br />
hobbyavlere og selvforsynere med små besætninger, der<br />
kan drage nytte af deres egenskaber. De giver hvide æg<br />
(dværghønsenes æg er ofte lidt brunlige) med<br />
forholdsvis stor blomme og slagtekroppen er kødfuld og<br />
velsmagende.<br />
Den Brune Landhøne bør holdes under driftsforhold, hvor<br />
de omtalte værdifulde landrace-egenskaber bevares.<br />
Racen bør givetvis opfattes som en oprindelig hønserace<br />
i Danmark.<br />
FOTO: HANS RANVIG<br />
Dansk Gås<br />
Den <strong>Danske</strong> Gås findes i 2 tegningsvarieteter, en grå og<br />
en gråbroget, som er beskrevet i Dansk Fjerkræstandard,<br />
1908. Bestanden af grå- og gråbrogede avlsgæs vurderes<br />
af "Dansk Gåse- Ande- og Kalkunavler-forening" (DGAK)<br />
at være ca. 400 stk. grå og ca. 700 stk. gråbrogede i 2004.<br />
Heraf skønnes 150-200 stk.grå og 250-300 stk.<br />
gråbrogede at have en afstamning der altovervejende<br />
kan relateres tilbage til 1930-40’erne og dermed til<br />
oprindelige landgæs i Danmark. Bestandene har været<br />
stigende de allerseneste år.
Ifølge kilder i den oldnordiske digtning har der været<br />
holdt gæs i Danmark i ca. 1000 år, men Grågåsen er<br />
sandsynligvis tæmmet allerede efter skovens rydning og<br />
agerbrugets udvikling i broncealder og jernalder. Op<br />
gennem middelalderen har gåseavl spillet en meget stor<br />
rolle i alle samfundslag fra kongehus til<br />
landarbejderhjem. Det berettes, at der ved landsbyerne<br />
kunne ses flokke på flere tusinde gæs på stubmarkerne<br />
efter høst.<br />
Af specielle kendetegn hos nulevende gæs af<br />
landracetype kan nævnes en enkelt bugpose og gråblå<br />
øjne , der hos den grå varietet er unikt blandt<br />
gåseracerne (den vilde Grågås har mørke brune øjne).<br />
Tegningen og farven hos den gråbrogede varietet<br />
beskrives i standarder fra 1908, 1929 og 1952 således:<br />
"kan være grå- og hvidbroget uden nogen bestemt<br />
begrænsning af farvepartierne". Siden 1968 er dette<br />
ændret så den farvede tegning skal dække bestemte<br />
partier symmetrisk, som hos andre gråbrogede racer<br />
rundt om Østersøen. I stammer af mest oprindelig<br />
landracetype får langt den overvejende del af afkommet<br />
uregelmæssig tegning generation efter generation,<br />
uanset selektion efter den ønskede symmetriske<br />
farvetegning.<br />
De <strong>Danske</strong> Gæs er hårdføre og nøjsomme og kan klare<br />
sig med meget lidt tilskudsfoder, hvis de har fri adgang<br />
til kort fint græs. De ruger selv og fører gæslinger, som de<br />
med stor ihærdighed forsvarer mod fjender. De kan i<br />
pressede situationer flyve længere strækninger. Gåsens<br />
historie i Danmark er lang og kontinuerlig. Det skyldes<br />
ikke mindst, at dens evne til at leve af plantemateriale<br />
året rundt og til fedtansætning før slagtning og for<br />
overlevelse af vinteren, sammen med dens medfødte<br />
instinkter for prægning og tilvænning til omgivelserne,<br />
inklusiv mennesket, har gjort den til et nemt og billigt<br />
husdyr at holde for alle samfundslag. Dun og småfjer<br />
blev brugt i dyner og svingfjerene havde meget stor<br />
betydning som pennefjer.<br />
Sort-hvidbrystet And<br />
Denne race er i Dansk Fjerkræstandard 1908 og de<br />
følgende standarder beskrevet i illustrationer med noget<br />
skiftende avlsmål. Dens tegning og type ligger nær Blå<br />
Svensk And og Pommersk And. Den nævnes først i<br />
litteraturen efter ca. år 1900. Dansk Gåse- Ande- og<br />
Kalkunavlerforening (DGAK) skønner, at der er 80-120 stk.<br />
sort-hvidbrystede avlsænder, som formentlig kan indgå i<br />
bevaringsarbejdet, medens et større antal bør holdes<br />
udenfor avl.<br />
FOTO: HANS RANVIG<br />
Tamanden nævnes sporadisk i litteraturen fra 1600tallet,<br />
hvor nogle herregårde og præstegårde havde et<br />
vist andehold, men først i det 19. århundrede blev<br />
andehold almindeligt på flere egnes bøndergårde. Der<br />
var tale om små landænder, som var grå (vildandfarvet),<br />
blå og sorte, nogle med hvidt bryst og ofte sorte fødder.<br />
Disse blandingsænder er til stadighed blevet krydset<br />
med vilde gråænder, som det også sker i dag. Hvor vidt<br />
de sort-hvidbrystede ænder, vi har i dag, har aner tilbage<br />
til begyndelsen af det 20. århundrede er vist meget<br />
usikkert. Det skal bemærkes, at sort-hvidbrystet<br />
farvetegning meget let rekonstrueres ved at krydse en<br />
hvid og en vildtfarvet and, hvilket ud over de nævnte<br />
forsøg på "forbedringer" har forplumret<br />
bevaringsarbejdet, der i praksis ikke har været baseret på<br />
de kendetegn, som oprindelige sort-hvidbrystede ænder<br />
besidder.<br />
Fra midt i 1970’erne begyndte bevaringstanken at vinde<br />
frem. Der fandtes på dette tidspunkt kun 2 små,<br />
ubeslægtede bestande af sort-hvidbrystede ænder af<br />
formodet ældre oprindelse. Desværre blev den ene<br />
besætning indkrydset med flere racer, for at forbedre<br />
nytteegenskaber og leve op til skiftende krav på<br />
udstillinger, med et til slut meget uheldigt resultat. Den<br />
anden bestand er bevaret og opformeret mere rent og<br />
lever i dag op til standarden fra 1908. Den har bevaret<br />
landraceegenskaber som rugelyst, ællingeføring og<br />
udpræget evne til fødesøgning under frie forhold.<br />
Mer detaljer finnes på www.nordgen.org (på dansk)<br />
5
6<br />
Jackis Bengtson<br />
De vanligaste fjäderfäna i Sverige består av kommersiella<br />
värphöns- och slaktkycklinghybrider, men intresset att<br />
hålla rasfjäderfän är stabilt. Bevarandearbetet för de<br />
nationella fjäderfäraserna sker i genbanker. Av Sveriges<br />
16 nationella fjäderfäraser är två akut utrotningshotade<br />
och tolv utrotningshotade.<br />
Kommersiella fjäderfän<br />
De kommersiella värphönsen utgörs av internationella<br />
hybrider och ingen avel sker i Sverige. Fyra märken,<br />
Lohman, Hy-line, Bovans och Derco, är representerade,<br />
varav de två förstnämnda dominerar marknaden.<br />
Merparten de svenska värphönsen är vita höns som<br />
värper vita ägg. I Sverige är det förbjudet att hålla<br />
värphöns i burar utan rede, sittpinne och rede och de<br />
flesta värphönsen är frigående inomhus.<br />
Även bland slaktfåglarna dominerar internationella<br />
hybrider. Bland slaktkycklingarna finns märkena Cobb<br />
och Ross representerade. Det kalkonmärke som<br />
förekommer är BUT, British United Turkey. De vanligaste<br />
gåsraserna inom kommersiell gåsproduktion är<br />
skånegås, emdengås, italiensk gås och toulousegås.<br />
Rasfjäderfän<br />
I Sverige sker avel inom flera fjäderfäraser, både<br />
nationella och raser från andra länder. För de flesta<br />
raserna finns standarder framtagna och djuren jämförs<br />
med standarderna på exteriörutställningar i Svenska<br />
Rasfjäderfäförbundets regi.<br />
När det gäller avels- och<br />
bevarandearbetet för de 16<br />
nationella fjäderfäraserna, sker inte<br />
avelsvärdering via utställningar. De<br />
nationella raserna har aldrig varit<br />
exteriört enhetliga och aveln syftar<br />
främst till att bredda avelsbasen så<br />
mycket som möjligt. Föreningen<br />
Svenska Lanthönsklubben för<br />
register över de nationella raserna<br />
och ansvarar också för den avelsplan<br />
som finns. Av avelsplanen framgår<br />
att verksamheten syftar till att<br />
bevara de nationella rasernas<br />
egenskaper och då särskilt klimatisk<br />
härdighet, motståndskraft mot<br />
sjukdomar, goda<br />
föräldraregenskaper, ett gott lynne<br />
och en rimligt hög produktion. I<br />
stället för rasstandarder finns det<br />
Fjäderfän i Sverige<br />
rasramar, som beskriver såväl exteriör som kända<br />
produktionsegenskaper som är dokumenterade för<br />
rasen.<br />
Genbanker<br />
Bevarandearbetet för de nationella raserna sker med<br />
levande djur. Aveln inom respektive ras sker i så kallade<br />
genbanker. Tillförsel av djur till en genbanksbesättning<br />
kan endast ske från en annan genbanksbesättning. Varje<br />
genbanksbesättning finns registrerad i en stambok. Den<br />
som ansluter sig till genbanken ska årligen rapportera in<br />
en del uppgifter till föreningen. Uppgifterna kan gälla<br />
hur många hönor eller honor som ruvat, vikten på<br />
avelsdjuren och eventuella sjukdomsfall. Innehavaren av<br />
en genbank får ingen ekonomisk ersättning av staten,<br />
utan arbetet sker på ideell basis.<br />
Tio av de svenska fjäderfäraserna är höns, fyra är<br />
ankraser och två är gåsraser. Föreningen Svenska<br />
Lanthönsklubben betraktar raser med färre än 100<br />
individer i genbank som akut utrotningshotade och färre<br />
än 1000 individer som utrotningshotade. Alla hönsraser<br />
förutom åsbohöns och hedemorahöns är<br />
utrotningshotade. Bland ankorna är blekingeankor och<br />
blå anka akut utrotningshotade, medan gul anka och<br />
svensk myskanka är utrotningshotade. Båda gåsraserna<br />
är utrotningshotade. Utöver de ideella insatserna som<br />
sker kompletteras för simfåglarna genom ett WWF<br />
finansierat projekt som löper under fem år. Det finns<br />
säkert anledning att återkomma med information om<br />
detta projekt i senare nummer av ngh-nytt.<br />
FOTO: JACKIS BENGTSON
Effektivare skydd av den finska lantrashönan<br />
Juha Kantanen<br />
FOTO: MTT ARKIV/TAPIO TUOMELA<br />
Med de åtgärder och rekommendationer som finns i<br />
Finlands nya nationella genresursprogram för djur hålls de<br />
gamla finska lantdjursraserna livskraftiga. I programmet<br />
föreslås bland annat DNA-undersökningar av den finska<br />
lantrashönan. Genom tillämpning av forskningsresultatet<br />
kan skyddsprogrammet för rasen effektiveras.<br />
Igångsättning av genresursprogrammet<br />
De åtgärder som föreslås i Finlands jord- och<br />
skogsbruksministeriums nationella genresursprogram rör i<br />
huvudsak djurarter och -raser som utnyttjas i<br />
näringsverksamhet. Programmet startades 2004, och det<br />
strävar efter att upprätthålla arternas och rasernas<br />
genetiska variation och att främja en hållbar användning av<br />
djurgenresurserna. Arbetet med att bevara djurgenresurser<br />
koordineras av MTT, Forskningscentralen för jordbruk och<br />
livsmedelsekonomi i Jokioinen.<br />
En speciellt viktig målsättning är att utrotningshotade<br />
ursprungsraser i Finland inte dör ut, och att ursprungsraser<br />
upprätthålls på ett hållbart sätt. En av de raser som skyddas<br />
är den finska lantrashönan.<br />
MTT påbörjade skyddsprogrammet för lantrashönan 1998. I<br />
programmet deltar nu över 160 bevarare från olika delar av<br />
Finland och de har över 3000 hönor av lantras. Medan<br />
skyddsprogrammet har pågått har antalet djur fördubblats.<br />
Lantrashönan har likaså blivit godkänd till den grupp av<br />
djurraser som får uppfödningsstödet för ursprungsraser.<br />
Inom ramen för programmet upprätthålls en databas för<br />
lantrashönan, förses uppfödarna med information och<br />
anordnas seminarier. Men skyddsprogrammet kan göras<br />
effektivare.<br />
Nya inslag i bevarandeprogrammet<br />
Den finska lantrashönan består av över tio stammar eller<br />
släktlinjer som har eller förmodas ha ett från varandra<br />
avvikande geografiskt ursprung. Man har velat föda upp<br />
olika stammar i egna grupper. Om det inte finns skriftligt<br />
material har de muntliga uppgifterna om de olika<br />
stammarnas ursprung kunnat förändras under årens lopp.<br />
Så hönsstammar som har ansetts komma från olika linjer<br />
kan härstamma från samma hönspopulation. Med den<br />
planerade typbestämningen av DNA-markörer kan<br />
skillnaderna och likheterna mellan stammarna upptäckas,<br />
och de stammar som visar sig härstamma från samma<br />
population kan förenas.<br />
Djuren hos bevarare av lantrashönan kan vara närsläktade.<br />
Föräldrapopulationen till en ny generation som föds i<br />
hönsgården kan ha bestått av halv- eller helsyskon. Det har<br />
dock inte kommit några rapporter om att inaveln skulle ha<br />
förorsakat en tydlig nedgång av stammen, till exempel vid<br />
äggproduktionen. Eftersom de besläktade djuren har<br />
gemensamma förfäder har de också samma genformer i sin<br />
arvsmassa. Målet med bevarandet av genresurser för djur är<br />
att upprätthålla en så stor mångfald av gener som möjligt<br />
och djurens livskraft. Att djuren blir släkt med varandra<br />
stöder inte dessa målsättningar. Det vore sålunda<br />
nödvändigt att få nytt djurmaterial till lantrashönornas<br />
hönsgård allt emellanåt.<br />
Bevarandet av lantrashönan utförs i fortsättningen också<br />
genom att genetiskt olika stammar upprätthålls, men nu<br />
görs bytet av genmaterial effektivare. Föreningen av<br />
stammar som görs med resultaten av DNA-testerna som<br />
grund erbjuder uppfödarna en möjlighet att få nytt<br />
djurmaterial till sin hönsstam. Å andra sidan är<br />
målsättningen att utveckla ett lämligt parningssystem med<br />
rotation, där de bevarare som har samma stam skulle byta<br />
djurmaterial med varandra. När det gäller höns kan det vara<br />
svårt att anpassa nya djur till flocken: hönsflockens<br />
beteendemönster måste beaktas. De torde vara lättare att<br />
få nya individer genom ruvande av avelsägg än genom att<br />
skaffa levande individer. Konstbefruktning av hönorna är<br />
också en möjlighet att få djurmaterial. Avsikten är också att<br />
samla könsceller från lantrastuppar för långtidsförvaring av<br />
genresurser i en täckande genbank, som också kan utnyttjas<br />
i det nuvarande in situ-skyddsprogrammet för levande djur.<br />
7
8<br />
Jóhanna HarÜardóttir<br />
Den Islandske høna "Landnamshøna" er sluppet for at<br />
blive blandet med de høneraser der siden 1940’erne er<br />
importeret til Island. Den gamle race er blevet meget<br />
populær i Island de sidste år og flere og flere holder<br />
landmanshøna for ægproduktionens skyld og til glæde<br />
for sig selv og andre. Interessen for at opretholde alle<br />
farver og egenskaber er stor, hvilket er vigtigt for racens<br />
overlevelse. Landnamshøna har som andre dyrearter i<br />
Island en stor bredde hvad angår farver, og man kan også<br />
se variationer i kamform, og nogle individer har fjer på<br />
fødderne.<br />
I klubben for ejere af landnamshaenan er der 218<br />
medlemmer og klubmedlemmerne har været meget<br />
aktive. For at få flere oplysninger om rasen udsendte<br />
klubben nogle spørgsmål til ejerene, og har fået svar,<br />
som giver en god oversigt om hønsene og deres<br />
udseende. Svarene viser, at den største del av hønsene<br />
har sort eller mørkebrun hovedfarve. Derudover har alle<br />
høns mindst en farve til, oftest oliegrøn, rød, gul eller<br />
hvid, som striber, draber eller flagrer. Næstflest har<br />
mellembrun eller gul hovedfarve og mindst en farve til.<br />
Derefter kommer en stærkere farve i mange nuancer.<br />
Hvid ses sjældent, men en lysegul og lysegrå hovedfarve<br />
breder sig i rasen. For at holde farveglæden i rasen har<br />
Farverig og elsket<br />
FOTO: JÓHANNA HARÜARDÓTTIR<br />
medlemme i klubben hjulpet hinanden bl.a. ved at bytte<br />
haner – nogle af dem regelmæssigt, for at få nyt blod og<br />
nye farver. Hønerne har mange forskellige kamtyper, de<br />
fleste dog enkeltkam, men rosekam eller blærekam ses<br />
også. Hønerne er dygtige til at finde fødeude i marken,<br />
og de ruger selv ud, hvis de får lov til det. De unge høns<br />
er gode æglæggere. Om sommeren lægger hver høne et<br />
æg om døgnet de første 2-3 leveår.<br />
De fleste Landnamshøns findes i sydlandet, men racen er<br />
i dag udbredt over hele landet. De fleste avlere har kun få<br />
høns (8-10 stk), men mange vil gerne have flere, hvis de<br />
fik bedre muligheder for afsætning af æggene, derfor<br />
diskuteres muligheden for at oprette "paraply" til<br />
afsætning af æg fra Landnamshøner som "æg fra frie<br />
landnamshøner".<br />
Et af spørgsmålene som sendtes ud til ejerene var:<br />
Hvorfor valgte du Landnamshaena? Næsten alle ejere<br />
svarede, at Landnamshøna er smuk og har en meget god<br />
karakter så det ser ud til, at folket har et følelsmæssig<br />
forhold til hønsene i landet. Mange svarede, at de har<br />
høns som kæledyr som i tillæg betaler fodring med æg.<br />
Det viser sig, at mange islændinge har en stærk lyst til at<br />
holde den gamle hønerace, og mange vil gerne have totre<br />
høner i haven bare for sjov. Vi er derfor optimistiske<br />
overfor vores høns.
Andrias Reinert<br />
Små bestande af den oprindelige færøske and findes i<br />
enkelte bygder. Mange af fuglene dog efterhånden i<br />
mere eller mindre opblandet form, efter indkrydsning af<br />
indførte anderacer. Det færøske ord "Dunna" er af keltisk<br />
oprindelse, men det er sparsomt med oplysninger om<br />
hvornår man er begynt at holde ænder på Færøerne. I<br />
begyndelsen av 1800 tallet holdes tamme ænder ifølge J.<br />
Landt: "kuns i Tórshavn, og på landet af præsterne og<br />
nogle få bønder". M.W. Lutzen mener derimod i 1924 at<br />
der holdes flere ænder end høns på Færøerne.<br />
Indtil midten af forrige århundrede gav disse små hønseog<br />
andehold sit gode bidrag til den daglige husholdning i<br />
særdeles mange husstande overalt på øerne. Den har<br />
overlevet i det fri på Færøerne i århundreder. Ænderne<br />
Andrias Reinert<br />
Føroyska dunnan (Den færøske and)<br />
FOTO: ANDRIAS REINERT<br />
går frit omkring, og er overladt til at finde en stor del af<br />
føden i marken, i elvene og/eller i strandkanten. Om<br />
aftenen kommer de dog "hjem" for at få lidt ekstra<br />
"aftensmad", og bliver til gengæld lukket inde i et lille<br />
hus, hvor de i sæsongen lægger sine æg, før de igen<br />
bliver lukket ud i det fri næste formiddag.<br />
Føroyska gásin (Den færøske gås)<br />
Den findes på alle de beboede øer på Færøerne, mange af<br />
fuglene dog efterhånden i mere eller mindre opblandet<br />
form, efter indkrydsning af andre indførte gåseracer.<br />
Man tog sine husdyr med da man flyttede til Færøerne,<br />
og den færøske gås stammer formodentlig fra de<br />
tamgæs som landnamsfolket medbragte fra<br />
Skandinavien og de Britiske øer. Siden har såvel<br />
mennesker som husdyr på Færøerne i følge sagens natur,<br />
været meget afsondret fra omverdenen. Der er ikke<br />
udført DNA- eller andre analyser for at vise<br />
slægtskabforhold til andre gåseracer. Den færøske gås<br />
blev i 1990 beskrevet som en egen gåserace i<br />
Skandinavisk Fjerkræstandard, hvor man konstaterer, at<br />
den stammer fra "en meget gammel Færøsk<br />
kulturlandsgås, der ikke på Færøerne eller andre lande<br />
har gennemgået nogen udvikling i racefjerkræmæssig<br />
I følge sagens natur er den færøske and en af de mindste<br />
egentlige tamænder, der er bevarede. Den vejer kun 1–1,3<br />
kg slagtet vægt. Som ved andre oprindelige færøske<br />
husdyr, har vi en meget stor farvevariation, der ikke er<br />
forsøgt "ensrettet" ved nogen form for udvælgelse. Man<br />
har ikke tal over ægydelse, men ænderne lægger ganske<br />
flittigt, hvis man daglig fjerner de lagte æg. Får de<br />
derimod lov til at beholde æggene, er de så tæt på<br />
"naturen" at de begynder at ruge, så snart de "føler" at<br />
der er nok æg i reden. Den færøske and kommer ofte<br />
med to kuld unger i den korte nordatlantiske sommer. I<br />
2004 er der kun enkelte husstande, i ganske få bygder,<br />
der holder den gamle race på traditionel vis. Der er<br />
gennem årene indført mange forskellige anderacer til<br />
Færøerne, og i de sidste 3-4 år, er der dukket flere<br />
"anderier" op, der opfodrer nogle hundrede til nogle<br />
tusinde ænder af peking-type til de færøske<br />
julemiddags-borde. Da de fleste mennesker jo<br />
"naturligvis" skal have en STOR and på bordet,<br />
fremskynder dette yderligere den lille færøske ands<br />
endeligt.<br />
henseende". I "Geflugel Børse" nr.15, 1993, postuleres<br />
færøgåsen at representere den ældste form for tamgås i<br />
Europa.<br />
I størrelse og holdning minder den en del om<br />
Ølandsgåsen. Fra er minimum på ca. 2000 gæs i 1950erne,<br />
har interessen for gåsehold været tiltagende i de<br />
senere år, men der foreligger ingen opgørelse over hvor<br />
mange 1000 gæs der holdes på Færøerne i dag, eller over<br />
hvor mange af disse, der kan regnes for gæs af den<br />
oprindelige type. I Skandinavisk Fjerkræstandard<br />
beskrives racen således: En ikke for stor og slet ikke grov<br />
gås af bygning, men modsat må den heller ikke blive<br />
forfinet og for sirlig. Er meget hårdfør og<br />
modstandsdygtig overfor vejrlig og sygdomme og tåler<br />
således et barskt klima. Er nøjsom og meget<br />
fodersøgende. Trods sin lidenhed i forhold til andre<br />
gåseracer har den et godt saftigt kødsæt. Er noget<br />
temperamentsfuld – men meget vågen og vagtsom, men<br />
9
10<br />
Hans Ekström<br />
FOTO: ANDRIAS REINERT<br />
helst afsondret i<br />
rugetiden.<br />
Videre beskrives racen<br />
fænotypisk ret<br />
detalieret, og bl. a.<br />
Angives vægt: Gase 5-<br />
5,5 kg, Gås: 4-4,5 kg. Der<br />
findes i hvert fald 20<br />
forskellige ord på<br />
færøsk, der beskriver de<br />
mange farve- og<br />
tegningsvarieteter.<br />
Omkring 1550 besøgte<br />
den færøske<br />
lagmandssøn<br />
Guttormur kongen af<br />
Danmark. Kongen<br />
Denna översikt över projekt med direkta insatser från<br />
Nordisk Genbank Husdyr (NGH) syftar till att ge en<br />
överskådlig bild av en väsentlig del av den<br />
kunskapsutveckling som NGH medverkar till, liksom<br />
implementeringen av den i praktiskt arbete. Det är<br />
angeläget att styrelsen har tillgång till en koncentrerad<br />
dokumentation över projekten, som kan användas som<br />
underlag vid ansökningar och i information till andra<br />
berörda parter som NMR, FAO, lantbruksministerier och<br />
institutioner m.fl. Översikten speglar i stort sett<br />
situationen sommaren 2004, varför ytterligare moment<br />
som t.ex. implementering och tillkommande<br />
utvecklingssteg kan ha tillkommit senare.<br />
Projekt som utförts med initiativ och ekonomiskt stöd<br />
från Nordiska Genbanken Husdjur ger goda resultat i<br />
den praktiska verksamheten för bibehållen genetisk<br />
diversitet och långsiktighet i aveln och<br />
bevarandearbetet.<br />
En rad projekt har under de senaste åren bedrivits med<br />
NGH som initiativtagare och finansiär helt eller delvis.<br />
Det övergripande målet med NGH:s drivande av projekt<br />
är behovet av ytterligare kunskap som berör olika delar<br />
Projekt 1994-2004<br />
spurgte: "hvor mange æg lægger den Færøske Gås ? "Tolv,<br />
undtagelsesvis tretten" svarede Guttormur, og<br />
instinktmæssigt lægger den typiske færøske gås endnu i<br />
dag kun det antal æg, som den forsvarligt kan udruge.<br />
Den ruger særdeles stabilt og er en omhyggelig<br />
gæslingefører. Gæssene lever parvis og typisk holder en<br />
husstand på Færøerne et eller to par gæs. Hver gåseflok<br />
består af de to forældre med op til 12 unger, og mange af<br />
disse flokke bliver i mai/juni sat ud i udmarken, hvor de<br />
får lov til at græsse frit indtil sept./okt., da de bliver<br />
hentet hjem igen. De fleste gæs slagtes i nov./des. ved en<br />
vægt på 4-5 kg. Privatpersoner har i en årrække prøvet at<br />
vække interesse for bevaring af den oprindelige race.<br />
Uden ræve eller andre rovdyr –fugle, der kan genere<br />
gåseholdet, er der udviklet en særlig "gåsekultur" på<br />
Færøerne, der i dag ikke findes tilsvarende i vore<br />
nabolande. Der findes små bestande af færøske gæs i<br />
Danmark, Norge, på Shetlandsøerne og i Tyskland.<br />
av verksamheten att<br />
vidmakthålla genetisk diversitet,<br />
samt ett hållbart bevarande och<br />
utnyttjande av<br />
husdjursgenetiska resurser.<br />
NGH:s arbete är också att få den<br />
nya kunskapen omsatt i<br />
praktisk användning. Genom<br />
att projekten genomförs i nära<br />
anslutning till praktikens<br />
frågeställningar kan graden<br />
av implementering/genomförande<br />
hållas hög.<br />
Flera projekt, som skett i<br />
projektgrupper med<br />
sammansättning både från<br />
forskningsinstitutioner och berörda organisationer,<br />
har därför medfört att ny kunskap direkt och snabbt<br />
kunnat omsättas i användning i de praktiska<br />
avelsprogrammen. Avsikten är att här koncentrerat<br />
belysa de olika projekten och de effekter som de<br />
resulterar i.<br />
Rapporten kan fåes ved henvendelse til Nordisk<br />
Genbank Husdyr eller den kan leses på vår webside<br />
(svensk og engelsk).
Norden i en ny tid - Viden, dynamikk og samarbejde<br />
Norden i en ny tid<br />
- Viden, dynamik og samarbejde<br />
Danmark har i 2005 formandskabet for det nordiske<br />
regeringssamarbejde.<br />
Der er tale om et omfattende samarbejde, som berører<br />
mange samfundsområder. I formandskabsprogrammet<br />
præsenteres de politiske prioriteringer, som<br />
formandskabet vil lægge vægt på. Temaet for<br />
formandskabsprogrammet anslås allerede ved valget af<br />
titlen: »Norden i en ny tid: Viden, dynamik og<br />
samarbejde«. Temaet henviser til nødvendigheden af, at<br />
det nordiske samarbejde er dynamisk og tager de<br />
udfordringer op, som følger af globaliseringen.<br />
Globaliseringen er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal<br />
have den, men om hvordan, og på en række områder kan<br />
det nordiske samarbejde give et værdifuldt bidrag til<br />
løsninger på globaliseringens udfordringer for de<br />
nordiske lande.<br />
Utdrag fra programmet:<br />
Fiskeri, Jord- og Skovbrug og Levnedsmidler<br />
• Med henblik på bæredygtig udvikling i den nordiske<br />
fiskerisektor vil der i foråret 2005 blive afholdt en<br />
nordisk konference om kystfiskeriets fremtid<br />
• Fremme af den økologiske sektors forankring og<br />
fortsatte udvikling i de nordiske lande gennem<br />
produktudvikling og en større samhandel med<br />
økologiske produkter<br />
• Inden for det nordiske samarbejde på<br />
genressourceområdet vil der blive taget initiativ til<br />
arrangementer omhandlende GMO-sameksistens og<br />
plantegenetiske ressourcer, ligesom der vil gennemført<br />
et projekt vedrørende brug af genetisk velegnet frø- og<br />
plantemateriale i skovbruget og i det åbne land<br />
• Der tages initiativ til at afholde en konference med<br />
ministerdeltagelse om skovbrugets fremtid<br />
• Der vil blive sat nordisk fokus på fremtidensmiljø- og<br />
jordbrugspolitik hvor det skal sikres, at der tænkes i<br />
sammenhænge i stedet for isolerede<br />
enkeltforanstaltninger samt på samspillet mellem<br />
skovenes friluftsmuligheder og sundhed<br />
• Vedr. fødevaresikkerhed vil der blive gennemført en<br />
række vurderinger af sikkerhed og forsvarlig håndtering<br />
af fødevarer og uønskede stoffer i disse<br />
• På ernæringsområdet iværksættes projekt og seminar<br />
aktivitet med henblik på at klarlægge mulighederne for<br />
etablering af en nordisk handlingsplan for at reducere<br />
fedmeproblemerne i befolkningerne.<br />
• Veterinærsamarbejde om dyresygdomme og velfærd er<br />
nyt i det nordiske samarbejde, og aktiviteter vil blive sat<br />
i værk for at udvikle dette. Et første fokusområde vil<br />
være det veterinære beredskab.<br />
Formannskapsprogrammet kan sees på:<br />
www.norden2005.um.dk/da<br />
Fisk som genetisk ressurs<br />
- Det er besluttet fra Nordisk Ministerråd at fisk skal<br />
være med i arbeidet med forvaltning av genetiske<br />
ressurser. Dette skal skje på lik linje med<br />
forvaltning av husdyr, kulturplanter og skogstrær<br />
- hva innebærer egentlig det? Se NGH-genviten<br />
(www.nordgen.org)<br />
11
Kommunikasjonsplan<br />
- Nordisk Genbank Husdyr 2005-2008<br />
Mot slutten av 2004 fikk Nordisk Genbank Husdyr revidert<br />
sin informasjonsplan og nedenfor finnes det et kort utdrag<br />
av planen.<br />
Nordisk Genbank Husdyr opererer blant aktører<br />
internasjonalt og i Norden som ofte er på et ulikt faglig<br />
nivå. Dette gjør at man får mange utfordringer når disse<br />
aktørene skal informeres. Prioriterte aktører i perioden<br />
2005-2008 er:<br />
• Forskning/utvikling (FoU-institusjoner, forskere,<br />
studenter)<br />
• Forvaltning (Avlsorganisasjoner/selskaper, husdyrbrukere,<br />
raseforeninger m. fl.)<br />
• Politikk (Departementer, myndigheter og politikere)<br />
Nordisk Genbank Husdyr skal:<br />
- Fungere som et informasjons- og kunnskapssenter for<br />
målgrupper som forvaltning, næring, politikere, forbrukere<br />
og folk flest<br />
- Ha hovedfokus på å spre informasjon om arbeidet innen<br />
forvaltning av husdyrgenetiske ressurser i Norden<br />
- Samarbeide aktivt med de andre sektorene (planter, miljø<br />
og skog) vedrørende informasjonsspredning om genetiske<br />
ressurser<br />
- Spre informasjon om resultater fra forsknings- og<br />
utredningsprosjekter som involverer husdyrgenetiske<br />
ressurser<br />
- Innhente og videresende informasjon fra internasjonale<br />
organisasjoner til målgrupper i de nordiske land og å spre<br />
informasjon om Nordisk Genbank Husdyr sitt arbeid<br />
internasjonalt<br />
Arbeidsplan 2005, Nordisk Genbank Husdyr<br />
Nordisk Genbank Husdyr skal gjennom sitt arbeid i 2005:<br />
- Fortsette å utvikle informasjonsvirksomhet som et viktig<br />
Adresse: Nordisk Genbank Husdyr<br />
Postboks 5025,N-1432 Ås<br />
Tlf.: + 47 64 94 80 17<br />
Fax: + 47 64 94 79 60<br />
E-post: liv@nordgen.org<br />
Internett: www.nordgen.org<br />
ISSN: ISSN 1503-3341<br />
Norden rundt<br />
Redaktør: Liv Lønne Dille<br />
Layout: RLF<br />
Trykk: Prinfo Unique, Larvik<br />
Opplag: 2400 stk<br />
Med støtte fra Nordisk Ministerråd<br />
Returadresse:<br />
Nordisk Genbank Husdyr<br />
Postboks 5025<br />
N-1432 Ås<br />
senter for kunnskapsformidling om bærekraftig<br />
forvaltning av husdyrgenetiske ressurser<br />
- Fokusere og stimulere til utvikling og bruk av kunnskap<br />
som gir bærekraftig forvaltning av husdyrgenetiske<br />
ressurser i Norden<br />
- Bidra til kompetanseutvikling om bærekraftig forvaltning<br />
av husdyrgenetiske ressurser blant berørte aktører i<br />
Norden<br />
- Sette fokus på arbeidet med husdyrgenetiske ressurser<br />
gjennom målrettet samarbeid mellom landene innen<br />
kunnskapsutvikling, kunnskapsutnyttelse og<br />
kunnskapsutveksling for å oppnå bærekraftig<br />
forvaltningsregimer i Norden<br />
Seminarer<br />
11.-13. mars: Nordisk seminar om naturgræsning med får og<br />
geder på Lystbækgaard, Danmark. For mer<br />
informasjon se: www.nordgen.org<br />
21.-22. april: Fruktbar framtid - hvordan styrke regionalt<br />
reiseliv og matproduksjon - kulturlandskap og<br />
husdyr som merkevare. Hotel Ullensvang i<br />
Hordaland, Norge. For mer informasjon se:<br />
www.nordgen.org<br />
FOTO: LIV LØNNE DILLE