SÅDAN PASSER DU DIN MUS - Dyrenes Beskyttelse

dyrenesbeskyttelse.dk

SÅDAN PASSER DU DIN MUS - Dyrenes Beskyttelse

SÅDAN PASSER DU

DIN MUS


10 goDE RÅD

2

Husmusen (Mus musculus) findes også vildtlevende i Danmark, men

er i dag blevet meget almindelig som laboratorie- og familiedyr. Til

dette formål er dyrene blevet avlet gennem mange generationer for

at opnå tamhed, særlige farver eller særligt udseende, og det er disse

mus, man kan holde som familiedyr. Da det langt overvejende er mus

af arten husmus, der sælges som familiedyr i Danmark, gælder pasningsvejledningen

primært for denne art

Mus er meget sociale og trives derfor bedst, hvis de holdes flere sammen

Man kan supplere muse- eller rottepiller med en færdiglavet gnaverblanding

Undgå at fodre med meget sukkerholdig mad

Mus er meget aktive dyr, giv dem derfor så meget bundplads som muligt at

løbe/lege på

Buret må ikke stå i direkte solskin, der må heller ikke være koldt eller træk

Buret skal renses to gange ugentligt

Luk aldrig hånden om musen, da den vil kunne føle sig truet og bide

Mus skal altid have adgang til skjul

Husmus lever normalt ca. 2 år og bliver kønsmodne, når de er 5-7 uger gamle

Mus kan nemt få luftvejsinfektioner, der skal behandles af dyrlæge


SoCiALE BEHov/FLoKSAmmENSÆTNiNg

Mus er i naturen meget sociale og trives

derfor bedst, hvis de holdes flere sammen.

For at undgå aggression i en gruppe

er det helt generelt vigtigt, at dyrene har

plads nok.

Flokkene sammensættes, så der kun er

en voksen (kønsmoden) han i hvert bur,

medmindre hannerne er fra samme kuld

og er vokset op sammen. Kønsmodne

hanner vil kæmpe for deres territorium,

og det kan derfor komme til voldsomme

slåskampe, hvis man skulle sætte hanner

sammen, efter de er blevet kønsmodne.

Man kan normalt sætte flere hunner sammen

uden problemer, men det vil være en

fordel, hvis de er vokset op sammen. Husk

på, at mus får mange unger, hvis de har

mulighed for det. Ungerne bør af hensyn

til deres velfærd og udvikling ikke tages

fra moderen, før de er 5-6 uger gamle.

Foto: Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse

3


4

FoDRiNg

Som grundkost gives færdiglavet muse-

eller rottefoder i form af piller (tørfoder),

som man køber i dyrehandler. Man kan

supplere med en færdiglavet gnaverblanding,

kan ligeledes købes i dyrehandler.

Vær dog opmærksom på, at foderet ikke

må indeholde for meget frø og nødder, da

det vil være for fedende og ikke have tilstrækkeligt

højt proteinindhold. Mus skal

altid have adgang til foder, da de hurtigt

dør af sult. Stil det i en skål, der ikke kan

vælte, f.eks. en keramikskål.

Det er meget vigtigt at tjekke, at musene

altid har adgang til vand, da de hur-

BURiNDRETNiNg

Mus holdes lettest i en beholder af kunststof

eller plast med metallåg eller i et terrarium

med finmasket trådnet som låg. Der

skal være god ventilation af buret, særlig

hvis man bruger et terrarium, så der ikke

dannes ammoniak og fugt fra urin. Da mus

er meget aktive dyr, er det godt at give dem

så meget bundplads at løbe/lege på som

muligt. Til en lille gruppe eller et par skal

buret være mindst 80 x 50 cm og have en

højde på mindst 40 cm, således der er plads

tigt kan dø af tørst. Brug en drikkeflaske

og sørg for, den hænger lavt nok til, at

alle kan nå dens drikketud.

Man kan engang imellem supplere kornblandingen

med lidt usprøjtet (økologisk)

frugt eller grøntsager, evt. melorme.

Supplement er kun for at »kræse« for

musene, da mus i fangenskab meget hurtigt

bliver overvægtige. Undgå at give

musene søde sager såsom chokolade,

slik og kager, dels fordi det er fedende,

dels fordi mus kan få huller i tænderne

af det.

til hylder og grene til at kravle på i højden.

Skal man holde flere mus sammen, er en

god mulighed for at give dem plads nok at

sætte flere bure sammen via sammenføjninger/åbninger

i endevæggene. Buret må

ikke stå i direkte solskin, men der må heller

ikke være koldt eller træk, hvor det skal stå.

Man kan udstyre buret med redekasser eller

sovehuler, det er især en god ide, hvis man

skal have drægtige hunner.


I bunden af buret lægges et lag høvlspåner

(ikke gran, som kan være skadeligt

for musens luftveje). Brug ikke savsmuld,

da støvet derfra kan forårsage luftvejsproblemer

hos musene. Ovenpå lægges

halm eller hø til redebygning. Velegnede

alternativer til høvlspåner som bundlag

kan f.eks. være ”Gnavz”-flager, der er et

ikke-støvende naturprodukt lavet af plantefibre

og tang (kan fås i dyrehandler).

Flagerne opsuger fugt og urin godt, og

RENgøRiNg

Burene skal renses i bund to gange

ugentligt, hvor burene tømmes helt, og

der fyldes op med friske høvlspåner og

hø. En gang om ugen bør burene afvaskes

med sæbe, skylles grundigt og tørre helt,

HÅNDTERiNg

Husmusen bliver hurtigt fortrolig med at

blive taget op og vil med tiden, hvis man

håndterer den ofte nok på en rolig og dermed

rar måde for musen, ofte selv hoppe

op i ens hånd. Man løfter den ved at tage

fat helt inde ved haleroden og sætte den

man undgår det støv, som høvlspåner kan

give i buret. Musene er glade for at bruge

paprør fra toilet- og køkkenruller, som de

bruger til skjul og til at gnave i. Grene

fra usprøjtede frugttræer er velegnede til

både at kravle og gnave i. Man kan også

give musene en mineralsten, som, ud over

at give et gavnligt salt- og mineraltilskud

til kosten, vil slibe tænderne, når musene

gnaver i den.

før man fylder nyt materiale i. Det er vigtigt

at overholde dette, da burene ellers

hurtigt lugter.

Drikkeflaskerne skal vaskes og genopfyldes

dagligt.

op på hånden. Brug altid flad hånd. Hold

ikke fast længere ude på halen, da det kan

beskadige den. Grib/klem ikke om musens

krop, da den kan komme til skade herved.

Luk aldrig hånden om musen, da den vil

kunne føle sig truet og bide.

5


6

AKTivERiNg

Mus skal altid have adgang til skjul, da

de meget gerne vil gemme sig. Man kan

udstyre buret med f.eks. små kasser, urtepotter

eller rør af hårdt pap, som musene

kan gemme sig i og kravle gennem. Et løbehjul

vil være en god måde at give dine

mus motion og aktivering på. Vælg et solidt

løbehjul, som fastgøres godt til burvæggen,

så der ikke kan ske ulykker, når

Husmus bliver kønsmodne, når de er 5-7

uger gamle, og hunnerne bør ikke blive

drægtige, før de er minimum 9 uger, af

hensyn til deres vækst og deres helbred

generelt. Hunmusen er normalt drægtig

ca. 21 dage, men dette kan forlænges

med op til 10 dage, hvis hun stadig giver

mælk til det forrige kuld. Hun føder normalt

8-12 unger, men der kan godt være

musen bruger det. Løbehjulet skal være

med fast bund, ikke tremmer, da musen

ellers kan beskadige sine ben eller hale.

Mus holder meget af at gnave; paprør og

grene, evt. af usprøjtede frugttræer, er

velegnede materialer hertil. Modsat mus i

naturen, der hovedsageligt er nataktive,

kan tammus være aktive i perioder hele

døgnet rundt.

LivSFoRLøB og FoRmERiNg

Foto: Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse

op til 15 unger i et kuld! Man skal give

ro omkring moderen og ungerne de første

2-3 dage efter fødslen for at undgå stress

og eventuel kannibalisme mod ungerne.

Bemærk, at hunmusen kan komme i løbetid

og dermed risikere at blive drægtig

igen, allerede 14-28 timer efter hun har

født. Husmus lever normalt ca. 2 år, men

kan godt blive helt op til 4 år gamle.


SUNDHED og SYgDom

Kønsmodne hanmus har en speciel, stærk

lugt, som er helt normal. Duftstofferne

bruges til territorieafmærkning og er meget

mindre udtalte hos hunnerne.

Mus har fortænder, der vokser livet igennem

(rodåbne tænder), og kan derfor,

hvis disse ikke slides korrekt og tilstrækkeligt,

få forvoksede fortænder. Der skal

derfor altid være rigeligt med velegnet

gnavemateriale (se under Burindretning)

da det medvirker til at sikre et tilstrækkeligt

slid på tænderne. Forvoksede tænder

skal behandles hos dyrlægen.

Musens kindtænder har derimod rødder,

ganske som vore tænder har det, og de kan

derfor risikere at udvikle karies. Undgå derfor

at fodre med meget sukkerholdig mad.

Som mange andre små gnavere kan mus

nemt få luftvejsinfektioner, der viser sig

i form af f.eks. snue/snøften, appetittab

eller utrivelighed, besværet vejrtrækning

og evt. hvæsende/klikkende lyde ved

Vil du vide mere: Kontakt Dansk MuseForum

(www.gerbil.dk/forum)

eller spørg hos din »Fokus på dyr«-dyrehandler

vejrtrækning. Særligt udsatte er unger,

ældre og svagelige dyr, og årsagerne kan

være utilstrækkelig ventilation af buret,

kulde eller mangelfuld rengøring og udskiftning

af bundlaget. Luftvejsinfektioner

skal behandles hos en dyrlæge.

Tyzzer’s disease er en dødelig og smitsom

sygdom, hvis symptomer bl.a. er diarré,

træthed og appetittab, og kan medføre

døden allerede efter et døgns sygdom.

Sygdommen kan behandles i sine tidlige

stadier, og man skal derfor straks søge

dyrlæge, hvis man har mistanke om

denne sygdom ud fra ovennævnte symptomer,

også for at sygdommen ikke skal

sprede sig til resten af musene i buret.

Sår, evt. pga. bid fra andre burfæller, kan

renses med et mildt sårrensende middel

(evt. klorhexidin 0,05 %) for at undgå

bylddannelse og anden infektion. Søg

dyrlæge, hvis såret ikke heles inden for

få dage.

7


Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS

Forsidefoto: Lars Gejl. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-08/01.2011/5.000

Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG

SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE

BLiv mEDLEm

Det koster kun 250 kr. om året.

Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25

STøT oNLiNE ELLER PÅ giRo

www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag

eller giro: 600-3915

TEgN TESTAmENTE

til fordel for dyrene.

Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09

SmS DYR TiL 1277 eller RiNg 90 56 50 50

så støtter du med 100 kr.

(Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst)

Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private.

Enhver gave modtages med tak.

Alle bidrag kan trækkes fra i skat – du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr.

Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at

høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder.

Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk

More magazines by this user
Similar magazines