At leve med en implanterbar defibrillator (ICD) - Biotronik

72
Udtalelser fra en langtidsbehandlet ICD patient
Hr. Wetzel, lærer fra Münster, har været ICD patient
siden 1990.
»Jeg var 41 år gammel da jeg en dag, efter sport, følte
mit hjerte galoppere og ikke ville stoppe. Jeg blev
meget dårlig og mistede kortvarigt bevidstheden. Jeg
kom til hospitalet hvor de brugte en ekstern defibrillator
for at stoppe mit hjerte fra at galoppere.
Efter en række undersøgelser via elektrofysiologi
og antiarrytmisk medicinering opdagede de, at der
ikke var en effektiv måde at forebygge min ventrikulære
takykardi på. Lægerne rådede mig derfor til
at få en defibrillator implanteret.
I starten var jeg imod dette, specielt fordi jeg aldrig
havde hørt om den form for behandling. Slutteligt
endte jeg dog med, at acceptere og fik en ICD
implanteret.
Efter operationen var jeg plaget af en følelse af usikkerhed
og hjælpeløshed, da jeg ikke have vænnet mig
til den nye situation. Jeg besluttede derfor, at bruge
yderligere 14 dage på et rehabiliteringscenter for at
vænne mig til min nye situation.
Frem til 1993 modtog jeg flere shock der stoppede
mit hjerte i at galoppere hver gang. I starten blev jeg
meget bange fordi jeg ikke vidste hvad der skete med
mit hjerte. Til gengæld har jeg ikke oplevet nogen
negative symptomer siden 1993.
I starten fortalte jeg ingen, undtagen min nærmeste
familie, om min ICD. På det tidspunkt var implanterbare
defibrillatorer stort set ukendte, selv egen læge
vidste intet eller meget lidt om denne behandling.
Jeg vendte tilbage til mit job som lærer fem uger efter
implantationen. Ved at deltage i en aktiv støttegruppe
for ›defibrillator‹ patienter, fik jeg en stor hjælp til at
komme på ret køl igen med min nye situation.
Specielt det at være i stand til at tale med andre mennesker,
der har haft samme oplevelser, var en stor
hjælp der lettede mine bekymringer. Jeg begyndte at
73