At leve med en implanterbar defibrillator (ICD) - Biotronik

At leve med
en implanterbar defibrillator (ICD)
Patient information
sbiotronik

At leve med en implanterbar defibrillator
Patient information
1

2
Indholdsfortegnelse
1 Introduktion 4
En lille hilsen 8
2 Hjertet og dets naturlige rytme 11
3 Hjerte rytme forstyrrelser 16
Når hjertet slår for langsomt (bradykardi) 16
Når hjertet slår for hurtigt (takykardi) 16
Årsager til hurtige rytmeforstyrrelser 17
Hurtig hjerterytme 19
Ventrikelflagren 20
Ventrikelflimmer 21
4 ICD: Elektriske impulser der redder liv
Fra eksterne shock til præcist kontrollerede
22
impulser
ICD: Giver den korrekte stimulering i enhver
23
situation 25
Anti-takykardi samt anti-bradykardi pacing 26
Omvendelse af hjerterytmen 27
Defibrillation 28
Kan jeg føle de individuelle impulser? 30
Hvem har gavn af en ICD? 34
5 Implantation af ICD 35
ICD komponenter 35
En mindre operation 38
Forholdsregler umiddelbart efter operation 42
ICD patientens identifikationskort 44
6 Opfølgning: En vigtig del af behandlingen 46
7 Forholdsregler til at sikre et langt liv med
din ICD
Hvad skal jeg gøre under ventrikelflimmer og
50
efter ventrikelflimmer behandling 51
Hvad skal jeg gøre når jeg har brug for læge 56
Tekniske processer og udstyr 57
8 Giv livet en ny chance 65
Overvinde startende psykologiske hindringer 66
At udveksle oplevelser samt erfaringer 69
Udtalelser fra en langtidsbehandlet ICD patient 72
9 Leve livet med en ICD 75
Køre bil, motorcykel og rejse 75
Dyrke sport 76
Svømning, bade eller brusebade
Sikkerhed ved brug af elektriske husholdnings-
77
apparatur 78
Svar på de oftest stillede spørgsmål om ICD 79
10 Opfindelsen af ICD’en 88
11 BIOTRONIK selskaber 89
12 Noter 94
13 Ordbog 96
14 Erkendelse 102
3

4
1 Introduktion
Din læge har anbefalet, at du får en BIOTRONIK
Implantérbar Cardioverter Defibrillator (ICD) for at
behandle din hjerterytme forstyrrelse.
Som modtager (eller kandidat) til en ICD, ved vi, at du
selvfølgelig må have mange ubesvarede spørgsmål
omkring det, at leve med en implanteret enhed. Målet
med denne brochure er, at besvare disse spørgsmål.
I denne brochure vil du finde vigtig information om
hvordan din ICD virker. Ligeledes vil der være anbefalinger,
forslag samt nødvendige forholdsregler der
ikke blot vil være med til at sikre dit helbred, men
også hjælpe dig til, at give livet en ny chance.
Du bør dele informationerne i denne brochure, med
din familie og venner. Hvis dine kære forstår din situation,
vil de nemmere kunne være dig behjælpelig
med, at tilpasse din hverdag med en ICD.
Informationerne i denne brochure kan ikke erstatte
regelmæssig kontakt med din læge, hvis instruktioner
du altid bør følge. Der er flere blanke sider bagerst
i denne brochure, hvor du kan notere de bekymringer
eller spørgsmål der måtte opstå, mellem dine lægekonsultationer.
Det er anbefalelsesværdigt, at dele
disse noter med din læge.
ICD’en overvåger dit hjerteslag og supplerer elektriske
impulser om nødvendigt. ICD’ens primære
opgave er at sikre dit hjerte i hverken at slå for hurtigt
eller langsomt. Skulle dit hjerte slå lidt for langsomt,
hurtigt eller uregelmæssigt, vil ICD’en opdage
det og i de fleste tilfælde bringe hjertet tilbage til
dets normale rytme ved at udsende svage elektriske
impulser til hjertet. Noget de fleste patienter ikke
engang bemærker.
ICD’ens vigtigste opgave er at opdage meget hurtige
livstruende hjerterytmer (ventrikelflimmer eller
takyarytmier) på et tidligt stadie. Når disse meget
hurtige hjerterytmer er opdaget stopper ICD’en
dem hurtigt med kraftige elektriske impulser. Heldigvis
oplever patienterne sjældent disse ekstreme
hjerterytmer.
5

6
Bemærk venligst, at selv om der er visse ting der skal
overvejes nu hvor du har fået en ICD, er der ingen
grund til at være overforsigtig. At leve et aktivt liv er
den sikreste måde til at genvinde din styrke på.
En af fordelene ved at have en ICD er, at selv den
kraftigste impuls er langt mindre end den lægen vil
benytte eksternt, f. eks. på skadestuen.
En speciel del af denne brochure er rettet mod at
hjælpe dig til, at forholde dig positivt til dit implantat.
Vi ved, at der lige er sket om stor omvæltning i dit liv.
Ved at trække på hundrede tusinder menneskers
erfaringer fra hele verden vil vi forsikre dig om, at
de forandringer du kan forvente er for at bedre din
situation.
Du vil lære hvordan man skal og kan leve med et højst
avanceret stykke teknologi. Begyndende bekymring
og ængstelse vil lede vejen til tryghed og munde ud
i forsikringen om, at din ICD altid vil supplere med
de korrekte impulser i kritiske, og måske livstruende,
situationer. Sikker på denne viden vil du trygt gå
fremtiden i møde.
7

8
En lille hilsen
Kære læser:
Som modtager af en ICD er du samtidigt blevet
modtager af et komplekst stykke teknologi, som
kan forårsage at du oplever en følelse af usikkerhed
og måske endda frygt.
Måske har de seneste år af din hverdag været kraftigt
begrænset af hjertesygdom, blodprop i hjertet
eller livstruende hjerterytme forstyrrelser.
Du har været underlagt talrige medicinske undersøgelser
og højst sandsynligt modtaget medicin,
men truslen mod dit liv har konstant eksisteret.
Gennem behandlingerne har du måtte give afkald
på ting du ellers har nydt at gøre. I 1990 var jeg
i samme situation.
Beslutningen om, at du skal have en »defib«
implanteret tilbyder dig muligheden for igen at
kunne leve livet fuldt ud.
Du vil begynde at føle bedring relativt kort tid
efter operationen. Dette bedres progressivt som
dagene går.
Det er med de bedste intentioner, jeg mener, du
bør læse denne brochure. Den giver forståelig information
omkring den seneste udvikling i defibrillator
teknologi, hvilken er blandt de bedste i behandlingen
af hjertesygdomme.
Brug muligheden for, at tale med andre hjertepatienter
(f. eks. deltagere fra en støttegruppe).
Tal med din læge omkring tilvænningen til livet
med en ICD og lad venner og familie vide, hvad nyt
der måtte være omkring din situation.
Du vil opleve, at misforståelser samt frygt vil sygne
hen, mens livskvaliteten vender tilbage.
Når du er blevet vant til implantatet vil forsikringen
om, at den altid vil hjælpe i nødsituationer, være
meget beroligende.
9

10
Din ICD giver livet en ny chance og du vil være i stand
til mere end du tidligere troede muligt.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke i fremtiden.
Dieter Wetzel, Münster
Formand
»Herz in Takt Defi-Liga e. V.«
Støttegruppe for defibrillator patienter
2 Hjertet samt dets naturlige rytme
Hjertet er en hul muskel på størrelse med en knytnæve,
som pumper blodet rundt i kroppen svarende
til ca. 5 liter i minuttet. For at kunne dette, vil en
rask persons hjerte pumpe mellem 40–140 gange
hvert minut, afhængigt af om man er i hvile eller
i bevægelse.
I gennemsnit slår et menneskes hjerte 100.000 gange
om dagen (svarende til 40 millioner gange om året
eller 3 milliarder gange i livet).
Indvendigt er hjertet fysiologisk opdelt i to dele: højre
og venstre hjertehalvdel. Hver hjertehalvdel rummer
et forkammer samt et hovedkammer.
Højre hjertehalvdel pumper brugt mørkerødt blod
ud i lungerne, hvor blodet iltes igen hvorefter det
fortsætter til venstre hjertehalvdel. Venstre hjertehalvdel
pumper herefter det iltede lysere røde blod
ud i de store blodkar for, at supplere hele kroppen
med ilt.
11

12
højre forkammer
højre hovedkammer
sinusknude
venstre forkammer
hjertes ledningssystem
venstre
hovedkammer
Hjertes slag skyldes en rytmisk sammentrækning af
forkamre og hovedkamre. Hver muskelfiber, i hjertet,
har evnen til at trække sig sammen.
Muskelfibrene består af muskelceller, der hver har
deres egen elektriske ladning. Denne elektriske ladning
er polariseret, eller styret af en elektrisk impuls,
der hos raske mennesker, er genereret i et nervebundt
inde i hjertet kaldet: sinus knuden.
Disse små impulser, genereret af sinusknuden aktiverer
hjerteslaget og regulerer frekvensen afhængigt
af aktivitetsniveauet. Fra sinusknuden føres impulsen
gennem elektrisk ledende væv som er fæstnet til
hjertemusklen. Vævet fungerer som en slags forbindelsesled
mellem det elektriske system og hjertemusklen.
Når forbindelsesleddet er raskt når alle impulser
den fjerneste del af hjertets muskelceller. Dette er
nødvendigt således at, alle muskelfibre kan trække
sig sammen og være afslappede i henhold til en
korrekt rytme.
13

14
Et EKG måler både hjertes rytme (hjerteslag/min.),
såvel som muskelsammentrækningen under hvert
hjerteslag.
Specielt analysen af et enkelt hjerteslag hjælper
lægen med vigtige indikatorer vedrørende dit hjertes
tilstand.
EKG
P-tak = forkamrets sammentrækning
QRS-kompleks = hovedkamrenes sammentrækning
T-tak = hjertes afslapningsfase
P-tak QRS-kompleks T-tak
15

16
3 Hjertets rytmeforstyrrelser
Hjertet kan slå for langsomt eller for hurtigt, regelmæssigt
eller uregelmæssigt. Dog kan der opstå
varianter af disse kombinationer.
Når hjertet slår for langsomt: bradykardi
Bradykardi, eller kronisk langsom hjerterytme, var
den første hjerterytme forstyrrelse man behandlede
med succes ved hjælp af elektrisk stimulation. Dette
blev starten på udviklingen af pacemakeren.
Der findes dog andre komplekse syndromer, hvor
hjertet kronisk slår for langsomt, men periodevis
opleves takykardi f. eks. ventrikelflagren eller ventrikelflimmer.
Når hjertet slår for hurtigt: takykardi
Lægerne beskriver en usædvanlig hurtig hjerterytme
som takykardi (generelt) og takyarrytmi (specifik),
der begge er græske ord. »Taky« betyder hurtig,
»cadia« er hjertet og »arytmi« angiver uregelmæssig
hjerterytme.
Årsager til takyarytmier
Alle der har lidt skade på hjertet tidligere, haft en
blodprop i hjertet, har forsnævrede blodkar til hjertet
eller nogen anden form for hjertesygdom kan blive
ramt af takyarytmier.
Ofte skyldes den stigende hjerterytme, ventrikelflagren
eller ventrikelflimren, en ekstrasystole. En
ekstrasystole er et ekstra hjerteslag uden for den
normale rytme, som om hjertet snubler. Dette slag
kommer dog ikke fra en impuls dannet i sinusknuden,
men derimod fra en muskelfiber der umotiveret
trækker sig sammen. Med andre ord, den opladede
17

18
elektricitet i de enkelte celler aflades som en forstyrrelse
og danner et ekstraslag.
Alle med et raskt hjerte kan nemt håndtere en ekstrasystole.
Patienter med tidligere skade på hjertet kan
derimod have problemer med, at regulere sådanne
forstyrrelser fra sinusknuden. Dette kan medføre, at
tiden mellem impulsdannelsen og det egentlige
hjerteslag bliver for kort. Denne tendens kan risikere
at fortsætte og derved dannes hjerteslaget for hurtigt.
Når hjertet slår for hurtigt
Fra et medicinsk synspunkt, er for hurtig hjerterytme
takykardi. Dette betyder, at hjertet slår regelmæssigt
men alt for hurtigt. Dette kan resultere i svimmelhed
og en generel følelse af svaghed.
160
Hjerte der slår 160 slag/min.
19

20
Ventrikelflagren
Hjerterytmer der overstiger 250 slag/min. er farlige.
Denne tilstand kaldes ventrikelflagren. Når man
har ventrikelflagren trækker hovedkamrene sig så
hurtigt sammen, at de knapt nok når at blive fyldt
med blod. Hjertet pumper derfor ganske små mængder
blod ud i kroppen, hvilket bevirker, at man er tæt
på bevidstløshed.
Hjerte der slår 250 slag/min.
250
Ventrikelflimmer
Hjerterytmer der overstiger 300 slag/min. er livstruende.
Tilstanden kaldes ventrikelflimmer. Når man
har ventrikelflimmer, vil hjertemusklen kun være
i stand til at flimre, hvilket i praksis betyder at der
ikke bliver pumpet blod rundt i organismen. Personen
vil miste bevidstheden, idet der ikke kommer friskt
blod til hjernen. Dette kan medføre svære skader
på hjernen samt andre organer og sandsynligvis føre
til død, hvis det ikke behandles.
300
Hjerte der slår 300 slag/min.
21

22
4 ICD: Livreddende elektriske
impulser
Set i forhold til den teknologiske udvikling af behandlingsmuligheder,
er implantation af en ICD blevet
rutine. ICD betyder Implanterbar Cardioverter Defibrillator.
Der er dog ikke grund til at huske på dette,
idet alle læger er bekendt med forkortelsen.
Det følgende afsnit forklarer hvordan en ICD kan
hjælpe dig. De individuelle komponenter i ICD’en vil
blive beskrevet senere, i afsnittet omkring implantation.
Implanterbare defibrillatorer har eksisteret siden
1980. De har udvidet behandlingen af patienter med
takyarytmier betydeligt. Tidligere var den eneste
behandling medicin.
Desværre var det ikke alle patienter der havde gavn
af denne medicinering. Man prøvede også med en operationsteknik
der skulle fjerne specifikt væv i hovedkamret,
hvilket heller ikke gavnede alle patienter.
Fra eksterne elektriske shock
til præcise kontrollerede impulser
Behandlingen med elektriske
shock er den mest effektive
måde, at modvirke hjerterytme
forstyrrelser på. Hvis
hjertet f. eks. slår for langsomt
vil endda en lille svag
og regelmæssig impuls, være
nok til at stimulere hjertet.
Impulsen kan svare til dem
man bruger ved pacemakerbehandling.
Imidlertid kunne man,
før opfindelsen af ICD’en,
kun blive behandlet for ventrikelflimmer
af lægen. Denne behandling består
i et kraftig eksternt shock og/eller ved indgift
af medicin beregnet til nødsituationer. Netop
fordi denne slags ventrikelflimmer er uforudsigelig,
var den eneste redning tidligere, at søge læge øjeblikkeligt.
Dette afhang selvfølgelig af, om patienten
23

24
havde haft blodcirkulation nok ved hjælp af hjertemassage,
indtil shock behandlingen startede.
Tanken om, at en læge lægger to metalplader på
brystkassen og inducerer et elektrisk shock er forståeligt
nok skræmmende for de fleste personer.
Hertil kommer, at der ikke er garanti for, at du når
skadestuen i rette tid. ICD’en mindsker alle disse
bekymringer.
For at implantatet skal afgive livsnødvendige impulser
på det rette tidspunkt, skal det være i stand til
at genkende hjerterytmer og kunne respondere med
den rette elektriske impuls. Disse tekniske egenskaber
er blevet kombineret inde i et lille implantat
ved hjælp af den nyeste form for mikro elektronik.
Ud over at være tilgængelig med det samme, har
ICD’en en række andre fordele i forhold til ekstern
shockterapi. Strømmen tilføres direkte til hjertet,
præcis der hvor det er nødvendigt. Af denne grund
vil shockimpulsen, i værste tilfælde, være ¹/ ¹º del
af samme impuls der ville blive givet udefra, af en
ekstern defibrillator.
ICD’en: Den rette stimuli til enhver situation
ICD’ens primære opgave er naturligvis, at redde
liv, hvis det nogensinde skulle komme dertil. ICD’en
er designet til, hurtigt at kunne stoppe ventrikelflagren
eller ventrikelflimmer ved at tilføre shockimpulser.
Disse impulser vil kunne redde dit liv i en
nødsituation.
Du behøver under ingen omstændigheder at frygte,
at ICD’en vil reagere på enhver lille afvigelse af hjerterytmen
med en shockbehandling.
25

26
Tværtimod, svage impulser opfattes ikke som smertefulde
og desuden beskytter den regelmæssige stimulation
fra ICD’en, dit hjerte i af gå i ventrikelflimmer.
Din læge vil programmere din ICD i forhold til dine
individuelle behov. Lægen kan også indstille din
ICD specifikt, således at den tilpasses kravene til
et aktivt liv. ICD’en lagrer alle data fra de hændelser
og episoder der måtte have været. Disse data bliver
regelmæssigt tolket og evalueret når du kommer til
kontrol i ambulatoriet.
Lad os kigge detaljeret på de forskellige behandlingsniveauer
ICD’en kan give.
Antitakykardi og antibradykardi pacing
Før hjertet udvikler ventrikelflagren eller ventrikelflimmer
vil det oftest starte med at galoppere. Når
dette sker, vil ICD’en tilføre en række hurtige svage
elektriske impulser (anti-takykardi pacing). I de fleste
tilfælde (60–80 %) vil dette medføre, at hjertet stopper
med at galopere inden der udvikles ventrikelflagren
eller ventrikelflimmer.
ICD’en stimulerer ligeledes hjertet hvis det slår for
langsomt (anti-bradykardi pacing). Denne slags stimuli
er identisk med stimulering fra en pacemaker.
Til patienter der dels skal have behandling i forkamrene
men også hovedkamrene, kan man få en speciel
ICD som kombinerer ICD’ens egenskaber med en
dobbeltkammer pacemaker.
Ændring af hjerterytmen
Hvis hjertet, til trods for antitakykardi behandling,
fortsat galopperer eller hvis tilstanden accelererer
til ventrikelflagren vil næste behandlingsniveau blive
aktiveret. Ændring af hjerterytmen består i, at der
leveres en svag elektrisk shockimpuls, der er svagere
end en defibrillerings impuls.
27

28
Defibrillation
Hvis der opstår ventrikelflagren, eller tidligere behandling
ikke har haft effekt i en given periode, vil en
kraftigere impuls blive afgivet. Impulsen kan normalt
afbryde takykardien. Den energi, der er nødvendig
for denne kraftige impuls, kan være klar 10 sekunder
efter begyndelsen på ventrikelflagren.
Før frigivelsen af flere kraftige shockimpulser, vil
ICD’en altid kontrollere om takykardien fortsætter.
Hvis der ikke forefindes takyarytmier vil ICD’en afstå
fra yderligere impulser.
elektrode
antitakykardi pacing
og antibradykardi pacing
ICD
kommunikation
mellem elektrode
og ICD m. h. p. en evt.
shockbehandling
29

30
Kan jeg mærke impulserne?
Antitakykardi- og antibradykardi pacing vil pågå
ubemærket. Det du højst sandsynligt vil mærke er,
at dit hjerte vender tilbage til dets normale rytme.
Ændring af hjerterytmen og defibrillering kan forårsage
smerte et kort øjeblik. Dog mister de fleste
mennesker bevidstheden inden en sådan impuls
afgives, og derfor opleves impulsen som regel ikke.
De som er ved bevidsthed under shockfrigivelsen
beskriver det som en hårdt skub mod brystkassen
med en efterfølgende smerte der dog aftager med
det samme. Det er dog muligt, at shockimpulsen kan
skabe krampe i brystkassen samt i armmusklerne,
i den side implantatet sidder. Dette kan resultere
i stivhed i dette område svarende til en til to dage
efterfølgende.
Denne shockimpuls tilføres i et millisekund og i
størstedelen af tilfældene afbrydes den livstruende
arytmi. Såfremt arytmien skulle fortsætte, vil der
afgives flere impulser.
De fleste mennesker som lever med en ICD, har
valgt at se selv de kraftigste impulser fra en positiv
vinkel, af den simple årsag at de redder liv.
Statistisk set bliver de kraftige impulser frigivet inden
for de første måneder efter implantationen. Efter et
par måneder falder nødvendigheden for dette behandlingsmæssige
tiltag. Mange ICD patienter har ikke
engang behov for ændring af deres hjerterytme eller
defibrillation.
31

»
Jeg var hjemme på tidspunktet og mistede
32
bevidstheden. Min kone ringede øjeblikkeligt
til vagtcentralen. Jeg blev genoplivet og fik
en ICD implanteret. Indtil nu, har ICD’en
reddet mit liv to gange. Jeg føler ikke, at det
at have en ICD har medført specielle restrik-
tioner i min måde at leve livet på og jeg var
i stand til at genoptage arbejdet kort tid efter
operationen. Dette er bestemt det der har
hjulpet mig bedst.«
H. K., bogbinder, født 1949,
bosiddende i Greven, Tyskland
33

34
Hvem har brug for en ICD?
Hvert år dør hundrede tusinder af mennesker,
i Europa på grund af hjertesvigt. Hjertesvigtet skyldes
ikke altid en blodprop i hjertet, som mange tror,
men ofte også ventrikelflimer og dermed hjertestop.
Mange af de mennesker der er døde af ventrikelflimmer
kunne have været i live den dag i dag, hvis
blot de havde haft en ICD til at beskytte sig.
Din læge anbefaler dig, at få en ICD implanteret hvis:
– du allerede har haft ventrikelflimmer og er blevet
genoplivet og/eller
– den medicinske behandling af din takyarytmi ikke
er effektiv nok.
5 Implantation af ICD’en
I vore dage, takket være udviklingen i at minimere
ting og forbedret teknologi, er det at få implanteret
en ICD ikke længere en kompliceret operation. Vægten
på ICD’en er mindre end 80 gr. og tykkelsen er
kun lige over en cm. tyk.
ICD’en og dens komponenter
Titanium huset indkapsler en mikro-computer samt
et batteri. Titanium er et metal der er velegnet til
implantationer, fordi den menneskelige organisme
tolererer det fint.
Et samleled i toppen af ICD’en forbinder elektroderne
til ICD huset. Den anden ende af elektroden er lagt
gennem en vene og ind i højre hjertehalvdel. Elektrodernes
metaldele er fremstillet i specifikke materialer
så som: sølv, platinium eller iridium. I endestykket
(tippen) sidder elektroder som kontinuerligt overfører
hjertets signaler op til ICD’ens mikrocomputer.
Elektroderne er isoleret med vævsvenligt silikone.
Om nødvendigt vil ICD’en levere elektriske impulser
35

36
til hjertet gennem elektroderne via en såkaldt defibrillator
elektrode, som er en integreret del af tippen
på elektroden. Den leverer shockimpulser i hovedkamret
i tilfælde af nødstilfælde.
Din læge benytter sig af en programmeringsenhed
til at imødekomme dine individuelle behov.
Programmeringsenhed
med programmeringshoved
Der skal ikke benyttes kabler mellem ICD’en og programmeringsenheden.
De data der skal anvendes,
overføres trådløst.Din læge placerer ganske enkelt
et programmeringshoved på din brystkasse hvor
ICD’en er lokaliseret. Programmeringshoved og programmeringsenheden
er samlet via et kabel.
37

38
En mindre operation
At implantere en ICD er en rutineoperation, der
sjældent har komplikationer. Enheden er normalt
placeret under venstre brystmuskel (submuskulær
implantation) eller under huden (subkutan implantation)
i samme område. Det ses dog i sjældnere
tilfælde, at ICD’en er implanteret i maveregionen.
Der benyttes af og til fuld bedøvelse, selvom lokalbedøvelse
er det mest normale når man implanterer
en ICD.
Elektroden føres gennem en vene frem til højre
hovedkammer og kobles til ICD’en, i den anden ende.
Elektroden vil herefter gro fast til hjerte væggens
indre, uden at forstyrre hjertes bevægelse. Blodkar
og hjertes indre vægge kan ikke føle smerte, så man
vil ikke kunne føle elektrodens tilstedeværelse.
Der er ikke brug for decideret hjertekirurgi, da man
fører elektroden frem i en vene under brystmuskulaturen.
Operationen tager normalt kun en til to
timer.
Slutteligt, mens du fortsat er under bedøvelse, frembringes
ventrikelflimmer kunstigt og din ICD testes
og programmeres til dine behov.
Efter implantationen vil du blive observeret tæt i nogle
timer, inden du overføres til en normal afdeling.
Arret fra operationen vil være cirka 10 cm. Langt, og
ikke særligt iøjnefaldende. Statistisk set opstår der
komplikationer mellem 1–2 % af operationerne, hvilket
er en meget lav frekvens.
Røntgenbillede
af en implanteret ICD
39

»
Jeg modtog en ICD, for at behandle svære
40
hjerterytme forstyrrelser. Jeg var ved fuld
bevidsthed, da de testede dens shock egen-
skaber, inden jeg igen skulle udskrives
fra hospitalet. Jeg havde det straks bedre.
Jeg lå der et par minutter og rejste mig da
op at gå hjem, sikker på at enheden virkede.
Jeg er tilbage på mit fuldtidsjob, deltager
i sport (cykling og tennis) samt tager på ferie
to gange om året, ligesom jeg plejede.«
U. K. blev født i 1960 og bor i Münster, Tyskland;
hun arbejder som juridisk fuldmægtig
41

42
Forholdsregler
umiddelbart efter implantationen
Umiddelbart efter implantationen skal du hvile og
komme til kræfter. Såret heler normalt hurtigt.
Søg læge hvis der sker noget uforudset, så som hvis
– blod eller væske fra arret siver gennem bandagen,
– såret hæver op og bliver varmt eller
– smerterne kommer igen, efter at have været forsvundet.
Du vil, i gennemsnit, være på hospitalet mellem
5–7 dage. Inden du udskrives, vil du måske blive
bedøvet i en kort periode, således at lægen igen kan
teste din ICD. Lægen vil igen frembringe ventrikelflimmer
og ICD’en vil bryde denne arrytmi.
I tidsrummet umiddelbart efter implantationen,
bør du følge visse forholdsregler for at sikre, at du
kommer til kræfter hurtigst muligt:
2 Tag altid din medicin til tiden og følg lægens
instrukser.
2 Undgå stød og slag mod området ved implantatet.
2 Undgå overdrevne bevægelser med armen og løft
ikke på tunge ting.
2 Undgå tætsiddende tøj af nogen slags inkl. bælter,
korsetter, etc. i regionen nær den implanterede
enhed.
43

44
ICD patient identificerings kort
Du får udleveret et patientidentificeringskort mod
udskrivelsen fra hospitalet. Dette ID kort indeholder
vigtige oplysninger til lægen samt andet medicinsk
personale. Dette ID kort kan indeholde datoer for
fremtidige kontrolundersøgelser samt oplysninger
angående din ICD. Kortet indeholder også telefonnumre
du kan benytte hvis du har problemer eller
spørgsmål vedrørende din ICD.
2 Hav altid ICD patient ID kortet på dig.
2 Vis altid ICD patient ID kortet når du modtager
medicinsk behandling, også hos tandlægen.
For danske patienter gælder kun
identifikationskortet fra Dansk pacemaker register.
45

46
6 Opfølgning: En vigtig del af
behandlingen
Din første opfølgende undersøgelse kommer
normalt efter en måned. Din læge vil kontrollere
indstillingerne af din ICD og fortage justeringer
såfremt dette skulle være nødvendigt. Der mærkes
intet ubehag, idet al kommunikation mellem din
Læge, patient og
programmeringsenheden
under opfølgende undersøgelse
ICD og programmeringsenheden foregår trådløst.
På programmeringsenhedens skærm kan lægen
se ICD’ens status; for eksempel hvor meget batteri
der er tilbage i ICD’en.
Idet ICD’en gemmer beskeder om given behandling,
vil din læge vide præcist hvad dit hjerte lavede på
tidspunktet for den givne behandling.
2 Lav en dagbog og noter hver gang din ICD giver
en impuls. Din læge bliver derved i stand til at
sammenligne dine notater med de informationer
ICD’en har gemt, således at han kan optimere
ydelsen af din ICD.
2 Fortæl din læge hvis du mener du har fået unødvendige
shock.
Opfølgende undersøgelser foretages normalt hver
6. måned. Din ICD vil kun fungere optimalt hvis du
møder op til disse aftaler.
47

»
Jeg fik en ICD fordi jeg havde hjerterytme
48
forstyrrelser samt ventrikelflimmer. Den
første gang den gav shockterapi, var i marts
1999. Jeg er den type menneske som har
brug for tid, til at komme sig oven på den
slags. Informationerne fra ICD’en, fra den
pågældende hændelse, blev kontrolleret ved
næste opfølgning. ICD’en virkede perfekt.«
B. W. arbejder som formand på en byggeplads
og bor i Bielefild, Tyskland
49

50
7 Forholdsregler til at sikre
et langt liv med din ICD
Jo mere sikker du er på din ICD, jo bedre kan den
hjælpe dig. Derfor vil vi gerne give dig vort firmas
forsikring om, at du altid kan stole på din ICD.
For at være sikker på at ICD’en hjælper dig når den
skal er det anbefalelsesværdigt at du
– lærer hvad du skal gøre når ICD’en reagerer på
ventrikelflimmer,
– fortæller alle læger du bliver behandlet af, at du
har en ICD,
– undgår specifikke elektriske apparater, eller kun
bruger disse ifølge de specielle forholdsregler.
Du vil opleve, at du skal tage færre forholdsregler
end du troede og at du hurtigt tilpasser dig disse
sikkerhedsforskrifter.
Hvad skal jeg gøre under ventrikelflimmer og
efter ventrikelflimmerbehandling
Vær opmærksom på, at svære arytmier kan opstå
når som helst og hvor som helst. Hvis ikke det stopper
af sig selv eller bliver brudt ved hjælp af antitakykardi
stimulation, vil ICD’en frembringe en shockimpuls
der skal bringe hjertet tilbage til normal rytme.
Hvis der opstår ventrikelflagren eller flimmer,
tag de rette forholdsregler:
2 Hav altid lægens og hospitalets telefonnummer
på dig.
2 Hvis takyarrytmien bliver faretruende (pludselig
hjertebanken, svimmelhed) sæt dig eller læg dig
ned. Bed nogen om at blive hos dig, til episoden er
overstået.
2 Bed denne person om at ringe til lægeambulancen
såfremt du er bevidstløs i mere end et minut.
51

52
Efterfølgende behandling af ventrikelflimmer,
observer følgende:
2 Forudsat at du har det godt efter episoden, er der
ingen grund til lægelig assistance med det samme.
Heller ikke hvis du oplever en episode om aftenen
og har det godt bagefter. Det er godt nok hvis du
blot fortæller din læge om episoden dagen efter.
2 Skulle du eller et familiemedlem opleve en kraftig
impuls fra din ICD skal du/I meddele dette til lægen
ved førstkommende lejlighed.
2 Beskriv for lægen hvad du lavede da du fik shockimpulsen
samt hvordan du havde det før og efter.
Også selvom du ikke følte nogen symptomer på
arrytmi.
2 Det er vigtigt du fortæller din læge om hver en
shockimpuls. Således kan din læge sikre sig, at din
enhed er korrekt programmeret og at den behandler
din arrytmi korrekt.
2 Skulle du derimod opleve en serie af shockimpulser,
eller er symptomerne vedblivende ring omgående
til lægeambulancen eller tag hurtigst muligt til
hospitalet.
53

»
Jeg kollapsede, på grund af ventrikelflimmer,
54
under en bowlingkamp. Efter grundig og
gennemgribende undersøgelser, på hospita-
let, fik jeg en defibrillator implanteret. Indtil
i dag har jeg fået antitakykardi behandling
fire eller fem gange. Det har ikke været nød-
vendigt med shockterapi. Hvis jeg oplever
uregelmæssig puls, lægger jeg mig simpel-
then ned og ti minutter efter falder jeg i søvn.
Bagefter er alt i orden. Hvis nogen spørger
mig om jeg kan anbefale en ICD implantation
er svaret et rungende ›Ja‹ «.
H. B. pensioneret, blev født i 1936
og bor i Dortmund, Tyskland
55

56
Hvad skal jeg gøre når jeg har brug for læge
Den medicinske teknologi er i udvikling konstant og
nye medicinske tiltag bliver konstant taget i brug til
procedurer og operationer. Kun din læge har tilgang
til disse nye teknologier og det er derfor vigtigt, at du
2 lader enhver læge eller tandlæge der undersøger
dig vide, at du har en ICD,
2 viser dit patient ID kort inden en hvilken som helst
behandling, således at din læge eller tandlæge kan
undgå behandlinger der kan påvirke din ICD.
Medicinsk udstyr og teknologier der bør undgås eller
benyttet med stor lægelig forsigtighed inkluderer,
men er ikke begrænset til:
– nuklear magnetisk resonans tomografi
(MR-scanning)
– ultralydsbehandling og elektrofysioterapi
– ekstern defibrillation
– høj frekvens diatermi
– radioterapi
– lithotripsi (nyrestensknusning)
– elektrodessication (fjernelse af blodkar)
– ablation (vævsfjernelse)
Behandling af tinnitus eller pludselig høretab ved
brug af hyperbarisk oxygen behandling (trykkammerbehandling)
er tilladt op til et absolut tryk på 3,5 bar
(omsluttende tryk + udøvende tryk = 3,5 bar).
Tekniske processer og udstyr
ICD’en er en medicinsk enhed der skal imødekomme
de højest mulige kvalitets og sikkerhedsmæssige
standarder. Den har et skjold, der giver den ultimative
beskyttelse mod interferens fra andre elektriske
apparaturer. For at være i stand til at stole på din ICD
i enhver situation, indeholder denne brochure en liste
med tekniske processer samt apparaturer, der kan
interferere med din ICD på nær afstand. Du skal dog
ikke bekymre dig om, at skulle overvåge alle dine
aktiviteter. De oplistede processer og teknologier bruges
sjældent eller aldrig i private hjem eller offentlige
57

58
steder. Ellers har de, fra start af, oftest et lavt interferenspotentiale.
Værd opmærksom på!
Hvis du, i dit arbejde, har kontakt med højspænding
eller andre former for kompleks teknologi, skal din
arbejdsplads evalueres for mulige risikoer mod
din ICD.
Stærke magnetiske felter.
Undgå miljøer samt situationer hvor du er udsat for
stærk magnetisme.
Det værste der kan ske er, at det der holder øje med
takyarrytmier stopper mens du er udsat for magnetismen.
Så snart du forlader området vil funktionen
igen blive normal.
Magnetiske felter skabes specielt hvor kraftig elektricitet
opstår. Du bør derfor tage dine forholdsregler
når du har at gøre med elektriske systemer du ikke
er bekendt med
Du bør altid holde dig i sikker afstand fra følgende
elektriske apparaturer eller udstyr:
2 Tændingssystemer fra køretøjer
Hold altid 30 centimeters afstand mellem ICD’en
og en kørende udvendig forbrændingsmotor. Tændrørene
arbejder ved meget høje volt. De påvirker
dog kun ICD’en på meget nært hold.
2 Elektrisk svejsnings udstyr.
2 Høj frekvens radio- og tv transmissions installationer.
2 Amatør radiobølge udstyr.
2 Højttalere
Hold 30 centimeters afstand mellem ICD’en og alle
større højttalere.
2 Elektrisk værktøj så som elektriske boremaskiner
og trådløse elektriske skruetrækkere
Hold altid 30 centimeters afstand mellem ICD’en og
elektrisk værktøj.
59

»
Jeg mistede bevidstheden af og til. Nu sker
60
det ikke mere. Jeg er begyndt at deltage
i en støttegruppe som hjælper mig til at blive
vandt til min ICD. Jeg var i Düsseldorf luft-
havn forleden dag, hvor de kontrollerede
om sikkerhedssystemet påvirkede min ICD.
Jeg skulle gå gennem metaldetektoren
adskillige gange. Senere blev min ICD under-
søgt. De elektromagnetiske signaler havde
ingen påvirkning på min ICD.«
K. K., pensioneret arbejdsmand, blev født i 1945
og bor i Dortmund, Tyskland
61

62
Metaldetektorer (lufthavne, ambassader m. m.)
Metaldetektorer benyttes i lufthavne, ambassader
samt andre lokaliteter hvor man ønsker at se, om
personer medbringer farlige genstande. Normalt
betyder dette intet, for ICD’ens funktionalitet. Dog
skal du altid vise dit ICD kort til sikkerhedspersonalet.
Du vil derefter blive kontrolleret ved hjælp af
en anden metode og blive ledt udenom metaldetektorens
arbejdsområde.
Butikstyverialarm systemer
(butikker, biblioteker m. m.)
Butikstyverialarmer som dem der bruges i butikscentre
og forretninger betyder sjældent noget for
ICD’ens funktion. Det er dog set, at disse systemer
kan fremkalde unødvendig behandling.
Tag følgende forholdsregler:
2 I butikker: bevæg dig uden ophold gennem indgangs-
og udgangsområder samt kasseområdet.
2 Læn dem ikke op ad alarmsystemer der normalt er
placeret i begge sider af ind- og udgangspartier.
Mobil- og trådløse telefoner
Elektromagnetiske forstyrrelser mellem mobiltelefoner
og trådløse telefoner er meget sjældent.
ICD’ere er godt afskærmet for disse forstyrrelser.
Vær dog opmærksom på følgende:
Hold altid mobiltelefonen på modsatte side af implantatet.
Hold transportable enheder 15 cm fra implantatet.
Hvis transmissions output overstiger 3 W, skal
udstyret holdes mindst 30 cm fra ICD’en. Nogle
63

64
mobiltelefoner samt trådløse telefoner transmitterer
signaler så snart de er tændt uanset om der tales
eller ej. Derfor skal man aldrig have sin mobiltelefon
eller trådløse telefon i brystlommen eller vedhæftet
andre steder inden for en 15 cm radius fra ICD’en.
Husk altid på, at elektromagnetiske forstyrrelser kun
er midlertidige. Sådanne forstyrrelser vil forsvinde,
og ICD’en vil vende tilbage til dens normale funktionalitet,
så snart mobiltelefonen eller den trådløse
telefon ikke længere er i nærheden af implantatet.
8 Giv livet en ny chance
Det kræver tid, at vende sig til livet med en ICD. De
fleste personer bruger gerne omkring 4 måneder
til at lære at leve et aktivt liv med et implantat. Med
tiden vil dine startvanskeligheder samt bekymringer
forsvinde, i takt med at du begynder accepterer
din ICD. Faktisk accepterer de fleste ICD’en som en
livsforsikring.
En ICD giver dig den bedste mulighed for at overleve
en kritisk episode, uden at give varige skader på dit
hjerte. ICD’en er altid til stede og parat til at give den
rette behandling for at korrigere dit hjerte inden for
få sekunder.
Idet der ikke findes lige så mange ICD patienter som
pacemakerpatienter, er den implanterbare defibrillator
stadigvæk, ukendt for de fleste. Denne brochure
kan hjælpe dig med, at få informeret dine venner
samt familien om enheden.
65

66
Der er ingen grund til, at du skal tage den med ro.
ICD’en har den største chance for at forbedre din livskvalitet,
hvis blot, den ikke optager dine tanker hele
tiden. Hvis du begynder, at bekymre dig om din helbredstilstand,
kan du tænke på alle de ting du igen
kan gøre i dit liv, som før var umulige, uden din ICD.
Overvinde startende psykologiske hindringer
Den første tid efter implantationen kan godt være
svær. Du skal lære, at acceptere implantatet som en
del af din krop samt en væsentlig del af dit liv. I starten
kan reaktionen over implantatet være negativ.
Den følelse er almindelig for ICD patienter men er
som regel kun midlertidig. Din læge vil hjælpe dig
gennem tilpasningsfasen og du bør altid føle dig tryg
ved at ringe til din læge med bekymringer eller
spørgsmål.
I starten kan det være svært at opretholde selvtilliden.
Du kan blive mere følelsesladet eller få en
mild depression. Nogle mennesker vender endda
vreden mod selve implantatet. Husk dog på, at være
overforsigtig kan hæmme din mulighed for at leve
livet i det lange løb.
Negative reaktioner overfor »fremmedlegemet« i din
brystkasse kort tid efter operationen er normale og
skyldes til dels, at du føler dig afhængig af enheden.
Dog viser det sig, at de ICD patienter der har oplevet
negative reaktioner af den slags, ikke direkte retter
vreden mod implantatet. Derimod skyldes reaktionen
ofte, at de er blevet helt afklaret med, at de har hjerteproblemer.
En ICD kan ikke helbrede din hjerterytmeforstyrrelse.
Den kan betragtes som en sikker og diskret beskytter
af dit helbred og endda dit liv.
67

68
Ifølge den medicinske forsknings litteratur:
»Kan en patient se sin defibrillator som en relativt
neutral form for indgriben, der har til hensigt at forlænge
livet, forbedre livskvaliteten og ikke som en
enhed der er centrum for ens liv i fremtiden.«¹
1 Kilde: Standkoweit et al., Untersuchungen zur Lebensqualität von ICD-
Patienten aus medizinpsychologischer Sicht (Herz/Kreislauf 3/97).
At udveksle oplevelser samt erfaringer
Mange ICD patienter hilser ideen om meningsudvekslinger
og støttegrupper velkomne. Der kan
folk med lignende medicinske historier mødes og
tilbyde hinanden hjælp og opbakning.
Når man ser, hvordan andre lægger deres startvanskeligheder
bag sig og deler information, viser det
sig at være en stor hjælp i perioden lige efter implantationen.
Nationale hjerteforeninger samt nogle af
implantationscentrene sponsorerer patientorganisationer
af denne type samt støttegrupperne.
69

70
» Jeg var tilbage i jobbet som lærer fem uger
efter at have fået implantatet. Ved at have
været et aktivt medlem af en støttegruppe
har jeg fremmet min tillid. Meningsudveks-
ling med mennesker der har haft samme
oplevelse, har hjulpet meget til at fjerne den
frygt jeg tidligere havde.«
D. W., lærer, født i 1949,
bosiddende i Münster, Tyskland
71

72
Udtalelser fra en langtidsbehandlet ICD patient
Hr. Wetzel, lærer fra Münster, har været ICD patient
siden 1990.
»Jeg var 41 år gammel da jeg en dag, efter sport, følte
mit hjerte galoppere og ikke ville stoppe. Jeg blev
meget dårlig og mistede kortvarigt bevidstheden. Jeg
kom til hospitalet hvor de brugte en ekstern defibrillator
for at stoppe mit hjerte fra at galoppere.
Efter en række undersøgelser via elektrofysiologi
og antiarrytmisk medicinering opdagede de, at der
ikke var en effektiv måde at forebygge min ventrikulære
takykardi på. Lægerne rådede mig derfor til
at få en defibrillator implanteret.
I starten var jeg imod dette, specielt fordi jeg aldrig
havde hørt om den form for behandling. Slutteligt
endte jeg dog med, at acceptere og fik en ICD
implanteret.
Efter operationen var jeg plaget af en følelse af usikkerhed
og hjælpeløshed, da jeg ikke have vænnet mig
til den nye situation. Jeg besluttede derfor, at bruge
yderligere 14 dage på et rehabiliteringscenter for at
vænne mig til min nye situation.
Frem til 1993 modtog jeg flere shock der stoppede
mit hjerte i at galoppere hver gang. I starten blev jeg
meget bange fordi jeg ikke vidste hvad der skete med
mit hjerte. Til gengæld har jeg ikke oplevet nogen
negative symptomer siden 1993.
I starten fortalte jeg ingen, undtagen min nærmeste
familie, om min ICD. På det tidspunkt var implanterbare
defibrillatorer stort set ukendte, selv egen læge
vidste intet eller meget lidt om denne behandling.
Jeg vendte tilbage til mit job som lærer fem uger efter
implantationen. Ved at deltage i en aktiv støttegruppe
for ›defibrillator‹ patienter, fik jeg en stor hjælp til at
komme på ret køl igen med min nye situation.
Specielt det at være i stand til at tale med andre mennesker,
der har haft samme oplevelser, var en stor
hjælp der lettede mine bekymringer. Jeg begyndte at
73

74
føle mig mere sikker fordi implantatet succesfuldt
havde taget sig af livstruende hjerterytme forstyrrelser
ved flere lejligheder. Resultatet af dette var, at jeg
forstod jeg kunne stole fuldstændigt på min ICD.
Omkring 6 måneder efter implantationen begyndte
jeg igen at planlægge mit liv som jeg havde gjort
inden operationen. Jeg undgik stressede situationer
på arbejdet og begyndte igen at deltage i sport såsom
tennis, ridning og cykling.
Med tilladelse fra min læge, kan jeg igen køre bil,
hvilket ikke er tilladt umiddelbart efter operationen.
I den tid der er gået, har jeg haft tre enheder og fået
udskiftet en ledning. Jeg tænker næsten ikke på min
ICD mere og jeg føler mig mere tryg.«
9 Lev livet med en ICD
Afhængigt af din fysiske formåen og de begrænsninger
din læge måtte have anvist, kan du leve livet,
forudsat du holder øje med nogle få sikkerhedsforanstaltninger.
Du kan vende tilbage til dit arbejde,
når du er blevet vant til din ICD.
Kun de få patienter, hvis arbejde involverer højspænding
eller andre komplekse teknologier skal have
deres arbejde evalueret for eventuelle risikoer vedrørende
deres ICD.
Køre bil, motorcykel, rejse
Spørg din læge om du må køre bil eller motorcykel.
Nogle lande har love vedrørende dette. Normalt vil
75

76
din læge råde dig til ikke, at køre bil de første seks
måneder eller i det mindste vente en periode. Din
læge vil kunne give dig yderligere råd.
Du kan rejse frit omkring, men underret altid din
læge om varighed samt hvilken slags ferie du påtænker.
Flyrejser, togrejser eller med skib skaber ingen
problemer.
BIOTRONIK har en »rejseguide«, der indeholder en
telefonliste med numrene på BIOTRONIK ICD specialister
i hele verden.
Dyrke sport
Du kan nyde sportsaktiviteter så som svømning,
sejlsport, skisport eller cykling efter at have rådført
dig med din læge. Du bør altid have en ledsager
med, når du dyrker sport.
Milepælen for hvilke sportslige aktiviteter du magter
er din fysiske tilstand, ikke det faktum, at du har
en ICD.
Du skal dog undgå farlige sportsgrene så som bjergbestigning,
dykning m. m. idet takyarrytmier kan
føre til pludselig bevidstløshed, der kan skabe farlige
situationer, også selv om der er nogen med dig.
Svømning, bade eller brusebade
Der er ingen problemer forbundet med at svømme,
tage et bad eller brusebad idet din ICD er fuldstændigt
gemt i din krop. Vandet vil ikke kunne aflede
strømmen selvom der skulle blive behov for en
shockimpuls.
77

78
Vær dog opmærksom på, at du kortvarigt kan miste
bevidstheden hvis der opstår arrytmier.
Derfor bør du kun svømme når du er sammen med
nogen eller hvor der er trænede livreddere som er
blevet informeret om din situation.
Sikkerhed ved brug af
elektriske husholdningsapparaturer
Elektriske apparater og udstyr er ofte brugt i husholdningen.
Forudsat at de er i orden, vil følgende
enheder ikke påvirke din ICD:
– elektriske husholdningsapparaturer
– radio, TV og video udstyr
– varmelagener
– ovne, mikrobølgeovn
– computere og fax
– elektriske barbermaskiner samt tandbørster
Svar på de oftest stillede spørgsmål om ICD
Dette afsnit har til formål at besvare ofte stillede
spørgsmål samt at afklare den angst mange ICD
patienter giver udtryk for i nogle af livets aspekter.
Vi vil gerne hjælpe dig med at overvinde ængstelighederne
således at du hurtigt kan vende tilbage til
et normalt og produktivt liv.
Når du har læst denne brochure vil nogle af spørgsmålene
sikkert allerede være besvaret.
Kan andre enheder forstyrre min ICD?
Ingen elektriske enheder, udover programmeringsenheden
som din læge har, kan ændre indstillingerne
i din ICD. I sjældne tilfælde kan stærke magnetiske
felter midlertidigt forstyrre ICD’ens evne til
at behandle takyarrytmier. Dette er dog nemt at
undgå og
2 når du er udenfor feltet igen, vil ICD’en igen fungere
normalt.
79

80
Tyverialarmer som dem i butikscentre og biblioteker
kan i sjældne tilfælde, forsage midlertidig forstyrrelse
som kan medføre unødvendig behandling.
2 Gå uden stop gennem ind og udgang så vel som
ved kasseområdet.
2 Læn dig ikke op ad alarmsystemerne, der oftest er
sat på begge sider af ind og udgangsområderne.
Hvad vil jeg fysisk føle efter min ICD er implanteret?
ICD’en ligger i en lomme under huden, inde i din
brystkasse og kan ses som en lille forhøjning. I begyndelsen
er du meget opmærksom på din ICD, men
efter et par måneder vil du være vant til den og næsten
ikke bemærke den.
Elektroden løber under huden, fra ICD’en til et område
under kravebenet. De er så tynde, at du sikkert
ikke vil kunne mærke dem, når dit operationssår er
helt op.
Hvordan kan jeg mærke
de forskellige behandlinger givet af ICD’en?
ICD’en giver impulser af varierende intensitet i forhold
til dit behov. De fleste arrytmier kan behandles
med en svag stimulation som du ikke vil bemærke.
En kraftig shockimpuls behøves yderst sjældent.
I tilfælde med svær arrytmi bliver de fleste personer
bevidstløse før den kraftige shockimpuls gives og
derfor føler du intet. Skulle du være ved bevidsthed
og opleve en kraftig shockimpuls, vil du mærke et
kraftigt skub mod brystkassen sandsynligvis med en
intens kortvarig smerte der dog hurtigt vil aftage.
Vil ICD’en kurere mit hjerteproblem?
Desværre er svaret »nej«. ICD’en kan ikke kurere
dit hjerteproblem, hvilket svarer til årsagen til din
arrytmi. I stedet giver ICD’en arrytmibehandling og
derved samtidig en behandling af dine symptomer,
således at du kan leve et relativt normalt liv uden
frygt for livstruende arrytmier.
81

82
Skal jeg stadigvæk tage medicin
når jeg har fået ICD’en?
Det afhænger af den individuelle situation og kun din
læge kan besvare dette spørgsmål. Mange patienter
behøver ikke længere tage medicin efter at have fået
en ICD implanteret.
Du skal muligvis stadigvæk tage medicin, for at give
dit hjerte yderligere støtte. Det er ganske sandsynligt,
at svær arrytmi og den medfølgende kraftigere impuls
kan undgås gennem længere perioder ved hjælp
af medicin. Medicin kan også nedsætte antallet af
takykardi episoder.
Du må under ingen omstændigheder ændre din medicin
alene. Følg altid lægens instrukser.
Kan shockimpulsen fra ICD’en være til skade
på en anden person?
Alle der er i kontakt med din brystkasse eller ryg,
når du får en stærk shockimpuls kan risikere at føle
en mindre elektrisk snurren. Dette er fuldstændigt
smertefrit og ufarligt. Folk der er informeret om din
situation vil ikke blive forskrækkede over dette.
Hvad med mit sexliv?
Der er ingen grund til at frygte restriktioner. Nogle
ICD patienter bekymrer sig fordi hjerterytmen naturligt
stiger under seksuel aktivitet. Dog er ICD’en
programmeret til at kunne skelne mellem hurtig
hjerterytme og takyarrytmier.
Vil min ICD tillade, at jeg dør i fred,
når den tid kommer?
Nogle mennesker er bekymrede for, om deres ICD
vil lade dem dø i fred. Når et hjerte ikke længere har
styrke nok til at fortsætte med at slå, vil ingen elektrisk
impuls være i stand til at bringe livet tilbage.
83

84
Kan jeg forlænge ICD’ens levetid
ved at være ekstra forsigtig?
Nej. Generelt set, har levetiden på en ICD intet at
gøre med niveauet af fysisk aktivet. Derimod vil du
nedsætte sandsynligheden for, at du oplever en svær
arrytmi, ved regelmæssigt at være fysisk aktiv.
Hvad er service levetiden på min ICD,
og hvornår skal den skiftes?
ICD’en er udstyret med et kvalitets-, lang levetids
batteri og har en servicelevetid på op til 7 år før en
udskiftning er påkrævet. Jo oftere der kræves højenergi
impulser des hurtigere vil batteriet dø ud.
Under dine opfølgende kontroller vil din læge være
i stand til at fortælle, hvor mange kraftige impulser
der er blevet givet og samtidig afklare batteriets
status. Derfor er dine opfølgende kontroller en vigtig
og nødvendig del af trygheden for, at ICD’en effektfuldt
kan redde dit liv.
Hvordan udskiftes en ICD?
ICD batterier udskiftes ikke. Du vil få en helt ny ICD
før batteriet bliver tømt i den gamle. Din læge vil lave
et lille snit lige over det gamle ar, fjerne den gamle
ICD og udskifte den med en helt ny. Elektroderne
kan normalt bruges igen og det er derfor, en udskiftning
ikke tager så lang tid som ved en førstegangs
implantation.
85

86
» I 1997 led jeg under absolut svær arrytmi,
kombineret med ventrikelflimmer. Jeg blev
bragt bevidstløs til det hospital, hvor jeg
havde været overlæge. Umiddelbart efter
havde jeg fået en ICD. Jeg oplever ikke, at
have en ICD har påvirket min livskvalitet i
en negativ retning. Jeg spiller fortsat golf og
rejser en del. Indtil nu har ICD’en ikke givet
nogen shock, men det simple faktum at den
er der hvis noget skulle ske, giver mig en
følelse af tryghed. Jeg tror, at omfattende
rådgivning inde operationen er meget vigtig
for at afmystificere unødvendig ængstelse.«
Dr. K. R., pensioneret overlæge,
født 1926 bosiddende Münster, Tyskland
87

88
10 Opfindelsen af ICD’en
I 1967 døde en kollega, til en amerikansk læge og professor
der hed M. Mirowski, pludseligt af hjertestop
som følge af ventrikelflimmer. Professor Mirowski var
fortvivlet over at have mistet en ven og kollega uden
at kunne gøre noget. Han brugte alle sine anstrengelser
på at udvikle en enhed der ville kunne beskytte
folk der lider af takyarrytmi fra at bukke under for
pludselig død forårsaget af hjertestop. Det affødte
den implanterbare defibrillator.
I 1980 blev en patient i USA den første modtager
af en ICD. I 1984 fik den første europæiske patient
implanteret en ICD. Siden da har implantationsteknologien
udviklet sig med ekstraordinær fart. For
nuværende er der hundrede af tusinder mennesker
i hele verden der har en ICD implanteret.
11 BIOTRONIK selskaber
BIOTRONIKS opstart var i 1960’erne og forskningsaktiviteterne
blev udført af den tyske fysiker Max
Schaldach på det tekniske universitet i Berlin. Det
var der den fremtidige grundlægger af virksomheden
udviklede den første tyske pacemaker.
Dr. Schaldach grundlagde BIOTRONIK i 1963. Siden
dengang er virksomheden blevet en medicinsk
teknologisk specialist med internationalt renommé
og med afdelinger over hele verden.
Over 2500 dedikerede ansatte udvikler og fremstiller
behandlingssystemer for bradykardi, takykardi, interventions
kardiologi og elektrofysiologi. Den lange
erfaring vores ansatte har, samt den høje kvalitet vore
produkter har, har gjort BIOTRONIK til en respekteret
samarbejdspartner mellem læger og patienter.
89

90
91

92
93

94
12 Noter
95

96
13 Ordbog
Antiarrytmika: Medicin til bekæmpelse hjerterytmeforstyrrelser
Anti bradykardi pacing: Anvendelse af elektriske
impulser mod hjertemusklen for at genskabe normal
hjerterytme (pacemaker funktion)
Anti takykardi pacing: Anvendelse af elektriske
impulser mod hjertemusklen for at stoppe galopering
af hjertet
Arrytmi: Uregelmæssig hjerteslag
Asystoli: Hjertestilstand
Atrium: Kammer i den øvre hjertedel, højre eller
venstre
Blok: Midlertidig eller permanent afbrydelse af
hjertes evne til at lede elektriske impulser
Bradykardi: Unormal langsom hjerterytme
Defibrillation: Anvendelse af elektrisk strøm for at
genskabe en normal hjerterytme
Diastole: Hjertets afslapningsfase (kort pause inden
næste hjerteslag)
Ekstrasystole: Et hjerteslag der kommer uden for
den normale rytme; kan forårsage hjertegalop eller
ventrikel flimmer
Elektrode: Isoleret wire der overfører elektriske
impulser fra ICD’en til tippen der stimulerer hjertemusklen
Elektrokardiogram (EKG): Grafisk fremstilling af
hjertes arbejdssekvenser; på baggrund af dette kan
en læge genkende de enkelte faser af et hjerteslag
Endokardium: Indre væg af hjertes hovedkamre
Epikardium: Ydre vægge af hjertet
97

98
Hypertoni: Forhøjet blodtryk
Kardiomyopati: Hjertemuskel sygdom
Kontraktion: Sammentrækning af hjertemusklen
Koronar arterier: Arterier (blodkar der transporterer
iltet blod) som forsyner hjertet med blod
Myokardieinfarkt: Når en koronararterie bliver
blokeret og en del af hjertemusklen dør og erstattes
af arvæv (blodprop i hjertet)
Myokardium: Hjertemusklen
Programmerbarhed: Evnen til at ændre indstillinger
af en ICD udefra, for at tilpasse de individuelle behov;
muligt uden kirurgisk indgriben
Sinus knuden (= sinoatrial knuden): Hjertets naturlige
pacemakerceller i højre forkammer
Sinusrytme: Elektriske impulser der dannes i sinusknuden,
passerer gennem hjertet og ender med en
hjerterytme der svarer til 60–80 slag/min
Stimulus: Elektriske impulser tilført hjertet, der
fremmer sammentrækningen eller afslutter takykardi
Synkope: Besvimelse/bevidstløshed frembragt af en
funktionsfejl i hjertet
Systole: Hjertemusklens sammentrækning; pumpeaktiviteten
i hjertet
Takykardi: Unormal hjerterytme svarende til mere
end 100 slag/min
Ventrikel: Hjertekammer i den nedre hjertehalvdel
(højre eller venstre) = hovedkammer
Ventrikulær: Relaterer til hovedkammeret
Ventrikelflagren/flimmer: Hurtige ukoordinerede sammentrækninger
af individuelle muskelceller i hjertet
99

100
» Nu hvor jeg har et implantat, føler jeg mig
mere tryg. Før dette faldt jeg ofte og mistede
bevidstheden. Dette er ikke hændt siden jeg
fik min ICD: Jeg fik shockbehandling engang
og det tog mig over en time at komme mig
over den oplevelse. Bagefter fortsatte jeg
mit arbejde som tidligere. Jeg fortalte blot
egen læge, at jeg havde fået shockterapi, da
jeg alligevel skulle til opfølgende kontrol en
uge senere. Under undersøgelsen konstate-
rede min læge, at shocket havde været nød-
vendigt, for at undgå noget mere alvorligt i
at opstå.«
R. E., kontoransat, født 1956,
bosiddende i Werne, Tyskland
101

102
14 Erkendelse
Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed til
de medlemmer af støttegruppen for defibrillator
patienter, »Defi-Liga e. V. Münster«, for deres
venlighed i udarbejdelsen af denne brochure.
Grafisk design
Dr. Hans Theissen, Berlin
Patient fotografier
Dagmar Ossig, Münster
© BIOTRONIK GmbH & Co., 2004
All rights reserved.
349 193/A/404

349193/A/404
BIOTRONIK GmbH & Co. KG
Woermannkehre 1
12359 Berlin · Germany
Tel (+49 30) 689 05 –600
Fax (+49 30) 6 85 28 04
info@biotronik.de
www.biotronik.de
sbiotronik