Filsø blev udtørret på grund af tyskerne - Det tabte land
Filsø blev udtørret på grund af tyskerne - Det tabte land
Filsø blev udtørret på grund af tyskerne - Det tabte land
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
18<br />
Jagten i <strong>Filsø</strong> – fra fælles resurse til markedsøkonomi<br />
I århundreder var <strong>Filsø</strong> et yndet jagt‑ og fi‑<br />
skested for bønder og daglejere omkring den<br />
store sø. Her kunne enhver altid hente et mål‑<br />
tid mad, når det kneb. Fra tidernes morgen<br />
var jagten åben og fri for alle <strong>på</strong> egnen.<br />
Fugle og fisk tjente det vigtige formål<br />
at yde et betydningsfuldt kødbidrag til den<br />
daglige husholdning. For mange familier ud‑<br />
gjorde jagt en del <strong>af</strong> dagligdagen. Hvis man<br />
ville spise sig mæt, måtte man først en tur til<br />
søen. Til gengæld svigtede den næsten aldrig.<br />
De tusindtallige trækskarer <strong>af</strong> ænder, gæs og<br />
svaner garanterede, at der altid var bytte at<br />
Svanejagt var en yndet sport for »Fiilsø Jagtselskab« som her poserer med 13 sangsvaner og en enkelt<br />
gås i marts 1914. Forrest til venstre sidder maleren Johannes Larsen. Foto: Blåbjerg Lokalhistoriske Arkiv.<br />
En enkelt dags jagtudbytte kunne sagtens løbe op i små 100 ænder, når »Fiilsø Jagtselskab«<br />
mødtes. Billedet er formentlig fra samme periode som billedet fra svanejagten. Foto: Blåbjerg<br />
Lokalhistoriske Arkiv.<br />
DET TABTE LAND • syDjyLLAND © kjeld Hansen<br />
hente ved søen. De rige fiskebestande gjorde<br />
det også muligt at sk<strong>af</strong>fe sig et måltid, når<br />
det ikke var sæson for trækfugle.<br />
Da aktieselskabet A/S FiilSø <strong>blev</strong> dannet<br />
i år 1900, kom der andre boller <strong>på</strong> suppen.<br />
Nu <strong>blev</strong> jagt‑ og fiskerirettighederne forbe‑<br />
holdt »Fiilsø Jagtselskab«, som fra omkring<br />
1910 udlejede jagtretten til et konsortium<br />
med en lukket medlemskreds fra det bedre<br />
borgerskab <strong>på</strong> Fyn og Sjæl<strong>land</strong>. I 1911 <strong>blev</strong><br />
den første jagtbetjent ansat. Han havde som<br />
primær opgave at holde egnens bønder og<br />
husmænd væk fra søen.<br />
Håndhævelsen <strong>af</strong> jagtretten til <strong>Filsø</strong> gav i<br />
mange år anledning til utallige sammenstød<br />
mellem aktieselskabet og egnens jægere. Med<br />
et slag var århundreders sædvaneret fejet <strong>af</strong><br />
bordet, og de lokale bønder reduceret til usle<br />
»krybskytter«. Først i 1953, da den sidste <strong>af</strong><br />
de gamle jagtbetjente døde, var det endegyl‑<br />
digt slut med de »gamle dage«.<br />
B<strong>land</strong>t de prominente medlemmer <strong>af</strong><br />
»Fiilsø Jagtselskab« var den berømte maler<br />
Johannes Larsen (1867‑1961) fra Kerteminde.<br />
Allerede dengang var Larsen en anerkendt<br />
kunstner og b<strong>land</strong>t de højst betalte i Dan‑<br />
mark. Han var en naturlig del <strong>af</strong> det bedre<br />
borgerskab, og hans omgangskreds talte,<br />
foruden andre kunstnere, direktører, læger,<br />
sagførere, godsejere, arkitekter m.fl.<br />
Første gang, Johannes Larsen var med<br />
<strong>på</strong> jagt ved <strong>Filsø</strong>, var i 1913. Den enestående<br />
natur bjergtog ham i en sådan grad, at han<br />
vendte tilbage gang <strong>på</strong> gang i de efterføl‑<br />
gende 30 år. Han kom for at male, gå <strong>på</strong> jagt<br />
og gense gamle venner b<strong>land</strong>t de lokale.<br />
For Larsen såvel som de andre medlem‑<br />
mer <strong>af</strong> »Fiilsø Jagtselskab« havde jagten ikke<br />
den karakter <strong>af</strong> nødvendighed, som gjaldt for<br />
bønder og husmænd lokalt. Den var <strong>blev</strong>et<br />
rekreativ. Og for A/S FiilSø var den <strong>blev</strong>et en<br />
del <strong>af</strong> økonomien i ejendommens regnskab.<br />
Efter udtørringen begyndte der at raste kortnæbbede<br />
gæs <strong>på</strong> <strong>Filsø</strong>-markerne i antal helt op<br />
til 10-20.000. Aksel Olufsen, der selv havde<br />
jagten fra 1948 til 1964, var en ivrig gåsejæger,<br />
der drog ud med bøssen hver anden lørdag<br />
i jagtsæsonen. Her holder han jagtparade <strong>på</strong><br />
trappen til bestyrerboligen. Fra 1964 har jagten<br />
været udlejet for at bidrage til den beskedne<br />
indkomst fra ejendommen. Foto: privateje.<br />
<strong>Filsø</strong> <strong>blev</strong> <strong>udtørret</strong> <strong>på</strong> <strong>grund</strong> aF <strong>tyskerne</strong>
Change language