Dokumentation - Ansager Dyrehospital ApS

More documents

Recommendations

Info

torn tap og sikrer sammen med et tilsvarende seneband forl0bende under samtlige ryghvirvler, at ryghvirvlerne ikke kan forskubbes i forhold til hinanden. Der forekommer en lang l-a:kke forskellige mulige arsager til rygsmerter hos heste. Den hyppigste forekommende arsag er rent faktisk forkert/ darlig ridning, hvor manglende balance eller forstaelse for brug afhja:lperne modvirker hestens fysiologiske og normale beva:gelse. Herved opstar muskelspa:ndinger og -smerter, hvor rygsymptomerne viser sig ved manglende brug af ryggen og i mange tilfa:lde en sa:nket ryg, hvor hesten viI sla fra og dermed forsta:rke det uheldige beva:gelsesm0nster og den onde cirkel, som ekvipagen gar ind i med flere rygsmerter til f01ge. Ensidig tra:ning eller vedvarende u-a:ning med 0velser, hvor hesten har problemer kan medf0re muskelspa:ndinger eller muskelsmerte og dermed rygsymptomer, som til sidst g0r 0velserne umulige. Det er s3.ledes vigtigt at hestens evner eller mangel pa samme respekteres, ligeledes er det vigtigt at opbygge hestens overlinje inden samling, ba:ring og kra:vende 0velser forlanges. Ved enhver tra:ning er det derfor vigtigt i intervaller efter hestens maximale samling og ba:ringsgrad at lade denne trave frem lang og 10s i en dyb holdning med selvba:ring. En hest uden tilstra:kkelig overlinie viI ikke kunne bevare sin gang og balance med rytter. Dette ses eksempelvis ved tillidning af ungheste, hvor gangarterne ved disse ofte bliver mindre under og umiddelbart efter tilridningen indtil hesten har den tilstra:kkelige styrke til at ba:re bade rytter og bevare sin gang og balance. Bygning kan give rygproblemer Hestens rygkonformation dvs. overliniens udformning kan disponere for rygsmerter, eksempelvis ses prima:re muskelspa:ndingel' og -smerter hyppigere hos heste med en lang ryg, ligesom svajryggede heste eller heste med en kort ryg er mere disponeret for kissing spine (ta:tsiddende torntappe). Rent lidema:ssigt stiller en stor og lang hest ogsa st0rre krav til rytterens evner med henblik pa at opna den 0nskede samlingsgrad, og da ridema:ssige problemer oftere stiller sp0rgsmal ved hestens sundhed end rytterens evner, er disse heste ogsa overrepra:senteret ved rygunders0gelser hos dyrla:ger. Al smerte i rygregionen eksempelvis ved muskelspa:ndinger og -smerte, forkert tilpasset sadel eller knogleforandringer sasom kissing spine og facetledslidelser eller muskelspa:ndinger og -smerte medf0rer prima:r rygstivhed og -symptomer. Tilsvarende symptomer stammer fra muskelstivhed og -smerte ses sekunda:rt til haltheder pa et eller flere ben, og her viI fors0g pa behandling af rygproblemet vcere uden effekt f0r det prima:re problem 10ses, hvorfor grundig unders0gelse er pa sin plads. Gangarterne skal ViPrerentaktede Basal forsclelse af hestens beva:gelsesm0nster er n0dvendig til forsclelse af halsens og ryggens betydning for beva:gelsen, samt hvornar symptomer pa hals og rygli- For at modvirke rygproblemer ber man: Afholde sig fra ensidig tra:!ning eller vedvarende tra:!ning med meiser, hvor hesten har problemer. Respektere hestens evner eller mangel pa samme. Opbygge hestens overlinie inden samling, ba:!ring og kra:!vende melser forlanges. I intervaller efter hestens maxima Ie sam ling og ba:!ringsgrad lade denne trave frem lang og 10s i en dyb holdning med selvba:!ring. delser forekommer. De gangarter, hvor overlinien nemmest vurderes er i tray og galop. Traven viI hos den normale gennemsnitshest va:re en to-taktet gangart, hvor h0jre bagben sa:ttes samtidig til jorden som venstre forben og tilsvarende pa den anden diagonal (fig 2). Ved ngug gode dressurheste med en stor og balanceret u-avviI bagbenet pa hver diagonal ramme jorden f0r forbenet. Modsat viI heste med en mindre og ubalanceret gang sa:tte fOJ-benet tiljorden f0r diagonalets bagben, hvorfor traven i begge tilfa:lde rent faktisk bliver til en fire-taktet gangart. Galoppens beva:gelse er i arbejdstempo en tre-taktet gangart med udvendige bagben f0rst, derna:st modsatte diagonal samtidig og til sidst f0rste diagonals forben. De anatomiske forskelle omkring su-a:k-og b0jesenernes tilha:fming pa for- og bagben g0r, at hestens fremaddrivende kraft dvs. afsa:ttet kommer fra bagbenene. Kraften fOJ-plantes videre igennem hesten gennem hestens aksel dvs. hestens ryg og hals til forparten, hvor fOJ-parten egentlig kun tager st0tte i fasen indtil na:ste afsa:t. Ved hals- og rygsmerter a:ndres beva:gelsesm0nstret typisk radikalt. Ved rygsmerter reagerer heste pa samme made som hos mennesker, hvor ryggens muskulatur spa:ndes i et fors0g pa at minim ere beva:gelse af det smertefulde omrade. Dette kan hesten ligesom hos mennesket lettest g0re i en let svajet position, som hos hest betegnes som sa:nket ryg. Det typiske beva:gelsesm0nster for heste med rygsymptomer er derfor en stiv og sa:nket ryg, hvor tyngdepunktet viI flyttes frem mod forparten dels for at mindske va:gtbelastningen af ryggen men ogsa som f01ge af et mindre afsa:t fra bagparten og overf0rsel gennem ryggen. Dette viI sige, at hesten i stedet for at beva:ge sig fremad og op med mulighed for at ga ind og sa:tte sig viI beva:ge sig ned ad bakke og typisk s0ge st0tte gennem biddet og t0jlerne. Selve gangarterne herunder specielt tray og galop vi] afkortes, og traven viI blive fire-taktet, hvor diagonal ens forben sa:ttes til jorden f0rst. I galoppen reducerer hesten afsa:ttet for at begra:nse beva:gelsen i ryggen, hvorfor der ved heste RIDEHESTEN·HIPPOLOGISK .., 06/04 •
med rygproblemer ofte ses en ret karakteristisk kaningalop, hvor hesten uden at t:ra:de ind under sig galopperer med samlede bagben og en forpart del' na:sten uafha:ngigt raider ned efter bagparten. I bade u'av og galop vii det derfor ofte se ud som om hestens for- og bagpan arbejder uafha:ngigt afhinanden. Ridemcessige problemer Symptomer vii udover a:ndringen I beva:gelsesm0nstret vise sig som forskellige ridema:ssige problemer, hvor hesten ofte vii begynde at sla fra samt vise modstand mod samling. Afha:ngig af hestens temperament vii den typisk vise modstand mod at ga frem i bade u'av og galop. Modstand mod galopanspring vil ofte komme f0rst, eller hvor del' er tale om springheste vii disse typisk refusere eller springe med sa:nket ryg. Andre heste vii panisk pr0ve at undga rytterens indvirken ved at sla fra og 10be frem, vise modstand mod at stille sig til en eller begge sidel~ stej- Ie eller direkte sla efter schenklerne. Fa:lles for disse symptomer er, at de periodevis kan ses hos heste som f01ge af unoder, og dvs. uden n0dvendigvis at va:re forbundet med hals- eller rygsmerter. Hvod skol der gores? F0rste led i diagnosticering af et rygproblem er den kliniske unders0gelse, hvor hesten inspiceres og ma:rkes igennem fra nakke til hale, aile fire ben samt ta:nder, hvor disse mista:nkes. Unders0gelse af ryggens beva:gelighed kan unders0ges ved udf0relse af rygreflekser, hvor hesten trykkes pa udvalgte steder, og herved pro- • RIDEHESTEN-HIPPOLOGISK " 06/04 vokeres til at svaje ned, op og til siden (fig 3 + 4). Der forekommer ved disse reflekser en vis variation mellem klinisk norma- Ie heste, dog er det karakteristisk at heste med rygsmerter udviser en bet:ydelig nedsat beva:gelse af ryggen ved udf0relse af disse reflekser. Ved sva:re rygsmerter vii hestene udover en nedsat beva:gelighed af ryggen ga ned i kna: eller udvise irritation ved pavirkning, dog kan klinisk normale heste udvise stor irritation ved ber0ring, selvom der ikke forekommer smene. Efterf0lgen- Symptomer pa rygproblemer: Hestens trav- og galopbeviEgelser er ikke liEngere rentaktet. Hesten gar med en stiv og siEnket ryg. I stedet for at beviEge sig fremad og op med mulighed for at ga ind og SiEtte sig vii hesten beviEge sig ned ad bakke og typisk soge stotte gennem biddet og tojlerne. Ofte ses en ret karakteristisk kaningalop, hvor hesten uden at triEde ind under sig galopperer med samlede bagben og en forpart der niEsten uafhiEngigt falder ned efter bagparten. I bade trav og galop vii det ofte se ud som om hestens for- og bagpart arbejder uafhiEngigt af hinanden. Hesten vii ofte begynde at sla fra samt vise modstand mod samling. AfhiEngig af hestens temperament vii den typisk vise modstand mod at ga frem i bade trav og galop. Springheste vii typisk refusere eller springe med siEnket ryg. Nogle heste vii panisk prove at undga rytterens indvirken ved at sla fra og lobe frem. Hestene kan ogsa vise modstand mod at stille sig til en eller begge sider, stej- Ie eller direkte sla efter schenklerne. de vurderes hestens beva:gelsesm0nster ved m0nstring i skridt og u-av, hvor del' yderligere foretages b0jepr0ve pa aile fire ben samt longering i trav og galop. Enhver vurdering af rygproblemer foretages bedst, hvor unders0gelsen kan udvides med opsadling og ridning, hvorunder betydningen af rytterens va:gt og ind\ir· ken kan vurderes. Del' kan ved mistanke til et lokali eret omrade Ia:gges en lokalbed0\'else/bloka· de, hvorefter grad en af symptomer og hermed effekten af blokaden \urderes. I tilfa:lde, hvor symptomerne kun er til stede ved ridning, og hvor der hersker tvivl om hvorvidt det er egendige rygproblemer eller et adfa:rd-/rytterproblem, kan hesten smertestilles over en uges tid, hvorunder hesten fors0ges redet og effekten heraf vurderes. R0ntgenunders0gelse i forbindelse med udredning af rygproblemer er meget anvendelig og kan pavise forandringer fra nakkeregionen helt tilbage til de bagerste Ia:ndehvirvler (fig 5). I halsregionen kan forandringer omkring facetled og halshvirvlernes nederste led vurderes(fig 6). I regionen fra man ken til de bagerste Ia:ndehvirvler kan torntappene vurderes (fig 7), og tilstedeva:relse af kissing spines (ta:tsiddende torn tappel konstateres. Tarmenes r0ntgenta:thed og skulderbladenes skygge g0f det kun muligt at vurdere faceded og ryghvirvlernes nederste led fra bag skulderbladene til lungefeltets bagerste afgra:nsning ved mellemgulvet. Der er saledes begra:nsningel' ved r0ntgenunders0gelsen udover evnen til alene at pavise r0n tgenforandringer omkring knogler. Som ved enhver r0ntgenforandring forekommer der forandringer uden klinisk betydning, forandringer med sikker klinisk betydning samt forandringer med mulig klinisk betydning. Ulu'alydsscanning er samtidig med r0ntgen meget anvendelig ved rygunders0gelser, da denne kan bruges til unders0gelse af torntappenes lange seneband samt de faceded, hvor r0ntgen ikke er mulig (fig 8). De samme forhold omkring klinisk betydning som ved r0ntgen g0r sig desva:rre ga:ldende, hvorfor anvendelsen af lokalbed0velse/blokader ofte er n0dvendige til at klarla:gge betydningen af de
Page 1: als og ryg - hestens aksel i bev
Page 5: tefuld tilstand. Hvor den plimcere

Dokumentation - Ansager Dyrehospital ApS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?