Vedvarende Energi & Miljø 4-2011

Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI
Den gode historie
for hele verden
”expanding love”
kalder den norske
kunstner Kristin
birkeland det billede,
der skal inspirere
til at
inddrage hele kloden
i begrebet
bæredygtighed.
billedet var en del
af en større begivenhed,
som fandt
sted 6. december
2010 på abs. et af
Handelshøjskolens
bidrag til COp15.
Og abs fortsætter
med en ny begivenhed
31. august
2011 med udveksling
af ideer og
gode historier fra
hele verden.
s AF THOMAS HESSELLuND NIELSEN s AF CLAuS CHRISTENSEN
Seks studerende startede sidste
havde allerede hængt på væggene en
uges tid og på mirakuløs vis overlevet en
Nick & Jay koncert.
år Aarhus Sustainability Network Forretningsfolk, embedsmænd, akti-
på Aarhus School of Business. vister og Ph.d.- studerende forberedte
sig og byggede deres stande op mellem
Jeg kunne tydeligt lugte citrustræerne, citrustræer og under enorme PH-kog-
da jeg tidligt på eftermiddagen den 6. lelamper. Der var en hyggelig atmos-
december sidste år
fære – men også en stemning
stod i den store aula på
der bedst kan sammenfattes
Aarhus School of Busi-
ved: ”we mean business”.
ness. Aarhus Sustaina-
Og det gør vi – på den bærebility
Network (ASN)
dygtige måde. I år vil vi skabe en
havde skabt rammerne
for det hidtil største
endnu større effekt med CO11.
event om bæredygtig-
Et levende miljø
hed på skolen: CO10 –
Er verden levende eller ej? Hvad
Creating a sustainable thomas Hessellund Niel- betyder bæredygtighed for mig,
future.
ude i glasgangen
sen er studerende på abs,
aarhus universitet (tidl.
Handelshøjskolen i Århus).
når jeg står i Netto? Når jeg møder
op på mit studie eller ar-
havde foreningen
bejde? I min bolig med familien?
HimmelHaven lavet et lounge-område Det er spørgsmål som disse, der førte til
med hjemmelavede træmøbler, hvor de at seks studerende startede Aarhus
serverede chokoladefondue. Kristin Bir- Sustainability Network på Aarhus
kelands kunstudstilling ”Expanding Love” School of Business sidste år. I dag er
18 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11
ASN en tværinstitutionel organisation
med base på Aarhus universitet og
mange kontakter til erhvervslivet og det
offentlige. ASN arbejder på at fremme
bæredygtighed på campus, i forretningslivet
og samfundet som helhed.
Vi tror på, at de store udfordringer
skal angribes på mindst to måder: med
teknologi og menneskelighed.
De samlede ressourcer
i hele verden
Så hvordan bringer vi mennesker, teknologi
og gode historier fra hele verden i
spil for at løse vores udfordringer lokalt?
Et eksempel er vores nyligt indledte
samarbejde med Aarhus’ Borgmester,
Nicolai Wammen, der bidrager med en
udfordring til vores case competition
den 31. august for vores 250 nye internationale
udvekslingsstuderende.
Temaet er ”Sustainable City Concepts”.
Meningen er at gøre arbejdet med
bæredygtighed så nærværende og relevant
som muligt.
Teknologisk set har vi brug for bud
på, hvordan vi kan bruge færre ressourcer
til at producere mere. Det er nødvendigt,
fordi vi allerede nu forbruger
mere, end planeten kan bære på sigt.
Men det er selvfølgelig ikke nok, at forslagene
er på papiret. For hvad gør vi,
når ”Vækst” er øverst på agendaen for
de fleste firmaer og nationer?
Menneskeligt set er udfordringen en
anden. Det enkelte menneske kan gennem
strategisk konsum, politisk stillingtagen,
det daglige arbejde og omgangen
med mennesker - skabe en bæredygtig
verden. Ghandi siger det bedst:
“Be the change you want to see happen
in the world.”
THOMAS HESSELLuND NIELSEN ER 3-
SEMESTER-STuDERENDE VED HANDELS-
HØJSKOLEN, AARHuS uNIVERSITET. s
Kommunerne ser lyset i
En temadag i Skive viste, at
solceller på offentlige bygninger
går en stor fremtid i møde i
Danmark. Prisfald og gunstige
låneforhold for kommunerne
gør den grønne solstrøm mere
attraktiv end tidligere.
Skive som foregangskommune
At arrangementet foregik i Skive var ingen
tilfældighed: Skive Kommune har
netop fået opført i alt 1,2 megawatt solceller
på blandt andet byens skoler og
daginstitutioner, og har på den måde
atter vist sig at være foregangskommune
på energiområdet. ud over Skive
stod Foreningen af Bæredygtige Byer
og Bygninger bag arrangementet, som
bød på 4 oplæg med forskellige perspektiver
på solceller, workshops samt
ekskursion sidst på dagen til Skivehus
Skole og Skive Rådhus, hvor kursisterne
fik lejlighed til at besigtige Danmarks
største solcelleanlæg – nemlig skolens
310 kW store anlæg, som dækker mere
end 90% skolens samlede elforbrug.
Hvad med økonomien?
Selvom solceller stadig er en relativt dyr
teknologi, får de økonomisk trængte
kommuner en hjælpende hånd gennem
de attraktive kommunegaranterede lån,
der kan finansiere den vedvarende
energi. Og så har den såkaldte nettomålerordning
stor betydning for afsætningen
af elproduktionen: Når et solcelleanlæg
producerer mere strøm, end
man selv kan forbruge, kan man ”lagre”
strømmen på elnettet, og så hente den
tilbage, når man har brug for den. Det
betyder blandt andet, at solceller på fx
en skole også har værdi i sommerferien,
hvor elproduktionen er høj, men skolens
energibehov omvendt er meget lavt.
Foto: Carl Stephansen Foto: Carl Stephansen
Flere typer solceller
Solcelleprojektet i Skive Kommune
havde oprindeligt som ambition at få opsat
1 megawatt solceller. Yderligere prisfald
på solceller i løbet af projektperioden
har imidlertid gjort, at man måske
når helt op på 1,4 megawatt, hvilket svarer
til elforbruget i ca. 350 husstande. På
de forskellige bygninger er både brugt
krystallinske og tyndfilmssolceller, og
solcellerne har også visse steder en æstetisk
dimension, fx på byens rådhus, hvor
man har afskærmet ventilationsanlægget
på taget med transparente solceller. Projektet
er støttet af ForskVE-puljen, som
administreres af Energinet.dk.
CLAuS CHRISTENSEN ER
KOMMuNIKATIONSMEDARBEJDER
I VEDVARENDEENERGI. s
Lars Kvist fra arkitema
fortalte om
ideen med at camouflereventilationssystemet
på taget af
skive rådhus med
solceller.
70 deltagere til
temadagen blev
opdateret om
seneste nyt på solcellefronten.
VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11 19