Vedvarende Energi & Miljø 4-2011

El-opvarmede huse får dårlig energimærkning
s AF BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN
Et godt isoleret hus med elvarme
bliver 2,5 gange ringere vurderet i
energimærkning end et godt isoleret
hus opvarmet med olie, naturgas,
fjernvarme og biomasse.
Siden januar 1997 er det blevet lovpligtigt,
at alle huse skal energimærkes ved
salg med undtagelse at visse fredede
huse og bygninger.
Med stadig stigende energipriser er
energimærket blevet en meget vigtig
parameter ved køb og salg af fast ejendom.
Når vi i dag ser på salgsannoncer
for ejendomme skal energimærket for
ejendommen fremgå, som vi kender det
for køleskabe.
A1 mærkede huse har det laveste
energiforbrug, og G2 har det højeste
forbrug.
”Det paradoksale ved energimærket
er, at hvis man er den lykkelige ejer eller
sælger af et elopvarmet hus, så skal det
beregnede energiforbrug ganges med
faktor 2,5, og dermed bliver energimærket
meget dårligt, og huset tilsvarende
vanskeligt at sælge,” fortæller energivejleder
Johan Lorentzen fra Energitjenesten
Bornholm.
”Nogle energivejledere mener, at det
er retfærdigt, fordi elprisen er højere
end andre brændsler. Men energimær-
6 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11
ket er på ingen måde et udtryk for energipris,
så det argument holder ikke. Et
andet argument er, at regeringen ønsker
at udfase elvarme, men det stemmer
dårligt overens med kampagner
som skrot dit oliefyr mv., der skal få boligejerne
til at installere eldrevne varmepumper,”
fremfører Johan Lorentzen.
Faktor 2,5 ned i energimærkning
Energimærket er et udtryk for hvor
mange kilowatttimer der skal anvendes
til det opvarmede etageareal pr. kvadratmeter
pr. år.
Således regnes fx også kælder og
dele af udhuse med, hvis der er mulighed
for opvarmning. Skalaen ser ud som
følger:
A = Arealet Ved 130 m2 A1 < 35 + 1100/A 43 kWh/m2 A2 < 50 + 1600/A 62 kWh/m2 B1 < 70 + 2200/A 87 kWh/m2 B2 < 90 + 2700/A 111 kWh/m2 C1 < 110 + 3200/A 135 kWh/m2 C2 < 130 + 3700/A 158 kWh/m2 D1 < 150 + 4200/A 182 kWh/m2 D2 < 170 + 4700/A 206 kWh/m2 E1 < 190 + 5200/A 230 kWh/m2 E2 < 210 + 5700/A 254 kWh/m2 F1 < 240 + 6500/A 290 kWh/m2 F2 < 280 + 7500/A 338 kWh/m2 G1 < 330 + 9000/A 399 kWh/m2 G2 > 330 + 9000/A 399 kWh/m2 Hvis et oliefyret hus på 130 kvm
bruger 110 kWh/m 2 svarer det til et
B2 mærke, se skema. Hvis det
samme hus opvarmes ved hjælp af
en varmepumpe eller elvarme, regnes
forbruget som 110 kWh/m 2
gange 2,5, som er lig med 275
kWh/m 2 , og energimærket ryger ned
i klasse F1.
”Som det fremgår, bliver elopvarmede
huse desavoueret af dette system.
Det synes åbenlyst, at hvis
man nu igen opfatter elvarme som
stueren, så bør regeringen overveje,
om man vil fortsætte med at nedvurdere
de elopvarmede ejendomme,
eller påskønne valget af varmepumper,
kombineret med vindmøller, sol-
celler og biokraftværker,” siger Johan
Lorentzen.
Ingen sammenhæng
mellem energipris og energimærkning
”Prisen for el til opvarmning har ikke
noget at gøre med beregningen af
energimærket for et hus,” fastslår chefkonsulent
i Energistyrelsen Renato
Ezban.
Det kan være svært at forstå, hvorfor
Energistyrelsen har sat faktor 2,5
ved el, men Renato Ezban forklarer, at
det er vigtigt at skelne mellem på den
ene side det endelige energiforbrug,
som er den energimængde der leveres
til huset, og på den anden side bruttoforbruget,
hvor tabene i forbindelse
med konvertering og distribution af
energien er medtaget.
”Når man udarbejder en energimærkning
af et hus, beregner man
først det endelige energiforbrug, der
er behov for til opvarmning og varmt
vand. Energiforbruget er opgjort fordelt
på energiformer. Man regner normalt
med energiformerne olie, naturgas,
fjernvarme, biomasse og el.”
”Energiformerne er dog forskellige,
fordi der i visse tilfælde er tale om
”forarbejdede energiformer” - elektricitet
er en sådan energiform. Der er
imidlertid betydelige tab ved fremstil-
ling og distribution af elektricitet. Fx er
elvirkningsgraden på et kraftværk normalt
40-45 pct. Derfor ganger man elforbruget
med en faktor 2,5 for at få et
udtryk for hvor meget brændsel, der er
behov for til fremstilling af den elektricitet,
der bruges i huset.”
”Tilsvarende er fjernvarme også en
forarbejdet energiform, hvor der kan
være et tab forbundet med produktion
og transport af fjernvarme. Til gengæld
er en del fjernvarme produceret ved
anvendelse af kraftvarme, som kan betragtes
som et spildprodukt til elproduktionen,
hvilket opvejer tabet. Derfor
ganger man i dag ikke fjernvarmen
med en faktor ved opgørelsen af energimærkningen.”
Effektive varmepumper
- Hvorfor skelner Energistyrelsen ikke
mellem el-opvarmede huse og eldrevne
varmepumper?
”Forskellen mellem huse, der opvarmes
med varmepumpe og elradiator,
afspejles indirekte via det samlede
elforbrug. Hvis huset opvarmes med
elradiatorer, så vil elforbruget være
lig med det samlede varmebehov.
Hvis der er en varmepumpe,
vil elforbruget kun
være en tredjedel af det
samlede varmebehov eller
mindre. Derfor vil et
hus, der opvarmes med en varmepumpe
få et energimærke, der er højere end et
tilsvarende hus, der opvarmes med elradiatorer,
siger Renato Ezban.
Energivejleder Johan Lorentzen mener,
at faktor 2,5 er vildledende for forbrugerne,
og han understreger, at heller
ikke bankrådgivere og mæglere kan
gennemskue energimærket på elopvarmede
huse.
”Som en konsekvens bør energimærket
beregnes ud fra ejendommens varmetab
uden at skele til energikilden. Så
kan alle huse sammenlignes, og energirapporten
skal så angive, hvorvidt det vil
være tilrådeligt at skifte opvarmningsform
og rentabiliteten af forslaget,” foreslår
Johan Lorentzen.
BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN
ER JOuRNALIST s
VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11 7