Vedvarende Energi & Miljø 4-2011

Læs mere:
www.aarch.dk
se under efteruddannelse.
energirigtig og
sund renovering.
Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI
Når bæredygtighed bliver konkret…
s AF HANS PEDERSEN
”Det gælder om at give sig selv
en energigaranti,” siger Jørgen
Lange Nielsen fra Ingeniørhøjskolen
i Aarhus.
”Hvad skal en ingeniør kunne?” Jørgen
Lange Nielsen stiller spørgsmålet til sig
selv. Jørgen Lange Nielsen er lektor på
Ingeniørhøjskolen i Aarhus, og han svarer:
”Han skal kunne sine beregningsregler
og lovkrav. Og herunder kommer så
de mere generelle og bløde ting. Det kan
være byggeteknisk tværfaglighed, økonomiforståelse,
organisation, miljøforhold
osv. Der vinder det konkrete over
det mindre konkrete som for eksempel
bæredygtighed.”
- Hvad foregår der så, når talen på
ingeniøruddannelsen kommer ind på
bæredygtighed?
”Det bliver håndteret inden for undervisningen
i energi og installationer. Vi
skal spare på energien og dermed reducere
belastningen i driften af bygninger.
Vi har fokus på energirammeberegninger,
isolere og tætne, emissioner, energiforsyningen
med vedvarende energikilder,
varmepumper, solvarme, passiv
solvarme, naturlig ventilation, regulering
af energisystemet, osv. Det er simpelthen
hovedtemaet at reducere energibehovet
og optimere energileverancen.”
- Er drivkraften, at bygherrer ønsker et
grønt image, eller handler det om at sikre
fremtidens energiforsyning?
”Ingeniørskolen er ikke en stor homogen
masse. Der er en række fraktioner
med hver deres interesseområde. Men
den fælles grundtone i installationsområdet
på Ingeniørhøjskolen i Aarhus er, at vi
skal være bæredygtige. Hvilket vil sige,
at vi medvirker til bygninger, der er så
lidt energiforbrugende i driftsfasen som
overhovedet muligt. Vi tror på, at det får
8 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11
sin plads i dagligdagen. Og det har vi fuldt
bevis på i form af de stramninger, der er
foregået i bygningsreglementet, hvoraf
det fremgår, at vi sparer på energien og
klarer energiforsyningen med vedvarende
energikilder. Det gælder om at skabe
fremtidssikrede bygninger med en energigaranti.”
- Ser du for dig, at det bliver plusenergihuse
i fremtiden?
”Nej ikke generelt, men jeg tror der
kommer en fornuft ind over, der handler
om, at bygninger fremover skal ses i sammenspillet
med energiforsyningen, fordi
vi har en fremragende kollektiv energiforsyning
mange steder i form af fjernvarme,
kraftvarmeværker, overskudsvarme fra
affaldsforbrænding, som bare bør udnyttes
maximalt. Det kan man bare ikke
hamle op med ved en individuel energiforsyning.
Bygningerne skal være klar til
at indgå i et intelligent samspil med forsyningsforholdene.
Det underviser vi i, fordi vi tror på, at
der kommer flere og flere af disse problemstillinger,
og fordi vores ingeniører
skal være rustet til at håndtere denne
energibalance i bygningen og så samspillet
med den energiforsyning, der ligger
uden for huset”
- Er der et øget behov for et tættere
samarbejde med arkitekter?
”Med hensyn til driften af bygningerne
er der en god dialog. Simpelthen fordi
myndighederne har stillet nogle krav op,
der er umulige at misforstå. Man skal nå
de og de lavenergiklassemål. Der er arkitekter
og ingeniører afhængige af at tale
sammen. De kan ikke deltage i en konkurrence,
hvis de ikke får talt ordentligt sammen
om at få lavet en bygning, der er designet,
så den har et godt indeklima, uden
at det koster for meget energi.
Den næste fase hvor det handler om at
bygge bygningen, skaffe råstofferne og
bortskaffer dem sidenhen, der er dialogen
ikke rigtigt i spil.”
”Men der sker noget, hvor arkitekterne
pludselig kan komme foran. Vi har
jo 3D digital projektering, hvor vi, mens
vi arbejder med et hus, kan få livscyklus
registreret.”
- Det betyder, at man inddrager hvor
mange ressourcer, der samlet er anvendt
til de enkelte byggematerialer.”
”En gang lå en bygnings opførelsesenergi
på 5-10% og resten i driften (og
bortskaffelse, red). Den fordeling flytter
sig til en ligeværdighed mellem opførelse
og drift, og nogen gange helt
over til at opførelsen er mere energikrævende
end driften, fordi driften stort
set er elimineret.”
- Det må være en fællesdiskussion for
arkitekter og ingeniører.
”Ja, det bliver det næste store tema.
Det er her nøglen ligger til at få nysgerrighed
og interesse stimuleret og blod
på tanden til at få den tværfaglighed
etableret.”
- Hvilke eksempler har der været på
konkret samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen
og Arkitektskolen?
”Vi havde i 2009 et udviklingsprojekt
om energirenovering af etageejendomme.
Det var et projekt for Socialministeriet,
hvor vi skulle kortlægge energirenoveringer
i Danmark og udland -
og anvise gode og sunde løsninger. Der
indgik de studerende bl.a. med afgangsprojekter
og andre med cases i et halvt
års studieforløb. Der blev af de studerende
udarbejdet værktøjer til at udvælge
de rette indsatsområder. underviserne
foretog kortlægning og udarbejdede
ide-katalog. Det hele er så blevet
overført til Arkitektskolens efteruddannelse
under navnet ’Energirigtig og
Sund renovering’. Og vi har siden i det
regi afholdt efteruddannelseskurser”
JØRGEN LANGE NIELSEN JLN@IHA.DK s
Fotograf: Henrik Olsen · Og for de tre nederste:Fotograf: Rumle Skafte
de studerende på
ingeniørhøjskolen
i aarhus har gennem
en længere
årrække haft konkrete
opgaver inden
for bæredygtigt
byggeri. sædvanligvis
i fagene
energi og installation.
VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11 9