Hormoner og effekt - Spa-Living

Hormoner
Hvilke funktioner har de og
hvad påvirker p
de?

Definitionen på hormoner:
• Hormoner: ”Hormao” er græsk og betyder et
princip som irriterer, stimulerer og sætter i gang.
• Det er signalstoffer i kroppen kroppen, der udløser
forskellige reaktioner.
Begrebet "hormon" hormon blev først defineret af den
engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905.

Hvad er hormoner og hvor produceres de:
Hormoner er kemiske stoffer, der produceres i kirtler
rundt dt omkring k i i kkroppen.
Bl Bl.a. a i hypofysen hypofysen, skjoldbruskkirtlen,
skjoldbruskkirtlen
biskjoldbruskkirtlerne, bugspytkirtlen, binyrerne,
testiklerne og g æggestokkene.
gg

Hvad styrer hormonerne:
• Vi har over 100 forskellige hormoner i kroppen,
som er med til at styre utallige funktioner, bl.a.
stofskiftet, vækst, blodtryk, væskebalance,
kønsudvikling, den seksuelle funktion,
graviditet, døgnrytmen og kroppens reaktion på
stress og sygdomme.

5 underinddelinger af hormoner:
• De processer hvor hormoner indgår i reguleringen,
kan under inddeles i fem funktionelle områder:
1. Homeostase eller opretholdelse af fysiologiske
forhold
2. Vækst og udvikling
3. Reproduktion
4. Energiproduktion, oplagring og brug
5. Adfærd.

• 1) Hypothalamus
Sådan sendes signalerne:
• 2) Hypofysen:
Adeno – producerer hormoner under stimulation
fra hypothalamus
Neuro – lager af 2 hormoner (oxytocin og ADH),
som produceres i thalamus
• 3) De andre kirtler

De 6 endokrine kirtler:
• 1. Hypofysen: Adeno og Neuro
• 2. Skjoldbruskkirtlerne
• 3. Biskjoldbruskkirtlen
• 4. Binyrerne
• 5. Bugspytkirtlerne (producerer bl.a. hormonet insulin)
• 6. Kønskirtlerne
De danner alle forskellige hormoner, der sendes ud til
organerne via blodet

Hvad gør hormonerne:
• Hormonernes sekretion kontrolleres ofte ved hjælp af
feed-back systemer. Humane hormoner er steroider eller
peptider peptider. Hormoner producers flere steder i
menneskekroppen, i endokrine celler, i de endokrine
kirtler.
• De to endokrine kirtler der befinder sig i hjernen
De to endokrine kirtler der befinder sig i hjernen,
hypothalamus og hypofysen, er de såkaldte overordnede
endokrine kirtler. Årsagen er, at de producerer
hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner,
som har en virkning på kroppen.

Hormonets opbygning:
• Hormonets opbygning er væsentligt for hvordan hormonet fungerer
og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er hydrofobe og dermed
lipofile og kan derved let trænge igennem cellemembranen, både på
de endokrine celler hvor hormonet er produceret og modtager
cellen. Der er også visse hormoner, som er hydrofile, og de kan ikke
selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra
vesikler i den producerende p endokrine celle og g kommunikerer med
modtagercellen via receptorer på cellemembranen.
• De hydrofobe y hormoner kan trænge g ind i modtagercellen g og g udøve
den pågældende biokemiske virkning, hvor de hydrofile hormoner er
nødsaget til at kommunikerer med receptorer på cellemembranens
yderside. Når disse receptorer stimuleres, udsender de et såkaldt
"2nd 2nd messenger messenger" , som fører signalet fra hormonet videre ind til
f.eks. cellekernen.

Hvordan fungerer hormonerne:
Hypothalamus og hypofysen kan kommunikerer
med hinanden på to forskellige måder: Gennem
blodkar i hypofysens fordel og via hypofysens
bagdel gennem centralnervesystemet.
Et hormon produceret i hypothalamus kan
p yp
transporteres til hypofysen gennem disse blodkar
og gennem nervesystemet.

2 typer hormoner:
DDer fi findes d tto overordnede d d ttyper af f hhormoner: St Steroide id hhormoner
og
Non-steroide hormoner:
● Steroide: Receptorer i celleplasmaet
Eks.: kønshormoner
● Non-steroide: Receptorer på cellemembranen:
1) Protein-hormoner: Eks.: Insulin, PTH
2) ) Glykoprotein-hormoner: y p
Eks.: FSH, LH, TSH, HCG
3) Peptid-hormoner: Eks.: Oxytocin, ADH
4) Aminosyrederivater: Eks.: Adrenalin, noradrenalin

• ACTH
• ADH
• Adrenalin
• Aldosteron
• Calcitonin
• Cortisol
• FSH
• Gestagen
• Glukagon
• GnRH
• HCG
• Ins Insulin lin
• LH
Eksempler på hormoner:
• Melatonin
• MSH
• Oxytocin y
• Parathyroideahormon(PTH)
• Progesteron
• Prolaktin
• Testosteron
• Thyroxin
• Trijodthyronin
• TRH
• TSH
• Væksthormon
• Østrogen

Personlighedens hormoner:
Vores hormoners balance er afgørende for, hvorledes
vi mennesker fungerer g såvel fysisk y som ppsykisk. y
Ubalance i hormonerne kan gøre os aggressive,
depressive, angste, forelskede, tykke, tynde, maskuline
eller feminine. Hormonerne har mildt sagt en afgørende
betydning for vores samlede livskvalitet.
Nyere forskning har dokumenteret, at vi ikke bare er
slaver af vores hormoner, , men at vi gennem g vores
adfærds- og tankemønstre faktisk kan påvirke vores
forskellige hormoner til fordel for både krop og psyke.

Hypothalamuskirtlen:
• Hypothalamuskirtlen er ligesom hypofysen en overordnet kirtel.
Denne kirtel er den hormonelle forbindelse til de basale områder i
hjernen, som er ansvarlig for vores følelser.
Da hypothalamuskirtlens opgave bl.a. består i at reagere hormonalt
på vores oplevelser oplevelser, så vi gennemstrømmes af følelser følelser, er den meget
vigtig for menneskets valg og beslutninger. Hvis vi som mennesker
hele tiden vælger imod os selv, eller tager beslutninger, der
undertrykker d t kk vores eget t liv, li opstår tå dder stress t i hhypothalamuskirtlen. th l ki tl
Det værste, der kan ske for hypothalamuskirtlens balance, er, når
mennesker slet ikke tager stilling til deres liv, men bare som strudsen
stikker hoved ind i busken.
• De typiske kendetegn på ubalance i hypothalamuskirtlen forårsaget
af f strudseadfærden d df d er tab b af f id identitet i - eller ll ddet modsatte, d et sygelig li
behov for at få en identitet.

Hypothalamus fortsat…
• Mennesker Mennesker, der lader andre tænke for sig eller bruger andres
løsninger uden selv at omforme tanken, så den passer til deres
eget liv, er typisk mennesker med ubalance i hypothalamuskirtlen.
De mangler evnen til at tilpasse sig nye situationer og bruger ofte
gamle reaktionsmønstre eller programmeringer til at klare de nye
situationer med. Dette går ofte galt, og de fastholder på denne måde
en uholdbar situation, , som til sidst giver g dem endnu et nederlag. g
• Oftest mangler de den mentale modvægt og klarhed til livets
problemer, hvilket giver dem en følelse af konstant forsvarsløshed.
De er ikke i stand til at se nogen ende på noget som helst helst, og de får
på denne måde en masse løse ender. Ofte kommer de først i tanke
om, hvad de skulle have gjort eller sagt, når det er for sent, og
mangler g derfor en konstruktiv og g konfliktløsende tankegang. g g
De er heller ikke i stand til at kompensere for akutte beskyldninger,
bebrejdelser og lign. og på denne måde klare situationen.

Hypothalamus fortsat…
• De mangler en indre visuel billed- og fantasiverden, som de
kan hente inspiration fra. Ligeledes er intuitionen ofte en
mangelvare mangelvare, hvilket afskærer dem fra endnu en hjælp hjælp.
Disse mennesker er ofte forsvarsløse, og de bliver derfor ofte
syndebuk for alle dem, som klarer sig bedre.
• Der findes dog også en anden udgave - den
identitetshungrende type. Disse mennesker kan være svære
at få øje på, men hvis vi ser lidt dybt, kender vi dem så
udmærket. d k DDe er dden di diametrale l modsætning d i til il ovenstående.
å d

Hypothalamus fortsat…
• Det er dem, der klarer alt, om det så var hele verden.
De løser heller ikke problemerne eller udskifter deres gamle tanker
med nye, de tror det bare. De er så langt væk fra virkeligheden,
at de egentlig ikke forholder sig til den, og på denne måde står de
lige så uhjælpeligt fast som den anden type. De psykopatiske
personer p har dog g en bedre kompensationsevne p og g fantasiverden og g
kan samtidig være lynende intelligente - ja, næsten uovervindelig,
hvilket periodisk giver dem en bedre selvoplevelse.
• Men uanset hvilken type vi fokuserer på, vil ingen af dem være
tilstrækkelig i stand til løse de reelle problemer, der måtte være i
deres liv, liv og med dette skabes igen kimen til sygdommene
sygdommene.

Hypothalamus fortsat…
Typiske stresssygdomme ved ubalance i
hypothalamuskirtlen:
• TTypiske i k sygdomme d ved d ubalance b l i hhypothalamuskirtlen th l ki tl vil il ofte ft
være infektionssygdomme i lymfesystemet, blodet, slimhinder,
hals, blære, nyrer, tarmsystem, pande- og bihuler, bronkier, og
øjne øjne. Også bindevævslidelser, bindevævslidelser gigt gigt, eksemer eksemer, akne akne, nældefeber
og andre sygdomme, som skyldes forstyrrelser i immunforsvaret
kan være afledt af ubalance i hypothalamuskirtlen.
• Psykisk kan ubalancen medføre appetitløshed, kvalme, nervøs
spisevægring, stort seksuelt behov, stor sult, frustrationstilstande,
tvangstanker, paranoia, kleptomani - eller andre sygelige behov
og ttendenser. d

Hypofysen:
• Hypofysen er en meget kompleks og central kirtel, der overordnet
regulerer det meste af hormonsystemet. Denne kirtel har derfor
ansvaret for, at kroppens andre kirtler fungerer som de skal.
Hypofysen kan derfor opleves som en indre kommunikationscentral
kommunikationscentral,
der modtager og afgiver ordre til resten af hormonsystemet.
• Hypofysen styrer overordnet vores væksthormoner væksthormoner, de
mælkestimulerende hormoner, stofskiftehormoner,
binyrebarkhormonerne og kønshormonerne. Da signalgivning og
kommunikation er nøgleordet g for hypofysen, yp y tåler hypofysen yp y ikke,
at vi mennesker går imod kroppens indre signaler.
Et menneske, der åbent lytter til sig selv og andre og reagerer
konstruktivt på signalerne signalerne, vil altid bevare en balance i sig selv
og dermed i hypofysen og resten af hormonsystemet.

Hypofysen fortsat…
• Undertrykkes kroppens signaler som f.eks. træthed, smerte eller
negative følelser, og undertrykkes signalerne fra omverden, vil
dette resultere i stress, kaos og konflikter. En sådan stress, der
skyldes, at mennesket ikke handler konstruktivt på signalerne,
fører ø altid til uro i hele hormonsystemet y resulterende i overarbejde j
for hypofysen.
• Med tiden belastes hypofysen så meget at den hårfine balance i
• Med tiden belastes hypofysen så meget, at den hårfine balance i
kontrollen af hormonerne forstyrres. Ubalance i hypofysen
forstyrrer også personligheden.

Hypofysen fortsat…
• Et menneske med stressforstyrrelser i hypofysen er typisk blokeret
i sin evne til at formidle budskaber, men også dårlige til at modtage
og forstå de henvendelser, som er rettet mod dem. De mangler
overblikket og g de indre forbindelser i sig g selv, , som ggiver
klarhed.
De leder ofte efter ordene og væver rundt uden egentlig at kunne
udtrykke sig klart. De får ofte sagt tingene på en anden måde, end
de mente, og skaber derfor ofte nogle situationer, hvor de bliver
uvenner eller sårer deres omgivelser omgivelser, selv om de inderst inde
mente det godt.
• De er ukoordinerede og ufrie i deres kropssprog, eller også her de
slet l t ikke ikk noget. t Deres D ord d er uden d liv li og kan k virke i k ttunge. DDe ttaler l
helst ikke om følelser og kan som regel heller ikke beskrive dem.
Deres stemmer er ofte mumlende eller for lave og virker derfor ikke
på omgivelserne. omgivelserne Af denne grund bliver de ofte overhørt overhørt, eller folk
giver sig ikke tid til at vente på, at de får snøvlet sig færdige.
Angst for at sige noget i større eller mindre forsamlinger er typisk
for disse mennesker.

Hypofysen fortsat…
• Evnen til at følge andres kommunikation og forstå den på den
rigtige måde er ofte svag. Oven i dette sker det ofte, at disse
mennesker ikke er i stand til at forme deres egne tanker, så de
fremtræder i klare former, hvilket også g ggiver
dem et
koncentrationsproblem. Deres indre monolog eller samtale med sig
selv mangler ofte orden og struktur, hvilket giver store problemer
med at forstå og hjælpe sig selv.
• I de værste tilfælde har de slet ikke nogen indre kontakt til sig selv,
hvilket skyldes en voldsom undertrykkelse og fortrængning af deres
indre verden verden. Dette og mere til umuliggør en ordentlig
tilstedeværelse i både den indre og ydre verden med forstyrrelser
i både sind og krop til følge.

Hypofysen fortsat…
Typiske stress-sygdomme:
• De typiske sygdomme ved ubalancer i hypofysen er ofte
autoimmune reaktioner som bindevævslidelser, gigtsygdomme,
hudproblemer, stofskifteforstyrrelser, struma, betændelsestilstande
i muskler etc. samt generelle g allergiske g reaktioner fra ppollen,
husstøvsmider, dyr, farvestoffer, fødevarer, kosmetik, vaskepulver
etc.
• Også sygdomme som stofskifteforstyrrelser, ødemer,
menstruationsforstyrrelser, barnløshed, celleforandringer, tinnitus
mm.

Biskjoldbruskkirtlen:
• Biskjoldbruskkirtlernes hormoner regulerer kalk-fosfor-balancen i
organismen samt opretholder kalkkoncentrationen i blodet. Da kalk
er grundlaget dl t for f den d strukturelle t kt ll styrke t k i kkroppens kknogler, l er ddette tt
hormon vigtigt i vores evne til at modstå tyngdekraften. Da kalk
også er en nødvendighed for at nervesystemet kan formidle sine
budskaber budskaber, vil forstyrrelser i biskjoldbruskkirtlerne føre til en række
forstyrrelser.
• Set fra en alternativ forståelse af biskjoldbruskkirtlerne biskjoldbruskkirtlerne, hænger
disse kirtler sammen med menneskets evne til at opretholde en
bæredygtig livsstruktur. Dette betyder, at kirtlerne kun vil være i
balance, hvis vi lever i ærlighed med os selv. Et liv, der bygger på
lløgn, selvbedrag, l b d og ffalske l k værdier, di vil il altid ltid kkollapse, ll når å
belastningen bliver for stor. Vil man bevare nogle velfungerende
biskjoldbruskirtler, må man altså bygge sit liv på de universelle og
bæredygtige værdier som ff.eks. eks kærlighed kærlighed, ærlighed ærlighed, åbenhed åbenhed,
tillid og tro.

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…
• Der findes to slags personlighedstyper skabt af ubalance i
biskjoldbruskkirtlernes hormoner: de mentalt dominerede og
de følelsesmæssigt ø g dominerede.
Den mentalt dominerede type er typisk et menneske, der ikke
har nogen kontakt til andres behov og følelser. De er typiske
egoister og handler hele tiden kun ud fra deres egen verden
og egne behov.
• De er mennesker, mennesker som ikke regner fællesskabet og demokratiet
demokratiet.
De oplever ikke verden gennem hjertet, men gennem hjernen.
De taler logikkens g sprog p g og g ggiver ikke pplads
til følelser.

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…
• Eff Effektivitet kti it t ffrem for f alt. lt Følelser F l l er kun k til besvær b og hindrer hi d
muligheden for at tænke klart og rationelt. Disse mennesker bliver
ikke beriget af livets naturlighed. Natur, musik, kunst, farver og
kærlighed opleves ikke som nogle nærende kvaliteter. I stedet
er det eneste, der virkelig beriger disse mennesker, den verden,
de har skabt i deres egen illusion og vision.
• Når disse mennesker efter lang tid når en tilstrækkelig ubalance ubalance,
vil de miste deres livsglæde. De mentale er ofte mennesker,
der har alt - arbejde, hus, bil, børn, ægtefælle - et liv der virker
perfekt, p men de føler ingen g gglæde
derved. Dette forstår de ikke,
og før de når til erkendelsen, er det ofte for sent til at redde.
• Deres livsbane får katastrofale følger, den dag illusionen brister,
og de opdager, opdager at de har levet et tomt liv. liv At de har mistet livet
med al dets herlighed.

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…
• De svinder fuldstændig hen i depression, hvor de konstant vil møde
de følelser i sig selv, som de altid har fornægtet eksisterer. Denne
situation er så konfronterende, at de ofte er nødt til at tage g
nervemedicin resten af livet for bare at kunne se sig selv i øjnene.
• DDe emotionelle ti ll mennesker k er modsætningen. d t i DDe føl føler alt lt ffor meget t
for alt og alle. Overdreven følelse for andre, sig selv, dyrene,
naturen, kunsten, musikken, verdenssituationen etc. Nu er det
selvfølgelig ikke sådan, at dette skal ses som noget negativt i sig
selv, men hvis vi går og lever os ind i alle situationer, mennesker,
stemninger, g bevægelser g og g politiske tiltag, g
vil vi miste os selv.

Biskjoldbruskkirtlen fortsat…
• Vi vil da mangle en personlig centrering centrering, som er nødvendig for at
bevare vor egen balance. En balance, som er nødvendig, hvis vi vil
gøre noget med alt det, vi føler. Alt for mange føler så meget af den
dårlige g side i vores verden, , at de bliver lammet. En følelse ø af
nyttesløshed, håbløshed, og opgivenhed bliver da ofte kendetegnet
på disse følsomme og sensitive mennesker. De mister da selv troen
på livet og meningen, og dermed ender de i samme båd som det
mentale hjerte-menneske.
hjerte menneske
Typiske stresssygdomme ved ubalance i biskjoldbruskirtlerne:
• DDe ttypiske i k sygdomme d ved d ubalance b l i bi biskjoldbruskirtlerne kj ldb ki tl er bl bl.a.
hjerte-kar-sygdomme, nyresten, allergier, astma, bronkitis,
forkalkning, cirkulationsforstyrrelser i hele kroppen, afkalkning af
knogler knogler, sovende fornemmelser fornemmelser, neurologiske forstyrrelser,
forstyrrelser
muskelkramper, grå stær, grøn stær etc.

Skjoldbruskkirtlen:
• Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne T3 og T4.
Disse hormoner er afgørende for kroppens varmeproduktion
samt for energiomsætningen i alle kroppens celler.
• Netop pga. skjoldbruskkirtlens betydning for energien, vil denne
kirtel være afgørende for resourcerne i både krop og sind. Hvis
mennesket undertrykker sine egne reaktioner eller undlader at
reagere på sine lyster og behov, vil dette også resultere i en
understimulering af skjoldbruskkirtelens produktion af hormoner.
Herved opstår der et for lavt stofskifte resulterende i nedsat
varmeproduktion, øget følsomhed over for kulde, bleg, tør,
skællende og fortykket hud, grove ansigtstræk, dyb eller hæs
stemme stemme, håraffald håraffald, langsom puls puls, langsom tankegang tankegang, dårlig
hukommelse, forstoppelse i tarmsystemet, udsættende
menstruationer mm.

Skjoldbruskkirtlen fortsat…
• Overreagerer mennesket derimod på sine behov og følelser eller
involverer sig for meget i alt, kan dette føre til en overproduktion
af skjoldbruskkirtelhormoner. For højt stofskifte vil resultere i f.eks.
øget øg varmedannelse, , fugtig g g hud, , hurtig g p puls, , uregelmæssige
g g
hjerteslag, ængstelse, nærtagenhed, motorisk uro, øget appetit,
vægttab, og diarré.
• Typisk vil mennesker med ubalance i skjoldbruskkirtlen være
mennesker, som aldrig får taget sig sammen. De ved, hvordan
alting skal gøres, men de gør det bare ikke selv. De beslutter og
beslutter beslutter, men får intet udført udført. Alting udsættes til i morgen morgen, næste
uge, næste måned eller år. Der kommer altid noget i vejen, noget
de hellere vil eller også en dårlig undskyldning. Jo længere tid der
går, g , jo j værre bliver det hele, , og g til sidst kan det ikke betale sig. g

Skjoldbruskkirtlen fortsat…
• Ikke engang deres lyst følger de. - De får ikke mad, når de er sultne.
De får ikke søvn, når de er trætte, for de gider ikke gå i seng.
DDe få får ikk ikke ffrisk i k lluft, ft når å sjælen j l skriger k i " "gå å nu dden t tur", " men bli bliver
siddende foran fjernsynet. De får ikke sagt deres mening, ikke betalt
deres regninger, de kommer ikke op om morgen.
De for ikke vist deres følelser følelser. De kommer ikke af med deres vrede vrede.
- De springer hele tiden over, hvor gærdet er lavest.
• Et lavenergimenneske er i et menneske, menneske som egentlig ikke fejler
noget, hvis bare... det VILLE gøre noget. Ofte ender det med en
stædighed mod omgivelserne og alle de sandheder, som hele tiden
svirrer i luften omkring mennesket. En stædighed, der bevirker,
at tl lavenergimennesket i k taldrig ldi kkommer en ttomme videre. id
Dybest set vil de gerne - tro dem! Men de er havnet i en ond cirkel!

Skjoldbruskkirtlen j
fortsat…
• Alle mennesker, som lever sammen med eller tæt op
af f et menneske k med d ubalance b l i skjoldbruskkirtlen,
kj ldb kki l
prøver hele tiden at motivere - "Kom nu”- men dette
gør g kun ondt værre.
• Viljen, impulsen og kraften skal komme inde fra
mennesket selv, og dette lader sig kun gøre ved
at vente til il ddet hhele l bbraser sammen omkring k i ørene
på dem, så situationen næsten bliver livstruende.
Først her lærer de at tage g ansvaret for sit eget g liv.
Et undertrykt liv vil betyde en ophobning af energi
og følelser.
Dette giver en fastlåsning på alle planer i mennesket.

SSkjoldbruskkirtlen ffortsat…
• Nogle individer vil ved ubalance i stofskiftet reagere anderledes.
I stedet for passiviteten og ugideligheden ugideligheden, vil de i flugten fra sine
egne følelser og behov involvere sig i alt og ingenting. På denne
måde lever de et liv i højt gear, men når alligevel ikke deres egne
ting. g
De magter ikke at få deres egen tilværelse i orden - kun andres!
Disse mennesker har aldrig tid det det væsentlige og kvalitative,
fordi der lige er noget andet, der skal gøre først. De føler sig presset
og overbebyrdet, overbebyrdet men magter ikke at ændre forholdene forholdene.
Typiske stresssygdomme ved ubalance i skjoldbruskkirtlen
• Ubalance i stofskiftet kan bl bl.a. a give symptomer som træg fordøjelse fordøjelse,
diarré, muskelspændinger, infiltrationer, muskelknuder i livmoderen,
fastlåste betændelser, bylder, lymfebetændelser og -hævelser,
krampetilstande f.eks. feberkrampe, kolik og effektkrampe,
PParkinsons ki rystesyge, t eksemer k af f psykisk ki k oprindelse, i d l kkulde- ld og
varmeforstyrrelser, Reynauds fænomen (hvide fingre), mavesår og
solar plexus-smerter, manglende peristaltik i spiserør, nervøs astma,
bronkitis bronkitis, hjerte- hjerte og pulsforstyrrelser, pulsforstyrrelser spændinger i hals hals,
kvælningsfornemmelser, fedme, afmagring, blodtryksforstyrrelser
og andre hjerte-, kar- og cirkulations-forstyrrelser.

Binyrerne:
• Binyrerne producerer vores forskellige stresshormoner herunder
adrenalin, nordadrenalin, og langtidsstresshormonet kortisol. En
mindre produktion af kønshormonerne foregår tillige i binyrebarken.
Binyrerne producerer også DHEA og enkefaliner - nogle hormoner
der er afgørende for bl.a. bl a glæde og lyst, lyst men også har stor
betydning for vores immunforsvar. Sidst skal nævnes binyrernes
produktion af mineralkortikoiderne, der bl.a. er ansvarlig for salt og
væskebalancen samt for blodtrykket. y
• Binyrernes produktion af hormoner er bl.a. afhængig af vores
oplevelser. p Oplever p vi f.eks. trusler, , vil dette resultere i en øget g
produktion af stresshormoner. Sindet og følelserne har altså via
vores hjernebark en direkte indvirkning på binyrerne. Oplever vi lyst,
glæde og tilfredshed, vil dette reducere binyrernes produktion af
stresshormoner stresshormoner, hvorimod angst angst, ulyst, ulyst utilfredshed utilfredshed, mindreværd
og utilstrækkelighed øger produktionen af stresshormonerne.
Hvis binyrerne hele tiden er under pres, resulterer det i forstyrrelser
af både personligheden p g og g kroppen. pp

Binyrerne fortsat…
• DDe typiske i k personlighedstræk li h d k og kkonsekvenser k ved d ubalance b l i
binyrerne er mindreværd. Mindreværdsmennesker har ofte alt for
høje idealbilleder og krav til sig selv. Med så store forventninger
til sig selv er de fastlåst i en evig ubehersket kritik, som medfører
en så kraftig utilfredshed med deres egen formåen eller
udseende, , at det ligner g en skakmat situation.
• Mennesker med skyldfølelse eller tilbagevendende dårlig
samvittighed g er typiske yp mindreværds-mennesker. Generthed, ,
blufærdighed, ufrihed og manglende spontanitet er alle følelser,
som kendetegner mindreværd.
Også mennesker med "ansvar for alt"- følelser er
mindreværdsmennesker.

Binyrerne fortsat…
• For at kompensere for denne ulidelige situation ser man ofte, at disse
mennesker gør alt for andre og fuldstændig glemmer sig selv.
DDette tt bliver bli ofte ft udnyttet d tt t og giver i di disse mennesker k dden ene skuffelse k ff l efter ft
den anden. Disse mennesker har altid tilgodehavender ude at stå hos alle
de venner, bekendte eller familiemedlemmer, de konstant hjælper eller
sørger for. Deres omverden husker imidlertid ikke altid at give tilbage,
hvad den skylder i form af modydelser eller endnu bedre, i form af
anerkendelse. Anerkendelse eller accept er mindreværdsmenneskets
livseliksir, og uden dette brændstof vil det gå til grunde i sin egen
selvbebrejdelse j eller selvmedlidenhed.
Specielle kreative typer er i stand til på anden måde at flygte fra sit
mindreværd. Dette sker ofte ved at snakke om, hvor dårlige andre
mennesker er eller har det. Også g nyt y tøj, j, en stor bil eller et stort og g dyrt y
hus kan hjælpe på mindreværdet.
Den værst tænkelige situation opstår, når mindreværdsmennesket totalt
mister kontrollen og slet ikke kan sige et eneste positivt ord, hverken om
sig selv, andre mennesker eller livet generelt.

Binyrerne fortsat…
• Denne evige angrebsaggression rettet mod sig selv giver i vores
psykosomatiske forståelse et billede af et menneske, som også på
det biokemiske plan angriber sig selv. selv Et menneske, menneske som ikke er i
stand til at forsvare sig, hverken over for sig selv eller omverdenen.
Dette vil give belastninger i blodets og væskernes immunforsvar
med sygdom yg til følge. g
Typiske stress-sygdomme ved ubalance i binyrerne
• De typiske sygdomme ved ubalance i binyrerne er nyresygdomme
nyresygdomme,
sygdomme i lymfesystemet og blodet, slimhindesygdomme – både
i hals, blære, tarmsystem, pande- og bihuler, bronkier, øjne -
bindevævslidelser, gigt, eksemer, akne, nældefeber og andre
sygdomme, d som skyldes k ld fforstyrrelser t l i iimmunforsvaret, f t væskerne k
eller de sekretoriske funktioner. Også blodtryksproblemer,
appetitløshed, frustrationer, tvangstanker, paranoia, kvalme, nervøs
spisevægring, stort seksuelt behov, stor sult, kleptomani eller andre
sygelige behov refererer til belastede binyrer.

Kønshormonerne:
• Kønshormonerne produceres og udskilles fra henholdsvis
æggestokkene og testiklerne. Da æg og sæd pga. gener og
kromosomer er kimen til alt liv, vil kønshormonerne også specielt
påvirke p de territoriale sider af menneskets ppsyke. y Opretholdelse,
p ,
videregivelse og beskyttelse af livet er derfor alle nøgleord, der
dækker kønshormonernes psykologiske påvirkning af mennesket.
• Balancen i kønshormonerne er afhængig af den måde, vi håndterer
vores tilværelse på. Lever man et liv, hvor andre mennesker
dominerer, eller afviser man selv sine grundlæggende fysiske og
psykiske behov behov, vil dette medføre stress i kønskirtlerne
kønskirtlerne.
De grundlæggende behov, som her er interessante, er basale behov
som f.eks. sult, , tørst, , hvile, , søvn, , fællesskab, , kærlighed, g , omsorg g etc.
Leves livet uden disse basale kvaliteter, vil trygheden mangle med
stress til følge.

KKønshormonerne h ffortsat…
• KKønskirtlerne ki tl er altså lt å ddet t hhormonelle ll sæde d ffor angst t og utryghed t h d
kontra tryghed. Derfor vil det også typisk være disse følelser, som
dominerer dette mennesket ved ubalance i kønshormonerne.
NNervøsiteten it t og angsten t vil il afspejle f jl sig i på å mange måder åd og give i
forskellige karakteristiske træk i personligheden.
• Som det første skal nævnes en overaktivitet på det mentale plan,
en tankevirksomhed som er ekstremt højt gearet, udelukkende for
at sikre sig. Sikre sig for at kunne nå det hele, sikre sig imod den
anklage, som måske kommer i næste uge fra arbejdskollegaerne,
hvis den og den nu siger sådan eller sådan, sikre sig langt ind i
fremtiden, for hvad nu hvis..., hvis... og hvis...

Kønshormonerne fortsat…
• Disse mennesker føler uro i sig selv eller er urolige. De taler ikke,
de snakker og snakker om ingenting og alting. De hører ikke
andre, de lader ikke andre få ordet af bar angst for at miste
kontrollen. Typisk gør de aldrig en tanke eller sætning færdig,
før de er på vej over i en anden retning.
• Perfektionister, mennesker som lever efter klokkeslæt og andre
personlige systemer og strukturer har typisk en stress i deres
kønskirtler kønskirtler. Dette gælder også mennesker mennesker, der ikke vil
forandringer, nytænkning og udskiftning af gamle vaner, og som
er bange for at miste deres fundament - enten socialt, materielt
eller mentalt.
mentalt

Kønshormonerne fortsat…
• Angsten eller utrygheden utrygheden, som altså dominerer disse mennesker mennesker, vil
ofte medføre angst i alle de andre livsfelter. Dette betyder angst for
seksuel frihed, angst for at tage beslutninger, angst for at knytte sig
følelsesmæssigt, g angst g for kommunikation, angst g for at møde sin
egen underbevidsthed, angst for spontanitet etc. Denne ubalance
virker derfor generelt undertrykkende på selve livsudfoldelsen.
Typiske stress-sygdomme ved ubalance i kønskirtlerne:
• Ofte ses der træg fordøjelse, næsten forstoppelse. I nogle tilfælde
hvor angsten er stor, kan stresstilstanden modsat resultere i diarré.
Angst og utryghed forstyrrer altid nervesystemets regulering af sult sult,
søvn, tørst, respiration, blodtryk, muskler. Dette kan resultere i en
række sygdomme som f.eks. søvnproblemer, depressioner,
psykoser, psy ose , fobier, ob e , sto stofskifteforstyrrelser, s te o sty e se , fedme, ed e, luftvejssygdomme,
u t ejssygdo e,
kredsløbssygdomme, barnløshed, impotens, celleforandringer,
muskelsmerter mm.

Hormoner og højt stofskifte:
• Kroppens stofskifte reguleres af stofskiftehormonerne thyroxin og
trijodthyronin, der dannes i skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea).
Stofskiftehormonerne er jodholdige jodholdige. Hvis der produceres for meget
hormon i kirtlen, stiger stofskiftet. Det betyder, at alle kroppens
funktioner foregår hurtigere.
• Skjoldbruskkirtlens funktion reguleres af et hormon fra hypofysen.
Hormonet hedder thyreoidea-stimulerende hormon og forkortes
TSH. Dette hormon bringes via blodet til skjoldbruskkirtlen, hvor det
binder sig og stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne.
Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormonet stiger stiger, reagerer
hypofysen ved at nedsætte dannelsen af TSH. Hvis stofskiftet skal
sættes op øges dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon ved at TSH
produktionen d kti i hhypofysen f øges - og omvendt, dt hvis h i stofskiftet t f kift t skal k l
sættes ned.

Hormoner og højt stofskifte:
Skjoldbruskkirtelhormonerne sørger for at kroppens
celler fungerer optimalt og for normal vækst og
knogleudvikling knogleudvikling. Hvis produktionen af stofskiftehormoner
overstiger den normale produktion øges stofskiftet og
alle kroppens funktioner foregår hurtigere end normalt.
Ca. 1500 nye tilfælde af for højt stofskifte om året.
Sygdommen yg forekommer i alle aldre og g hos begge gg køn, ,
men sygdommen er ca. 5 gange hyppigere hos kvinder
end hos mænd. Arvelige forhold spiller ind, og der
forekommer ofte flere tilfælde i samme familie.

Højt stofskifte:
De fleste tilfælde af for højt stofskifte skyldes øget
dannelse af stofskiftehormon i en jævnt forstørret
skjoldbruskkirtel (diffus struma) eller fra en knudret
struma (nodøs struma).
Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel, uanset
åårsagen. St Struma kkan ses båd både hhos personer med d
normalt, for højt, og personer med for lavt stofskifte.
Omvendt er det ikke alle med for højt stofskifte stofskifte, der
udvikler struma.

Diffus struma
• For højt stofskifte ved diffus struma skyldes skyldes, at kroppen danner et
antistof, der retter sig mod kroppens eget væv (autoimmun sygdom).
Her drejer det sig om et stof (der ikke er TSH), der stimulerer
skjoldbruskkirtlen j til øget g dannelse af stofskiftehormon. Stoffet
kaldes thyreoidea-stimulerende immunglobulin. For højt stofskifte
med diffus struma blev tidligere kaldt Basedows sygdom, men nu
om stunder kaldes den Graves sygdom.
Knudestruma (Nodøs struma)
• For højt stofskifte ved knudestruma skyldes ikke autoimmunitet
autoimmunitet,
men sandsynligvis jodmangel. Strumaen er ujævn og knudret.
Det er en godartet svulst.
• Hos yngre y g forekommer for højt j stofskifte især sammen med diffus
struma og hos ældre især sammen med knudestruma.

Hormoner og træning:
• Ved hård træning påvirkes også de forskellige hormonniveauer i
kroppen. Både væksthormon og testosteron er øget umiddelbart
efter intens vægttræning.
(træning af store muskelgrupper, maksimal træningsindsats)
• Fysisk aktivitet øger produktionen af bl.a. serotonin, som giver en
følelse af lykke og velvære.
• Hvis du træner regelmæssigt, stiger din koncentration af
serotonin i hjernen, mens kroppens indhold af stresshormoner
reduceres og gør dig mindre anspændt anspændt.

Hormoner og træning:
• HHormonet t Ad Adrenalin li udskilles d kill ffra bi binyrebarken b k og hhar
til opgave at gøre dig klar til kamp (kamphormonet).
Pupillerne bliver mindre mindre, vejrtrækningen kort kort,
fordøjelsesaktiviteterne går i stå osv.
• Cortisol er et stresshormon, som ligeledes udskilles
fra binyrebarken. y Når du kommer i god g fysisk y form,
øger du tærsklen for hvornår du frigør cortisol.
For højt cortisolniveau kan oftest sættes i forbindelse
med dddepression i og andre d stresstilstande.
t tilt d