Download - projektopgave

....
20
Verdens akilleshæle
K L I M A & K A T A S T R O F E R
Hvordan vil vi opleve klimaforandringerne? Vil vi gradvist få en smule
stigende have, mere regn og sne og lidt flere storme? Eller vil vi opleve
voldsomme og meget hurtige skift i vejret? Spørgsmålet er afgørende for,
hvor gode vi vil være til at leve med forandringerne. Det er nemmere at
håndtere gradvise forandringer end pludselige skift, men desværre er der
mere og mere, der tyder på, at vejret vil ændre sig i hurtige ryk. Det
Iskapper på Grønland/Vestantarktis
Store mængder vand er bundet i is nær polerne, men stigende temperaturer (fra drivhuseffekten)
menes at ramme særligt kraftigt i disse egne. De fleste klimamodeller forudser stigninger i
gennemsnitstemperaturer verden over på omkring tre til fire grader inden 2100. Stiger temperaturen
i Grønland med tre grader, menes indlandsisen at begynde at smelte forholdsvis langsomt.
Men stiger den med otte grader, vil isen smelte hurtigt og hæve vandstanden i verdens have med
omkring syv meter.
Ved den anden pol er især iskappen på Vestantarktis under opsyn.
I 2002 brød en stor del (over 3.000 kvadratkilometer) af iskappen fri og smeltede på 35 dage.
Nogle undersøgelser peger på, at resten af iskappen kan bryde og smelte hurtigt. Sker det, vil
havenes vandstand stige med omkring 6 meter. Når store mængder is smelter, vil det desuden føre
til forøget opvarmning, fordi isen ikke længere reflekterer sollys tilbage til verdensrummet.
Den nordatlantiske havstrøm (Golfstrømmen)
Denne havstrøm drives af en 'pumpe' af koldt, salt vand, der
synker ned i havet nord for Island. Det trækker varmt
overfladevand mod Europa.
Effekten siges ofte at svare til den varme, som 100.000 store
kraftværker kan producere. Men drivhuseffekten fører til mere
nedbør i Arktis. Det betyder igen, at vandet bliver mindre salt og
'pumpen' svækkes og strømmen kan stoppe. Det er sket mindst
syv gange gennem de seneste 50.000 år. Hvis strømmen
stopper, er det slut med varmt overfladevand ned mod Europa,
og vi vil få lange og isnende kolde vintre.
Saltventiler
Hvor to have støder sammen i et smalt
stræde, og der samtidig er forskelle i havenes
saltindhold, opstår der 'saltventiler'. I disse
områder er havlivet tilpasset hvert deres
relativt smalle område med et bestemt
indhold af salt. Gibraltar er den mest ekstreme
saltventil. Ændringer i havstrømmene som
følge af klimaændringer vil ændre strømmene
omkring saltventiler med ødelæggende
effekter på det liv, der er i områdets have, for
det er tilpasset livet i smalle zoner, med
forskelligt saltindhold.
skyldes, at mange af de ting, der styrer vejret f.eks. temperaturer, luftfugtighed,
skydække osv. påvirker hinanden. Det betyder - tror nogle
forskere - at disse 'systemer' er med til at holde store forandringer tilbage
for en tid. Men pludselig kan de ikke holde til mere, og så ændrer klimaet
sig i et stort ryk.
En af de anerkendte forskere, der arbejder inden for feltet 'Earth System
Science' er Hans Joachim Schellnhuber, der er direktør for Tyndall Centre
Amazonas/Sahara
Regnskovene i Amazonas er et af de områder i
verden, der har den største rigdom på dyre og
plantearter. Trods nylige rapporter, der viste, at der
er fældet langt mere af regnskoven end hidtil
antaget, er den stadig på størrelse med Vesteuropa.
Men øget drivhuseffekt og de deraf stigende
temperaturer menes at kunne føre til faldende
nedbør i området og medføre en kollaps i økosyste-
met. Døde træer vil frigive store mængder CO , der
vil skubbe yderligere til drivhuseffekten. På den
anden side af Atlanten kan dele af Sahara vente
mere nedbør, og bliver derfor mere frugtbart. Det
kan være en fordel, men det vil også betyde, at der
blæser mindre støv fra Sahara ud over Atlanterhavet.
Støvet bringer næringsstoffer til havene, hvor
plankton har glæde af det. Så et grønnere Sahara vil
betyde et fattigere Atlanterhav. En del Sahara-støv
menes at nå helt til Amazonas, der derfor vil lide
yderligere, hvis denne kilde til gødning forsvinder.
Endelig menes Sahara-støv at lægge en dæmper på
orkaner i Atlanten, så de kan blive mere hyppige.
Den antarktiske circumpolare havstrøm
Denne havstrøm går hele vejen rundt om Antarktis og flytter enorme
mængder vand. Havstrømmen blander sig med andre strømme, der lader
koldt vand synke til bunds og varmere vand stige op fra dybet med store
mængder næringsstoffer fra bunden. Øgede temperaturer vil føre til øget
nedbør over Antarktis, der kan svække cirkulationen af næringsrigt
bundvand, med store effekter for livet i havene omkring Antarktis.
2