Download - projektopgave

Recommendations

Info

.... 4 Leksikon Aerosol Blanding af luft og dråber eller partikler, der er så små, at de holder sig svævende; f.eks. er tåge en aerosol med vanddråber, og røg er en aerosol med partikler. Aerosoler kan absorbere, tilbagekaste og sprede både solens stråler og den infrarøde stråling fra jordoverfladen. Aerosoler har en afkølende effekt – både direkte og indirekte. Direkte, fordi de i sig selv delvis reflekterer solstrålingen til verdensrummet. Indirekte, bl.a. fordi de medvirker til dannelsen af hvide skyer, der reflekterer solstrålingen tilbage til verdensrummet. K L I M A & K A T A S T R O F E R Rekordmange orkaner Flere og flere forskere er enige om, at den globale opvarmning gør de tropiske orkaner mere kraftfulde og ødelæggende end tidligere. Men den globale opvarmning forklarer ikke, hvorfor USA og Det Caribiske Hav de seneste ti år er blevet ramt af den ene orkan efter den anden. Af Rasmus Bøgeskov Larsen Arlene, Bret, Cindy, Dennis, Emily, Franklin, Gert, Harvey, Irene, Jose og Katrina. Det er blot nogle af navnene på orkaner i Atlanterhavet sidste år. Da orkanen Katrina ramte det sydlige USA i august 2005, var det den 11. i rækken af tropiske storme og orkaner, der havde ramt Atlanterhavet siden juni samme år. Det var rekord. Siden begyndelsen af 1990’erne har Atlanterhavet produceret storme og orkaner på stribe. Hver gang stormene hærger, bliver forskerne spurgt: Skyldes det voldsomme vejr den globale opvarmning? Svaret er både ja og nej. Som Eigil Kaas, daværende leder af DMI’s klimaafdeling, nu professor i meteorologi ved Københavns Universitet, sagde til Politiken umiddelbart efter En orkan fødes ˛Orkaner dannes over et varmt hav. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen, når der under skydannelse frigøres varme. Derved opstår der et lavtryksområde ved overfladen. Katrinas hærgen: »Man skal passe på med at tage de mange orkaner som et udtryk for den globale opvarmning, for der findes ret store naturlige variationer. Der forskes meget i disse sammenhænge, men det ser ikke ud til, at mængden af tropiske storme hænger sammen med de stigende temperaturer«. Rolige årtier De tropiske storme indgår i en vejrcyklus, som helt naturligt ændrer sig over tid og i perioder skaber grobund for mange orkaner, mens havene i andre perioder ligger helt stille. Før starten af 1990’erne var der gået nogle årtier, hvor Atlanterhavet kun fødte få naturkatastrofer. Forskerne forventer ifølge magasinet National Geographic, at de tropiske storme igen bliver et særsyn om 10 til 30 år. Den globale opvarmning medvirker ganske vist til, at en af de vigtigste in- Kold luft Varm luft Tordensky Når varm luft stiger op fra havoverfladen, falder trykket højere oppe. Luften stiger stadigt hurtigere for at fylde lavtrykket ud, hvilket trækker mere luft op fra havoverfladen, mens koldere og tørrere luft suges nedad. gredienser til at skabe en orkan er til stede, nemlig varmt havvand. Men samtidig sørger opvarmningen også for, at en anden ingrediens bliver sjældnere, idet luften, når den stiger til vejrs fra havoverfladen, ikke bliver så hurtigt afkølet, som den ellers ville være blevet. De to faktorer udligner omtrent hinanden, så den globale opvarmning ikke skaber grobund for mere tropisk uvejr. Flere forskere er dog de seneste år nået frem til, at drivhuseffekten til gengæld kan være årsagen til, at noget af uvejret udvikler sig til kraftigere orkaner, end man før har oplevet. I august 2005 offentliggjorde en gruppe forskere ved Massachusetts Institute of Technology i USA en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Nature. De konstaterede, at orkaner og tyfoners varighed og vindstyrke siden 1949 er steget med 50 procent. »Det store opsving i det seneste årti er uden fortilfælde og afspejler formodentlig effekterne af den globale opvarmning«, skrev forskergruppens leder, professor Kerry Emanuel, i artiklen. rasmus.b.larsen@pol.d Du kan læse mere om orkaner på f.eks. Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside www.dmi.dk under Viden – under Temaer. Kold luft Varm luft Tropisk lavtryk Skyerne trækker sammen og bliver til et voldsomt uvejr, som driver vestover med passatvindene. Det tropiske vejrsystem fortsætter med at vokse, mens det befinder sig over varmt havvand. Vindhastigheden stiger, fordi kold luft suges ned i centrum af lavtrykket. Kold luft Varm luft Atmosfære Den ca.100 km dybe kappe af forskellige luftarter, der omgiver jordkloden. 90 procent af luftarterne befinder sig i de nederste 25 km af atmosfæren. Det er netop de nederste 25 km af atmosfæren, som det biologiske liv (planter, dyr og mennesker) er afhængige af. Atmosfæren består af 21 procent ilt (O2), 78 procent kvælstof (N2) samt kuldioxid (CO2), vanddamp (H2O), metan (CH4), ozon (O3) m.fl. I forhold til Jordens radius på 6.400 km (målt fra Jordens kerne til Jordens yderskal) er atmosfæren en meget tynd kappe. Tropisk storm Hvis lavtrykket uddybes, og vindhastigheden overstiger 17,5 m/sek. (64 km/t.), bliver det til en tropisk storm, som får sit eget navn af National Hurricane Center i USA. Når vindhastigheden overstiger 32,5 m/sek. (117 km/t.) bliver den til en tropisk orkan. Det kan tage fra få timer til flere dage for et lavtryk at udvikle sig til en orkan.
.... Den fuldt udviklede orkan består af et øje med svag vind og lavtryk omgivet af en hvirvel med stærke vinde, kraftige skyer og voldsomt regnvejr. Vindstødene og middelvinden er kraftigst i området umiddelbart rundt om orkanens øje, den så- kaldte øjemur, og det er ofte dem, der anretter størst skader, når orkanen kommer ind over land. En kategori 5-orkan, med vind- hastigheder på mindst 69 meter per sekund (248 km/t.), er i stand til at blæse bygninger, biler og både omkuld. Orkanen er 10-15 km høj Tør luft suges nedad Øje Spiralbånd af vind og regn K L I M A & K A T A S T R O F E R 5 Kraftige vinde i en udadgående spiralbevægelse Vanddampe fra havoverfladen giver næring til mure af kumulusskyer Varm fugtig luft suges ind Uvejret bevæger sig i vindens retning Bæredygtig udvikling En udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare; der lægges især vægt på de behov, verdens fattige har, og på, at teknologi m.m. ikke skader miljøet. K ilde: The Independent . D MI . G rafik: Claus Nørregaard . 4358 CFC CFC-gasser er kemiske forbindelser, som består af klor, fluor og kulstof. CFC står for Chloro-Fluoro-Carbon. CFC blev tidligere brugt i f.eks. køleskabe og som drivgas i sprayflasker. Produktionen af CFC er forbudt i EU og en række andre lande, fordi gasserne nedbryder ozonlaget og dermed bidrager til at forstærke drivhuseffekten. Som erstatning bruges HCFC (Hydro-Chloro-Fluoro-kulstoffer), men også HCFC har en skadelig virkning. HCFC fører til en stigende mængde klor i atmosfæren, og derfor forsøger man fortsat at finde nye og bedre erstatninger. Der arbejdes på, at CFC-produktionen vil være ophørt også i udviklingslandene i 2010. Katrina efterlod sig død og ødelæggelse Mennesker måtte hakke hul i deres tage med økser for at slippe væk fra de stigende vandmasser, da orkanen Katrina for et år siden gik i land i det sydlige USA med 225 km/t. Tirsdag morgen 30. august 2005 skinnede solen smukt over Biloxi og Gulfports øde gader. Elledninger hang slapt mellem master, der lænede i alle mulige retninger. Opskyllede skibe lå på veje dækket af skidt, murbrokker og væltede træer på kryds og tværs, og flere broer var brudt sammen efter mødet med mange meter høje flodbølger. På stranden var et kasino blevet delt i to, og fra et luksushotel stod kun toiletterne tilbage. De to byer Biloxi og Gulfport i det sydlige Mississippi i USA blev hårdt ramt, da orkanen Katrina et døgn tidligere gik i land med vindstød på op til 225 km/t. Ingen kender det præcise dødstal En lokal politibetjent i Biloxi fortalte til avisen Washington Post, at han havde set flere lig af mennesker, der enten var druknet, fastklemt under murbrokker eller fanget på deres loft. Myndighederne mente, at 30 mennesker var druknet i en enkelt bygning, der brasede sammen under stormen, og 35 andre mennesker var ikke blevet set, New Orleans er stadig ikke genopbygget 29. august 2005 ramte orkanen Katrina kysten langs de sydlige amerikanske stater Alabama, Mississippi og Louisiana. Det svarer til flere hundrede kilometers kyststrækning, og visse steder nåede oversvømmelserne så langt som 10 kilometer ind i landet. Flere småbyer blev helt eller delvis smadret, og i 1,7 millioner husstande og virksomheder gik strømmen. Særlig slemt gik det ud over New Orleans i Louisiana, da flere diger brød sammen og 80 procent af byen blev oversvømmet. Op mod en million indbyggere forlod dagen og natten forinden New Orleans og omegn, mens byens gamle og svage måtte blive tilbage. 10.000 blev evakueret til det enorme fodboldstadion Superdome. Andre 90.000 – ældre, svagelige og strandede turister – blev anbragt ni andre steder i New Orleans. siden de iført redningsveste svømmede væk fra en skadestue, der ikke havde kunnet holde til vandmasserne. I dag, godt et år efter at Katrina hærgede i de sydlige stater, ved vi, at Katrina kostede mindst 1.836 mennesker livet. Heraf de fleste i New Orleans i Louisiana, hvor digerne brød sammen og satte 80 procent af byen under vand. Men der hersker stadig stor uvished om det præcise dødstal, fordi der fortsat er flere tusinde savnede. Syv meter høj flodbølge I dagene efter Katrinas hærgen ledte man fortsat efter overlevende, og hundreder af mennesker blev reddet fra vandmasserne og fra toppene af deres tage. Mange var blevet fanget på deres loft og havde ved hjælp af økser hakket hul i deres tage for at slippe væk fra det stigende vand. Andre overlevende kunne fortælle, at deres huse var blevet ramt af en syv meter høj flodbølge, og at de kun havde reddet sig ved at klynge sig til resterne af deres huse og nærmest ride af sted på dem i vandmasserne. rasmus.b.larsen@pol.dk Siden blev der arrangeret evakueringer med helikoptere til flygtningecentre andre steder i landet. Her et år efter katastrofen er New Orleans stadig ikke genopbygget, og narko og myrderier gennemsyrer byen. Både Bushregeringen og bystyret i New Orleans fik hård kritik af krisehåndteringen, og mange mennesker har valgt slet ikke at flytte tilbage til byen, fordi de synes, at de blev svigtet. Under halvdelen af New Orleans’ befolkning på op mod en halv million er vendt tilbage. Før Katrina var 67 procent af indbyggerne sorte. Nu er det langt under halvdelen. Omkostningerne beløb sig til omkring 480 milliarder kroner. Bushregeringen ydede efterfølgende bistand for 150 milliarder kroner. lise.p.madsen@pol.dk Satellitbillede af orkanen Jeanne over Florida, søndag den 26. september 2004. Foto: AP
Page 1 and 2: .... Undervisningsavisen fra og kli
Page 3: .... K L I M A & K A T A S T R O F
Page 7 and 8: .... Vinterstormen Erwin Danmark va
Page 9 and 10: .... Drivhusgasser Luftarter, der u
Page 11 and 12: .... Temperaturafvigelser 0,6 0,4 0
Page 13 and 14: .... Klima 2012 En national plan, d
Page 15 and 16: .... 2 Millioner tons CO 2 Millione
Page 17 and 18: .... Kulstof Carbon. Et ikke-metall
Page 19 and 20: .... Ozon Lyseblå gas med en genne
Page 21 and 22: .... for Climate Change Research i
Page 23 and 24: .... Svovldioxid Svovldioxid (SO2)

Download - projektopgave

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?