Opmåling betaler sig
Opmåling betaler sig
Opmåling betaler sig
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
MIN VURDERING ER, AT<br />
10-20 PROCENT AF<br />
BBR-MEDDELELSERNE ER<br />
FEJLBEHÆFTEDE.<br />
12 :: BEDREHJEM :: OKTOBER 2012<br />
JØRGEN KNUDSEN,<br />
PLAN- OG BYGGECHEF I MIDDELFART KOMMUNE
Hvert fjerde enfamiliehus er opmålt forkert. Arealfejl<br />
har kostet en hussælger 150.000 kr. i erstatning, og nu<br />
begynder kommunerne at jage forkerte registreringer.<br />
Det kan for nogle husejere føre til, at boligen i fremtiden<br />
bliver dyrere.<br />
BEDREHJEM :: OKTOBER 2012 :: 13<br />
:: INDSIGT ::<br />
BBR-FEJL<br />
er en bombe under husejerne<br />
Af: Aksel Brinck og Natasja Broström<br />
Op mod 25 procent af alle danske enfamilieshuse er opmålt forkert, vurderer<br />
Bygnings- og Boligregistret – bedre kendt som BBR. På landsplan betyder det,<br />
at fem procent af Danmarks samlede bygningsmasse er opmålt for småt.<br />
Årligt koster det staten og kommunerne millioner af kroner i form af tabt<br />
ejendomsværdiskat, diverse afgifter og bloktilskud. Ingen har på nuværende<br />
tidspunkt et overblik over det samlede beløb, men alene i bloktilskud er en enkelt<br />
kommune, Sønderborg, gået glip af op mod 20 millioner kr.<br />
Men den enkelte husejer kan også blive hårdt ramt, hvis oplysningerne om boligen
er forkerte. I en sag fra Midtjylland<br />
blev sælger dømt til at<br />
tilbagebetale 150.000 kr. til<br />
køber, fordi husets boligareal<br />
viste <strong>sig</strong> at være under de 150<br />
kvadratmeter, som stod i salgsopstillingen.<br />
Køber fik med<br />
andre ord mindre boligareal,<br />
end han havde betalt for.<br />
Samtidig er nogle kommuner<br />
gået på jagt efter forkerte<br />
registreringer, fordi det vil<br />
kunne skæppe i den slunkne, offentlige kasse. Så nogle husejere<br />
vil kunne få et ordentligt smæk i fremtiden.<br />
Som husejer har man ifølge lovgivningen selv ansvar for,<br />
at boligen står korrekt opført i den såkaldte BBR-meddelelse,<br />
men alt for mange ejere får ikke indberettet korrekt eller<br />
afstemt oplysningerne med de faktiske forhold, lyder det fra<br />
Bygnings- og Boligregistret. Ofte undlader husejere på grund<br />
af efterladenhed at rette oplysningerne, men lige så ofte skyldes<br />
det uvidenhed.<br />
Fejl udløser flere fejl<br />
Hos KL (Kommunernes Landsforening), som driver registret<br />
sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, er<br />
vicekontorchef Pia Færch udmærket klar over, at registret<br />
rummer fejl, og at det kan have vidtrækkende konsekvenser<br />
for husejere.<br />
”BBR-registret er stedet, hvor vi skal have de rigtige data om<br />
bygningernes størrelse, om byggematerialerne og ejendommens<br />
stand. Oplysningerne bruges som krydsreference i byggesagsbehandlinger,<br />
når nogen søger om at bygge hus eller<br />
ombygge”, forklarer Pia Færch.<br />
En forkert arealopmåling kan betyde, at du får et afslag til<br />
en boligforbedring på et fejlagtigt grundlag. For eksempel kan<br />
for stort et areal sætte din byggeprocent for højt og dermed<br />
udløse et nej til at opføre et udhus eller en tilbygning. Forkerte<br />
tal i din BBR-meddelelse har også indflydelse på andre forhold.<br />
Registrets oplysninger er offentlige og bruges af banker og<br />
forsikringsselskaber.<br />
”Tallene har jo betydning for din forsikring og for sagsbehandlingen<br />
i forhold til ejendomsskat. Registret bruges også til<br />
ejendomsvurderinger”, <strong>sig</strong>er Pia Færch.<br />
Har man som husejer indrettet kælderen til bolig uden at<br />
indberette det ændrede boligareal til BBR-registret, risikerer<br />
man ved brand eller oversvømmelse, at forsikringen ikke<br />
dækker bohave, som har stået her. Den manglende dækning<br />
gælder også, selv om der er ombygget med kommunens vel<strong>sig</strong>nelse.<br />
Skattemæs<strong>sig</strong>t kan arealfejl også være skyld i, at husejeren<br />
<strong>betaler</strong> for meget eller for lidt ejendomsværdiskat. Også bankerne<br />
krydstjekker oplysningerne i BBR, og tallene får dermed<br />
direkte indflydelse på, hvor stort et lån, man som husejer kan<br />
optage i sin bolig. Opdages det, at det opgivne areal i BBR<br />
er mindre end i virkeligheden, kan det med ét slag mindske<br />
friværdien. Desuden risikerer man som boligejer en bøde på<br />
14 :: BEDREHJEM :: OKTOBER 2012<br />
KOMMUNER SOM KOLDING<br />
OG SØNDERBORG HAR TJENT<br />
MILLIONER PÅ AT OPDAGE<br />
BBR-FEJL.<br />
JØRGEN KNUDSEN,<br />
PLAN- OG BYGGECHEF I MIDDELFART KOMMUNE<br />
5.000 kroner, hvis det bliver opdaget, at der er indberettet ukorrekt<br />
eller for sent, eller slet ikke indberettet.<br />
Kommuner på jagt efter millioner<br />
Men det er småpenge i forhold til de konsekvenser, det kan få<br />
for mange af Danmarks husejere, når kommunerne nu i højere<br />
grad end før tjekker den enkelte husejeres BBR-registrering.<br />
Kommunerne går nemlig glip af millioner af kroner, fordi<br />
mange borgere på grund af arealfejl <strong>betaler</strong> for lave vandafgifter<br />
og ejendomsskatter. Et opjusteret areal kan for den enkelte<br />
husejer øge den fremtidige, årlige udgift på huset og stresse<br />
økonomien for familier, som i forvejen sidder hårdt i det.<br />
I Kolding, Billund og Odense går kommunerne drastisk til<br />
værks og har i tvivlstilfælde indført opmåling via luftfoto, også<br />
kaldet geokodning, og i Middelfart Kommune har man ansat<br />
en medarbejder, som fra efteråret 2012 alene skal tjekke de<br />
lokale oplysninger.<br />
”Der ligger en stor opgave i det, for folk ved måske ikke engang<br />
selv, hvad der står i deres BBR-meddelelse. Min vurdering<br />
er, at 10-20 procent af meddelelserne er fejlbehæftede”, forklarer<br />
Jørgen Knudsen, plan- og byggechef i Middelfart Kommune.
Ansættelsen af den kommunale fakta-tjekker handler<br />
dog om mere end blot at rette registrets oplysninger.<br />
”Hvis din ejendom størrelsesmæs<strong>sig</strong>t er registreret<br />
til 110 kvadratmeter, og den så i virkeligheden er 150<br />
kvadratmeter, så stiger ejendomsværdiskatten og din<br />
ejendomsskat. Så der er helt klart en indtægtsside i det her,<br />
men det må vi vurdere, når vi har lavet samkørsler”, <strong>sig</strong>er<br />
Jørgen Knudsen.<br />
Ved at rette i BBR-registret kan kommunen også få et<br />
større bloktilskud fra staten som led i den nationale udgiftsbehovsudligning.<br />
Tilskuddet gives på baggrund af<br />
kommunens boligmasse.<br />
”Jeg ved, at kommuner som Kolding og Sønderborg har<br />
tjent millioner”, <strong>sig</strong>er Jørgen Knudsen.<br />
Således indhentede Sønderborg Kommune mellem 10<br />
og 20 millioner kroner på at rette boligoplysningerne i<br />
BBR.<br />
Frit lejde i Middelfart, men …<br />
Middelfart Kommune har godt nok fravalgt at kræve indbetaling<br />
af ejendomsskat med tilbagevirkende kraft, og vil<br />
heller ikke opkræve bøden på 5.000 kr. I stedet håber man,<br />
at folk får gjort noget ved sagen og får rettet oplysningerne<br />
for de lovlige såvel som de ulovlige arealer.<br />
”Vi ønsker ikke at være mistroiske, for der kan jo være<br />
tale om forglemmelser. Vi vælger at tro på det gode i folk”,<br />
forklarer Jørgen Knudsen.<br />
Ikke desto mindre kan kommunernes nidkærhed blive<br />
en dyr oplevelse for de husejere, som af forskellige grunde<br />
har for lavt et registreret areal. De vil få højere skatter<br />
og kan blive tvunget til en dyr lovliggørelse. Er det registrerede<br />
areal for højt, risikerer de, når huset engang skal<br />
sælges, at blive slæbt i retten. At det ikke er en hypotetisk<br />
mulighed, kan en hussælger fra Midtjylland tale med om.<br />
Han er i landsretten blevet tvunget til et efterfølgende<br />
prisnedslag på 150.000 kr., fordi husets areal var anslået<br />
alt for rundhåndet, sådan som det beskrives i artiklen på<br />
side 16.<br />
Typiske arealfejl er ”hemmelige” opførelser af skure og<br />
carporte samt loftsrum og udestuer, som er inddraget til<br />
bolig uden tilladelse. Når kommunen via krydstjek med<br />
BBR opsnuser en ulovlig udestue, vil det ofte udløse en efterfølgende<br />
lovliggørelse.<br />
”Den skal enten lovliggøres eller nedrives, men i langt<br />
de fleste tilfælde kan det sikkert lade <strong>sig</strong> gøre, at den bliver<br />
stående”, vurderer Jørgen Knudsen.<br />
Ofte sker det ved helt enkelt at rette oplysningerne i BRR<br />
efter en byggesagsvurdering og eventuelt lave ændringer i<br />
tilbygningen, så den overholder byggelovgivningsreglerne<br />
om for eksempel korrekt isolering.<br />
”Det kan jo forekomme, at når noget er ulovligt, så har<br />
man lyst til at stikke hovedet i busken, men jeg tror nu nok<br />
mest, at det er manglende viden, at folk ikke får anmeldt,<br />
når de bygger om eller<br />
bygger til”, <strong>sig</strong>er planog<br />
byggechefen.<br />
SE MERE PÅ BOLIUS.DK<br />
Sådan beregner du bruttoetagearealet:<br />
bolius.dk/BH11<br />
Hvad bruges BBR til?<br />
BBR eller Bygnings- og Boligregistret er et register over alle<br />
ejendomme i Danmark. Her står blandt andet din boligs<br />
areal opført. Oplysningerne bruges i sager om belåning, salg<br />
og fastsættelse af afgifter på vand og varme.<br />
På ois.dk, som står for Den Offentlige Informations<br />
Server, finder du oplysningerne for dit hus ved at søge på<br />
kommunenavn og adresse.<br />
Indberet eller risiker at<br />
skulle rive bygningen ned<br />
BBR-arealet er med til at afgøre, om du som husejer kan<br />
få lov af kommunen til at lave en udbygning af dit hus eller<br />
en ekstra bygning på grunden. Tilbygningen skal overholde<br />
bygningsreglementet, som blandt andet sætter en grænse<br />
for bebyggelsesprocenten.<br />
For et enfamiliehus er procenten normalt 30. Det bebyggede<br />
areal består af husets areal inklusive carporte og tilbygninger,<br />
mens boligarealet er det areal, som er godkendt<br />
til beboelse. Uanset om du har tilladelse eller ej, skal tilbygninger<br />
indberettes BBR. Hvis kommunen opdager, at du har<br />
bygget uden tilladelse, eller at tilbygningen ikke overholder<br />
krav til for eksempel loftshøjde, kan du søge dispensation.<br />
Men i værste fald risikerer du, at din carport eller udestue<br />
skal rives ned.<br />
Sådan retter du i BBR<br />
Hvis der er fejl i din BBR registrering, skal du selv rette det.<br />
Det gør du ved at kontakte din kommune på telefon, mail,<br />
personligt eller ved at udfylde formularen på:<br />
bbr. dk/aendre_din_bbr<br />
Beregn dit bruttoareal<br />
Dit hus’ bruttoareal måles i vandret plan fra ydersiden på<br />
ydervæggene. Det samlede bruttoareal består af alle etagearealer<br />
lagt sammen. Indvendige trapper regnes med på alle<br />
etager, som de forbinder.<br />
Hvilke BBR-pligter har du?<br />
Boligejere har ved lov pligt til at tjekke, at oplysningerne<br />
i BBR-registret er korrekte. Oplysningerne fremgår af din<br />
BBR-meddelelse, som du kan hente på for eksempel boligejer.dk.<br />
Du skal indberette korrekte oplysninger, også selv om de<br />
omfatter ulovlige forhold – for eksempel en boligtilbygning<br />
med for lav lofthøjde eller en carport, som er for tæt på<br />
naboskellet.<br />
BEDREHJEM :: OKTOBER 2012 ::<br />
15<br />
:: INDSIGT :: INDSIGT :: ::
Af: Natasja Broström og Aksel Brinck Foto: Carsten Ingemann<br />
FORKERT AREAL<br />
KOSTEDE 150.000 KR.<br />
Et par fra Midtjylland fik <strong>sig</strong> noget af en overraskelse, da drømmehusets<br />
lovlige boligareal viste <strong>sig</strong> at være under halvdelen af det oplyste.<br />
Sagen er principiel og skal i Højesteret til næste år.<br />
or 35-årige Søren og hans jævnaldrende samlever Kirsten (efternavnene<br />
er redaktionen bekendt, red.) var det ikke mindre<br />
end drømmehuset, de skrev slutseddel på i maj 2007. Huset<br />
nær Silkeborg i Midtjylland opfyldte alle parrets kriterier: Det<br />
var 150 m2 stort, havde en stor grund og kostede det rigtige i<br />
forhold til det parrets budget på cirka 1,6 millioner kr.<br />
Problemet var bare, at husets lovlige boligareal ikke var på 150 m2 .<br />
”Vi var på jagt efter et hus, men det var i de tider, hvor det hele skulle<br />
gå lidt stærkt. Så vi skrev under, selv om vi vidste, at førstesalen ikke var<br />
indberettet som boligareal til BBR. Det havde jeg ellers bedt sælger om<br />
at gøre”, fortæller Søren.<br />
Også selve opmålingen var forkert. I stedet for at måle boligarealet<br />
havde sælger og ejendomsmægleren lavet en skønsmæs<strong>sig</strong> vurdering<br />
ud fra den såkaldte 2/3-regel. Det er en tommelfingerregel, som <strong>sig</strong>er,<br />
at førstesalen er 2/3-dele af grundplanen. Ifølge BBR-meddelelsen var<br />
huset 90 m2 i grundplan. Derfor blev førstesalen ansat til 60 m2 , altså i<br />
alt 150 m2 for hele huset.<br />
Hurtigt stod det klart for Søren og Kirsten, at ingen af arealerne passede.<br />
Efterfølgende fik sælger opmålt og korrigeret boligarealet til i alt<br />
138 kvadratmeter.<br />
”Intet passede med salgsopstillingen, så jeg lavede min egen opmåling,<br />
som viste et boligareal på 122 m2 med et grundareal på 74 m2 og en<br />
førstesal på 48 m2 F<br />
”, fortæller Søren.<br />
Halvdelen af boligarealet var væk<br />
Dermed passede hverken arealet i BBR eller på slutsedlen. Reelt havde<br />
parret købt et hus, som indeholdt et lovligt boligareal på 74 m 2 i stedet<br />
for de 150 m 2 , som de var blevet lovet. Siden fik sælger lovliggjort førstesalen,<br />
men målene passede stadig ikke.<br />
”Hvor var resten af kvadratmeterne blevet af? Så var det, vi kontaktede<br />
vores advokat, for vi fik intet svar fra sælger. I princippet har vi købt<br />
et hus, som reelt kun er 122 m 2 , så der må være en prisforskel på grund<br />
af differencen”, <strong>sig</strong>er Søren.<br />
Både byretten og Vestre Landsret gav parret medhold, og differencen<br />
udløste et prisnedslag på 150.000 kroner. Fænomenet kaldes arealmangel,<br />
og det er ikke ukendt på det danske boligmarked, mener advokat<br />
Søren Vasegaard Andreasen, som førte sagen for Søren og Kirsten.<br />
16 :: BEDREHJEM :: OKTOBER 2012<br />
”Vi kan sagtens forvente flere sager og flere<br />
domme på dette område”, <strong>sig</strong>er Søren Vasegaard<br />
Andreasen.<br />
Men sagen kunne være helt undgået, mener<br />
advokaten:<br />
”Det er sælgers ansvar, at før man sætter et<br />
hus til salg, så tjekker man eller retter oplysningerne<br />
i BBR. I denne sag får han det først<br />
gjort under selve handlen. Mægleren har nok<br />
også begået en fejl, da han og sælger blot brugte<br />
2/3-reglen, og så bare har skrevet det ind. Det<br />
er meget farligt for en mægler at lave det skøn”.<br />
En ejendomsmægler har ikke pligt til at tjekke,<br />
om oplysningerne i BBR stemmer i forhold<br />
til salgsmaterialet. Det ansvar påhviler sælger.<br />
Omvendt fritager det ikke en mægler for kritik.<br />
I juni 2012 udtalte Klagenævnet for Ejendomsformidling<br />
kritik af en mægler, der burde have<br />
set, at der var uoverensstemmelse mellem det<br />
faktiske boligareal og BBR-registrets oplysninger.<br />
Tjek arealet før køb<br />
Spørgsmålet er så, hvad man som huskøber selv<br />
kan gøre for at undgå en situation som Søren<br />
og Kirstens.<br />
”Jeg har en fornemmelse af, at oplysningerne<br />
generelt bliver tjekket, men er du i tvivl, skal du<br />
inddrage sælger. Eventuelt kan man tilkalde<br />
en professionel landsmåler til at opmåle huset.<br />
Som køber kan du få en professionel opmåling<br />
indsat som krav i købsaftalen”, forklarer Søren<br />
Vasegaard Andreasen.<br />
Sagen fra Midtjylland er så principiel, at sælger<br />
har fået bevilget fri proces til anke sagen til<br />
Højesteret. Ifølge Søren Vasegaard Andreasen<br />
sker det i 2013.
HVOR VAR RESTEN AF KVARDRAT-<br />
METERNE BLEVET AF? SÅ VAR DET,<br />
VI KONTAKTEDE VORES ADVOKAT, FOR<br />
VI FIK INTET SVAR FRA SÆLGER.<br />
SØREN<br />
:: INDSIGT ::<br />
Familien i Silkeborg troede, de havde<br />
købt en villa på 150 m<br />
BEDREHJEM :: OKTOBER 2012 :: 17<br />
2 , men den<br />
var reelt kun 122 m2 , og derfor har<br />
foreløbig to retsinstanser vurderet,<br />
at de skal have 150.000 kr. tilbage.<br />
Men sagen er så pricipiel, at der er<br />
bevilget fri proces til Højesteret.