GOI typologiens anvendelsesmuligheder - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

grundvandsdannelse, og grundvandet en stor nedtrængningsdybde og lang opholdstid langs strømningsvejen. Forekomsten bidrager med en kontinuert og mere stabil grundvandsmængde. Mængden af udstrømmende grundvand afhænger af grundvandsdannelsen til forekomsten. Grundvandet er oftest reduceret og uforurenet. Når en grundvandsforekomst ligger i stor dybde og grundvandet gennem et regionalt strømningssystem kun har kontakt med fjorde og havområder kaldes grundvandsforekomsten for dyb (figur 2.2). Da en dyb grundvandsforekomst ikke udveksler vand med ådalsmagasiner og vandløb er den ikke omfattet af GOI typologien. GOI typologiens anvendelsesmuligheder 23
GOI typologiens anvendelsesmuligheder 24 BEMÆRK vedrørende definition og afgrænsning af grundvandsforekomster Begrebet grundvandsforekomster er anvendt forskelligt i GOI typologien (Dahl et al., 2007) og i de statslige vandplaner (Villumsen et al., 2007). GOI typologien arbejder med hydrologiske enheder, mens vandplanerne arbejder med administrative enheder. Dette påvirker såvel definitioner som rumlig afgrænsning. I begge klassifikationer defineres tre typer af grundvandsforekomster: 1) terrænnære (oprindeligt kaldt lokale i GOI typologien), 2) regionale og 3) dybe grundvandsforekomster. Begge klassifikationer sigter primært på at kunne vurdere grundvandsforekomsters kvantitative og kemiske påvirkning af overfladevand. I GOI typologien vurderes dog også påvirkningen af vådområder. Fælles for klassifikationerne er, at terrænnære og regionale grundvandsforekomster har kontakt til vandløb (vådområder og søer), mens dybe grundvandsforekomster kun har kontakt til fjorde og havområder. Den største forskel findes i afgrænsningen af terrænnære grundvandsforekomster, mens afgrænsningen af regionale og dybe grundvandsforekomster i højere grad er overensstemmende. I GOI typologien, der anvendes i denne rapport, defineres terrænnære grundvandsforekomster på basis af grundvandsmagasiners faktiske fysiske udbredelse og grundvandets strømningsdynamiske karakteristika i forhold til interaktion med tilknyttede økosystemer. Lokale strømningssystemer fører således grundvandet fra indstrømningsområdet nær et lokalt vandskel til det nærmest beliggende udstrømningsområde (se Figur 2.3). Denne information har stor betydning, når effektive lokale indsatser skal planlægges. Den administrative definition af terrænnære grundvandsforekomster, der anvendes i statslige vandplaner, er mere generel og finder sted på meget stor skala. Terrænnære grundvandsforekomster defineres her som forekomster af sand fra terræn. De er overordnet afgrænsede efter landskabselement og omfatter såvel smeltevandssletter som sandmagasiner i andre landskabstyper. Hvor et sandmagasin findes i større sammenhæng opdeles den i deloplande efter vandløb (smeltevandsslette). Hvor sandet derimod findes som små lokale magasiner, er disse samlet i én grundvandsforekomst (morænelandskab). I lerede morænelandskaber er der ikke anvendt samme kortlægningsteknik i Jylland og på øerne. Typisk når forekomsterne dybder til højst 25 m under terræn.
Page 1 and 2: GOI typologiens anvendelsesmulighed
Page 21: GOI typologiens anvendelsesmulighed
Page 73 and 74:
GOI typologiens anvendelsesmulighed
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

GOI typologiens anvendelsesmuligheder - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?