Boligforeningen Ringgården

Ringgården 

Update 

Forvandling af afdeling 1 

Hvad er det dog der sker i Ringgårdens 

ældste afdeling 

Interview: Jørn Rønnau 

Århus-kunstneren bag skulpturen til 

ungdomsboligerne i afd. 7 

Oktober 2010 # 97 

Grønt er godt for øjnene 

Masser af roser til ejendomsfunktionerne 

for flotte udearealer

Christian Mariegaard 

formand i Boligforeningen Ringgården 

Trigeparken og Frydenlund 

på ghettolisten 

Antallet af udsatte boligområder 

er næsten fordoblet på et år. Som 

følge heraf er Ringgårdens afd. 19 

og 20, Trigeparken, samt afd. 18, 

Frydenlund, for første gang kommet 

på den såkaldte ghettoliste. 

Hvert år den 1. oktober offentliggør 

Indenrigs – og Socialministeriet 

en liste over, hvilke boligområder 

der kan anvende kombineret 

udlejning. Listen betegnes også 

en anelse misvisende for ”ghettolisten”. 

Det bevirker at boligorganisationen, 

efter aftale med 

kommunen, kan få ret til at afvise 

boligsøgende, der i længere tid 

har modtaget kontanthjælp, 

starthjælp eller introduktionsydelse. 

Et boligområde kommer på den 

såkaldte ghettoliste, hvis det har 

mindst 1000 indbyggere og mindst 

40 pct. af beboerne i alderen 18- 

64 år er uden for arbejdsmarkedet. 

Eller hvis det har mindst 5000 indbyggere 

og mindst 30 pct. af beboerne 

i alderen 18-64 år er uden 

for arbejdsmarkedet. 

Men det er vigtigt at understrege, 

at det handler om arbejdsløshed, 

“...det handler om 

arbejdsløshed, og 

ikke om kriminalitet, 

hærværk, hudfarve 

eller lignende 

og ikke om kriminalitet, hærværk, 

hudfarve eller lignende. 

Antallet af udsatte boligområder 

har i flere år været faldende, hvilket 

skyldes, at opsvinget skaffede 

job til flere og flere personer fra de 

almene boligområder. Men fra den 

1. januar 2009 til den 1. oktober 

2010 er antallet af udsatte boligområder 

steget fra 25 til 45. Den 

økonomiske krise er nu for alvor 

slået igennem og den stigende 

arbejdsløshed er primært slået 

hårdt igennem i mange af vores 

boligområder. 

Det er dog ikke kun i udsatte boligområder, 

at naboen er blevet 

arbejdsløs. Det sker også i velfungerende 

boligområder og i parcelhuskvarterer. 

At krisen slår ekstra 

hårdt igennem i Trigeparken og 

Frydenlund skyldes for en stor del 

beboersammensætningen. 

I en periode var der brug for alle 

hænder på arbejdsmarkedet. Men 

når krisen for alvor kradser er det 

de ufaglærte, som vores boligområder 

har forholdsvis mange af, 

der ofte står først i køen når der 

skal skæres ned. 

Det skal kraftigt pointeres, at hverken 

Trigeparken eller Frydenlund 

med et hug er blevet et dårligere 

sted at bo efter den 1. oktober. 

Det kan naturligvis være et hårdt 

slag for den enkelte pludselig at 

stå uden job. 

Men for begge boligområder gælder 

det, at vi ikke kan genkende 

områderne som værende en ghetto, 

sådan som ordet almindelivis 

opfattes: Et område lukket om sig 

selv, præget af forfald med tilløb til 

parallelsamfund, etniske og andre 

konflikter. 

I begge områder er der tværtimod 

et godt samarbejde omkring den 

boligsociale indsats, der involverer 

en masse frivillige, og i eksempelvis 

Trigeparken er der sket et markant 

fald i hærværk og et øget 

samarbejde i hele netværket i Trige.

Indhold 

Interview 

Afdeling 1 under forvandling 

Nye vedtægter for Ringgården 

Gode historier i Trigeparken 

Beboerbesøg 

Afd. 35 trods alt godt fra start 

Voxpop 

Har du tjek på huslejen? 

Statsministeren spørger Århus 

Grønt er godt for øjnene 

Opslagstavlen 

Afdelingskunst 

Åben altan i forvandlet afdeling 

Premiere på affaldsløsning 

Et pletskud – altaner i afd. 8 

Ungdomshøjhus på Århus Havn 

Hovedbestyrelsen arbejder med 

De vil gøre en forskel hvor de bor 

Mange lejere har mistet deres anciennitet 

Endnu en pris til Lærkehaven afd. 33 

? Voxpop 

04 

08 

12 

13 

14 

16 

17 

18 

19 

20 

24 

26 

30 

32 

33 

34 

35 

36 

38 

39

4 Ringgården Update 

Interview 

Jørn Rønnau lægger lige nu sidste 

hånd – eller rettere motorsav – 

på en skulptur til Ringgårdens 

afdeling 7. Skulpturen er dog ikke 

lavet på stedet, men i kunstnerens 

værksted i Skovbrynet lige ved 

siden af Tivoli Friheden. Herfra 

bliver den i nærmeste fremtid 

transporteret til Ringgårdens 

ungdomsboligafdeling på Gustav 

Wieds Vej. 

Dette interview skal dog ikke 

handle om skulpturen til afd. 7; 

dén fortæller vi om andet steds 

i bladet. I stedet skal det handle 

mere overordnet om Jørn Rønnau, 

der gennem årtier har befolket 

Århus og skovene omkring med så 

mange forunderlige figurer i træ, at 

han er verdensberømt i Århus. 

Jeg føler mig lettere forbryderisk 

da jeg kører i bilen ad skovstien 

til værkstedet i Skovbrynet. Forbi 

søen hvor en far med sin lille søn 

fodrer ænder, forbi en kondiløber, 

der kigger lettere forarget på mig... 

Jørn bor nemlig midt i et af byens 

skønneste rekreative områder. 

Et eventyrligt univers 

Jeg parkerer uden for porten i 

hegnet der omkranser Jørns territorium. 

Allerede udenfor får man 

Digte skrevet 

med motorsav 

Mange af Updates læsere er sikkert, når de har gået tur i 

Marselisborgskovene, stødt på forunderlige figurer, som 

næsten går i ét med den omgivende natur, men som alligevel 

så tydeligt er formet af menneskehånd. Det er figurer 

og skulpturer, lavet af skovens egne materialer og ofte på 

stedet af århuskunstneren Jørn Rønnau. 

indtryk af et mystisk og eventyrligt 

univers – her står flere spændende 

træstammer parat til at komme 

indenfor og blive formet af trækunstneren 

og hans motorsav. 

Indenfor, på vej hen mod den 

stråtækte idyl, hvor Jørn bor og 

arbejder, er der masser af skulpturer; 

halv- og helfærdige. Foran 

huset – som faktisk er gedehuset 

fra den gamle Zoologiske Have i 

Århus – ligger afdeling 7’s endnu 

ikke færdige skulptur. Jørn har 

netop lagt motorsaven fra sig for 

at tænde op i brændeovnen. Selv 

om solen skinner er der lidt køligt 

herude i skoven. 

Men inden vi går indenfor, skal jeg 

lige prøve at sidde i skulpturen til 

afdeling 7. Det er nemlig ikke kun 

et kunstværk til at se på, det er 

også en slags multimøbel. 

Noget for noget... 

Indenfor i det hyggelige hus fortæller 

Jørn: “Jeg søgte kommunen 

om at leje noget så modstridende 

som et atelier midt i byen i 

naturskønne omgivelser.” 

Pludselig en dag fik han besked; 

nu var stedet der. Og man må sige 

han fik sit umulige ønske opfyldt. 

I 1996 blev han af Århus Kom- 

mune tilkendt et livsvarigt atelier i 

Marselisborg-skoven. Til gengæld 

fik Århus Kommune en kunstner, 

der om nogen har beriget både 

byen og omegnen med fantastiske 

fortællende figurer. Flere af dem 

er så godt gemt i naturen, at man 

skal gå på opdagelse for at finde 

dem. 

Engang kunne man faktisk få en 

guide på Turistbureauet. Det var 

lidt af et hit at gå på jagt efter 

Jørn Rønnaus skulpturer en dejlig 

efterårsdag. Selv om en del af 

træskulpturerne ikke eksisterer 

mere og andre er i forfald, er det 

indsatsen værd at finde de endnu 

resterende skulpturer. Så derfor 

har vi genskabt guiden over Jørns 

træskulpturer – se side 7. 

Ud af en træfamilie... 

“At træ blev mit materiale, skyldes 

nok at jeg kommer ud af en træfamilie 

med snedkere og tømrere 

i flere generationer. Ja, jeg fik det 

ind med fadermælken”, fortæller 

Jørn. Ja, også med modermælken 

for som barn tilbragte Jørn masser 

af tid i sin morfars værksted med 

træ og sav. Det var dog først efter 

en uddannelse som gymasielærer 

i fransk, at Jørn for alvor sprang 

ud som kunstner.

Ringgården Update 

5

6 

“Jeg følte en indre træthed af at 

studere, var træt af at jonglere 

med ord. Jeg havde lyst til at lave 

virkelige ting og træet lå som sagt 

lige til højrebenet”. 

Samtidig syntes Jørn, at det kunne 

være sjovt at arbejde med 

skulpturer i forgængeligt materiale 

som træ, i stedet for at støbe 

skulpturer i beton eller andre 

uforgængelige materialer. 

Det forgængelige 

Hvorfor skal en skulptur altid 

kunne stå for evigt; mange andre 

kunstarter, som dans, musik m.m, 

er mere i nuet. Ja, og så er træ 

desuden et rart og venligt materiale,” 

siger Jørn. 

Nogle af hans træskulpturer eksisterer 

derfor ikke længere; andre er 

i stærkt forfald. 

Jeg kan ikke lade være med at 

spørge Jørn, om ikke det gør ondt 

på ham, at hans skulpturer har en 

begrænset levetid? 

“Jo, for pokker da”, svarer han. 

“Jeg ville da ønske at mine oldebørn 

kunne stå på stranden ved 

Fløjstrup og se narhvaletanden 

(Tanden) og sige, den har vores 

oldefar lavet”. 

Ja, hvorfor bruger han så lang tid 

på at skabe noget som forgår? 


“ Det 

er vigtigt for mig, 

at vide om jeg 

når igennem med 

mine ting 

Det er i hvert fald ikke et udtryk for 

et afklaret forhold til døden, slår 

Jørn fast. Måske snarere en søgen 

efter forståelse og erkendelse. 

Udgangspunkt i stedet 

Vi springer til noget andet og mere 

håndgribeligt. 

Jørn har mange forskellige typer 

af kunder, herunder en del almene 

kunder. Bl.a. har han for år tilbage 

lavet en skulptur til AAB’s Nøddeskrænten 

i Højbjerg. Det blev et 

nøddetræ, som illustrerer Jørns 

måde at arbejde på. 

“Min arbejdsmetode er at tage 

udgangspunkt i stedet. I Nøddeskrænten, 

der var en helt ny bebyggelse, 

var navnet en væsentlig 

del af identiteten, så derfor valgte 

jeg at arbejde med nødder og jeg 

satte mig ind i alt muligt om nødder”, 

fortæller Jørn. 

Det er ganske fascinerende, at 

høre hvad Jørn ved om nødder, 

om nødders betydning i mytologien 

– og naturligvis også om 

egern. 

Fortæller historier 

“Jeg bruger min analyse af stedet 

og den viden jeg samler sammen, 

til at lave fortællinger som indarbejdes 

i skulpturen”, forklarer han. 

“Måske er det derfor, at jeg – 

modsat mange andre kunstnere – 

altid kan sætte mange ord på mine 

ting”, tilføjer Jørn eftertænksomt. 

Selv om han tidligere talte om en 

indre træthed over ord, så bruger 

Jørn ikke alene mange ord om 

sine skulpturer. Mange af hans 

skulpturer er også fyldt med ord, 

som skrives med motorsaven. 

Ganske vist er det en lille motorsav, 

men alligevel... 

“Jeg bruger kendte ting og former 

– sætter dem sammen på en ny 

måde. Ja, måske er det digte, jeg 

laver i træ...” 

Jørn ønsker på ingen måde at tale 

sort. Han vil gerne i dialog med de 

mennesker der skal bruge kunstværket. 

Både som inspiration i 

den indledende fase, men også 

efterfølgende. 

“Det er vigtigt for mig at vide, om 

jeg når igennem med mine ting– 

så jeg vil gerne have feedback. 

Noget tyder dog på, at Jørn når 

igennem. I hvertfald er der så meget 

bud efter ham, at han bliver 

nødt til at sige nej tak til en del 

opgaver. Jørn arbejder p.t. på 

opgaver i Norge og Irland. Ja, Jørn 

er altså ikke længere kun verdensberømt 

i Århus. 

lulu

GUIDE TIL 

JØRN RØNNAUS 

KUNST I ÅRHUS 

SKOVKUNST 

SKULPTURER 

1 Sneglen 

Elm, 

1 x 1 x 1 meter 

2 Tanden 

Eg på roden, 

12 meter 

3 Fuglen 

Bøg, 1995 

6 meter 

4 Byen og slottet 

Elm på roden, 1996 

1 x 2 x 2 meter 

Parken ved Marselisborg 

Slot 

ANDRE 

SKULPTURER 

5 Nøddetræ 

Elm, 1991 

AAB – Nødkær Allé 

Højbjerg 

6 Svend Åge 

Madsen-bænken 

Statsbibliotekets forhal 

7 Springer 


Jydsk Væddeløbsbane 

8 Porten 

4 elme på roden, 1997 

Tangkrogen 

9 Ordklode 


Århus Golf Club, Højbjerg 

10 Skulpturtræer 

Elme på roden, 1997 

Vennelyst 

11 Delta 

Ringgården – Gustav Wieds Vej 

Århus C 

UNIVERSITETET 

11 6 

7 

5 

4 

10 

VENNELYST 

RÅDHUSET 

DOMKIRKEN 

BANEGÅRDEN 

8 

MINDEPARKEN 

9 

1 

3 

MOESGÅRD 

JYLLANDS ALLÉ 

ØRNEREDEN 

MOESGÅRD 

STRAND 

FLØJSTRUP SKOV 

2 

MARSELIS BOULEVARD 

HOTEL 

STADION 

JYDSK 

VÆDDELØBSBANE 

7 

STADION ALLÉ 

NY MOESGÅRDVEJ 

SKOVBRYNET 

TIVOLI 

FRIHEDEN 

4 

BISPELUNDSVEJ 

? 



KIRKEBAKKEN 

KONGEVEJEN 

DALGAS AV. 

CARL NIELSENS VEJ 

MARSELIS- 

BORG 

SLOT 

3 

ØRNEREDEVEJ 

STRANDVEJEN 

8 

MINDEPARKEN 

ODDERVEJ 

1 

ØRNE- 

REDEN 

STRA NDSKOVVEJ 

2

8 

Afdeling 1 

under forvandling 

Ringgården Update

Alle der færdes jævnligt på Vestre 

Ringgade må undres over, hvad 

der sker med en af de røde blokke 

ved det tidligere Amtssygehus. 

Der er tale om Ringgårdens afd. 1. 

Først røg en del af indmaden ud af 

blokken, samtidig med at der blev 

opsat afstivende jerndragere på 

gavlene og facaden mod Ringgaden. 

Så blev taget pillet ned, tagsten 

for tagsten og tagkonstruktionen 

blev fjernet. 

Lige nu sker der noget på den anden 

side af huset, som de forbipasserende 

ikke kan se. 

Her opsættes enorme jernrammer, 

som funderes ca. 1-1,5 meter under 

jordniveauet. Jernrammerne er 

midlertidige og skal fungere som 

lodret afstivning. 

Der lægges simpelt hen op til at 

fjerne alt i bygningen på nær den 

bevaringsværdige facade mod 

Ringgaden og de to gavle. Og der 

skal meget til for at sikre at facade 

og gavle ikke vælter sammen som 

et korthus. 

Herefter går man så i gang med 

at genopbygge bygningen fra bunden. 

Det bliver supermoderne og 

energivenlige boliger anno 2010. 

Ja, boligerne fra 1940 er simpelt 

hen blevet utidssvarende. Dengang 

de blev opført var det luksus, 

som arbejderfamilierne flyttede ind 

i. Men i dag stiller vi større krav til 

boligen. Først og fremmest med 

hensyn til størrelserne. 

De 70 år gamle boliger har også 

de oprindelige køkkener, bad i 

kælderen, små toiletter i boligen, 

dårlige lysforhold fordi de kun får 

lys fra én side. 

Og så er der enormt lydt. Som en 

beboer har fortalt: “Jeg kan høre 

min underbos vækkeur. Ikke, når 

det ringer, men når det går.” 

Beboerne i den første af afdelingens 

seks blokke er genhuset. 

Cirka halvdelen forventes at vende 

tilbage til de nye boliger medio 

2011. Mens den anden halvdel forventes 

at blive i de boliger, de er 

genhuset i. 

Efterhånden som renoveringen 

skrider frem genhuses beboerne 

i de øvrige blokke. 

Her i Ringgården Update vil vi 

følge renoveringen. 

Vi har bedt varmemestrene Verner 

og Ulla fortælle om renoveringen, 

som fylder rigtig meget i deres 

dagligdag. De skal svare på mange 

spørgsmål, både fra beboerne 

og folk der kommer forbi på gaden. 

Og så hjælper de i øvrigt, 

hvor de kan! 

lulu 

Ringgården Update 9

10 

Pulterrum 

fjernet 


Blok 1 - første etape 

Loftsværelse 

Jernstivere graves ned 

Dagbog 

Verner & Ulla, afd. 1 

Da vinduerne var taget ud, talte 

mange om, at det lignede østeuropæisk 

slum. Siden blev facaden stivet 

af med vandrette jerndragere og 

taget fjernet. 

Lige før taget og tagkonstruktionen 

blev fjernet var loftet en 

stor balsal . 

Tidligere var der loftsværelser, 

hvor mange af afdelingens 

store børn rykkede op. Der var 

også pulterrum og tørreloft. 

På havesiden stives blokken af med 

store jernrammer for at gøre klar til 

at fjerne facaden og etagedækkene. 

Ja, jeg bliver faktisk lidt vedmodig 

over, at det hele fjernes. Kan ikke 

lade være med at tænke på alle de 

mennesker der har boet her, som jeg 

har hjulpet hen ad vejen .

Dengang afdelingen fik installeret 

fjernvarme (1967), blev den gamle 

kulkælder under haveanlægget lavet 

om til en skydebane. 

Senere blev der indrettet dartklub og 

madklub i det gamle fyrrum, mens 

kulkælderen stod ubenyttet og spindelvævsfyldt 

hen . 

Rummene er fyldt med minder, især 

for varmemester Verner, der har 

været i afd 1. siden 1983. Verner kan 

huske, hvordan han slæbte våbenskabet 

op fra fyrrummet – ligesom 

han mindes de mange dartkampe 

mod andre boligforeninger. 

Nu har vi slæbt minderne på depot, 

så rummene kan blive til pulterrum 

i den nyrenoverede blok. 

Baderummene i kælderen er helt 

borte. Ja, man forstår jo godt 

at beboerne glæder sig til at få 

badeværelse i boligen . 

Ja, alt det der sker fylder meget i 

både beboernes og vores hverdag. 

Kulkælder/skydebane 

Dartbane ser 

dagens lys 

Baderum i kælderen 


12 

Nye vedtægter for 


Sammen med dette nummer 

af Ringgården Update 

har I fået et eksemplar af 

Ringgårdens nye vedtægter, 

der er udarbejdet for at leve 

op til nye lovkrav. 

Sidste år vedtog Folketinget ændringer 

i de mange regler, der regulerer 

den almene boligsektor. 

Som en konsekvens heraf udgav 

Socialministeriet et nyt sæt 

normalvedtægter for de almene 

boligorganisationer. 

For at Ringgårdens nye vedtægter 

kan leve op til lovkravene har 

vi taget udgangspunkt i disse 

normalvedtægter. Af væsentlige 

ændringer skal fremhæves: 

• Medlemsbegrebet er afskaffet og 

det er ikke længere nødvendigt 

at melde sig ind i Ringgården 

for at komme i betragtning til en 

bolig. 

Derimod fungerer det således, 

at boligsøgende mod et mindre 


opnoteringsgebyr bliver skrevet op 

på en fælles opnoteringsliste, og 

det er opnoteringstidspunktet, der 

er afgørende for ens placering på 

ventelisten. 

• Dagsordener og referater fra 

repræsentantskabsmøder og 

organisationsbestyrelsens møder 

skal være tilgængelige for alle 

lejere. 

Vi offentliggør fremover dagsordener 

og referater på Ringgårdens 

hjemmeside. 

Ligeledes skal dagsordener og 

referater fra afdelingsbestyrelsens 

møder offentliggøres. 

Afdelingsbestyrelsen i den enkelte 

afdeling afgør hvordan. Man 

kan vælge at sætte opslag op på 

afdelingens opslagstavle, benytte 

en eventuel afdelingshjemmeside, 

husstandsomdele osv. 

• Alle myndige husstandsmedlemmer 

har adgang til afdelingsmøderne 

og de er også 

valgbare til afdelingsbestyrelsen. 

Dog har hver husstand stadig kun 

to stemmer på møderne. 

• Afdelingsmødet vælger hvilken 

vedligeholdelsesordning afdelingen 

skal have; tidligere var det 

repræsentantskabet, der havde 

denne kompetence. 

Vi vedlægger et eksemplar af de 

nye vedtægter og beder jer sætte 

dem i ind beboermappen. 

lotte eskesen

Gode historier 

i Trigeparken 

Den 7. oktober var der filmpremiere på tre kortfilm som 

netop fortæller de gode historier om livet i Trigeparken. På 

premiereaftenen kunne man møde ‘hovedpersonerne’ i to 

af filmene; nemlig Café Spisestuen der havde bagt kage, og 

8380UP! som gav smagsprøver på deres talenter. I næste 

nummer af Update kommer der mere om filmene. 


14 

“Ja, vi er nok de eneste, der har 

adgang til to altaner fra den samme 

stue”, griner Leif. Fra den nye 

altan kan Leif se solen stå op, 

mens han kan nyde aftensolen fra 

den gamle altan. 

Leif ved godt, at han og hustruen 

Karen var utroligt privilegerede, da 

de i 1962 var så heldige at få den 

bedste lejlighed i afd. 10. På øverste 

etage i gavlen mod vest med 

en af afdelingens få altaner. 

Ren luksus med badeværelse 

De var flyttet ind i en mindre lejlighed 

i 1957, da afdelingen var helt 

ny – og dyr. Leif, der var maler- 

svend, var faktisk i tvivl om, hvor 

vidt de havde råd til at betale de 

212 kr. om måneden plus 37 kr. i 

a conto varme. 

De kom fra en lejlighed på Trøjborg 

med bad i kælderen og wc 

på bagtrappen, så det var ren 

luksus at få badeværelse med 

badekar. 

“Første gang jeg lå i badekarret, 

tænkte jeg, at det skulle nydes. 

Jeg troede simpelthen ikke 

rigtig på, at vi havde råd til det”, 

fortæller Leif. 

Ingeniøren tog sig friheder 

I 1962 fik de en tre-værelses i 

gavlen. “Ja, det er faktisk en fire- 


Beboerbesøg 

Adgang til to altaner 

fra samme stue 

Det passede bestemt ikke Leif Thomsen, da afdelingsmødet i 

afd. 10 vedtog, at der skulle etableres altaner i afdelingens 44 

lejligheder. Han havde ikke noget imod, at de andre skulle have 

en altan, han ønskede bare ikke selv at få endnu én. 

Men som tidligere formand i Ringgården kender han demokratiets 

spilleregler. 

værelses”, fortæller Leif. Lejlighedens 

første beboer, var nemlig 

ingeniøren på byggeriet. Han havde 

taget sig visse friheder med 

hensyn til indretningen, som Leif 

og hans familie har nydt godt af. 

Familiens fire drenge delte de to 

små værelser, så der var kun plads 

til køjesenge. Leif husker hvordan 

der ofte blev råbt indefra værelset: 

“far, far jeg kan ikke sove, for Peter 

sparker i bundbrædderne.” 

Men der kom ikke klager fra underboerne 

af den grund. Dengang var 

der nemlig 24 børn i opgangen. 

I dag er der ikke engang 24 i hele 

afdelingen. 

Ikke noget fusk 

“I de ca. 10 år jeg var formand for 

Ringgården fik jeg ofte spydige 

kommentarer om, at det nok var 

fordi jeg var formand, jeg havde 

en af Ringgårdens bedste lejligheder”, 

fortæller Leif. 

Når vi nu ved, at Leif først blev formand 

i 1987, er det jo klart, at der 

ikke har været fusk på færde. 

Men, det er ganske forståeligt, at 

nogle sender misundelige blikke 

op til altanen med de røde pelargonier 

i gavlen. 

“Da vi i sin tid solgte vores sommerhus 

i Skæring, var altanen i 

høj grad med til at lindre savnet”, 

fortælller Leif. “Her kan man sidde 

i læ for blæsten og i ly for regnen”, 

siger Leif. Selv om Leif for længst 

har accepteret at kampen mod 

den nye altan ikke kunne vindes, 

så synes han nu godt nok, at den 

gamle altan er den bedste. 

Aktiv i mange år 

Leif var aktiv på mange niveauer 

i det politiske liv i Ringgården fra 

midten af 70’erne til for ganske få 

år siden. Ingen tvivl om, at politik 

har fyldt meget i Leifs liv. Ivan, 

som er med til at interviewe Leif, 

har siddet i hovedbestyrelsen med 

Leif i mange år. Og der udveksles 

mange minder. Ja, det viser sig at 

Leif stadig har kontakt med nogle 

af de gamle koryfæer fra hovedbestyrelsen 

dengang. Og Karen 

hans hustru mødes jævnligt med 

de andre koner; ja, de har haft en 

kvindeklub siden dengang. 

Ja, og så har Leif da også været 

kandidat til både byråd og folketing 

for de Radikale. “Radikal er 

jeg nu ikke mere”, sige han, uden 

at komme ind på hvad han så er. 

Nyt arbejde som pensionist 

Efter mange år som både selvstændig 

maler og ansat maler, valgte 

Leif at skifte job da han nåede

den alder, hvor andre begynder at 

gå på pension. Leif fik et job som 

malerformand i Den Gamle By – 

dengang Kjærsgaard var der. Leif 

fortæller engageret om samarbejdet 

med tømrer- og murerformændene. 

“Vi holdt de gamle håndværksdyder 

i hævd”, fortæller Leif. 

Der var store krav til kvalitet og historisk 

korrekthed. Ja, Leif malede 

ikke med plasticmaling, men med 

gammeldags linoliemaling. 

Aktiv pensionisttilværelse 

Det blev til 10 gode år i Den Gamle 

By, inden Leif endelig blev rigtig 

pensionist. 

Men han har stadig travlt. Som 

man kan se, når man kigger rundt i 

den hyggelige lejlighed på kvisten, 

så er det mennesker der interesserer 

sig for verden omkring. 

Både Leif og konen nyder, at der 

er tid til at læse bøger. 

Herudover har Leif stor interesse 

for historie og samfundsfag og 

han følger hvert år forelæsninger 

på Folkeuniversitetet eller i 

Ældresagen. 

Og så skal der være tid til at dyrke 

gymnastik og rejse til europæiske 

hovedstæder. 

Ja, der er måde med hvor meget tid, 

de har til at sidde på de to altaner. 

ivan, helle e & lulu 

Mens Leif står på 

altanen i gavlen mod vest, 

står hustruen Karen på 

den nye altan mod syd. 


16 

Afd. 35 trods alt 

godt fra start 

Siden indflytningen den 1. 

juli har der allerede været 

afholdt to afdelingsmøder. 

Med en positiv stemning 

trods store vanskeligheder 

med at få skure og terrasser 

færdige. 

Der var fuldt hus i det spritnye beboerhus, 

der smukt skyder sig 

frem på skrænten til regnvandssøen 

i Lærkehaven. 

Formanden for Ringgården, Christian 

Mariegaard, var stolt over at 

kunne byde de 50 fremmødte beboerne 

velkommen i Ringgårdens 

første bebyggelse opført som passivhus 

standard. 

Udover beboere og repræsentanter 

fra Ringgårdens hovedbestyrelse 

og adminstrationen var der 

traditionen tro også nøglepersonerne 

fra byggeriet til det stiftende 

møde. 

At bo i et passivhus 

Det var de nye passivhus beboere 

tydeligvis glade for. Der blev talt 

om skure og terrasser, der ikke 

var færdige til indflytning. Det blev 

beklaget og også kompenseret 


for i huslejen. Især var beboerne 

glade for, at der var en repræsentant 

for det firma, som har stået 

for teknikken til passivhusene. 

Der var masser af spørgsmål om, 

hvordan man gebærder sig i et 

passivhus. Hvordan køler man ned 

i sommervarmen, hvad gør man, 

når man er mange mennesker i 

huset osv. 

Ingen tvivl om, at det at bo i et 

passivhus er noget man skal 

lære. Derfor er der tale om endnu 

et informationsmøde i løbet af 

efteråret, så beboerne kan blive 

klædt på til den første vinter i passivhusene. 

Det blev en Frank Jensen 

Et andet punkt på dagsordenen 

var valg til den første afdelingsbestyrelse. 

Der var kampvalg om 

de fem pladser og uden at det på 

nogen måde skal tilskrives navne- 

fællesskabet med en vis overborgmester, 

ja, så blev formanden altså 

Frank Jensen. 

Hvis ikke en Frank Jensen kan styre 

afdelingen, ja, hvem skulle så 

kunne. Det blev der joket en del 

med. 

Husorden og budget 

Den nye afdelingsbestyrelse gik 

straks i gang med den første opgave: 

at lave forslag til afdelingens 

husorden. 

Allerede den 30. september blev 

der indkaldt til ekstraordinært 

afdelingsmøde, hvor forslag til 

husorden og budget 2011 var på 

dagsordenen. 

Endnu engang med et stort engagement 

og en positiv ånd – fra 

både beboerne og den nye afdelingsbestyrelse. 

lulu

? Voxpop 

Ringgården Update har været i 

Lærkehaven afd. 35 og stemme 

dørklokker hos fire beboere for 

at stille følgende spørgsmål: 

Anne Lichtenstein 

“Jeg ønskede at bo i et rækkehus, så 

min 14 måneder gamle søn kan stå og 

sove i barnevognen i en beskyttet have 

og ikke neden for en blok. Jeg oplever, at 

det er godt for min astma at bo i et pas- 

Naja Wilkens 

“Vi boede tidligere i Lærkehaven afd. 33 

og var godt trætte af at have en bolig med 

vandskader. Skaden udbedres nu, men vi 

valgte at flytte, især fordi vores datter 

på tre år har astma. Varmemesteren Henrik 

Dorte Sønderby 

“Vi flyttede hertil fra en mindre bolig i 

Veljby. Vi har en fem mdr. gammel datter 

og ville gerne have mere plads. 

Et andet krav var, at det skulle være i 

cykelafstand fra mit arbejde. At det også 

Jeanette Jensen 

“Min århusianske mand og jeg har boet 

20 år i min hjemby Holstebro, så nu 

synes jeg, det var på tide, at han kom 

hjem til Århus. Vi boede tidligere i en 60 

år gammel lejlighed med altan, så da vi 

• Hvorfor valgte du/I at flytte til 

afd. 35? 

• Hvilke forventninger har du/I til 

at bo i et passivhus? 

sivhus. I perioder med masser af pollen, 

kan jeg ikke tåle at lufte ud. Det behøver 

jeg slet ikke her på grund af den automatiske 

luftudskiftning.” 

mente derfor, at det ville være godt 

for vores datter at komme over i passivhusene. 

Da vi havde boet her i en 

uge, behøvede hun ikke længere at 

tage astmamedicin.” 

er et passivhus var simpelthen en bonus! 

Min mand er nemlig allergiker, så det er 

rigtig godt for ham med luftudskiftningen 

– ikke mindst fordi det er forsynet med et 

pollenfilter.” 

så de nye boliger med en lille have, slog 

vi til. Jeg nyder mit fristed i haven og vi 

sætter pris på den friske luft i boligen – 

især den friske morgenluft i soveværelset.” 


18 

Har du 

tjek på huslejen? 

Generelt er der på landsplan et 

stigende antal lejere, der på grund 

af manglende huslejebetaling desværre 

ender med at blive sat ud af 

deres bolig. En ulykkelig, tragisk 

og dyr situation for alle berørte 

parter. 

Også hos os i Ringgården ender 

en række lejere hvert år med at 

blive sat ud af deres bolig på 

grund af huslejerestancer. Den stigende 

tendens har – heldigvis må 

man sige – ikke helt slået igennem 

hos os. 

Tallene for de sidste år har været: 

2007: 14 

2008: 15 

2009: 13 

2010 pr. 1/10: 13 

Sidste frist for huslejebetaling er 

den 3. hverdag i hver måned. 

Hver måned må vi desværre sen- 


de omkring 500 rykkere ud til lejere, 

der ikke har betalt rettidigt. 

Når man modtager en rykker, 

bliver man pålagt et gebyr på 255 

kr. En del af de omkring 500 – hver 

måned omkring 35 – ryger videre 

til vores advokat og sagen kan 

derefter ende med en udsættelse. 

Når man ryger til advokat, kommer 

man også til at betale advokatens 

omkostninger i forbindelse med 

sagen. 

Omkring huslejen har vi følgende 

gode råd: 

• Betal huslejen senest den 3. 

hverdag hver måned – Lad ikke 

bare være med det, men kontakt 

os inden fristen, hvis du 

en måned har problemer med 

betalingen. 

• Få tilmeldt huslejen til betalingsservice. 

Så slipper du for girokort, 

da betalingen så sker auto- 

matisk. (82% af Ringgårdens 

lejere er allerede tilmeldt). 

• Få generelt styr på dine udgifter 

– flyt evt. til en billigere bolig, 

hvis du synes at huslejen er for 

høj. Vores udlejning hjælper 

gerne med søgning efter en 

anden bolig. 

• Tjek om du får den korrekte 

boligstøtte – kontakt evt. kommunen 

for at få dem til at tjekke 

om boligstøtteberegningen er 

korrekt. 

Husk manglende betaling af huslejen 

kan i yderste konsekvens medføre 

en udsættelse af lejemålet og 

det er jo i ingens interesse! 

Du er altid velkommen til at kontakte 

vores økonomiafdeling, hvis 

du har spørgsmål omkring huslejebetalingen. 

ivan

Statsministeren 

spørger Århus! 

Da arbejdet med den nye ghettostrategi blev skudt i gang 

var Fællessekretariatets leder, Jens Møller, inviteret som 

den eneste deltager uden for København. 

Arbejdet med regeringens nye 

ghettostrategi blev skudt i gang 

af statsministeren med et møde 

i Tåstrupgård d. 11. august. Her 

fortæller Jens Møller om mødet, 

der opnåede massiv dækning 

i alle medier, samt om sine 

bud på noget af det som en ny 

regeringsstrategi efter hans opfattelse 

bør indeholde. 

Et skulderklap til Århus 

Det vakte naturligvis glæde i Fællessekretariatet, 

da vi blev inviteret 

til København af statsministeren 

for at komme med vores bidrag til 

den nye boligsociale strategi, der 

skal løfte landets udsatte boligområder. 

Det er et stort skulderklap 

til boligorganisationerne i 

Århus, der – bl.a. via Fællessekretariatet 

– gør en stor indsats for at 

løfte de boligområder, hvor der er 

sociale problemer. 

Selve mødet foregik i Tåstrupgård, 

som er én af KAB´s afdelinger i det 

vestlige København. Lars Løkke 

Rasmussen åbnede mødet ved at 

pointere, at dette område er vigtigt 

for regeringen, der ikke vil acceptere 

parallelsamfund og optøjer i 

boligområderne. Herefter var ordet 

frit, og vi særligt indbudte eksperter, 

der i alt talte 15 personer, blev 

bedt om at komme med vores 

bud på, hvad en ny strategi skal 

indeholde. 

Mere fokus på børn og unge 

Ud fra de analyser vi i Fællessekretariatet 

har lavet af boligområderne 

– og på baggrund af de 

meldinger vi får fra de boligsociale 

medarbejdere, valgte jeg at 

fokusere på den udfordring der 

ligger i, at vi i disse områder har 

næsten dobbelt så mange børn 

og unge, som der bor i de øvrige 

boligområder i byen – der er bare 

ikke dobbelt så mange fritidstilbud, 

og der er stadig for få børn 

fra disse områder, der får en ungdomsuddannelse 

sammenlignet 

med børn fra de andre boligområder. 

Derfor er risikoen for uhensigtsmæssig 

adfærd/kriminalitet 

i boligområdet – samt et ustabilt 

arbejdsliv som voksen – større. 

Derfor må vi nytænke daginstitutioner, 

skoler og fritidstilbud i og 

omkring disse områder. Man kan 

f.eks. ikke køre en skole i Gellerup, 

på samme måde som man gør i 

Risskov, for børnene har vidt forskellige 

baggrunde og vidt forskellige 

behov. 

Nogle kommuner har været rigtig 

gode til at nytænke disse institutioner, 

så man behøver ikke selv at 

opfinde den dybe tallerken. Men 

hvis der virkelig skal ske et løft, 

skal der komme et politisk pres fra 

regeringen på kommunerne, og 

det vil også hjælpe gevaldigt, hvis 

der følger penge med til så omfattende 

en udfordring. 

Det handler om, at hvis vi vil give 

alle børn lige muligheder, så må vi 

acceptere, at de skal behandles 

forskelligt. 

Et spændende efterår venter 

Der kom mange andre gode bud 

på en ny strategi frem på mødet, 

og regeringen afholder nu fire 

inspirationsmøder i forskellige boligområder, 

inden den går i gang 

med at skrive den nye strategi. I 

Fællessekretariatet følger vi naturligvis 

dette arbejde tæt. Følg 

med på vores hjemmeside www. 

bydele.dk 

Artiklen er forfattet af 

Benedikte Erlykke 

kommunikationskonsulent 

på Fællessekretariatet 


20 

Grønt er 

godt for øjnene 


Grønt er godt for øjnene, mente 

andemor i H.C. Andersens eventyr 

Den grimme ælling: 

“Rap! rap!” sagde hun, og saa 

rappede de sig alt hvad de kunde, 

og saae til alle Sider under de 

grønne Blade, og Moderen lod 

dem see saa meget de vilde, for 

det Grønne er godt for Øinene”. 

I sommer, da vi var på fotosafari i 

mange af Ringgårdens afdelinger, 

blev vi, rundt om i afdelingerne, 

budt velkommen af masser af 

grønt. Frodige blomstrende bede, 

smukke formede hække, grønne 

planter op ad husmurene og 

smukke træer. 

Der er ellers mange boligbebyggelser 

hvor man foretrækker asfalt 

og græsplæner, så ejendomsfunktionærerne 

ikke skal bruge tid på 

at nusse rundt med en hækkesaks 

og passe det grønne. 

Man glemmer at udearealerne har 

stor betydning for en boligafdelings 

image udadtil. 

Man glemmer, at der for beboerne 

er himmelvid forskel på, om du 

kommer hjem og bliver mødt af 

rækker af cykelstativer på sort asfalt 

på vej hen til din opgangsdør – 

eller om du bliver budt velkommen 

af store frodige bede, der skærmer 

for lange rækker af cykler og affaldscontaineren. 

Om husmuren 

står nøgen – eller om der vokser 

grønne planter op ad den. 

Man glemmer, at udearealerne er 

noget af det beboerne ser, når de 

kigger ud af vinduet. 

Man glemmer at udearealer kan 

fremme social aktivitet og fællesskab 

og være den helhed, der indrammer 

“stedets liv”. 

I mange af Ringgårdens afdelinger 

er der gjort rigtig meget ud af at 

anlægge flotte grønne områder 

i samspil med bygninger. Man 

får det klare indtryk af, at udearealerne 

betragtes som mere end 

bare et mellemrum mellem bygningerne. 

Der er tænkt på forskellige 

oplevelser. 

Og så fortjener ejendomsfunktionærerne 

masser af roser for pasning 

og pleje af udearealerne efter 

alle kunstens regler. Ikke kun 

ejendomsfunktionærene i de afdelinger, 

vi her bringer fotos fra. 

Af pladsmæssige årsager bliver vi 

desværre nødt til at begrænse os. 

Fotoet på denne side er taget i 

afd. 8, hvor ejendomsfunktionær 

Margit er ved at rense søen. 

mia & lulu 


22 

Fantastiske farver op ad en husmur i 

Lystruplund. Her er gårdhavehusene 

med private haver omgivet af et mere 

åbent fællesareal. 

I Rundhøj er arealet langs blokkene 

indrettet med frodige og hyggelige 

opholdssteder. Her kan man sidde i 

skygge under en trækrone eller afskærmet 

af en blomstrende busk 

og se ungerne der spiller bold på 

den store græsplæne. 

Et sandt fyrværkeri af blomstrende 

Spiræa sætter gang i sommerhumøret 

på Holme Byvej. 


Afdeling 14C 

Afdeling 17 

Afdeling 15A

Afdeling 6 

Afdeling 23 

Afdeling 25 

Den skarpsindige læser vil sige at det 

er Ringgårdens afdeling 5. Ja, bygningen 

er, men haven hører til afdeling 6. 

Paludan Müllers Vej m.fl., hvor der er 

skabt områder med plads til aktiviteter 

for både børn og voksne. Samtidig er 

det smukt at se på. 

I Solbærhaven i Lystrup er et identitetsskabende 

element midt i bebyggelsen 

den græsbevoksede høj – foden af 

højen ses mellem de to bygninger. 

Præsteagers ungdomsboliger med de 

velplejede og oplevelsesrige uderum, 

med spændstigt kurvede hække inspireret 

af Dolly Parton, som stadsarkitekten 

skriver i bogen “Udsyn og 

Indblik”... 


24 

Helles svendegilde 

Ny elev: 

Anne-Sophie Binder Poulsen 


Åbent hus, 

foto taget 

fra busturen 

Penthouse 

Den 1. september kunne vores 

‘gamle’ kontorelev Helle Eskesen 

kalde sig kontorassistent. Det blev 

fejret med en komsammen i Ringgården, 

hvor Helle blev begavet 

med potter og pander. 

Vi er så heldige, at Helle bliver 

i Ringgården det næste år som 

barselsvikar for Maria i økonomiafdelingen. 

Vi byder velkommen til vores nye 

kontorelev, Anne-Sophie der er 

startet den 1. september 2010. 

I løbet af sin uddannelse skal 

Anne-Sophie rundt om alle dele 

af Boligforeningen Ringgårdens 

administration. 

Anne-Sophie er 21 år og bor i 

Kolind der ligger på Djursland. 

Lørdag den 11. september blev 

der holdt åbent hus i de almene 

boliger over hele landet. I Århus 

var boligforeningerne gået sammen 

om at planlægge fire busture, 

der hver især havde et tema: +55 

boliger – service og tryghed, Penthouse 

(bl.a. Ringgårdens afd. 8), 

Bæredygtige og fremtidssikrede 

boliger (besøg i Lærkehaven) samt 

Haver og hemmelige rum i byen. 

Der deltog 110 personer. 

En rose til 

Update! 

En beboer i afd. 2 bad 

varmemesteren Ulla om 

et ekstra eksemplar 

af Update. Hendes moster 

ville have et eksemplar 

med hjem til ‘sin’ 

københavnske boligforening, 

så DEN kan 

se, hvordan et beboerblad 

skal se ud!!!!

Efterårsfarver i Trige 

En beboer i en af byens boligforeninger, 

havde gennem lang tid 

ladet sin have gro vildt. Beboeren 

er nu i Boligretten dømt til at betale 

godt 7.000 kr. for en gartner 

plus sagens omkostninger. 

Beboeren havde ladet sin hæk 

vokse vildt og voldsomt. En busk 

var vokset over naboens tag og 

helt ned i naboens udsugning. 

Boligforeningen gav lejeren en frist 

for, hvornår haven skulle være 

bragt i orden – men det blev den 

ikke. Derfor fik man fat i en gartner 

og regningen for arbejdet blev 

Det betaler 

sig at 

vedligeholde 

sin have! 

sendt til lejeren, som dog nægtede 

at betale den. Sagen blev sendt 

videre til Boligretten. 

Hvis en have ikke overholder de 

krav, afdelingen har vedtaget, kan 

afdelingsbestyrelsen med en henstilling 

påkræve, at haven bringes 

i orden. 

Hvis det ikke sker, sendes sagen 

videre til Ringgården, som giver 

beboeren en frist for hvornår haven 

skal være i orden. Efter fristens 

udløb, tjekkes om arbejdet er udført. 

Hvis ikke, hyres en gartner og 

Redaktion: 

Christian Mariegaard, ansv. 

Kirsten Andersen 

Helle Confrey 

Annie Svejgaard Nielsen 

Ulla Nielsen 

Ivan Søndergård Jensen 

Kirstine Østerhaab 

Helle Eskesen 

Lulu Grønlund 

Mia Løvkvist 

Oplag: 3.800 eksemplarer 

Forside: Altaner i afd. 10 

Layout: Mia Løvkvist 

Stof til bladet 

sendes til: 

Boligforeningen 


Dybedalen 1 A 

8210 Århus V 

Synspunkter, der fremkommer i 

bladet, behøver ikke nød ven digvis at 

være udtryk for hovedbestyrelsens 

holdning 

Tryk: Silkeborg Bogtryk 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

regningen for arbejdet sendes til 

lejeren. I Ringgårdens vedligeholdelsesreglement 

står der: 

“Hvor der til boligen hører have, 

skal lejeren sørge for vedligeholdelse 

af haven, således at den til 

enhver tid fremtræder pæn og 

ryddelig”. 

Derfor skal du altid følge afdelingens 

husorden med hensyn til hækkens 

højde og andre ting. 

Og du skal sørge for, at ukrudt fjernes, 

græsset er slået og at haven 

alt i alt ser pæn og ryddelig ud. 

helle e 


26 


Afdelingskunst 

Hvert år på Ringgårdens repræsentantskabsmøde 

trækkes 

lod om midler fra Ringgårdens 

kunstfond. Update har besluttet 

at lave en nye serie, hvor vi tager 

på rundtur for at se på kunsten i 

afdelingerne. 

“Det har været en lang proces”, 

siger Hanna fra afdelingsbestyrelsen, 

den oktoberformiddag for 

ganske nylig, da lastvognen kom 

med skulpturen. 

Engageret i processen 

De tre fra afdelingsbestyrelsen 

var alle til stede, for de har været 

engageret i hele forløbet og ville da 

ikke gå glip af, at få skulpturen placeret 

helt rigtigt på græsplænen. 

Jeg var selv til stede, da jeg har 

været så heldig at være med i hele 

forløbet. 

Som udgangspunkt ønskede de 

et kunstværk, der kunne matche, 

at beboerne i afdelingen er unge 

studerende. Herefter fik vi en god 

snak om, hvad kunstværket egentlig 

skulle kunne? 

Et kunstværk der kan bruges 

Konklusionen blev, at det skulle 

være en skulptur, der kan bidrage til 

det sociale liv i afdelingen – det vil 

primært sige grillaftener på græs- 

Intellektuel udfordring 

til studerende 

Afd. 7 Gustav Wieds Vej har netop indviet træskulpturen 

Delta, lavet med motorsav af Jørn Rønnau. Faktisk var det 

helt tilbage i juni 2008 de fik tildelt kunstmidlerne, men det 

har været en lang og god proces med overvejelser om, hvad 

kunstværket skulle kunne. 

plænen. Også gerne en skulptur 

der kunne bruges til noget: til at 

sidde og/eller ligge på, lege på. 

Samtidig skal den være flot at se 

på og måske kombineres med en 

spændende lyssætning. Kunstværket 

må gerne give lidt dynamik til 

udearealerne, der i al sin enkelhed 

er en rektangulær græsplæne med 

en flisebelagt terrasse. Ikke just 

ophidsende. Men heldigvis hænger 

arealet sammen med nabobebyggelsens 

næsten parkagtige udearealer. 

Et varmt materiale 

Afdelingsbestyrelsen var enige om 

at træ ville være et godt materiale, 

fordi det udstråler varme og natur, 

samtidig med, at det har en flygtighed, 

som afspejler at beboerne er 

studerende og ikke bor i afdelingen 

for evigt. 

Når man bor i Århus og taler om en 

skulptur i træ, så tænker man næsten 

pr. automatik på Jørn Rønnau. 

Med udgangspunkt i afdelingsbestyrelsens 

ønsker, fremlagde han en 

skitse, som alle blev meget begejstrede 

for. 

God at sidde på 

Skulpturen består af tre træstammer 

af elmetræer, der tidligere havde et 

liv som vejtræer nær kysten, syd for 

Århus. Stammerne, der er lagt hen 

over hinanden, danner en ligesidet 

trekant. Stammerne har højde og 

drøjde, så de passer til mennesker 

og indbyder til at sidde på. Og man 

sidder faktisk rigtig godt, finder 

Hanna, Niels og Asger hurtigt ud 

af. Hvad de ikke ved er, at der på 

siddepladserne er skåret hjerter og 

kors, som giver aftryk i rumpen, når 

man har siddet der længe nok. 

3-tallet er kodeordet 

Ved indvielsen fortæller Jørn Rønnau, 

at han har fyldt Delta med 

antydninger og kombinationer af 

symboler, tegn og ord. “3-tallet 

er en form for kode, der binder 

det hele sammen”, fortæller Jørn. 

Først og fremmest er skulpturen 

en trekant. Den er navngivet Delta 

efter det græske bogstav der har 

form som trekant. “Der gemmer sig 

masse af intellektuelle udfordringer, 

som alle er forbundet med tallet 3.” 

Udover de mange tegn er der også 

tre citater, som Jørn opfordrede 

os til at bidrage med. Blandt andet 

harformanden Asger leveret, ”if you 

love something, set it free…”. 

Tillykke til afd. 7 med en udfordrende 

skulptur. Der er stof til at lave en 

‘gæt skulpturen quiz’ i haven en 

sommeraften. 

lulu


28 


“ 3-tallet 

er en form 

for kode, der binder 

alle tegn og 

symboler sammen 


30 

Åben altan 

i forvandlet afdeling 

En solrig sensommereftermiddag var der fejring af de nye 

altaner i afd. 10. Altaner i glas og aluminium, som klæder 

den 50 år gamle afdeling. 


“ 44 

altaner der forlænger 

boligen med 

6 kvm ud i det fri 

På afdelingsmødet i september 

2009 fik beboerne i afd. 10 præsenteret 

et forslag til, hvordan 

man kunne etablere altaner på 

den gedigne rødstensbebyggelse 

fra 1957/58. 

Beboerne vedtog forslaget og nu, 

ca. 1 år efter, hænger altanerne der. 

En solrig sensommereftermiddag 

inviterede afdelingsbestyrelsen og 

firmaet Altan.dk til indvielse. 

Der var rigtig mange; beboere, afdelingsbestyrelser 

og ejendomsfunktionærer 

fra naboafdelinger og 

medarbejdere fra administrationen. 

De spiste pølser og kartoffelsalat 

og drak en fadøl eller to. 

To af afdelingens beboere inviterede 

indenfor, så vi kunne komme 

ud og få del i deres altandrøm. 

Rummelige altaner med plads til 

bord og et par stole og planter. 

Og et dejligt udsyn til afdelingens 

fællesarealer. 

Den ene altan var som den blev 

leveret af Altan.dk med brystninger 

i frosted glas og et gulv af aluminium. 

På den anden var der lagt 

et trægulv. 

Afdelingsformanden Heidi Christensen 

fortæller, at de får en huslejeforhøjelse 

på ca. 600 kr. pr. 

måned. Dette beløb omfatter også 

nyt stort vinduesparti i stuen med 

altandør og en ny radiator i stuen. 

lulu 


32 

Premiere på 

en affaldsløsning 

For tre uger siden, da den 

nedgravede affaldsløsning 

blev indviet i afd. 12, var det 

faktisk premiere i Ringgården. 

Men flere afdelinger er på vej 

og de kan glæde sig. 

Det mener i hvert fald varmemesteren 

i afd. 12, Ole Bundesen. Han 

er en tilfreds mand. Til hverdag 

slipper han for to gange dagligt 

at skifte spande ved syv affaldsskakte. 

Han slipper for at tage på 

arbejde to gange i løbet af weekenden. 

“Ikke fordi det tog så lang tid, men 

alligevel er det rart at være fri”, 

siger Ole. 

Det tager kun 3 minutter 

Ole fortæller, at de 86 lejemål på 

Stendalsvej kan klare sig med én 

nedgravet container til husholdningsaffald 

og én til papir. 

To gange om ugen bliver containeren 

med husholdsningaffald tømt. 

Han forklarer, hvordan kranen griber 

fat i det ca. 1 meter høje indkast, 

som er det eneste, der er 

synligt. 

Den store underjordiske del (ca. 

fire kubikmeter), følger med op og 

tømmes i affaldsbilen. “Det tager 

kun tre minutter”, siger Ole. 

Papircontainer bliver derimod kun 

tømt hver anden uge. 

Slipper for lugten i kælderen 

Den nye affaldsstation er placeret 

så den ligger nogenlunde centralt i 

afdelingen. Men det er selvfølgelig 

en omvæltning, når man altid har 


haft skakten lige uden for sin indgangsdør. 

“Beboerne vænner sig 

til, at de skal huske at tage affaldsposen 

med, når de skal ned 

alligevel”, siger Ole. 

Mange beboere har givet udtryk 

for, at de er glade for at slippe for 

lugten i kælderen, forklarer Ole. 

Sortering i 13 fraktioner 

Den nye løsning har frigivet det 

rum i kælderen, hvor Ole to gange 

dagligt trillede de fyldte skraldespande 

hen. 

Her stod de så og ventede på den 

ugentlige afhentning. 

Rummet er nu indrettet til affaldssortering 

i 13 fraktioner. 

Tidligere var der én stor container 

oppe i terræn, hvor beboerne kunne 

aflevere deres storskrald, småt 

brændbart, elektronik m.v. 

Ole slipper nu for at skulle sortere 

indholdet af den store container. 

De eneste skuffede 

Noget tyder på at de eneste der 

var rigtig trætte af, at afdelingen 

på Stendalsvej ønskede den nye 

løsning, var de gamle skraldemænd. 

På Stendalsvej kunne de 

hente ca. 60 spande om ugen. Nu 

skal de i stedet tage rundt til 60 

parcelhuse – det tager unægtelig 

noget længere tid. 

Luksusmodellen i afd. 8 

Også i naboafdelingen, afd. 8, 

som med 358 boliger er Ringgårdens 

største afdeling, er den 

nye løsning på vej – endda i en 

luksusudgave. 

Her etableres otte affaldsstationer 

rundt omkring den store bebyggelse, 

for at undgå at beboerne 

skal gå for langt. Til gengæld 

tømmes containere kun én gang 

ugentlig. Udover husholdning og 

pap/papir er der også tre containere 

til flasker/batterier. 

Ingen på job i weekenden 

Den nye løsning betyder at ejendomsfunktionærerne 

nu kan holde 

fri hver weekend. Der skal ikke 

længere være en ejendomsfunktionær 

på job fra kl. 7 til kl. 15 

lørdag og søndag. Det betyder 

altså også, at man ikke længere 

kan få løst praktiske problemer i 

weekenden. Fremover kan man 

kun få løst uopsættelige problemer 

i weekenden ved at ringe til 

Servicetelefonen 38 17 10 71. 

Arbejdet med affaldsstationer forventes 

færdigt den 15. oktober. 

I afd. 15 og 15A er man også i gang 

med at lave de nedgravede containere, 

som bliver klar til brug i løbet 

af oktober. 

lulu

Et pletskud 

– altaner i afd. 8 

I sommervarmen zoomede Mia Løvkvist fra Updates 

redaktion ind på altanerne i afd. 8. Det er der kommet 

dette sjove foto ud af: hver altan har sin egen lille historie. 


34 

Ungdomshøjhus 

på Århus Havn 

Ringgården vil opføre 80-90 ungdomsboliger i et 12 etagers 

højhus på de bynære havnearealer. Her ses ungdomsboligerne 

fra Fiskerihavnen. Netop nu arbejder fem udvalgte 

konsortier med deres bud på ungdomshøjhuset. 


Afdelingsmøder 

Alle afdelingsmøder er nu gennemført 

og langt de fleste budgetter godkendt. 

Budgetterne for de afdelinger, der ikke 

blev godkendt, er nu indsendt til Afdelingen 

for Støttet Byggeri hos Århus 

Kommune, som vil foretage en vurdering 

af hver enkelt sag. 

Strategi og vision 

Der arbejdes løbende med delprojekterne 

i Ringgårdens strategi og 

vision. Et af de færdigbearbejdede 

projekter er klageproceduren, 

som er sendt ud til alle beboere i 

starten af september. 

Afdeling 35 Lærkehaven 

Første afdelingsmøde blev afholdt 1. 

september og en afdelingsbestyrelse 

er blevet valgt. Der har beklageligvis 

været forsinkelser fra leverandøren på 

terrasser og redskabsskure, som ikke 

var klar, da beboerne flyttede ind i juli 

og august. 

Renoveringsprojektet i afd. 1 

Affaldsskaktene som kommunen 

krævede etableret i de seks nye opgange, 

er ude af projektet, idet afdelingen 

har fået godkendt ansøgningen 

om dispensation og vil benytte 

sig af en anden affaldsløsning. 

Hovedbestyrelsen 

arbejder med 

Afdeling 32 

I Skejbyparken skrider byggeriet 

frem og murene er nu rejst, men 

der er endnu ikke lagt spær. 

Havneprojektet 

Prækvalifikationen til totalentreprisekonkurrence 

blev udskrevet i 

august. Der var 21 konsortier som 

henvendte sig, heraf er der udpeget 

5 som er inviteret til arkitektkonkurrence. 

I alle konsortier er der århusianske 

arkitektfirmaer. 


De vil gøre en forskel 

hvor de bor 

Nogle af vores naboer her i Trigeparken ser ud som om, de 

tror vi gemmer os for politiet, fortæller Mikkel og Andreas, 

der har boet i afd. 19 Trigeparken siden januar. De bor her, 

fordi det er et godt sted at bo og fordi de vil gøre en forskel. 

Mikkel er drivkraften i det ambitiøse projekt 8380UP! 

Da jeg står uden for døren til lejligheden 

hvor Mikkel, Andreas og 

Fie bor, kan jeg høre støvsugeren. 

Det er Andreas som åbner. Mikkel 

er på trapperne og Fie ved han 

ikke rigtig hvor er. 

Jeg har sat de tre i stævne, for at 

høre, hvorfor de har valgt at dele 

en lejlighed i Trigeparken i stedet 

for at campere i Lisbjerg, som man 

kan læse i aviserne at en del studerende 

føler sig tvunget til. 

Fed lejlighed 

“Flere af mine studiekammerater 

bor på campingplads i Lisbjerg. 

Det fatter jeg ikke hvorfor de gør, 

når man kan få en bolig her”, siger 

Andreas, som lige er begyndt på 

Arkitektskolen. 

“Vi har en fed lejlighed her”, siger 

Andreas. De har valgt at bo tre 

i en tre-værelses lejlighed. Andreas 

har indrettet sig i en del af stuen, 

hvilket han har det fint med. 

Der er masser af plads, ikke 

mindst på grund af den store inddækkede 

altan, hvor der er plads 

til sofa, malergrej, musikinstrumenter 

m.m. Mindst 5-6 gange om 

ugen har vi overnattende gæster, 

som sover derude, fortæller de. 

Mødtes i Australien 

Mikkel har boet på landet uden for 

36 Ringgården Update 

Trige siden han var 10 år. Andreas 

kommer fra Oslo. De mødte hinanden 

på en skole i Australien; begyndte 

at spille og rejse sammen. 

Herefter valgte Andreas at flytte 

med Mikkel til Danmark, så de fortsat 

kunne spille sammen. Nu går 

han så på Arkitektskolen og har 

fundet sig en kæreste, så han 

bliver nok boende, driller Mikkel. 

Flyttede ind med et projekt 

Det var Mikkel der bestemte, at de 

skulle bo i Trigeparken.”Jeg ville 

bo et sted med mange kulturer”, 

siger han. “Jeg ville gøre noget her 

med musik, som er det, jeg kan. 

Jeg syntes, Trigeparken var det 

rette sted med en overkommelig 

størrelse.” 

Som sagt så gjort! Mikkel havde 

en projektansættelse i skolen og 

her hang han ud med de unge 

i frikvartererne for at få fat i de 

musikinteresserede. 

Han fik Helle og Jonas, projektledelsen 

på helhedsplanen, med 

på sin idé. De søgte forskellige 

fonde og fik Mikkel ansat under 

helhedsplanen som koordinator af 

projektet 8380UP!. 

Ja, hvor svært kan det være! Ingen 

tvivl om, at han har vilje og tro på, 

at det han kaster sig ud i nok skal 

lykkes. 

De skal tro på sig selv 

Hans ambition er at få fat i de 

unge og give dem drømme. 

“Jeg gør, hvad jeg kan for at de tør 

tro på sig selv og tør drømme... 

om egne cd-udgivelser, om Grøn 

Koncert eller Skanderborg”, siger 

Mikkel. 

Undervisningen foregår på Ungdomsskolen, 

hvor der undervises 

i rap, korsang, guitar, bas m.m. 

Andreas er en del af projektet; han 

underviser i guitar og bas. 

Vi sidder ved køkkenbordet, hvor 

vi har udsigt til træer i efterårsfarver 

og legepladsen. “Vi kender 

alle børnene nede på legepladsen, 

vi kender de unge, og de fleste 

kender os”, fortæller de. “Det 

stiller naturligvis krav til os, for vi 

er en slags rollemodeller”. 

Ja, snakken kom til at handle mere 

om 8380UP!, end om hvorfor de 

bor her. 

Ingen tvivl om at de to ting hænger 

uløseligt sammen: Mikkel og 

Andreas vil gøre en forskel, der 

hvor de bor. 

Og det lykkes! 

Det vidner de 35-40 aktive unge i 

8380UP!-projektet om. 

lulu

“ 

Fatter ikke hvorfor flere af 

mine medstuderende bor 

på camping i Lisbjerg... 


38 

Mange lejere har 

mistet deres anciennitet 

I februar skrev Århusbolig rundt til alle medlemmer for at 

gøre opmærksom på, at det var vigtigt at henvende sig, hvis 

man ville bibeholde sin anciennitet. Mange har mistet deres 

anciennitet, fordi de ikke reagerede rettidigt! 

Folketinget vedtog i december 

2009 en ny lov om udlejning af 

almene boliger; bl.a. nye regler for 

bevarelse af medlemsanciennitet. 

Loven trådte i kraft allerede 1. januar 

2010 og fastslog, at vi skulle 

informere alle vores medlemmer 

om de nye regler for anciennitet 

pr. brev. 

180.000 breve 

Brevene skulle udsendes inden 

den 1. marts 2010, og vi skulle 

informere medlemmerne om at 

henvende sig til os for at bevare 

deres anciennitet. 

Svarfristen for medlemmer var den 

31. maj kl. 24. Denne svarfrist blev 

også pålagt os i lovteksten. 

I Århusbolig, som Ringgården 

er en del af, udsendte vi næsten 

180.000 breve. 

Vi satte alle ressourcer ind på at 

få de mange breve ud rettidigt og 

annoncere: 

• Vi fik adresser kontrolleret gennem 

Post Danmarks adressevask 

• Vi fik et trykkeri til at brevflette, 

trykke og pakke alle breve 

• Vi udsendte alle breve via Post 

Danmark 

• Vi annoncerede i aviser, i beboerblade 

og på hjemmesider 


• Der blev der sendt OBS indslag 

i tv 

• Vi etablerede servicetelefon der 

skulle tage imod henvendelser 

Mistet anciennitet 

Alligevel har mange mistet deres 

anciennitet, fordi de ikke har henvendt 

sig til os rettidigt. 

Vi har hørt flere begrundelser for, 

at medlemmer ikke har henvendt 

sig og derfor mistede deres anciennitet: 

• Nogle har ikke modtaget vores 

brev, og heller ikke set de annoncer 

og artikler vi har indrykket. 

• Andre har glemt at opdatere 

deres adresse 

• Og så er der nogle med korrekt 

adresse, som alligevel ikke fik 

brevet leveret. 

Mistet anciennitet har til dato udløst 

fem klager over Ringgården. 

Klager som Beboerklagenævnet i 

Århus endnu ikke har afgjort. 

Politikernes skyld... 

Formanden for Beboerklagenævnet 

i Århus, professor Hans Henrik 

Edlund udtalte sig generelt om 

klagesagerne over mistet anciennitet 

i DR P4 Østjylland: 

“Boligforeningerne fik meget kort 

tid til opgaven. Så hvis nogen er 

kommet i klemme og er blevet 

slettet fra ventelisten uden eget 

ønske, så er det egentlig politikerne 

på Christiansborg, der har 

skylden”... 

Der skal ikke være tvivl om, at vi i 

Ringgårdens administration synes 

det er ærgerligt, at så mange har 

mistet deres anciennitet. Men 

vi følger den lovgivning, som vi 

er underlagt og som Folketinget 

vedtager. 

ivan 

Misforståelse om CPR. nr.! 

Der er en udbredt opfattelse af, at 

Ringgården og andre boligforeninger, 

er koblet på og trækker oplysninger 

fra CPR-registret. 

Det er ikke tilfældet! 

Vi kan ved anmodning få oplyst 

adresse på beboere/medlemmer, 

hvis vi kender medlemmets sidste 

adresse. 

Vi registrerer ikke CPR. nr., det må 

vi ikke ifølge loven om persondata.

Endnu en pris 

til Lærkehaven afd. 33 

Traditionen tro præmierer Århus Kommune på arkitekturens 

dag, (1. okt.) tre nybyggerier der udmærker sig med arkitektonisk 

kvalitet ud over det sædvanlige. Både Lærkehaven 

afd. 33 og afd. 35 var nominerede og med i opløbet. 

Det blev Lærkehaven afd. 33, som 

løb med den kommunale hæder. 

I begrundelsen fremhæver Århus 

Kommune bl.a.: 

”Bebyggelsen præmieres 2010 for 

den arkitektoniske helhed, med 

fokus på boligernes velfungerende 

rummelige sammenhænge i samspil 

med de bæredygtige tiltag. 

Gårdhavehusene fremhæves for 

den begavede udnyttelse af lyset 

og den smukke glidende overgang 

mellem rummene. Desuden 

spiller bebyggelsen nu sammen 

med udearealer og landskab på en 

overbevisende og indlevet måde”. 

Den kommunale præmiering er den 

seneste af en række af priser 

Lærkehaven har modtaget: 

• Energispareprisen 2005 

• EU-kommissionens pris for 

bæredygtig energi i 2007 

• Bex Award – Det bedste byggeri 

ved den store Building 

Exchange konference i Valencia, 

2008 

• Realkredit Danmarks lokale 

Kloge m 2 -pris i 2008. 

På fotoet ses direktør for Ringgården 

Palle Jørgensen (t.v.) 

med en plakette, som er lavet af 

århuskunstneren Jørn Rønnau. 

Plaketten sættes op på bebyggelsens 

fælleshus. Rådmand for 

Teknik og Miljø, Laura Hay og 

stadsarkitekten Gøsta Knudsen 

står med det diplom, som bygherren 

får. Herudover får arkitekterne. 

Herzog+Partner en præmie på 

10.000 kr. samt et diplom. 

lulu 


Det var 

for 25 år siden at... 

Afdeling 12 nedsatte et haveudvalg der sammen 

med ejendomsfunktionærerne fik plantet buske, 

blomster og træer i hele afdelingens område. Et 

godt fællesskab blev skabt og der blev arbejdet 

godt sammen på tværs af generationer 

Trigeparken fik lavet en udlejningsbrochure i håb 

om at få flere til at flytte til Trige 

Der indføres rekvisititionsordning således at 

beboerne ikke længere behøver at lægge ud til 

indkøb over vedligeholdelseskontoen 

Fællesvaskerier med kontokort terminaler så dagens 

lys. Slut med at huske småpenge eller poletter 

inden storvasken. Vasketurene betales via 

magnetkort og opkræves sammen med huslejen 

Nykredit har givet tilsagn om tilskud på 3.000 kr. 

til kunstnerisk udsmykning i afdeling 23 (Asmushøj 

i Elsted) 

Folketinget appellerer den ene dag til kommuner 

og boligselskaber om at skaffe boliger til flygtningefamilier 

– den næste dag skærer de ned på 

den almennyttige boligkvote 

Der var vedtægtsændringer for bl.a. ungdomsboligerne, 

som er forbeholdt unge under uddannelse, 

idet der som en af forudsætningerne for 

tildeling af en bolig kan kræves, at der er mindst 

to år tilbage af uddannelsens forløb

Boligforeningen Ringgården

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?