beskatning elitesportsudøvere af 2011 - Håndbold Spiller Foreningen

BESKATNING 

AF 

ELITESPORTSUDØVERE 

MARTS 

2011

Indhold 

Indhold 3 

Forord 4 

01 Kontant løn og bonus 6 

Kontant løn 6 

Bonus 7 

Sign-on fee 7 

Agenthonorarer 7 

02 Personalegoder 8 

Fri bil 8 

Leasing af bil 10 

Fri bolig 10 

Fri telefon 11 

Pc-ordning 11 

Uddannelse 12 

Karriererådgivning 12 

Tøjgoder 12 

Rabatter 12 

Frikontingent til klubben 13 

Arbejdsgiverbetalte sundheds udgifter 13 

Syge- og ulykkesforsikringer 14 

Gruppelivsordninger 14 

Transfer-betaling ved ny kontrakt eller klubskifte 14 

03 Feriegodtgørelse 15 

04 Lønfradrag 17 

05 Pensionsordninger 18 

Privattegnede pensionsordninger 18 

Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 18 

Opsparingsordning for sports udøvere 19 

06 Kørselsgodtgørelse og rejsegodtgørelse 20 

Befordring 20 

60-dages-reglen 20 

Rejseomkostninger 21 

07 Lønmodtagerfradrag 22 

Befordringsfradrag 22 

Agenthonorar 23 

Fradrag ved en midlertidig kontrakt 23 

Dobbelt husførelse 23 

A-kasse og fagforeningskontingent 24 

Forsidebillede: FCK-spillerne efter 1-1-kampen mod FC Barcelona i Parken i Champions League-gruppespillet den 2. november 2010. 

Foto © Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk 

08 Aktiviteter uden for klubregi – Restskat 25 

Landsholdsdeltagelse m.v. 25 

Hæderspriser 25 

Anden indkomst 25 

Indbetaling af restskat 26 

09 Flytning til Danmark 27 

Sign-on fee 27 

Flyttemeddelelse 27 

Prøvetræning 27 

26%-beskatning 28 

Efter ophør af 26%-beskatning 28 

Beskatningen 28 

10 Amatørudøvere 30 

Befordringsgodtgørelse 30 

Rejsegodtgørelse 30 

Sportstøj 31 

Statens Uddannelsesstøtte 31 

11 Flytning til udlandet 32 

Ophør af skattepligt 32 

Dobbelt domicil 33 

Begrænset skattepligt 33 

Sign-on fee 33 

Flyttemeddelelse 34 

Udrejseselvangivelse 34 

Landsholdsdeltagelse 34 

Feriegodtgørelse 34 

Biler på grænseplader eller udenlandske nummerplader 34 

12 Beskatning af individuelle sportsudøvere 35 

Sportsudøvere, der kan leve af sportsaktiviteterne 35 

Sportsudøvere, der ikke kan leve af sportsaktiviteterne 36 

Støttemidler 36 

Legater og priser 37 

Øvrige indtægter 37 

Fradragsberettigede udgifter 37 

Sportspension 37 

Kontakter 38 

3

4 

Forord 

I en sportsudøvers virke opstår der mange skattemæssige spørgsmål og problemstillinger. 

Dette gælder, uanset om sportsudøveren er fuldtidsprofessionel, halvprofessionel, amatør, 

bosiddende i Danmark eller i udlandet. 

Denne skattebrochure er udarbejdet af Ernst & Young i samarbejde med Spillerforeningen, 

Håndbold Spiller Foreningen og Danske Elitesportsudøveres Forening - D.E.F. Spillerforeningen 

og Håndbold Spiller Foreningen er organiseret i D.E.F. Andre sportsudøvere, fx 

basketballspillere, ishockeyspillere, brydere, badmintonspillere, svømmere eller atleter, kan 

blive direkte medlem af D.E.F. og herigennem nyde godt af fordelene. 

I Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen og D.E.F. har vi altid prioriteret det højt at 

yde medlemmerne en god og effektiv skatterådgivning, som de er sikret via vores samarbejde 

med Ernst & Young og dets skatteeksperter. Og med denne skattebrochure i hånden 

kan du få svar på en række af de generelle spørgsmål, som gør sig gældende for ansatte 

og individuelle sportsudøvere. Denne udgave inkluderer samtidig alle relevante forhold og 

ændringer som følge af skattereformen fra 2010. 

Ved at læse skattebrochuren igennem og efterfølgende bruge den som opslagsværk, kan 

du som sportsudøver disponere langt bedre i forhold til din skat, end hvis du stod helt på 

egne ben. 

I brochuren findes interessant information til alle sportsudøvere. Der vil imidlertid stadig 

være konkrete problemstillinger, der ikke kan løses alene ved at læse brochuren igennem. 

Derfor henviser vi til personlig rådgivning hos Ernst & Young’s skatteafdeling, der igennem 

17 år har serviceret Spillerforeningen og dets medlemmer vedrørende skat i ind- og udland. 

God læselyst. 

København, april 2011 

Mads Øland 

Direktør i Spillerforeningen 

Direktør i D.E.F. 

Beskatning af sportsudøvere 2011

Jesper Duus - Foto © Lars Rønbøg / Sportsagency.dk 

5

6 

Kontant løn og 

bonus 

01 

Kontant løn 

Når du begynder din sportskarriere, er din hovedindkomst og måske 

eneste indkomst den løn, som du modtager fra klubben. 

Når lønnen udbetales, er der tilbageholdt ATP samt AM-bidrag 

og A-skat i overensstemmelse med dine skatteoplysninger. Det 

fremgår af din månedlige lønspecifikation, hvor meget der er 

tilbageholdt i ATP, AM-bidrag og A-skat. Hvis du har aftalt en 

pensionsordning med klubben, fremgår pensionsbidraget også af 

lønspecifikationen. 

Lønindkomsten omfatter alle kontante betalinger i form af løn, 

feriepenge og bonus. Herudover indgår også værdien af fri bil og 

multimedier, hvis du har indgået aftale herom. Andre personalegoder, 

fx fri bolig, der stilles til rådighed af klubben, medtages 

ikke på din lønspecifikation, men indberettes af klubben til SKAT 

hver måned. Værdien bør indregnes i din forskudsopgørelse, så du 

betaler skatten heraf løbende over dine lønudbetalinger. 

Hvis du på klubbens vegne har afholdt udgifter, fx til køb af isposer, 

kan disse refunderes af klubben, uden at det påvirker din 

skattebetaling. Tilsvarende vil klubben i visse situationer kunne 

udbetale dig skattefri diæter i forbindelse med rejser i klubregi eller 

skattefri kilometergodtgørelse for kørsel i egen bil i forbindelse 

med dit arbejde for klubben. Det skal her præciseres, at kørsel 

mellem din bopæl og klubbens anlæg ikke er kørsel for klubben, 

der berettiger til udbetaling af skattefrie godtgørelser. Hvis den 

daglige kørsel udgør mere end 24 km, kan du foretage et fradrag 

på selvangivelsen, jf. afsnittet om Lønmodtagerfradrag. Rejsediæter 

og kilometergodtgørelse skal af klubben indberettes til 

SKAT i den måned, hvor udbetalingen sker. 


Du modtager ikke en samlet årlig opgørelse over din løn og eventuelle 

personalegoder, men de fleste oplysninger kan du finde på 

din lønspecifikation for december måned. 

Bonus 

Det er sandsynligt, at din kontrakt indeholder bestemmelser om, 

at du ud over den aftalte faste månedlige løn også optjener en 

bonus af en variabel størrelse. 

Denne bonus kan blandt andet være fastsat på grundlag af: 

• Antallet af spillede kampe på første holdet 

• Vundne og uafgjorte kampe 

• Placering i tabellen 

• Resultater i landspokalturneringen 

• Deltagelse i internationale kampe, fx Champions League eller 

Euro League 

• Landsholdsudtagelse 

En kontant bonus beskattes på samme måde som den faste løn. 

Bonus udbetales normalt sammen med lønnen, og ved udbetalingen 

er der tilbageholdt AM-bidrag og A-skat. SKAT får automatisk 

oplysning om dine bonusudbetalinger fra klubben. 

Sign-on fee 

Sign-on fees, der betales ved underskrivelse af en ny kontrakt eller 

i rater under kontraktforløbet, beskattes på samme måde som 

almindelig lønindkomst. Dette gælder også for beløb, som udbetales 

før spilleren eventuelt bliver skattepligtig til Danmark, idet et 

sign-on fee anses som en forskudsvis lønbetaling. 

Tilsvarende anses sign-off fees også for at vedrøre ansættelsesforholdet. 

Uanset hvornår beløbet betales til spilleren, vil det skulle 

beskattes i Danmark. 

Agenthonorarer 

Chris Sørensen og Mikkel Thygesen - Foto © Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk 

Hvis klubben betaler agenthonoraret, skal denne betaling beskattes 

som et løntillæg. Det skattepligtige beløb svarer til agenthonoraret 

med tillæg af moms. Agenthonorarer inklusive moms kan 

fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Læs nærmere herom i 

afsnittet Lønmodtagerfradrag. 

7

8 

Personalegoder 

02 

Udgangspunktet er, at alt, hvad du 

modtager fra klubben som led i din 

ansættelse, er skattepligtigt. Dette 

gælder, hvad enten der er tale om 

kontant løn eller goder, som stilles til 

låns for dig helt eller delvist vederlagsfrit, 

eller der er tale om goder, 

som du får til ejendom. 

Sportsrekvisitter, der af klubben stilles til rådighed for dig, for at 

du kan opfylde kontrakten, beskattes ikke. 

Hovedreglen er, at værdien af personalegoder - i daglig tale kaldet 

”frynsegoder” - skal ansættes til markedsværdien, som er den 

værdi, du selv skulle betale for samme gode i fri handel. 

I det følgende har vi beskrevet beskatningen af de mest almindelige 

personalegoder, som kan indgå i en spilleraflønning. 

Fri bil 

Hvis klubben eller en sponsor stiller en bil til rådighed for dig, som 

må anvendes til privat kørsel, er der skattemæssigt tale om fri bil. 

Arbejdsgiveren betaler typisk alle udgifter vedrørende bilen, herunder 

benzin, forsikring, vægtafgift, Falckabonnement og service. 

Skatteværdien af fri bil beregnes efter skematiske regler, og beregningen 

sker groft sagt på grundlag af bilens nyvognspris. Beskatningen 

sker helt uafhængigt af, hvor meget du kører i bilen. Hvis 

du betaler et beløb til klubben eller sponsoren for at have bilen 

til rådighed, fragår dette beløb i den skattepligtige værdi. Der er 

ligeledes mulighed for at reducere den skattepligtige værdi af fri bil 

med private benzinudgifter, hvis disse bogføres i klubbens bogholderi 

som en delvis betaling for at have bilen til rådighed. 

Vi anbefaler, at du undersøger de skattemæssige konsekvenser, 

inden du siger ja til selv at betale for en del af bilens driftsudgifter 

og forsikringer m.v. 



Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af beregningsgrundlaget 

op til 300.000 kr. og 20% af resten. Beregningsgrundlaget 

ansættes altid til mindst 160.000 kr. Nyvognsprisen er beregningsgrundlaget 

i indregistreringsåret og de to følgende kalenderår. 

I det år, hvor bilen fylder 3 år, beregnes værdien på grundlag af 

75% af nyvognsprisen, dog stadig mindst 160.000 kr. 

Den beregnede skattepligtige værdi af fri bil forhøjes med klubbens 

udgift til den grønne ejerafgift, typisk 1.500-3.000 kr. pr. år. 

Eksempel 

En fabriksny bil er købt af arbejdsgiveren og stillet til rådighed for spilleren den 1. december 2009. Nyvognsprisen var på det tidspunkt 

250.000 kr. Beregningsgrundlaget udgør 250.000 kr. for 2009, 2010 og 2011 og reduceres fra 2012 til 75% af 250.000 

kr., eller til 187.500 kr. For 2009 beskattes kun 1/12, idet bilen kun har været til rådighed i december måned. Det årlige beregningsgrundlag 

skal forhøjes med udgiften til den grønne ejerafgift. 

Hvis bilen på købstidspunktet er over 3 år gammel regnet fra datoen for første indregistrering, anvendes købsprisen inklusive 

moms og leveringsomkostninger som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi. Anskaffelsessummen omfatter også 

udgifter til istandsættelse af bilen og ekstra tilbehør anskaffet samtidig med bilen. Beregningsgrundlaget udgør også her mindst 

160.000 kr. For brugte biler skal det årlige beregningsgrundlag også forhøjes med udgiften til den grønne ejerafgift. 

Anskaffes der en brugt bil, som er under 3 år gammel regnet fra 

første indregistrering, beregnes værdien på grundlag af den oprindelige 

nyvognspris, jf. ovenfor. 

Bo Spellerberg - Foto © Jan Christensen / Sportsagency.dk 

Værdi af fri bil indgår i den månedlige lønspecifikation med 1/12 af 

helårsværdien, og der beregnes AM-bidrag og A-skat heraf. Klubben 

oplyser hver måned til SKAT, at du som led i ansættelsen har 

fri bil til rådighed. 

Du bør sikre dig, at værdien af fri bil er medregnet i din forskudsregistrering, 

så du ikke får en ubehagelig restskat ved årets udgang. 

9

10 

> Personalegoder 

Michael Krohn-Dehli - Foto © Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk 

Hvis du får mulighed for senere at købe bilen, beskattes du ikke 

heraf, medmindre du køber bilen for en pris, der er lavere end den 

pris, som klubben ville kunne opnå ved et salg til en forhandler, den 

såkaldte indbytningspris. Denne vil typisk være lavere, end det du 

selv skal betale for en tilsvarende bil. Det kan derfor være fordelagtigt 

at købe bilen frem for at lade den gå tilbage til en forhandler. 

Overdrages bilen til en lavere pris end indbytningsprisen, anses 

differencen som et skattepligtigt løngode. 

Leasing af bil 

Hvis klubben stiller en leaset bil til rådighed for dig, beskattes du 

på samme måde som beskrevet under afsnittet om Fri bil. Leaser 

du selv bilen og betaler udgifterne i den forbindelse, har det ingen 

indflydelse på din beskatning. Hvis klubben betaler en del af udgifterne 

i forbindelse med leasingaftalen, opstår der en skattepligt 

for dig, som du bør drøfte nærmere med Spillerforeningens skatterådgiver. 

Fri bolig 

Hvis klubben eller en sponsor stiller en bolig til rådighed for dig til 

privat beboelse, er der skattemæssigt tale om fri bolig. Det er her 

meget vigtigt at præcisere, at boligen ikke må være registreret med 

dig som ejer eller med dit navn som lejer på lejekontrakten. Boligen 

skal altså være købt eller lejet i klubbens eller sponsorens navn. Du 

må gerne figurere på lejekontrakten som bruger af lejligheden. 

Den skattepligtige værdi af fri bolig fastsættes efter nogle skematiske 

regler, som offentliggøres af SKAT en gang årligt. Værdierne 

er lavere, end det det koster at leje en tilsvarende bolig på det frie 

marked, hvorfor en fri bolig som led i lønpakken kan være et særdeles 

godt alternativ til kontantløn. 

Den skattepligtige værdi afhænger dels af størrelsen af boligen, 

dels af i hvilken kommune boligen er beliggende. Som eksempel kan 

nævnes, at et enfamiliehus på 123-150 m2 beliggende i hovedstadsområdet 

i øjeblikket værdiansættes til 65.582 kr. om året, mens et 

tilsvarende hus i store dele af provinsen værdiansættes til 54.835 kr. 

om året. Den maksimale skattepligtige værdi er på 89.238 kr. for et 

hus på over 222 m2 beliggende i hovedstadsområdet. 



Hvis du er forpligtet til at fraflytte boligen ved kontraktudløb, nedsættes 

den skattepligtige værdi af boligen med 10%. I førnævnte 

eksempel betyder det, at en bolig på 150 m2 i stedet har en skattepligtig 

værdi på 59.023 kr. eller 49.351 kr. 

Hvis du allerede ved kontraktindgåelsen ved, at du ikke ønsker at 

bo i lejligheden eller huset efter udløbet af din kontrakt, bør du få 

indføjet i kontrakten, at du er forpligtet til at fraflytte boligen ved 

kontraktens udløb. Hvis du omvendt ønsker at blive boende efter 

udløbet af kontrakten, bør du få indføjet i kontrakten, at du efter 

kontraktudløb kan indtræde i en lejeaftale vedrørende boligen. 

Eksempel 

Klubben stiller en lejlighed til rådighed for dig (København). 

Den skattepligtige værdi er ca. 2.000 kr. lavere end 

værdien af et hus. I store dele af provinsen er værdierne ca. 

10.000 kr. lavere end i København. 

Areal Skattepligtig værdi (2011) DKK 

56-68 m2 33.178 

68-83 m2 35.978 

83-101 m2 44.459 

101-123 m2 52.993 

123-150 m2 61.260 

150-183 m2 69.902 

Hvis klubben også betaler forbrugsafgifter, fx el, vand, varme og 

TV-signal, skal du også beskattes af disse udgifter. 

De skematiske regler kan ikke anvendes for direktører og andre 

medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning. I disse 

tilfælde skal beskatningen ske efter særlige regler. En meget betydelig 

løn er et af de momenter, der peger i retning af ”væsentlig 

indflydelse på egen aflønning”. Uanset, at der ikke er nogen praksis 

på området, må det formodes, at fodboldspillere altid omfattes 

af de almindelige regler. Landsskatteretten har i 1999 afgjort en 

klage fra en fodboldspiller, der havde bolig stillet til rådighed fra 

klubben. Skatteankenævnet mente, at spilleren havde en sådan 

aflønning og indflydelse på egen aflønningsform, at han skattemæssigt 

måtte sidestilles med en direktør, hvorfor værdien af den 

fri bolig skulle ansættes til markedslejen, som var den af klubben 

betalte leje. Landsskatteretten fandt ikke, at spilleren havde den 

påståede indflydelse på egen aflønning, hvorfor det var med rette, 

han havde selvangivet værdien af fri bolig med de skitserede lavere 

satser. 

Fri bolig har den fordel, at den skattemæssige værdi heraf er fritaget 

for AM-bidrag. Hvor din kontante løn beskattes med op til ca. 

56% (inklusive sociale bidrag), ”slipper” du her med ca. 51,5%. 

Klubben indberetter hver måned oplysninger om din bolig til SKAT. 

Du bør sikre dig, at værdien af fri bolig er medregnet i din forskudsregistrering, 

så du ikke får en betydelig restskat ved årets udgang. 

Fri telefon 

Hvis klubben betaler dine telefonudgifter, skal du multimediebeskattes. 

Der er tale om fri telefon, når telefonen er oprettet i klubbens 

navn, eller klubben afholder samtlige dine telefonudgifter eller en 

procentdel heraf. Der er ligeledes tale om fri telefon, hvis klubben 

dækker dine telefonudgifter med et maksimeret beløb, fx 500 kr. 

pr. måned. Det er en betingelse, at klubben modtager en kopi af 

telefonregningen. 

Den skattepligtige værdi af multimedier til rådighed udgør 3.000 

kr. i 2011. Beløbet dækker både din faste telefon og en mobiltelefon. 

En ADSL-/ISDN-forbindelse eller fx et mobilt bredbånd, som 

betales af klubben, falder også ind under multimediebeskatningen. 

Har du i forvejen fri telefon, er ADSL-/ISDN-forbindelsen således 

skattefri. 

Din eventuelle betaling til klubben for at have multimedier stillet til 

rådighed kan ikke modregnes i den skattepligtige værdi. Det samme 

gælder betalingen for husstandens private multimedier. 

Klubben skal hver måned indberette til SKAT, at du har et multimedie 

til rådighed, og skatten og AM-bidraget trækkes over din 

lønseddel. 

Pc-ordning 

Stiller klubben en pc til rådighed for dig på din privatadresse, skal 

du beskattes heraf. Den skattepligtige værdi vil typisk svare til 

det beløb, det koster at leje et tilsvarende udstyr hos en edb- 

forhandler. 

Hvis klubben betaler en edb-uddannelse for dig, som du skal bruge 

sideløbende med dit job som sportsudøver eller efter afslutningen 

af din karriere, vil du ikke være skattepligtig heraf, jf. afsnittet om 

Uddannelse. 

11


12 

Uddannelse 

Arbejdsgiveren kan betale medarbejderens erhvervsrelevante 

uddannelse, uden at dette medfører nogen beskatning af medarbejderen. 

Det er ikke noget krav, at der er tale om en uddannelse, 

medarbejderen skal bruge hos den nuværende arbejdsgiver. Dette 

bevirker, at en sportsudøver ikke skal beskattes af klubbens betaling 

af udgifterne til karriererådgivning og uddannelse, et pckørekort 

eller en træneruddannelse. Ligeledes vil spilleren kunne 

aftale med klubben, at denne betaler en uddannelse, som han kan 

bruge, når hans aktive karriere stopper. Eneste krav, der stilles for 

skattefriheden, er, at uddannelsen er erhvervsrelevant. 

Ud over selve deltagergebyret kan klubben skattefrit betale bog- og 

materialeudgifter samt opholds- og fortæringsudgifter på kursusstedet 

og transport mellem bopælen og kursusstedet. Ved kørsel i 

egen bil kan der skattefrit udbetales 2,00 kr. pr. km (2011). 

Hvis klubben også betaler eventuelt udstyr i forbindelse med uddannelsen, 

fx pc-udstyr, skal du beskattes af arbejdsgiverens udgift 

som et løntillæg. 

Også i forbindelse med kontraktophør, fx i forbindelse med en 

alvorlig skade, kan klubben skattefrit betale for efteruddannelse 

og konsulenthjælp med henblik på at opnå ansættelse i en anden 

virksomhed. 

Karriererådgivning 

Både Spillerforeningen og Håndbold Spiller Foreningen har indgået 

eksterne aftaler om karriererådgivningsprodukter, som skal lette 

overgangen fra livet som professionel sportsudøver til en ny karriere 

i erhvervslivet. Hvis du vil høre mere om dine karrieremuligheder, 

så kan du rette henvendelse til din spillerforening. 

Ideen med karriererådgivningen er, at spilleren tilbydes uddannelse 

sideløbende med sin sportskarriere eller i forbindelse med 

karrierestop. Uddannelsen betales af klubben, eventuelt gennem 

en reduktion af lønnen. Hos din spillerforening kan du få nærmere 

oplysninger om mulighederne for finansiering af uddannelsen gennem 

en bruttolønsreduktion. 

Tøjgoder 

Anvendelse af klubbens kampdragter, træningsdragter, sko og 

støvler m.v. beskattes ikke, hvis udstyret alene bruges erhvervsmæssigt. 

Erhvervsmæssig anvendelse skal forstås meget konkret 

og gælder for anvendelse i kampe, ved træningssamlinger og ved 

offentlig fremtræden, fx fotografering, TV-optræden og pressekonferencer. 

Tøj og sko m.v., som klubben eller sponsorer stiller til rådighed, og 

som anvendes dels i klubregi, dels i fritiden, beskattes ikke, hvis 

værdien kan indeholdes i den såkaldte bagatelgrænse, som udgør 

5.500 kr. i 2011. 

Det er både for sportstøjet og fritidstøjet afgørende for at undgå 

beskatning, at tøjet ejes af klubben eller sponsoren og skal tilbageleveres 

hertil efter endt brug eller efter kontraktperiodens udløb. 

Værdien af tøj m.v., som stilles til rådighed udelukkende til privat 

anvendelse, er skattepligtig. Beskatningsgrundlaget vil formentlig 

ofte svare til tøjets indkøbspris, da tøj har en kort levetid og normalt 

er værdiløst ved tilbagelevering. 

Klubben indberetter værdien af tøj m.v., som udelukkende anvendes 

privat, til SKAT, og værdien overføres automatisk på din selvangivelse. 

Rabatter 

Når klubben indgår en sponsoraftale, der samtidig giver spillere og 

andre med tilknytning til klubben mulighed for at opnå rabat på indkøb 

hos sponsoren, skal der betales skat af rabatten, hvis denne er 

uforholdsmæssigt stor. Der vil dog ikke blive tale om nogen beskatning, 

når din betaling for varen mindst udgør sponsorens kostpris 

(indkøbs- eller fremstillingspris) + moms. En forudsætning for at 

undgå skattebetaling af fordelen vil således være, at sponsoren 

ikke taber penge på leverancen. 

Rabatter, der opnås ved indkøb gennem klubben, er skattepligtige, 

hvis der er tale om varer eller tjenesteydelser, som klubben ikke 

normalt handler med. 

Hvis rabatten er skattepligtig, skal klubben indberette denne til 

SKAT, og værdien overføres automatisk til din selvangivelse. 



Frikontingent til klubben 

Fritagelse for betaling af kontingent til den klub, hvori du spiller, er 

skattefrit. 

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter 

Klubbens betaling af lægehjælp og hospitalsbehandling i forbindelse 

med skader, der opstår som led i dit arbejde, fx en korsbåndsskade, 

du pådrager dig under træning eller i kamp, beskattes ikke. 

Betalingen anses skattemæssigt for at være en erstatning for en 

skade opstået ved udøvelsen af dit erhverv hos arbejdsgiveren. 

Karin Mortensen - Foto © Jan Christensen / Sportsagency.dk 

Opstår skaden derimod i fritiden, eller er der tale om en ikkearbejdsrelateret 

skade, er udgiften til den selv samme operation 

på et privathospital skattepligtig for dig, medmindre behandlingen 

sker som led i en generel aftale i klubben eller i henhold til en af 

arbejdsgiveren etableret sundhedsforsikring. Det samme gælder 

klubbens betaling for almen lægebistand i forbindelse med skader 

opstået i fritiden. 

Når behandlingen er skattefri, fordi udgiften dækkes af en forsikringsordning, 

kan du være skattepligtig af forsikringspræmien eller 

en del af denne. Forsikringsselskabet indberetter det skattepligtige 

beløb til SKAT, og beløbet overføres automatisk til din selvangivelse. 

13

14 

> Personalegoder 

Syge- og ulykkesforsikringer 

Hvis klubben tegner en eller flere forsikringer, der dækker dig hele 

døgnet i lighed med en fritids/ulykkesforsikring, er du skattepligtig 

af den del af den løbende forsikringspræmie, som vedrører ”fritidsdelen”, 

hvis forsikringsdækningen samlet overstiger 500.000 kr. 

Hvis forsikringsselskabet ikke har lavet nogen opsplitning af præmien 

mellem dækningen i fritiden og dækningen i arbejdstiden, fordeles 

præmien 50/50. Der kan muligvis med succes argumenteres 

for, at langt den største del af risikoen for en sportsudøver ligger i 

arbejdstiden. Dette taler for, at mere end 50% af præmien skal være 

skattefri. I en konkret sag blev det aftalt med SKAT, at kun 25% af 

præmien skulle beskattes. Klubben skal indberette det skattepligtige 

beløb til SKAT, og beløbet overføres automatisk til din selvangivelse. 

Jonas Rasmussen - Foto © Jan Christensen / Sportsagency.dk 

Hvis forsikringsdækningerne ikke samlet overstiger 500.000 kr., 

er du ikke skattepligtig af nogen del af præmien. 

Hvis forsikringen på et tidspunkt dækker en skade, som du pådrager 

dig enten i fritiden, som led i et arbejde eller som led i dine 

fodboldaktiviteter, vil hele udbetalingen være skattefri for dig. 

Præmier, der betales til en privattegnet syge- og ulykkesforsikring, 

kan ikke fratrækkes på selvangivelsen. Til gengæld sker der heller 

ikke beskatning ved udbetaling af erstatning fra forsikringen. 

Gruppelivsordninger 

Hvis klubben har etableret en gruppelivsordning for sine ansatte, 

medregnes din præmieandel på den månedlige lønspecifikation, 

og der indeholdes AM-bidrag og A-skat heri. Eller også indberettes 

præmien til SKAT direkte fra et pensionsselskab. Udbetalinger fra 

en sådan ordning er skattefri. 

Transfer-betaling ved ny kontrakt eller klubskifte 

Sign-on fee (transfer-betaling) i forbindelse med underskrivelse 

af en ny kontrakt med en dansk klub beskattes som almindelig 

indkomst. 

Ved udbetaling af et sign-on fee tilbageholdes AM-bidrag og 

A-skat. Dette gælder, uanset om betalingen sker, mens du er 

bosiddende i udlandet. 

Ifølge den overenskomst, du er omfattet af som fodboldspiller, 

skal du have 12,5% feriegodtgørelse af sign-on fees og sign-off 

fees indbetalt til FerieKonto. Det skal ske for den måned, hvor 

du erhverver ret til betalingen. Du skal derfor huske at tjekke din 

lønspecifikation for at sikre, at klubben har afregnet feriegodtgørelsen. 

I øvrigt henvises til overenskomsten for fodboldspillere, 

som nærmere beskriver hvilke ydelser, der omfattes af 12,5% 

feriegodtgørelsen. 


Feriegodtgørelse 

03 

Som kontraktansat sportsudøver er 

du omfattet af ferielovens regler. Det 

vil sige, at du har krav på feriepenge 

enten i form af en feriegodtgørelse 

på 12% eller som ferie med løn plus 

et særligt ferietillæg på mindst 1% af 

sidste års løn. 

Når man taler om feriegodtgørelse, skelner man imellem optjeningsåret 

og ferieåret. Optjeningsåret, som altid er kalenderåret, 

er det år, hvor du ”sparer op” til ferien. Ferieåret er det år, hvor du 

afholder den opsparede ferie. Ferieåret starter den 1. maj i året 

efter opsparingsåret. Denne forskel kan bedst beskrives med et 

eksempel. 

Eksempel 

Du har kontrakt med en klub for kalenderårene 2010, 2011 og 

2012. Kalenderåret 2010 er første optjeningsår i kontraktperioden. 

Pr. måned opsparer du 2,08 dages ferie, som du skal afholde 

i ferieåret 2011/2012, der omfatter perioden fra den 1. maj 2011 

til den 30. april 2012. Hvis du forud for denne kontrakt har arbejdet 

som lønmodtager hos en anden arbejdsgiver, har du ved fratrædelsen 

modtaget et feriebevis fra FerieKonto, som giver dig ret 

til at hæve feriepenge, efterhånden som du holder din ferie frem til 

den 30. april 2011. Når du holder ferie i denne periode, har klubben 

ret til at reducere din løn med de afholdte feriedage. 

Du har krav på at holde 25 dages ferie i perioden fra den 1. maj 

2011 til den 30. april 2012, hvilket svarer til 5 uger. Herudover har 

du krav på det særlige ferietillæg på 1%, som i grove træk beregnes 

som 1% af din løn for 2010. Det særlige ferietillæg beskattes og 

udbetales i ferieåret (2011/2012). Ferietillægget kan kræves udbetalt 

i forbindelse med ferieafholdelsen. Mange arbejdsgivere har 

af praktiske årsager valgt at udbetale hele beløbet sammen med 

lønnen for maj måned (første måned i ferieåret). 

Du kan vælge i stedet at få udbetalt en feriegodtgørelse på 12% af 

din løn m.v. i optjeningsåret. Konsekvensen heraf er, at du så ikke 

får udbetalt løn under ferien eller det særlige ferietillæg på 1%. 

Der gælder også særlige regler om rettidig tilkendegivelse over for 

klubben af krav om denne udbetalingsform. Feriegodtgørelsen på 

12% beskattes allerede i optjeningsåret. 

15

16 

> Feriegodtgørelse 

Når du forlader klubben, skal klubben i forbindelse med fratrædelsen 

- hvilket vil sige i fratrædelsesmåneden - beregne din tilgodehavende 

feriegodtgørelse, som groft sagt udgør 12,5% af din lønindkomst 

i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen efter fradrag af AM-bidrag og 

A-skat indbetales af klubben til FerieKonto, hvorfra du modtager et 

bevis for den beskattede feriegodtgørelse, som du har til gode. Du 

kan så hæve din feriegodtgørelse i takt med, at du afholder din ferie. 

Ved fraflytning til udlandet gælder der særlige regler, jf. afsnittet om 

Flytning til udlandet. 

I forbindelse med fratrædelsen kan beregningen af feriegodtgørelse 

være meget kompliceret. Der kan blive tale om beregning af 

feriegodtgørelse for helt op til 3 år, som nemmest kan beskrives 

med udgangspunkt i følgende eksempel: 

Eksempel 

Du har kontrakt med din nuværende klub for kalenderårene 2010-2012 men fratræder din ansættelse i forbindelse med et klubskifte 

den 31. januar 2012. 

1. I 2010 optjente du 25 feriedage, som skal afholdes i perioden fra den 1. maj 2011 til den 30. april 2012. For ikke-afholdte 

feriedage pr. 31. januar 2012 skal der beregnes en feriegodtgørelse på 12,5%. Hvis du tidligere har fået udbetalt det særlige 

ferietillæg på 1%, modregnes dette ikke heri. Feriegodtgørelsen udbetales fra FerieKonto, når du afholder de resterende 

feriedage inden den 1. maj 2012. Når du holder de resterende feriedage hos en ny arbejdsgiver, har arbejdsgiveren ret til at 

reducere din løn for de pågældende feriedage. 

2. I 2011 optjener du ligeledes 25 feriedage, som du skal afholde i perioden fra den 1. maj 2012 til den 30. april 2013. Af din 

indtjening i 2011 skal der beregnes feriegodtgørelse på 12,5%. Godtgørelsen udbetales fra FerieKonto i takt med, at du holder 

din ferie. Du har ikke krav på løn fra din nye arbejdsgiver under afholdelse af ferien. 

3. I 2012 optjener du 2,08 feriedage frem til den 31. januar, som skal afholdes i perioden fra den 1. maj 2013 til den 30. april 

2014. For disse dage skal du ligeledes have en feriegodtgørelse på 12,5%. Godtgørelsen udbetales fra FerieKonto i takt med 

din ferieafholdelse. Du har ikke krav på løn fra din nye arbejdsgiver ved afholdelse af disse 2,08 feriedage. 

I fodboldspillernes overenskomst er det yderligere aftalt, at der 

skal beregnes feriegodtgørelse på 12,5% af alle øvrige kontante, 

skattepligtige løndele udover den almindelige månedsløn, fx signon 

fee, sign-off fee og bonusudbetalinger samt af 88,89% af øvrige 

lønelementer, der vedrører en andel af indtjeningen til klubben, fx 

kontante præmier ved indendørs stævner og sponsorindtægter. 

Feriepengene skal løbende indbetales til FerieKonto, hvorefter du 

modtager et feriebevis, der viser hvor mange feriepenge, du har 

opsparet. 

Når du ved kontraktudløb skifter arbejdsgiver, skal klubben indbetale 

din opsparede feriegodtgørelse til FerieKonto senest den 10. i 

den følgende måned. Herefter modtager du inden den 20. i måneden 

et feriebevis fra FerieKonto, som viser hvor mange feriepenge 

og -dage, du har opsparet. Hvis du vil tjekke saldoen på din ferieopsparing 

hos FerieKonto, kan dette ske via internettet på www. 

feriekonto.dk. 

Feriegodtgørelse indberettes af arbejdsgiveren til SKAT. 

Der findes i ferieloven særlige regler for overførsel af restferie til 

næste ferieår. Disse regler er ikke medtaget i denne beskrivelse. 


Lønfradrag 

04 

Bøder og lignende, som idømmes af det offentlige, fx fartbøder og 

parkeringsafgifter, er ikke skattemæssigt fradragsberettigede. 

Lønfradrag som pålægges af klubben for en forseelse, du som 

spiller måtte have begået over for klubben, reduceres i din løn og 

fragår derfor ved beregning af AM-bidrag og skat. 

Thor Dresler - Foto © Lars Rønbøg / Sportsagency.dk 

17

Pensionsordninger 

18 

05 

Pensionsordninger kan etableres 

enten som privattegnede ordninger 

eller som arbejdsgiveradministrerede 

pensionsordninger. Indbetalinger til 

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 

fragår i den skattepligtige 

løn. 

Privattegnede pensionsordninger 

På privattegnede pensionsordninger kan der maksimalt indskydes 

46.000 kr. årligt i årene 2010-2013 på kapitalpensionsordninger 

og tilsvarende 46.000 kr. på livrenter eller ratepensionsordninger. 

Indbetalinger til en livrente eller en ratepension fragår i marginalskatten, 

hvilket for mange vil medføre en skattebesparelse på 

ca. 51,5%. Indbetalinger til kapitalpensionsordninger medfører 

derimod ikke fradrag i topskatten, hvorfor skatteværdien for de 

fleste sportsudøvere vil være på ca. 37%, hvilket bør medføre overvejelser 

om det hensigtsmæssige i at fortsætte indbetalingerne til 

kapitalpensionsordningen. 

Ved indbetalinger ud over den nævnte grænse fordeles fradragsretten 

over en periode på helt op til 10 år afhængig af beløbets 

størrelse. 

Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 

For arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger kan der indbetales 

maksimalt 100.000 kr. til livrenter eller ratepensioner, og 

også her fragår pensionsbidraget i marginalindkomsten, hvilket 

medfører en skattebesparelse på op til ca. 51,5%. Indbetaling til 

en kapitalpensionsordning er ved en arbejdsgiveradministreret 

ordning maksimeret til 50.000 kr. i årene 2010-2013. Her udgør 

skattebesparelsen ca. 37%. 


Pensionsordninger 

Ved udbetaling fra en pensionsordning afhænger beskatningen af, 

hvilken ordning der er valgt. Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning 

(tidligst når du fylder 60 år) tilbageholdes der en afgift på 

40%. Herudover sker der ingen beskatning. Ved udbetaling fra en 

livrente eller en ratepensionsordning (også tidligst når du fylder 60 

år) afhænger beskatningen af din øvrige indkomst. Ved det nuværende 

beskatningsniveau skal din indkomst op på over 389.900 kr. 

pr. år, før du når op på en beskatning på ca. 51,5%. For indkomst 

herunder udgør beskatningen ca. 37%. 

Ved udbetaling før pensionsalderen, beskattes udbetalinger med 

60%. 

Opsparingsordning for sportsudøvere 

Indkomst ved sportsudøvelse kan helt eller delvist indskydes på en 

særlig pensionsordning, der senere kan udbetales som en rateordning. 

Totalt set kan der indskydes 1.708.500 kr. (2010-2013 

niveau) på ordningen. Indbetalingerne fragår i den personlige 

indkomst på højeste skatteniveau. Opsparingsordningen kan etab- 

leres enten som en arbejdsgiveradministreret ordning eller som 

en privattegnet ordning. Status på ordningen kan hele tiden ændres, 

så status passer bedst muligt med opsparerens indkomst- og 

ansættelsesforhold. 

Hvis der er indskudt større beløb på en arbejdsgiveradministreret 

ordning i de sidste fem år før fraflytning til udlandet, kan der blive 

tale om efterbeskatning af en del af indskuddet i forbindelse med 

fraflytningen. Ved privattegnede ordninger sker der ikke efterbeskatning. 

Ved ordninger, der undervejs har skiftet status, sker 

efterbeskatning kun for de perioder, hvor ordningen har haft status 

af en arbejdsgiveradministreret ordning. 

For SU-modtagere kan indskud på en ”sportspension” bevirke, at 

SU’en ikke reduceres. Det er dog en betingelse, at indskud sker via 

en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. 

Da valg af pensionsform og dækningsgrad er et kompliceret spørgsmål, 

anbefales det, at du drøfter valget og sammensætningen med 

din pensionsrådgiver, inden du etablerer ordningen. 

Mark O. Madsen - Foto © Lars Møller / Sportsagency.dk 

19

Kørselsgodtgørelse 

og rejsegodtgørelse 

20 

06 

Diæter dækker over det beløb, som 

klubben skattefrit kan udbetale til dig 

i forbindelse med klubbens rejser og 

ture i ind- og udland, når du i den forbindelse 

selv skal afholde udgifter til 

maden undervejs. Som udgangspunkt 

vil klubben dog afholde alle udgifter i 

forbindelse med kampe og træningslejre 

m.v. På trods af, at du formentlig 

ikke selv skal afholde udgifter i forbindelse 

med kampe og træningslejre, 

er der en mulighed for at få nogle 

skattefri udbetalinger eller fradrag på 

selvangivelsen, når du er på rejse med 

klubben. Disse regler er beskrevet 

under Rejseomkostninger. 

Klubben skal løbende indberette til SKAT, hvad du har fået udbetalt 

i løn og skattefri godtgørelser. 

Befordring 

Hvis du som kontraktspiller kører i din egen bil, når du skal til 

udekampe og i træningslejre m.v., kan klubben i 2011 udbetale 

dig 3,67 kr. pr. km for de første 20.000 km pr. år (3,56 kr. pr. km 

i 2010). Herefter kan der udbetales 2,00 kr. pr. km (1,90 kr. i 

2010). Det er en forudsætning for udbetalingen, at klubben fører 

kontrol med antallet af kørte kilometer. 

Hvis du har fri bil til rådighed fra klubben, eller du har fri bil stillet 

til rådighed fra en sponsor eller en anden arbejdsgiver, kan du ikke 

samtidig få udbetalt kørselsgodtgørelsen skattefrit. 

Kørsel mellem bopælen og det sædvanlige træningssted betragtes 

skattemæssigt som privat kørsel. Hvis klubben udbetaler dig en 

godtgørelse for denne kørsel, skal du beskattes heraf. Hvis klubben 

derimod vederlagsfrit giver dig et buskort eller togkort, så du 

kan komme til træningsstedet, hedder dette arbejdsgiverbetalt 

befordring. Arbejdsgiverbetalt befordring er ikke skattepligtig, men 

til gengæld kan du så heller ikke få et befordringsfradrag på din 

selvangivelse for denne transport. 

60-dages-reglen 

Herfra gælder der dog en undtagelse, idet klubben rent faktisk har 

mulighed for at betale dig skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i 

egen bil mellem din bopæl og arbejdsstedet de første 60 arbejdsdage 

efter, at du er påbegyndt arbejde hos en ny arbejdsgiver. 

Herefter bliver kørselsgodtgørelsen skattepligtig. 60-dages-reglen 

kan være meget relevant i forbindelse med et klubskifte. 


60-dages-reglen kan også anvendes, hvis dit arbejde foregår på 

flere forskellige arbejdspladser, fx forskellige træningssteder m.v. 

Eksempel 

Afstanden mellem bopæl og træningssted 1 udgør 20 km 

Afstanden mellem bopæl og træningssted 2 udgør 35 km 

Kørselsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og træningssted 1 

De første 60 dage på træningsstedet (2 x 20 x 60 x 3,67 kr.) 8.808 kr. 

Kørselsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og træningssted 2 

De første 60 dage på træningsstedet (2 x 35 x 60 x 3,67 kr.) 15.414 kr. 

I alt 24.222 kr. 

Rejseomkostninger 

Ved rejse i Danmark eller udlandet, hvor rejsens varighed er på 

mindst 24 timer og inkluderer en overnatning, kan du få udbetalt 

et skattefrit beløb til dækning af fortæringsudgifter, hvis disse ikke 

dækkes af klubben. Beløbet udgør 455 kr. pr. døgn i 2011 (455 kr. 

i 2010). For tilsluttende timer kan der udbetales 18,96 kr. pr. time 

(18,96 kr. i 2010). 

Hvis klubben ikke betaler for logi, kan du i 2011 herudover skattefrit 

få udbetalt maksimalt 195 kr. (195 kr. i 2010) pr. overnatning. 

Normalt vil klubben dog afholde alle omkostninger til ophold og 

forplejning i forbindelse med rejserne. Hvis klubben afholder udgifterne, 

er der stadig mulighed for udbetaling af en skattefri diæt, 

Kasper Irming - Foto © Jan Christensen / Sportsagency.dk 

hvis rejsens varighed overstiger 24 timer og inkluderer en overnatning. 

Klubben kan nemlig udbetale en særlig ”25%-godtgørelse” til 

dækning af udokumenterede udgifter. ”25%-godtgørelsen” beregnes 

som 25% af fortæringssatsen på 455 kr. pr. døgn. Det vil sige 

113,75 kr. pr. døgn og 4,74 kr. pr. ekstra time. Hvis klubben ikke 

ud over din løn ønsker at udbetale et sådant yderligere beløb, kan 

du, når der i løbet af året er tale om mange rejsedage med overnatning, 

alligevel opnå en økonomisk fordel med hjælp fra SKAT. 

Et beløb svarende til ”25%-godtgørelsen” kan nemlig fratrækkes på 

din selvangivelse som en lønmodtagerudgift. Det årlige fradrag er 

maksimeret til 50.000 kr. 

”25%-godtgørelsen” kan ikke udbetales eller fratrækkes på selvangivelsen, 

hvis klubben har valgt at udbetale de normale diætsatser i 

stedet for at afholde de faktiske udgifter til forplejning under rejsen. 

21

Lønmodtagerfradrag 

22 

07 

Som kontraktansat spiller betragtes 

du skattemæssigt som lønmodtager, 

og du kan som følge deraf fradrage 

forskellige omkostninger i den skattepligtige 

indkomst. En del af udgifterne 

indberettes automatisk til SKAT, 

andre skal du selv anføre på selvangivelsen. 

I det følgende har vi kun medtaget enkelte fradrag, hvorfor du 

henvises til SKATs vejledninger eller din skatterådgiver, hvis du har 

spørgsmål vedrørende ikke-anførte områder. 

Befordringsfradrag 

Har du langt til arbejdet, kan du fratrække et befordringsfradrag. 

Det er ikke de faktiske udgifter ved transporten, der kan fratrækkes, 

men derimod et fradrag, der beregnes efter faste satser. 

Fradraget beregnes udelukkende ud fra, hvor langt du har til arbejde, 

og hvor mange arbejdsdage du har i løbet af året. Det er 

altså uden betydning, hvilket transportmiddel du bruger, eller om 

du kører med en kollega. 

Du kan ikke få fradrag for de første 24 km transport om dagen (det 

vil sige 12 km hver vej) mellem din bopæl og arbejdsstedet. Er din 

samlede daglige befordring mellem hjem og arbejde 24 km eller 

derunder, kan du altså ikke få et befordringsfradrag. 

Befordringsfradraget pr. arbejdsdag beregnes for 2011 efter 

følgende satser: 

Afstand Fradrag pr. kilometer DKK 

De første 24 km Intet fradrag 

25-100 km 2,00 (1,90 i 2010) 

Over 100 km 1,00 (0,95 i 2010) 


Lønmodtagerfradrag 

Eksempel 

Du har dagligt 110 km mellem hjem og arbejde (55 km 

hver vej) og 220 arbejdsdage i løbet af året. 

De første 24 km hver dag har du ikke fradrag for. 

Fradrag for 25-100 km (i alt 76 km): 

76 x 2,00 kr. kr. 152,00 

Fradrag for 101-110 km (i alt 10 km): 

10 x 1,00 kr. kr. 10,00 

Fradrag pr. dag kr. 162,00 

Befordringsfradrag i alt 

220 dage à 162,00 kr. kr. 35.640,00 

Befordringsfradraget skal du selv beregne og fratrække på selvangivelsen. 

Skattesystemet er indrettet således, at befordringsfradraget 

i nogle situationer beregnes automatisk og anføres på 

selvangivelsen/årsopgørelsen. Beregningen er dog endnu ikke helt 

pålidelig, og slet ikke når der er tale om flere arbejdssteder. Det er 

derfor vigtigt, at du tjekker og korrigerer oplysningerne i nødvendigt 

omfang. 

Du kan ikke fratrække befordring på selvangivelsen, hvis du har fri 

bil til rådighed, eller klubben betaler dine befordringsudgifter i form 

af et tog- eller buskort. 

Agenthonorar 

Skatterådet har taget stilling til, at agenthonorar og momsen heraf 

kan fratrækkes skattemæssigt som et lønmodtagerfradrag. Dette 

gælder uanset, om spilleren selv har betalt honoraret, eller om 

dette er blevet betalt af klubben på spillerens vegne og beskattet 

i forbindelse med lønudbetalingen. Hvis klubben har betalt agenthonoraret, 

beskattes spilleren heraf med op til ca. 56%. På selvangivelsen 

kan spilleren fratrække agenthonoraret under øvrige 

lønmodtagerudgifter (felt 53) med en skattereduktion på ca. 33%. 

Det årlige fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter reduceres dog 

med et bundfradrag på 5.500 kr. (2010-2013). 

Fradrag ved en midlertidig kontrakt 

I en konkret sag har de lokale skattemyndigheder bekræftet, at en 

sportsudøver kunne foretage en række fradrag på sin selvangivelse 

i forbindelse med en midlertidig ansættelse i en klub langt væk fra 

sportsudøverens sædvanlige bopæl. Sportsudøveren boede sammen 

med sin kæreste i København. Han skulle i en toårig periode 

spille for en jysk klub, hvilket krævede, at han lejede en lejlighed i 

nærheden af klubben, hvor han opholdt sig 5-6 dage om ugen. Den 

resterende del af ugen skulle tilbringes i København. 

Sportsudøveren kunne de første 12 måneder af kontraktperioden 

fratrække udgifter til fortæring med 455 kr. (2011-niveau) 

pr. hele døgn, han opholdt sig i Jylland. Efter 12 måneder kunne 

sportsudøveren fratrække dokumenterede merudgifter til mad 

m.v., og i hele kontraktperioden kunne der fratrækkes 195 kr. 

(2011-niveau) pr. overnatning i Jylland. Det samlede fradrag kan 

efter de nugældende regler ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Endelig 

kunne der fratrækkes befordringsudgifter mellem København og 

Jylland med de satser, som fremgår foran. Som en del af befordringsfradraget 

kunne der fratrækkes 90 kr. for hver passage af 

Storebælt i egen bil eller 15 kr. pr. passage i tog eller bus. 

Bortset fra befordringsfradraget var det samlede fradrag omfattet 

af bundfradraget for lønmodtagerudgifter, der i 2010-2013 udgør 

5.500 kr. 

Dobbelt husførelse 

I enkelte situationer vil det være muligt at opnå et fradrag på 

selvangivelsen for dobbelt husførelse. De udgifter, der er fradragsberettigede, 

er de merudgifter, som afholdes ved opretholdelsen af 

to husholdninger. 

For at opnå fradrag for dobbelt husførelse skal følgende krav være 

opfyldte: 

• Man skal være gift eller som minimum samlevende i 1 år forud 

for adskillelsen 

• Adskillelsen skyldes alene erhvervsmæssige forhold og ikke den 

ene parts ønske om at bibeholde sit nuværende job eller bolig 

• Adskillelsen skal være midlertidig, hvilket normalt vil sige en 

periode på op til 2 år 

• Der må ikke være tale om en fast stilling 

• Afstanden mellem bopælene skal være så stor, at man ikke med 

rimelighed kan befordre sig frem og tilbage dagligt. 

23

24 

> Lønmodtagerfradrag 

Nicolai Iversen - Foto © Jan Christensen / Sportsagency.dk 

Fradraget for dobbelt husførelse udgør 400 kr. pr. uge. Hvis merudgifterne 

overstiger de nævnte 400 kr., er der mulighed for fradrag 

for de faktiske merudgifter efter dokumentation. Fradrag for dobbelt 

husførelse kan ikke overstige 50.000 kr. pr. år. 

Dobbelt husførelse kan skattemæssigt være vanskeligt at håndtere, 

blandt andet fordi det kan være svært at afgrænse, hvornår adskillelsen 

skyldes erhvervsmæssige eller private forhold. Der må dog 

være en vis formodning om, at fradrag for dobbelt husførelse kan 

opnås i op til 2 år, hvis du og din nuværende klub indgår en lejeaftale 

med en anden klub, som medfører, at du for en begrænset 

periode må opretholde to husholdninger. 

Dobbelt husførelse er ikke omfattet af bundfradraget for lønmodtagerudgifter, 

og kan derfor fradrages fuldt ud. 

A-kasse og fagforeningskontingent 

Udgifter til medlemskab af en A-kasse og/eller fagforening, som fx 

Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen og D.E.F., kan fratrækkes 

som et lønmodtagerfradrag. Kontingent til fagforeningen 

er fra 2011 maksimeret til 3.000 kr. pr. år. For kontraktspillere er 

kontingent til en spillerforening fradragsberettiget. 

Det kan formentlig diskuteres, om en amatørspillers kontingent 

er fradragsberettiget, da amatørspilleren ikke anses som medarbejder 

i klubben og ikke aflønnes som sådan for sin indsats. Det 

fremgår imidlertid af Ligningsvejledningen fra SKAT, at kontingent 

til ”Foreningen af danske lægestuderende” er fradragsberettiget, 

idet foreningens formål er at varetage studerendes ”økonomiske 

og faglige interesser”. Da spillerforeningerne ligeledes varetager 

medlemmernes økonomiske og faglige interesser, må det anbefales, 

at amatørspillere fradrager kontingentet på selvangivelsen i det 

omfang, de oppebærer en eller anden form for aflønning fra klubben. 

Spørgsmålet om fradragsretten må så afgøres endeligt, hvis 

myndighederne rejser en sag herom. 

Udgifter til medlemskab af en A-kasse og fagforening indberettes 

automatisk til SKAT af A-kassen og fagforeningen. Kontingent til 

fagforeningen er som anført ovenfor maksimeret til 3.000 kr. pr. år. 


Aktiviteter 

uden for klubregi 

– Restskat 

08 

Landsholdsdeltagelse m.v. 

Indkomst fra deltagelse på landsholdet og i forbindelse med sponsorarrangementer 

eller TV-optræden er ikke A-indkomst. Honorarerne 

herfor udbetales som B-indkomst. AM-bidrag og skat opkræves 

over årsopgørelsen. For at minimere en eventuel restskat kan 

man vælge at medregne en skønsmæssig B-indkomst i forskudsregistreringen. 

Hæderspriser 

Priser, som tildeles spillere, fx i forbindelse med kåringen af bedste 

U-21 spiller, er skattepligtige og skal medregnes på selvangivelsen 

som B-indkomst. Der betales ikke AM-bidrag af hæderspriser. 

Legater, der ydes én gang for alle og primært af offentlige midler, 

kan være omfattet af lempeligere beskatningsregler. 

Anden indkomst 

Denne brochure beskriver ikke skattereglerne vedrørende fx erhvervs- 

eller værdipapirinvesteringer, fast ejendom eller lignende. 

Hvis du har spørgsmål herom, bør du kontakte dit lokale skattecenter. 

25

26 

> Aktiviteter uden for klubregi – Restskat 

Indbetaling af restskat 

Hvis du har svingende indkomst eller modtager B-indkomst, som 

ikke er medtaget i din forskudsregistrering, er det vigtigt, at du får 

beregnet, om du skal betale restskat. 

Patrick Nielsen - Foto © Lars Møller / Sportsagency.dk 

Restskat kan indbetales frivilligt på to måder: 

• Betales den forventede restskat inden årets udløb, undgås rentebetaling. 

• Ved betaling senest den 1. juli året efter betales en rente fra den 

1. januar og indtil betalingsdagen – en såkaldt dag-til-dag rente 

Betales restskatten ikke frivilligt, opkræver SKAT det skyldige beløb 

samt et procenttillæg til betaling i normalt september, oktober og 

november. Procenttillægget udgør en fast procentdel af restskatten. 

Af restskatten for 2010 overføres op til 18.300 kr. + procenttillægget 

til forskudsregistreringen for 2012. 


Flytning til 

Danmark 

09 

Ved flytning til Danmark bliver 

man fuldt skattepligtig hertil. Det 

vil sige, at man skal betale skat 

til Danmark af hele sin indkomst, 

eventuelt med et nedslag i skatten 

for indkomst, der også beskattes i 

udbetalingslandet. 

Afhængig af lønindkomstens størrelse kan man eventuelt komme 

under 26%-beskatningen i de første 60 måneder, jf. nedenfor. 

Indkomst, der ikke beskattes efter 26%-ordningen, beskattes efter 

de almindelige skatteregler. Det gælder blandt andet fri bolig, 

renteindtægter og -udgifter samt resultatet af erhvervsmæssige 

investeringer. 

Sign-on fee 

Sign-on fees fra en dansk fodboldklub beskattes i Danmark, uanset 

hvornår kontrakten underskrives og beløbet udbetales, idet beløbet 

anses som forskud på løn. Der er tale om A-indkomst, hvori der 

indeholdes AM-bidrag og A-skat. 

Flyttemeddelelse 

I forbindelse med flytning til Danmark skal du tilmelde dig på 

folkeregisteret i den kommune, hvor du skal bo. Til folkeregisteret 

skal du oplyse tilflytningsdatoen og bopælsadressen. Dette skal ske 

senest 5 dage efter flytningen. 

Prøvetræning 

Mange udenlandske fodboldspillere prøvetræner i forskellige fodboldklubber, 

inden de opnår en kontrakt. I forbindelse med prøvetræningen 

betaler klubben typisk hotelophold og lommepenge. Den 

skattemæssige praksis er ikke helt klar på dette punkt. Hvis prøvetræningen 

for en udenlandsk spiller ikke resulterer i en kontrakt, vil 

hotelopholdet og lommepengene formentlig være B-indkomst, som 

Danmark ikke kan beskatte. 

27

28 

> Flytning til Danmark 

26%-beskatning 

Såvel udenlandske som danske lønmodtagere, der ikke har været 

fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark de seneste 10 år 

(tidligere 3 eller 5 år), og som indgår en kontrakt med en dansk 

klub, kan med få undtagelser vælge den såkaldte 26%-beskatning 

af bruttoindkomsten i stedet for sædvanlig beskatning, hvor marginalbeskatningen 

udgør op til 51,5%. 

De ting, der kan forhindre brugen af 26%-ordningen, er, at man 

inden for de seneste 10 år har været begrænset skattepligtig til 

Danmark af fx lønindkomst, bestyrelseshonorar eller over-/underskud 

af erhvervsvirksomhed (fx en skibsanpart). 

Ved afgørelsen af om en ”hjemvendt” dansk spiller kan anvende 

ordningen, er det vigtigt, at skattepligten til Danmark ikke har 

været bibeholdt under udlandsopholdet, fx ved opretholdelse af en 

bolig i Danmark. 

For at anvende ordningen skal månedslønnen i årene 2010-2013 

før fradrag af ATP og AM-bidrag mindst udgøre 69.438 kr. Minimumsbeløbet 

skal opfyldes hver måned og reguleres næste gang 

for 2014. Visse personalegoder så som fri bil og multimedier er 

A-indkomst og kan derfor indgå ved beregningen af minimumslønnen 

pr. måned. 

Efter ophør af 26%-beskatning 

Efter udløbet af perioden med 26%-beskatning kan spilleren fortsætte 

ansættelsen hos sin arbejdsgiver eller eventuelt i en anden 

klub. Beskatningen sker da efter de almindelige danske regler. 

Beskatningen 

Bruttolønnen med tillæg af værdien af fri bil og multimedier beskattes 

med en endelig skat på 26%. Inden skatten beregnes, reduceres 

lønnen med ATP og AM-bidrag. Den samlede skattebetaling inklusive 

AM-bidrag udgør således 31,92%. 

Ved at vælge 26%-ordningen fortaber man retten til at fradrage 

typiske lønmodtagerudgifter som befordring mellem bopælen og 

arbejdsstedet samt kontingent til fagforening og A-kasse. Der kan 

stadig fradrages indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret 

pensionsordning, hvilket dog på grund af den lave beskatning ikke 

vil være attraktivt. 

Øvrige indkomster (fx renteindtægter og værdi af fri bolig) og 

fradrag behandles efter de almindelige skatteregler. Da kun øvrig 

indkomst ud over 389.900 kr. i årene 2010-2013 beskattes med 

ca. 51,5%, kan der opnås en meget attraktiv kombination af beskatning 

af øvrig indkomst og beskatning under 26%-ordningen. 

Spilleren kan i sine øvrige indtægter fratrække udgifter, der er fradragsberettigede 

efter de sædvanlige regler, fx præmier til private 

pensionsordninger, renteudgifter og underskud på fast ejendom i 

Danmark eller i udlandet. Endvidere kan spilleren have underskud 

fra tidligere år, hvor han har været begrænset skattepligtig til Danmark 

af fx et sommerhus her i landet. 

Skatteberegningen foretages med få undtagelser efter de almindelige 

regler. 

Hvis man beskattes under 26%-ordningen, kan underskud i øvrig 

indkomst ikke fremføres til senere udnyttelse eller overføres til 

ægtefællen. 

Eksempel på skatteberegning 

Det er forudsat, at spilleren er ugift, bor i København og ikke har 

anden indkomst end sin lønindkomst fra klubben, ligesom der i den 

ordinære skatteberegning er regnet med et almindeligt personfradrag. 

DKK 26%-beskatning Ordinær beskatning 

Løn 1.000.000 1.000.000 

ATP -1.080 -1.080 

998.920 998.920 

AM-bidrag, 8% -79.913 -79.913 

919.007 919.007 

Skat -238.941 -385.797 

Nettoløn 680.066 533.210 

Forskellen i nettolønnen udgør således 146.856 kr. eller 12.238 

kr. pr. måned. 


Christina Pedersen - Foto © Lars Rønbøg / Sportsagency.dk

30 

Amatørudøvere 

10 

Grundlæggende kan man sige, at 

alle betalinger og goder, som en 

amatøridrætsudøver modtager fra 

klubben eller dennes sponsorer, 

er skattepligtige. Fra hovedreglen 

er der kun ganske få undtagelser, 

herunder at frikontingent, som en 

amatørspiller modtager fra klubben, 

er skattefrit. 

For fodboldspillere under DBU gælder nogle særlige amatørbestemmelser. 

Man bevarer sin amatørstatus, selvom man oppebærer 

en løn fra klubben på op til 36.000 kr. pr. år. For håndboldspillere 

gælder der på samme måde en grænse på 12.000 kr. pr. år, før 

man mister sin amatørstatus. 

Uanset din sportslige amatørstatus vil du skattemæssigt være 

lønmodtager i klubben, hvis du modtager betaling for at spille i 

klubben. Hvis det er tilfældet, gælder de skattemæssige regler med 

hensyn til indkomst og fradrag, der er beskrevet for professionelle 

spillere i de foregående afsnit. 

De følgende afsnit om befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse 

gælder kun for spillere, som ikke modtager betaling for at spille i 

klubben. 

Befordringsgodtgørelse 

Enhver form for befordringsgodtgørelse, som udbetales fra klubben, 

er skattepligtig, medmindre der er tale om kørsel på klubbens 

vegne, fx transport af holdkammerater til udekampe. Hvis du kører 

alene til udekampe, kan du ikke modtage skattefri kørselsgodtgørelse. 

Tilsvarende kan du ikke modtage skattefri kørselsgodtgørelse 

for kørsel mellem din bopæl og klubbens anlæg. Dette gælder, 

uanset om der er tale om et fast månedligt beløb eller en godtgørelse 

pr. kilometer. 

Rejsegodtgørelse 

En amatørspiller kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse i 

forbindelse med rejser til udekampe, stævner eller lignende. Derimod 

kan klubben skattefrit dække de faktiske rejseudgifter til bus, 

tog, fly og taxa, ligesom klubben skattefrit kan dække udgifterne til 

forplejning og overnatning i forbindelse med disse arrangementer. 


Amatørudøvere 

Sportstøj 

Sportstøj, som ejes af klubben, og som stilles til rådighed for 

sportsudøvelsen, er ikke skattepligtigt for spilleren. Tilsvarende 

gælder ensartet fritidstøj, som kun anvendes i forbindelse med 

kampe og optræden i klubregi. Hvis du derimod får stillet tøj til 

rådighed af klubben eller dennes sponsorer, som du kan anvende i 

fritiden, skal du beskattes af værdien heraf. 

Statens Uddannelsesstøtte 

Mange amatøridrætsudøvere er under uddannelse og modtager i 

den forbindelse SU-støtte. Det er her vigtigt at vide, at egentlige 

lønbetalinger og skattepligtige ydelser fra blandt andet klubben 

og dennes sponsorer kan medføre tilbagebetalingspligt for så vidt 

angår den udbetalte SU. På www.su.dk kan du se, hvor meget du 

må tjene ved siden af din SU. 

FC København efter 1-1 mod FC Barcelona - Foto © Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk 

En ”sportspension” kan være med til at sikre, at du kan få udbetalt 

hele din SU. Indskud på en sportspension, som sker via en arbejdsgiveradministreret 

pensionsordning, påvirker ikke det fribeløb, 

som du må tjene ved siden af SU’en. Indskud på en privattegnet 

pensionsordning anses derimod stadig som en indtægt ved siden af 

SU’en. 

Hvis du med din klub aftaler, at løn ud over SU-fribeløb skal indbetales 

af arbejdsgiveren på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, 

fx en sportspension, undgår du at skulle tilbagebetale SU. 

Det er arbejdsgiveren, der hver måned skal indbetale pensionsbidraget. 

31

Flytning til 

udlandet 

32 

11 

Ved fraflytning til udlandet opstår 

der en lang række spørgsmål af 

skattemæssig art. 

I det følgende er anført svar på nogle af de spørgsmål, som typisk 

opstår. Det skal præciseres, at forkerte dispositioner kan være 

økonomisk skæbnesvangre, hvorfor det må anbefales altid at alliere 

sig med nogen, som har erfaring med håndteringen af dette emne. 

Ved opstarten af enhver kontraktforhandling med en udenlandsk 

klub bør der således straks foretages en telefonopringning til din 

spillerforening eller dennes skatterådgiver, på samme måde som 

foreningens advokat er et nødvendigt element i rådgivningsfasen. 

Ophør af skattepligt 

Ved fraflytning opstår spørgsmålet: Hvad med min skattepligt? 

I de fleste situationer bringes den fulde danske skattepligt til ophør, 

hvilket dog ikke kan ske, hvis man ønsker at bevare sin bolig til 

rådighed her i landet. 

Betingelsen for at bringe den fulde skattepligt til ophør er, at man 

opgiver sin boligmulighed i Danmark. Det vil sige, at den nuværende 

bolig skal afhændes, hvilket kan ske ved et salg, ved en 

opsigelse af lejekontrakten eller ved en fremleje af boligen i mindst 

3 år. Denne fremleje skal være uopsigelig fra udlejers side. 

Hvis spilleren herefter ikke har anden boligmulighed i Danmark, ophører 

den fulde skattepligt til Danmark. Fraflytningskommunen vil 

typisk kræve dokumentation for, at der er etableret bopæl i tilflytningslandet. 

Fraflytningskommunen fremsender normalt et skema, 

som skal udfyldes hos de lokale skattemyndigheder i tilflytningslandet. 

Hvis ægtefællen eller kæresten bevarer en bopæl i Danmark, 

ophører den fulde skattepligt ikke, da spilleren fortsat må anses for 

at have en boligmulighed til rådighed her i landet. Er der kun tale 

om en boligmulighed i en begrænset afviklingsperiode, kan skattepligten 

dog normalt ophøre i forbindelse med udrejsen. 


Flytning til udlandet 

Efter fraflytningen vil spilleren eventuelt være begrænset skattepligtig 

til Danmark, jf. afsnittet om Begrænset skattepligt. Hvis 

dette er tilfældet, skal der hvert år indsendes en dansk selvangivelse 

med den begrænset skattepligtige indkomst. 

Hvis man satser på senere at vende tilbage til Danmark og blive beskattet 

under 26%-ordningen, er det meget afgørende, at den fulde 

skattepligt ophører, jf. afsnittet om 26%-beskatning. Det bør ligeledes 

undersøges i hvilket omfang investeringer i Danmark og anden 

indkomst fra Danmark efter fraflytningen hindrer 26%-beskatning. 

Dobbelt domicil 

Hvis spilleren ikke vil opgive sin danske bopæl, fordi spilleren 

ønsker at bevare denne, eller lige vil se, hvordan starten på udlandsopholdet 

går, kan den fulde danske skattepligt ikke ophøre. 

Spilleren vil i denne situation have en bolig til rådighed i to forskellige 

lande, hvilket også medfører en skattepligt i begge lande. Dette 

behøver imidlertid ikke at være noget problem, da man ikke beskatter 

samme indkomst i to forskellige lande. 

Når spilleren har bopæl i to forskellige lande, skal det vurderes, 

hvor spilleren er skattemæssigt hjemmehørende. Det afgøres efter 

dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande og vil 

typisk medføre, at spilleren er skattemæssigt hjemmehørende i det 

land (domicillandet), hvor pågældende i overvejende grad er nødt 

til at opholde sig for at opfylde sin kontrakt med arbejdsgiveren, 

medmindre ægtefællen eller kæresten bliver i Danmark. 

Hvis arbejdslandet således er domicillandet, vil Danmark kun kunne 

beskatte indkomst fra kilder her i landet, jf. afsnittet om Begrænset 

skattepligt. Der skal hvert år indsendes en dansk selvangivelse, 

som omfatter de indtægter, Danmark har beskatningsretten til. 

Hvis Danmark derimod er domicillandet, kan arbejdslandet kun 

beskatte indkomst fra landets egne kilder, typisk lønindkomsten. 

Begrænset skattepligt 

Det er en kombination af interne danske skatteregler og dobbeltbeskatningsaftalen 

med tilflytningslandet, der afgør, hvilke indtægter 

Danmark kan beskatte efter fraflytningen. 

Danmark har altid beskatningsretten for så vidt angår over- eller 

underskud af en ejendom, der er beliggende her i landet. Der 

kan her være tale om en udlejet helårsbolig, et sommerhus eller 

en fremlejet lejlighed. Danmark opkræver ejendomsværdiskat på 

ejendomme beliggende her i landet, som ikke er udlejet. 

Mange danske fodbold- eller håndboldspillere i udlandet er tilknyttet 

landsholdet og får derfor andel i Spillerpuljen, der administreres 

af spillerforeningerne og blandt andet omfatter spillernes honorarer 

for landsholdsdeltagelse samt for reklame- og markedsføringsaktiviteter. 

Indtægter fra Spillerpuljen er B-indkomst og kan 

ikke beskattes i Danmark, hvis den fulde skattepligt er ophørt, eller 

Danmark ikke har status af domicilland, jf. ovenfor. 

Heller ikke sponsorindtægter har Danmark normalt mulighed for 

at beskatte, hvis den fulde skattepligt er ophørt. Der er dog en 

undtagelse. Hvis spilleren under ophold i Danmark er til rådighed 

for sponsoren under et firmaarrangement, autografskrivning eller 

lignende, vil den del af sponsorhonoraret, som vedrører disse aktiviteter, 

være A-indkomst, som kan beskattes her i landet. 

Der skal hvert år indsendes en dansk selvangivelse med angivelse 

af de begrænset skattepligtige indtægter. 

Sign-on fee 

Tine Baun - Foto © Jan Christensen / Sportsagency.dk 

Sign-on fees eller transferbetalinger fra udlandet i forbindelse med 

skifte til en udenlandsk klub beskattes efter praksis ikke i Danmark. 

Dette gælder uanset, om betalingen sker før ophør af den danske 

skattepligt. 

33

Flytning til udlandet 

34 

Flyttemeddelelse 

I forbindelse med fraflytningen skal du melde flytning til folkeregisteret 

i den kommune, hvor du er registreret. Til folkeregisteret skal 

du oplyse fraflytningsdatoen og tilflytningsadressen. Dette skal ske 

senest 5 dage efter flytningen. 

Udrejseselvangivelse 

For fraflytningsåret skal der indsendes en selvangivelse for perioden 

frem til fraflytningstidspunktet. Herefter kan der være tale om 

også at indsende en selvangivelse for begrænset skattepligtige 

indtægter, fx lejeindtægter vedrørende fast ejendom. 

Ved fraflytning kan der opstå beskatning af urealiserede gevinster 

på aktier, optioner samt pensionsordninger m.v., ligesom der i visse 

situationer skal ske beskatning af tidligere foretagne afskrivninger 

på anpartsprojekter. Det anbefales derfor, at du retter henvendelse 

til din spillerforenings skatterådgiver for at drøfte dette spørgsmål 

nærmere. Det er ligeledes vigtigt, at du søger kvalificeret hjælp til 

at komme rigtigt ind i ”systemet” i dit nye arbejdsland. 

Landsholdsdeltagelse 

Honorar for deltagelse på landsholdet anses skattemæssigt for 

at være B-indkomst. Efter fraflytning til udlandet og ophør af den 

fulde danske skattepligt, beskattes landsholdshonorarer ikke her i 

landet. Dette gælder, uanset om aktiviteterne udøves her i landet 

eller i udlandet. Der betales heller ikke AM-bidrag af honoraret. 

Feriegodtgørelse 

I forbindelse med fraflytningen er det muligt at få udbetalt opsparet 

feriegodtgørelse for tidligere og indeværende år. Kravet er 

alene, at der er meldt adresseflytning i folkeregisteret i forbindelse 

med flytningen. Når dette dokumenteres over for klubben, kan feriegodtgørelsen 

udbetales direkte til spilleren uden om FerieKonto. 

Hvis der stadig er en opsparet feriegodtgørelse i FerieKonto for 

tidligere år, udbetales denne automatisk af FerieKonto, når der i 

folkeregistret er meldt flytning til udlandet. 

Biler på grænseplader eller udenlandske 

nummerplader 

Der gælder meget fordelagtige regler for køb af biler på grænseplader 

i forbindelse med fraflytning til udlandet. 

Bilen kan erhverves i Danmark uden betaling af registreringsafgift 

og kan normalt anvendes til kørsel i tilflytningslandet i en periode 

på indtil 1 år fra tilflytningstidspunktet uden betaling af registreringsafgift 

i dette land. Periodens varighed afhænger dog af tilflytningslandets 

interne regler. 

Bilen må i denne periode efter tilladelse fra SKATs nummerpladeekspeditioner 

anvendes til feriekørsel i Danmark i op til i alt 35 

dage. Overskrides denne periode, skal der betales dansk registreringsafgift. 

Forud for hver kørsel i Danmark skal der ansøges om tilladelse 

hertil. Det sker ved at indsende udfyldt og underskrevet blanket 

21.061 (kan hentes på nettet) og den originale registreringsattest 

til en af SKATs nummerpladeekspeditioner. På blanketten anføres 

dato for ind- og udrejse. SKAT bekræfter ansøgningen, lige som tilladelsen 

til feriekørsel påføres på bagsiden af registreringsattesten. 

Godkendelse fra SKAT kræver, at registreringsattesten ikke er forsynet 

med påtegningen ”Kørsel i DK ikke tilladt”. Ved anvendelse af 

bilen i Danmark skal ejeren eller den registrerede bruger altid være 

til stede i bilen. 

Biler, der er registreret på udenlandske nummerplader, kan anvendes 

ubegrænset ved kørsel i Danmark i forbindelse med ferier og 

landskampdeltagelse m.v. 

Ved midlertidig udleje af en spiller fra en udenlandsk klub til en 

dansk klub må en udenlandsk indregistreret bil anvendes til kørsel 

i Danmark, uden at dette får afgiftsmæssige konsekvenser. Da 

spørgsmålet om varigheden af ordet midlertidig ikke ligger helt 

fast, anbefales det, at spørgsmålet undersøges nærmere hos Rigspolitiet 

i hvert enkelt tilfælde. 


Beskatning af 

individuelle 

sportsudøvere 

12 

Skattemæssigt kan individuelle sportsudøvere opdeles i tre forskellige 

grupper, nemlig: 

• Sportsudøvere, der kan leve af deres indtægter fra sportsudøvelsen 

• Sportsudøvere, der har indtægter fra sportsudøvelsen, men ikke 

i en størrelsesorden, så de kan leve af det 

• Amatøridrætsudøvere uden indtægter fra sportsudøvelsen 

I det følgende fokuseres på de to første kategorier. 

Sportsudøvere, der kan leve af sportsaktiviteterne 

Kun et begrænset antal individuelle sportsudøvere kan henføres til 

denne gruppe. Det drejer sig primært om udøvere inden for golf, 

tennis, badminton og cykelsport. Sidstnævnte gruppe vil dog i et 

vist omfang skulle anses som lønmodtagere i forhold til det hold, 

de eventuelt er tilknyttet. 

Den skattemæssige afgrænsning mellem virksomhedsindkomst og 

honorarindkomst er noget uklar. Det kan dog slås fast, at en individuel 

sportsudøver, som ikke er underlagt sædvanlig instruktion 

fra hvervgiveren, og som har en ikke-ubetydelig økonomisk risiko i 

forbindelse med sportsudøvelsen, fx i forbindelse med annullering 

af kontrakten og selv er ansvarlig for at tegne ulykkes- og ansvarsforsikring, 

formentlig kan udøve sin virksomhed i selskabsform 

eller under virksomhedsskatteordningen. Spørgsmålet bør dog 

undersøges i hvert enkelt tilfælde. 

35

36 

> Beskatning af individuelle sportsudøvere 

Lotte Friis - Foto © Lars Møller / Sportsagency.dk 

Samtlige indtægter og udgifter ved sportsudøvelsen indgår i 

selskabet eller virksomhedsordningen. Nettoindkomsten beskattes 

foreløbigt med 25%. Den endelige beskatning op til i alt ca. 

56% sker efterhånden, som pengene ender hos sportsudøveren 

personligt. Begge ordninger giver altså en mulighed for at opspare 

overskud i virksomheden til en lav foreløbig beskatning. 

Hvis en del af indkomsten er erhvervet og beskattet i udlandet, 

reduceres den danske skat heraf som hovedregel tilsvarende. 

Sportsudøvere, der ikke kan leve af sportsaktiviteterne 

Hvis man har indtægter ved sine sportsaktiviteter, men ikke kan 

leve af disse, anses man skattemæssigt for at drive hobbyvirksomhed. 

Det vil sige, at udgifterne ved sportsaktiviteterne kan 

modregnes i årets indtægter. Hvis resultatet medfører et overskud, 

beskattes man heraf, men hvis der er underskud, kan dette ikke 

fratrækkes eller fremføres til et senere år. Sportsudøveren kan i 

denne situation ikke vælge beskatning efter virksomhedsskatteordningen 

eller at udføre sine sportsaktiviteter i et selskab. 

De udgifter, der kan fratrækkes skattemæssigt, er blandt andet udgifter 

til sportstøj og -udstyr, rekvisitter, rejse- og opholdsudgifter i 

forbindelse med konkurrencer, stævner og lignende, transportudgifter 

til træning samt udgifter til fysioterapi og massage m.v. 

Beskatningen sker afhængigt af udøverens øvrige indkomst med 

op til ca. 56%. 

Hvis en del af indkomsten er erhvervet og beskattet i udlandet, 

reduceres den danske skat som hovedregel tilsvarende. I det følgende 

gennemgås kortfattet den skattemæssige behandling af en 

række indtægter og udgifter. 

Støttemidler 

Sportsudøvere, der støttes af Team Danmark eller et forbund, 

kan modtage både direkte og indirekte støtte herfra. Den direkte 

kontante støtte er skattepligtig for sportsudøveren, og skal indgå i 

skatteopgørelsen som beskrevet ovenfor. Den skattepligtige støtte 

kan bestå af lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste samt 

tilskud til uddannelse, børnepasning eller bolig. Herudover kan der 

også være tale om kontante tilskud til betaling af personligt idrætsmateriel, 

træning, transport og forplejning samt træningsophold. 


Beskatning af individuelle sportsudøvere 

I disse tilskud vil sportsudøveren kunne fratrække de udgifter, som 

er forbundet med udøvelsen af sportsaktiviteterne. 

Den indirekte støtte er derimod ikke skattepligtig for sportsudøveren. 

Denne støtte er typisk kendetegnet ved, at sportsudøveren 

ikke får penge i hånden, men derimod får stillet en række idrætsrelevante 

tilbud og ydelser til sin rådighed. 

Eksempler på indirekte støtte kan være rådigheden over træningsfaciliteter 

og -materiel, personligt udstyr, fysisk træner, massagemulighed, 

fysioterapeutbehandling, idrætsmedicinsk behandling 

og ernæringsvejledning. Også forbundsbetalte omkostninger til 

træningslejre og konkurrencedeltagelse anses for skattefri indirekte 

støtte for sportsudøveren. 

Hvis Team Danmark eller et specialforbund yder fri bolig eller 

fri kost til sportsudøveren, skal vedkommende beskattes heraf. 

Værdien af fri bolig er nærmere beskrevet andetsteds i denne 

brochure. For fri kost udgør den skattepligtige værdi 70 kr. pr. dag 

i 2011 ved 3 daglige måltider. Ved 2 måltider er værdien 60 kr. pr. 

dag og ved 1 måltid er værdien 35 kr. pr. dag. 

Legater og priser 

Et legat, der ydes for at støtte sportsudøveren, er skattepligtigt 

for modtageren. I ganske få tilfælde kan hædersgaver, som ydes 

af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende beskattes 

lempeligere, når midlerne har karakter af en anerkendelse af 

modtagerens fortjenester. 

Øvrige indtægter 

Topatleter modtager som regel udover støttemidler en række skattepligtige 

indtægter, som vedkommende selv har forhandlet sig 

frem til eller gjort sig fortjent til. Det er fx kontant sponsorstøtte, 

startpenge, præmiepenge eller naturalier vundet i konkurrencer 

samt idrætsmateriel og fri bil eller bolig stillet til rådighed af en 

sponsor. 

Beskatningen af fri bil og bolig er nærmere beskrevet andetsteds i 

skattebrochuren. Naturalier, der modtages som præmier i forbindelse 

med konkurrencedeltagelse, beskattes ud fra en skønsmæssig 

værdi for modtageren. Denne værdi kan sagtens være betydeligt 

lavere end den vejledende udsalgspris, fx 50% heraf. 

Hvis det idrætsmateriel, der stilles til rådighed af en sponsor, 

udelukkende anvendes i forbindelse med idrætsudøvelsen, repræsenterer 

det ikke nogen skattepligtig værdi for udøveren. 

Fradragsberettigede udgifter 

Udgifter, der udelukkende vedrører idrætsudøvelsen, kan fratrækkes 

fuldt ud i de skattepligtige indtægter. 

Hvis den daglige befordring frem og tilbage fra træningsstedet 

udgør mere end 24 km, kan der foretages et befordringsfradrag 

(ligningsmæssigt fradrag) på selvangivelsen. For en daglig transport 

på 25-100 km udgør fradraget 2,00 kr. pr. km i 2011 (1,90 

kr. i 2010). For overskydende kilometer er satsen 1,00 kr. pr. km 

(0,95 kr. pr. km i 2010). Befordringsfradraget kan dog aldrig 

overstige årets positive resultat ved sportsaktiviteterne. 

Udgiften til befordring mellem bopælen og forskellige træningssteder 

samt til stævner og konkurrencer kan fratrækkes direkte i 

”idrætsindkomsten” med 3,67 kr. pr. km (3,56 kr. i 2010), hvis 

der er tale om kørsel i egen bil. Hvis kørslen ligger ud over 60 

dage, som er beskrevet andetsteds, skal befordringsfradraget dog 

beregnes efter reglerne ovenfor. 

For rejser i forbindelse med stævner og træningsophold i Danmark 

eller udlandet kan der i 2011 fratrækkes 455 kr. pr. hele døgn for 

fortæring (455 kr. i 2010) og 195 kr. pr. overnatning (195 kr. i 

2010), hvis udgifterne afholdes af sportsudøveren. 

Sportsudstyr og -materiel samt særlige sportsrekvisitter, fx pulsur 

og sportsbriller, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan 

fradrages skattemæssigt. Det samme er formentlig tilfældet med 

udgifter til kost- og vitamintilskud, selvom dette er mere usikkert. 

Lægefagligt begrundede udgifter samt sundhedsudgifter og udgifter 

til udarbejdelse af et skatteregnskab kan ligeledes fratrækkes i 

idrætsindtægterne. Om flytteudgifter, køb af faglitteratur, computer 

samt telefon- og internetudgifter kan fratrækkes, afhænger af 

den enkelte udøvers situation og bør undersøges nærmere. 

Sportspension 

Udover de almindelige muligheder for pensionsopsparing, kan 

idrætsudøveren også indskyde indtægter fra sportsudøvelsen på 

den særlige sportspension, som er beskrevet andetsteds i brochuren. 

37

Kontakter 

38 

Ernst & Young 

Gyngemose Parkvej 50 

2860 Søborg 

Telefon +45 35 87 22 22 

Telefax +45 35 87 22 00 

E-mail copenhagen@dk.ey.com 

Spillerforeningen 

Pilestræde 35, 1. 

1112 København K 

Telefon +45 33 12 11 28 

Telefax +45 33 12 56 21 

E-mail mail@spillerforeningen.dk 

www.spillerforeningen.dk 

Håndbold Spiller Foreningen 



Telefon +45 33 12 11 28 

Telefax +45 33 12 56 21 

E-mail kontakt@haandboldspiller.dk 

www.haandboldspiller.dk 

Danske Elitesportsudøveres Forening 



Telefon +45 33 12 11 28 

Telefax +45 33 12 56 21 

E-mail kontakt@def-sport.dk 

www.def-sport.dk 

Skattebrochuren er udarbejdet af Ernst & Young i samarbejde med Danske Elitesportsudøveres Forening, 

Spillerforeningen og Håndbold Spiller Foreningen.

beskatning elitesportsudøvere af 2011 - Håndbold Spiller Foreningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?