Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Nr. Søby ... - Naturstyrelsen

Indsatsplan for 

grundvandsbeskyttelse 

Nr. Søby, juni 2005

Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelses Nr. Søby, juni 2005 

Udgiver: Fyns Amt 

Miljø- og Arealafdelingen 

Ørbækvej 100 

5220 Odense SØ 

Telefon 6556 1000 

Telefax 6556 1505 

Udgivelsesår: Juni 2005 

Forfattere: Steve Ulf Hansen 

Layout og grafi k: Christina Hoff 

Bedes citeret: Fyns Amt (2005): Indsatsplan for grundvandsbeskyttelses, Nr. Søby juni 2005 

Miljø- og Arealafdelingen, Fyns Amt. 

Forside: Foto: Troels Bjerre, Fyns Amt 

Kortmateriale: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KC.86.1023 

Copyright Grundkort Fyn 

ISBN 87-7343-585-6 

Tryk: Fyns Amt 

Oplag: 250

Forord 

Amtsrådet har den 6. juni 2005 vedtaget indsatsplanen 

for grundvandsbeskyttelsen i Nr. Søbyområdet. 

Indsatsplanen for Nr. Søby er en succeshistorie, 

idet vi her i Fyns Amt har et område med store 

mængder rent grundvand, som har vist sig, at 

være godt beskyttet fra naturens side. Et område 

hvor grundvandet kan og skal beskyttes med en 

forholdsvis begrænset indsats. 

Det forventes derfor, at der ikke opstår problemer 

med grundvandskvaliteten, såfremt landbrug 

og andre brugere handler regelret i området. 

Derfor er der også i indsatsplanen lagt vægt på et 

øget tilsyn med mulige forurenende aktiviteter 

og på overvågning, samt på undersøgelser og evt. 

oprydning af kendte forureningskilder. 

I indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Nr. 

Jan Boye 

Søby-området er der udpeget tre kildepladszoner 

hvor der er gode muligheder for indvinding af 

grundvand. Kildepladszonerne kan anvendes af 

Odense Vandselskab, Allested-Vejle Vandværk eller 

Nr. Søby Vandværk såfremt de får problemer 

med f.eks. forurening af eksisterende kildepladser. 

Indsatsplanen er blevet til i et samarbejde mellem 

områdets kommuner, vandværker, landbrugets 

repræsentanter og Fyns Amt, og der har fra samarbejdsparternes 

side været opbakning til indsatsplanen, 

hvilket er meget vigtigt. 

Rent drikkevand er et fælles ansvar. Derfor opfordres 

alle parter til at bakke op omkring gennemførelse 

af de nævnte konkret tiltag, der er 

nævnt i indsatsplanen. 

Det handler om dit drikkevand. 

Poul Weber 

Amtsborgmester Formand forTrafi k- og Miljøudvalget 

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , juni Nr. Søby 2005 

Forord

Indholdsfortegnelse 

1. Resumé .......................................................................................................................5 

2. Indledning ..................................................................................................................7 

3. Handlingsplan ....................................................................................................................9 

3.1 Indsatsen ................................................................................................................9 

3.2 Økonomiske konsekvenser..................................................................................13 

4. Status - baggrunden for handlingsplanen .......................................................................15 

4.1 Vandindvinding i indsatsområdet ........................................................................15 

4.2 Grundvandsmagasinernes geologi........................................................................ 18 

4.3 Grundvandsmagasinernes hydrogeologi.............................................................. 21 

4.4 Grundvandets kvalitet ......................................................................................... 24 

4.5 Arealanvendelse ...................................................................................................27 

4.6 Forureningskilder ................................................................................................29 

4.7 Sårbare områder................................................................................................... 32 

5. Referencer. ................................................................................................................ 33 

6. Bilag..........................................................................................................................35 

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Nr. Søby juni 2005

1. Resumé 

Indsatsområde Nr. Søby er beliggende i Årslev, 

Ringe og Broby Kommune syd for Odense. Indsatsområdet, 

der dækker et areal på ca. 50 km² , 

omfatter oplandet til Nr. Søby, Allested-Vejle og 

Lumby/Nr. Lyndelse vandværk. Endvidere Heden 

Vandværk som ikke længere er aktiv i brug. 

Vandværkerne har en samlet indvindingstilladelse 

på ca. 420.000 m³ pr. år. Desuden dækker 

området en fremtidig kildeplads til Odense Vandselskab. 

Afgrænsningen af indsatsområdet og placeringen 

af vandværkerne fremgår af fi gur 1. 

Allested-Vejle, Nr. Søby og Nr. Lyndelse/Lumby 

vandværk indvinder fra et dybtliggende og velbeskyttede 

grundvandsmagasin, der kaldes for 

Odense Syd magasinet. 

Undersøgelser har vist at det er muligt at starte 

en ny indvinding i området på op mod 4 mill 

m³ pr. år. Undersøgelserne har også vist at såvel 

en ny indvinding på 4 mill. m³ pr år og de eksisterende 

indvindinger til vandværkerne kan ske 

uden at der bliver problemer med nitrat i det 

oppumpede grundvand. Der forventes ligeledes 

ingen problemer med pesticider og eller andre 

miljøfremmede stoffer, såfremt disse anvendes 

regelret i området. 

Det er derfor konklusionen at der i området ved 

en forholdsvis lille indsats kan gøres meget for 

at sikre ressourcen. Denne beskedne indsats kan 

opsummers som følger: 

• god landmandspraksis, altså regelret 

anvendelse af gødning og pesticider 

• identifi cering og sløjfning af ikke an- 

vendte brønde/boringer 

• undersøgelse og oprydning af grund- 

vandstruende forurenede grunde 

• tilsyn med fylde/vaskepladser for 

håndtering af pesticider og andre 

forureningstruende aktivitet (industri) 

• sikring mod uønsket nedsivning fra 

spildevandsanlæg 

• overvågning af grundvandskvaliteten 

Der er i indsatsplanen udpeget en kildepladszone 

til Odense Vandselskab og en kildepladszone til 

Nr. Søby vandværk, samt en kildepladszone til 

Allested-Vejle vandværk. Sidstnævnte, som reserve 

til Nr. Søby og Allested-Vejle, såfremt det 

bliver nødvendigt at fl ytte de nuværende indvindinger. 

Kildepladszonen til Odense Vandselskab er udpeget 

fordi dele af Odenses nuværende indvinding i 

byområdet er sårbar overfor forurening. Det kan 

på sigt betyde at Vandselskabet også må indvinde 

andet steds fra – altså Nr. Søby området. 

Planen indeholder ingen alternative løsningsforslag, 

da alternativer til placering af en ny 

kildeplads til Odense Vandselskab tidligere er 

undersøgt. 

Foto: Peder Lerche Jensen Fyns Amt. Overvågningsboring 

i Nr. Søby indsatsområde 

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Nr. Søby juni 2005 

1. kapitel 

5

Kort over Nr. Søby indsatsområde 

med tilhørende vandværker 

Figur 1 

Nr. Søby Vandværk 

0 1 2 

Kilometer 

Kilometer 

Allested-Vejle Vandværk 

Lumby - Nr. Lyndelse 

indvinding 

Ringe Vandværk: 

Heden Vandværk

2. Indledning 

I 1998 vedtog Folketinget en ændring af Vandforsyningsloven. 

Ved ændringen af loven fi k 

amterne til opgave at kortlægge grundvandsressourcerne 

og udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

i indsatsområder. 

Fyns Amt har i Regionplan 2001 udpeget indsatsområder, 

hvor der skal gøres en særlig indsats for 

at beskytte grundvandet. Det sker for at sikre, 

at hovedparten af det fynske grundvand også i 

fremtiden er rent, godt og lige til at pumpe op og 

bruge. I Regionplan 2001 er der foretaget en prioritering 

af indsatsområderne. Indsatsområde Nr. 

Søby er udpeget som et indsatsområde med højeste 

prioritet. Det skyldes behovet for at udpege et 

kommende indvindingsområde for Odense Vandselskab, 

som har indvindinger truet af bynære 

forureninger. På fi gur 1 er der vist et kort over 

indsatsområdet. 

I løbet af de næste 10 år skal der udarbejdes 

indsatsplaner for samtlige indsatsområder i Fyns 

Amt. Disse indsatsplaner vil blive udarbejdet i 

overensstemmelse med de krav der er beskrevet i 

bekendtgørelsen om indsatsplaner. 

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe er: 

Hvad er en indsatsplan? 

En indsatsplan har til formål at sikre grundvandet 

mod alle forureningskilder. Inden der kan 

udarbejdes forslag til konkrete tiltag i en indsatsplan, 

skal der foretages en kortlægning af grundvandet. 

Resultatet af kortlægningen skal fortælle 

om grundvandsmagasinernes kvalitet og udbredelse, 

den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen 

og forureningskilderne. 

Indsatsplansplanen for grundvandsbeskyttelse 

i Indsatsområde Nr. Søby beskriver, hvordan 

grundvandsressourcerne i området skal udnyttes 

og hvilke tiltag, der skal gennemføres for at 

beskytte grundvandsressourcerne i fremtiden og 

dermed sikre forsyningen af rent drikkevand. 

Det fremgår også af planen, hvem der skal gennemføre 

de forskellige tiltag og hvornår, de skal 

gennemføres. 

Et vigtigt element i indsatsplanen er endvidere 

et overvågningsprogram, der skal kontrollere, at 

forureningen af grundvandet holdes under det 

målsatte niveau. Overvågningen danner grundlag 

for at vurdere, om den vedtagne indsats er 

Allested- Vejle Vandværk: v/Ernst Pløger 

Nr. Søby Vandværk: v/Leif Nielsen 

Ringe Vandværk: v/Hans la Cour 

Nr. Lyndelse Vandværk: v/Svend Andersen 

Odense Vandselskab: v/Johan Linderberg og Allan Bruus 

Årslev Kommune: v/Flemming Jensen 

Miljøcenter FYN: v/Richard Jensen 

Ringe Kommune: v/Arne Granly 

Broby Kommune: v/Lars Bertelsen 

Fyns Familielandbrug: v/Bent Erik Larsen 

De Fynske Lanboforeninger: v/Niels Christian Pedersen 

Fyns Amt : v/Morten Sørensen og Steve Ulf Hansen 


2. kapitel 

7

2. Kapitel 

tilstrækkelig. Indsatsplanen vil blive taget op til 

revision efter 4 år. 

Den tekniske arbejdsgruppe 

I forbindelse med kortlægningen og udarbejdelsen 

af indsatsplanen har der været nedsat en teknisk 

arbejdsgruppe bestående af repræsentanter 

fra Årslev Kommune, Broby Kommune, Ringe 

Kommune, Odense Vandselskab, de private 

vandværker og landbrugsorganisationerne samt 

Fyns Amt. I arbejdsgruppen er kortlægningens 

resultater blevet drøftet løbende. Forslaget til 

Indsatsplan Nr. Søby er udarbejdet af amtet i tæt 

samarbejde med den tekniske arbejdsgruppe. 

Læsevejledning 

Indsatsplanen er bygget op så det vigtigste kommer 

først. Handlingsplanen præsenteres derfor 

i kapitel 3. Her beskrives de nødvendige tiltag, 

der skal gennemføres med henblik på at beskytte 

grundvandet i Indsatsområde Nr. Søby. 

I kapitel 4 præsenteres en opsummering af 

grundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen. 

Her beskrives vandindvindingen i området, de 

geologiske og hydrogeologiske forhold, grundvandets 

kvalitet, arealanvendelsen og forureningskilderne. 

For en mere detaljeret beskrivelse 

af grundlaget for handlingsplanen henvises til 

referencelisten i kapitel 5. 

En oversigt over tiltagene i handlingsplanen 

fremgår af bilag 1 og kan læses uafhængigt af den 

øvrige indsatsplan. Det fremgår af oversigten, 

hvem der er ansvarlig for at gennemføre tiltagene 

og tidsplanen herfor. 

8 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Nr. Søby juni 2005

3. Handlingsplan 

Resultaterne, der er opnået i forbindelse med 

kortlægningen, viser, at en bevaring af og udbygning 

af den nuværende vandindvindingsstruktur 

er mulig i Nr. Søby indsatsområdet. Kortlægningen 

viser også at der behov for undersøgelser 

og eventuel oprydning på 18 forurenede grunde, 

som amtet har kendskab til i Nr. Søby indsatsområdet. 

Sidst men ikke mindst vil det være 

nødvendigt med en generel påpasselighed overfor 

muligt forurenende aktiviteter ovenpå en så betydelig 

ressource, som grundlæggende er af god 

kvalitet, og gerne skal forblive sådan. 

Det vil kræve en forholdsvis lille indsats at 

bevare og udbygge den nuværende vandindvindingsstruktur, 

hvilket afspejles i den foreslåede 

indsats og omkostningerne (jf. afsnit 3.3). Nedenstående 

er der i tabel 1 vist hvorledes den relative 

lille indsats kan sikre den store grundvandsressource 

i Nr. Søby området. 

For indsatsen er der i bilag 1 præsenteret en oversigt 

over de nødvendige aktiviteter, hvoraf det 

Indsats Aktivitet 

Tilpasning af strukturen 

for vandindvinding. 

Beskyttelse mod 

nedsivning af pesticider. 

fremgår, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen 

og hvornår de skal gennemføres. 

3.1 Indsatsen 

Tilpasning af vandindvindingsstrukturen 

I den udpegede kildepladszone for Odense Vandselskab 

jf. fi gur 2 skal Odense Vandselskab tage 

stilling til etablering og placering af et vandværk 

og tilhørende indvindingsboringer. 

På Nr. Søby, Nr. Lyndelse/Lumby og Allested- 

Vejle vandværker bevares den nuværende vandindvindingsstruktur. 

Allested-Vejle vandværk 

skal dog på længere sigt fl ytte indvindingen 

længere nordøst for byen i takt med, at der bliver 

behov for nye indvindingsboringer. Her viser 

kortlægningen, at der er mulighed for at indvinde 

fra Odense Syd magasinet uden at boringerne 

trues af de forurenede grunde som ligger i Vejle 

og Ny Allested by. 

Indsatsplanen har udlagt zoner omkring fremtidige kildepladser for Odense 

Vandselskab og Allested-Vejle vandværk. 

Skærpet tilsyn omkring brugen af fylde/vaskepladser for håndtering af 

pesticider. Generelt skærpet tilsyn med planteavlsbrug og deres håndtering 

af pesticider. 

Undersøgelse/oprydning 

af forurenede grunde. 

Gamle boringer og 

Undersøgelse og evt. oprydning af 18 højt prioriterede grunde. 

brønde. Eftersyn og behørig sløjfning hvis ikke de anvendes. 

Nedsivning af 

spildevand. 

Overvågning af grundvandets 

kvalitet. 

Tabel 1: En oversigt over aktiviteter i indsatsområdet. 

I kildepladszonerne bør kommunerne kræve at nye spildevandsanlæg der 

skal forbedre spildevandsrensningen ikke sker ved nedsivning. 

Igangsættelse af et overvågningsprogram på 15 boringer i området. 


3. kapitel 

9

3. Kapitel 

gel 

gel 

 

Vejle 

Vejle 

0 

111 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse 

Lyndelse Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 

Søby 

Allested-Vejle Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk 

Vandværk 

Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden 


2 

Lumby Lumby - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Søby Vandværk 

Vandværk 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Heden Heden Heden vandværk vandværk 

vandværk 

Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 

Ringe 

Indsatsområde med kildepladszoner 

Indsatsområde 

Vandværker 

Byflader 

Årslev 

Årslev 

Ny Kildepladszone 

for Odense Vandselskab 

Ny kildepladszone 

for Allested-Vejle Vandværk 

Ny kildepladszone 

for Nr. Søby Vandværk 

Figur 2: Figuren viser indsatsområdet og kildepladszoner. 

Figuren viser endvidere indvindingsoplandet 

til en ny kildeplads syd og øst for Nr. Søby. 

Nitrat 

Det fremgår af kapitel 4, at der ikke i området er 

problemer med nitrat i grundvandsmagasinerne. 

Undersøgelserne har også vist, at der ikke (i 

overskuelig fremtid) kan opstå problemer med 

nitrat forurening. Konklusionen er, at Fyns Amts 

målsætning for nitratindholdet i grundvand, der 

anvendes til drikkevand kan overholdes ved eksisterende 

arealanvendelse. 

Pesticider 

Årslev, Ringe og Broby kommunes miljøtilsyn 

med landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 

fokuserer bl.a. på oplag og håndtering af pesticider. 

Hvor hyppigt der føres tilsyn på den enkelte 

ejendom afhænger af husdyrholdets størrelse. 

På de større landbrug foretages der således årlige 

tilsyn, mens der på de mindre landbrug typisk 

kun føres tilsyn hvert 2. eller 3. år. Gartnerier føres 

der tilsyn med hvert 3. år. Her fokuseres der 

ligeledes på oplag og håndtering af pesticider. På 

de rene planteavlsbrug føres der kun tilsyn hvert 

5 år. 

Da rene planteavlsbrug også oplagrer og håndterer 

pesticider, bør Årslev, Ringe og Nr. Broby 

kommunes miljøtilsyn fremover føre tilsyn med 

disse hvert 3. år indenfor oplandene til vandværkerne 

i indsatsområdet. Ved tilsynet skal der bl.a. 

indhentes oplysninger om vaske- og fyldepladser. 

Miljøtilsynet skal vurdere om der i henhold til 

Miljøbeskyttelsesloven er behov for at stille ændrede 

krav til indretningen for at undgå forurening 

af grundvandet. 

Vejle 

Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

10 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Nr. Søby juni 2005 

gel 

gel 

 

00 

Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Søby Vandværk Vandværk 

Vandværk Vandværk 

11 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 



Heden Heden Heden Heden 

Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk 

Vandværk 

2 

Lumby Lumby Lumby Lumby - - - - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

Ringe Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk 

vandværk 

Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 

Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 

Ejendomme uden offentlig kloak i indsatsområdet 


Vandværker 

Byflader 

Ejendomme i Broby Kommune 

Ejendomme i Årslev Kommune 

Ejendomme i Ringe Kommune 

Årslev Årslev Årslev 

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Figur 3: Figuren viser en oversigt over ejendomme i 

området som ikke har offentlig kloak.

Boks 1: Målsætning for nitratindholdet i grundvand der anvendes til drikkevand. 

Den 10. oktober 2002 vedtog Fyns Amt en målsætning og beskyttelsesstrategi for nitratindholdet 

grundvand, der anvendes til drikkevand. 

Målsætning: 

Fyns Amt har som mål, at befolkningen kan få leveret drikkevand med et naturligt indhold af nitrat. 

Den naturlige grundvandskvalitet (

3. Kapitel 

Spildevand 

Det fremgår af Regionplanen, at der i området 

bør være gennemført forbedret spildevandsrensning 

inden udgangen af 2005. Undtagen er dog 

mindre områder i den nordøstlige del af området 

samt et mindre område omkring Allested hvor 

forbedret spildevandsrensning først skal være 

gennemført i år 2007. 

I Årslev, Broby og Ringe Kommune gennemføres 

forbedret spildevandsrensning i det åbne land typisk 

ved etablering af nedsivningsanlæg. For nedsivningsanlæg 

gælder et vejledende afstandskrav 

på 300 meter til indvindingsboringer. I de udpegede 

kildepladszoner er der i dag 53 ejendomme, 

som ikke er tilsluttet offentlig kloak. 

Såfremt alle ejendomme etablerer nedsivning bliver 

det vanskeligere, at fi nde egnede boresteder 

til en kommende stor indvinding, udenfor en 300 

m zone omkring disse nedsivningsanlæg. 

I de planlagte kildepladszoner vil det derfor være 

ønskeligt, at rensningen af spildevandet gennemføres 

på anden måde end nedsivning. 

I Broby og Årslev kommune har man i 2004 

påbudt forbedret spildevandsrensning for de 

berørte ejendomme i kildepladszonerne, og det 

formodes at hovedparten af denne rensning vil 

ske ved nedsivning. 

I de nye kildepladszoner for Odense Vandselskab, 

Nr. Søby vandværk og Allested-Vejle 

vandværk anbefales det, at kommunerne ved 

fremtidige påbud om forbedret spildevandsrensning 

fraråder nedsivning, så at der ikke skal ske 

ændringer når indvindingsboringerne etableres. 

I kildepladszonerne bør nye boringer så vidt muligt 

ikke placeres indenfor 300 m fra ejendomme 

med nedsivning. Kan dette ikke lade sig gøre, 

kan det efter en konkret og individuel vurdering 

være nødvendigt at omlægge en nærliggende ejendoms 

spildevandsforhold. 

Vejle 

Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

Figur 4: Figuren viser overvågningsboringer som 

overtages af Odense Vandselskab i den videre overvågning 

af grundvandskvaliteten i indsatsområdet. 

Overvågning af 

grundvandetskvalitet 

I bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med 

vandforsyningsanlæg er der fastsat retningslinier 

for overvågning af vandkvaliteten i vandværkernes 

indvindingsboringer. Derudover vil Fyns 

Amt overdrage 15 undersøgelsesboringer til 

Odense Vandselskab med henblik på overvågning 

af vandkvaliteten og pejling af grundvandsspejlet 

i og omkring den nye kildepladszone. 

Placeringen af boringerne fremgår af fi gur 4. 

Boring 155.1081 er indrettet så der kan indvindes 

fra boringen. 

I overvågningsboringerne skal der analyseres for 

parametrene omfattet af boringskontrol og pesticidkontrol 

hvert 3 år. Analyseprogrammet fordeles 

således at hvert grundvandsmagasin analyse- 


 

gel 

gel 

0 

1 

Kilometer 

Kilometer 


Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby 

Heden 

Heden 

Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk Vandværk 

Vandværk 

2 

Nr. Nr. Søby Søby Søby Vandværk 

Vandværk 

145.2553 

145.2553 

146.2414 

146.2414 

146.2376 

146.2376 146.2376 

154.1014 

154.1014 

154.908 

154.908 

155.1081 

155.1081 

154.1015 

154.1015 

154.907 

154.907 

155.1045 

155.1045 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk vandværk vandværk 

vandværk 

Lumby Lumby Lumby Lumby - - - Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

146.2423 146.2423 

146.2423 146.2423 

155.1086 

155.1086 

155.1046 155.1046 

155.1046 

155.1082 

155.1082 

155.1087 

155.1087 


Ringe 

Indsatsområde med placering af 

overvågningsboringer 


Vandværker 

Overvågningsboring 

med DGU. Nr. 

155.1044 

155.1044 

Byflader 

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev

Aktivitet 

Etableringsomkostninger 

i kr. 

Driftsomkostninger 

pr. år i kr. 

Overvågning af grundvandet. 70.000 

Evt. Forbedret spildevandsrensning på 

enkelte ejendomme * 

Udflytning af Allested-Vejle vandværk 1.300.000 

Videregående undersøgelser og evt. 

oprensning og afværge på forurenede 

grunde i Nr. Søby området 


Finansiering 

Odense 

Vandselskab 

30.000-80.000 500-2.000 Ejerne 

Allested-Vejle 

vandværk 

Ca. 2.900.000 Ca. 100.000 Fyns Amt 

I alt Ca. 4.200.000 Ca. 170.000 

Tabel 2: Bevaring og sikring af mulighederne for udvidelse af forsyningsstrukturen – økonomiske konsekvenser.* 

Bemærk at denne post er beregnet pr. ejendom og ikke indgår i summen af udgifter jf. afsnit 3.1.6 og bilag 3. 

res hvert år med en turnus mellem boringerne, 

således at 1/3 af boringerne analyseres hvert år. 

Overvågningsboringerne skal som minimum 

pejles med samme frekvens som indvindingsboringer 

– dvs. 4 gange om året. 

3.2 Økonomiske 

konsevener 

I tabel 2 er der præsenteret en oversigt over de 

økonomiske konsekvenser, der er forbundet med 

handlingsplanen. Alle beløb er angivet eksklusiv 

moms. Der er redegjort for, hvilke overvejelser 

der ligger til grund for prisfastsættelsen i bilag 3. 

3. Kapitel 

13

4. Status - Baggrund for Handlingsplanen 

Indsatsområde Nr. Søby er beliggende i Årslev, 

Ringe og Broby Kommune syd for Odense. Indsatsområdet, 

der dækker et areal på ca. 50 km², 

omfatter oplandet til Nr. Søby, Allested-Vejle og 

Nr. Lyndelse/Lumby vandværk. Endvidere Heden 

Vandværk som ikke længere er aktiv i brug. 

Afgrænsningen af indsatsområdet og placeringen 

af vandværkerne fremgår af fi gur 5. 

En vigtig problemstilling i forbindelse med 

kortlægningen har været at belyse, om der kan 

indvindes store mængder rent grundvand som reserve 

for Odense By. Kortlægningen har fokuseret 

på geologiske forhold, på grundvandskemiske 

forhold og på risikoen for forurening af grundvandsressourcen. 

Der er lavet en edb-grundvandsmodel 

for at holde styr på vandbalancerne 

og det hydrologiske kredsløb i området. 

I det følgende beskrives resultaterne af kortlægningen. 

4.1 Vandindvinding i 

indsatsområdet 

I Indsatsområde Nr. Søby fi ndes der i alt 4 vandværker 

– Nr. Søby vandværk, Allested-Vejle 

vandværk og Nr. Lyndelse/Lumby vandværk 

samt Heden vandværk som ikke længere er 

aktivt men holdes i reserve af Ringe vandforsyning. 

Vandværkerne kan tilsammen indvinde ca. 

420.000 m³ pr. år. 

Endvidere fi ndes der i alt 10 enkeltindvindere, 

med tilladelse til at indvinde mere end 3.000 

m³ pr. år og 2 enkeltindvindere med tilladelse 

til mindre end 3.000 m³ pr. år, med henblik på 

vanding eller andre erhvervsmæssige formål. 

Tilsammen har de 12 enkeltindvindere tilladelse 

til at indvinde 157.400 m³ pr. år. Oppumpningen 

er dog væsentligt mindre. I 2002 blev der således 

kun oppumpet knap 40.000 m³ pr. år. 

 

gel 

gel 

Vejle 

Vejle 

0 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

Nr. Nr. Søby 



Vandværk 

Heden 

Heden 

Det fremgår af Regionplan 2001, at nye og udvidede 

indvindinger til vanding og andre erhvervsmæssige 

formål normalt ikke vil blive tilladt, i 

den østlige del af området, af hensyn til vandløbene 

i området. I den vestlige del af området kan 

man normalt få udvidet tilladelser til vanding af 

gartneriafgrøder. 

Endelig fi ndes der ifølge de 3 kommuner 51 enkeltindvindere 

i indsatsområdet med egen drikkevandsforsyning. 

Antages det, at hver husstand 

har en gennemsnitlig indvinding på 120 m³ pr. 

år, svarer det til i alt 6.120 m³ pr. år, hvilket er 

mindre end 1.5 % af den samlede drikkevandsindvinding 

i indsatsområdet. 

Tabel 3 viser, hvilke vandværker, der er beliggende 

i Indsatsområde Nr. Søby, deres ejerforhold, 

indvindingstilladelsen og den oppumpede 


1 

2 

Lumby Lumby - - - Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

Nr. Nr. Søby Søby Vandværk 

Vandværk 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk 

vandværk 


Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 


Indsatsområde med placering af vandværker 

Indsatsområde Vandværker 

Byflader 

Figur 5: Figuren viser Indsatsområdet og vandværkerne 

i området. 

4. kapitel 

15

4. Kapitel 

Vandværk Ejerforhold 

vandmængde. 

I det følgende er indvindings- og forsyningsforholdene 

på de 4 vandværker i indsatsområdet 

beskrevet i korte træk. Grundvandsmagasinerne, 

der refereres til, er beskrevet mere udførligt i 

afsnit 4.2. Der refereres også til nummererede 

vandværksboringer. Placeringen af disse fremgår 

af fi gur 6. 


Vandværket har 2 aktive boringer DGU nr. 

146.521 og 146.2139, hvorfra der i 2001 i alt blev 

indvundet ca. 100.000 m³. I 80’erne blev der indvundet 

mellem 150.000 og 200.000 m³. I løbet 

af 90’erne skete der en gradvis nedgang i oppumpningen, 

som i de senere år ser ud til at have 

stabiliseret sig. Boringerne er 49 meter dybe og er 

fi ltersat fra 42-48 m.u.t. Oplandet strækker sig fra 

kildepladsen i østlig retning mod Freltofte. 

Det seneste tilsyn med vandværket blev foretaget 

den 9. oktober 2002. Det fremgår af kommunens 

tilsyn, at vandværkets bygningsmæssige og maskinelle 

stand er god. 

Da vandværkets forsyningsnet er forbundet med 

Nr. Lyndelse vandværk er der mulighed for nødforsyning. 

Vejle 

Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 


 

gel gel gel gel gel gel 


154.307 

154.307 

000 

Indvindingstilladelse 

i 2002 

154.839 

154.839 

154.796 

154.796 

154.177 

154.177 

154.225 

154.225 

1 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden 



Vandværk 

222 

Nr. Nr. Søby Søby Vandværk Vandværk Vandværk Vandværk 


146.2040 

146.2040 146.2040 

146.521 

146.521 

146.2139 

146.2139 146.2139 

154.35 154.35 154.35 

154.35 

154.199 

154.199 

154.843 

154.843 

146.2062 146.2062 146.2062 

146.2062 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk vandværk 

vandværk 

Lumby Lumby - - - - Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

146.2063 

146.2063 

155.763 

155.763 146.2066 

146.2066 146.2066 

155.764 155.764 155.764 

155.764 

Ringe 

Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 

Indsatsområde med placering af 

vandværks- og GRUMOboringer 


Vandværker 

Overvågningsboring 


Indvindingsboring 


Oppumpning 

i 2002 

Nr. Søby Vandværk Privat 158.000 m³ 109.851 m³ 

Allested-Vejle Vandværk Privat 150.000 m³ 118.297 m³ 

Ringe Vandværk, Heden Privat 45.000 m³ 0 m³ 

Nr. Nyndelse/Lumby Privat 60.000 m³ 40.000 m³ * 

Sum 413.000 m³ 268.148 m³ 

Tabel 3: Vandværker, der er beliggende i Indsatsområde Nr. Søby, deres ejerfor-hold, indvindingstilladelsen og 

den oppumpede vandmængde. * = skønnet oppumpning 

Årslev Årslev Årslev Årslev 


Byflader 

Figur 6: Figuren viser vandværkernes boringer i 

området samt grundvandsovervågningsboringer i 

området. 

GRUMO står for grundvands moniteringsboringer. 

Det er boringer der anvendes nationalt til overvågning 

af grundvandskvaliteten.



154.177, 154.225, 154.307, 154.796 og 154.839. I 

2001 blev der i alt indvundet ca. 120.000 m³. I de 

tidlige 80’ere lå indvindingen på ca. det dobbelte, 

men frem til 1992 faldt indvindingen til omkring 

100.000 m³, hvilket er et niveau, som omtrent har 

været holdt siden. Boringerne er mellem 32 og 70 

meter dybe og er fi ltersat fra 23-37 m.u.t. samt 

for DGU nr. 154.307’s vedkommende mellem 53 

og 57 m.u.t. 


den 25. marts 2004. Det fremgår af kommunens 

tilsyn, at vandværkets bygningsmæssige og maskinelle 

stand generelt er god. 

Vandværket kan nødvandforsynes fra Nr. Broby, 

Brobyværk og Vester-Hæsinge vandværk. 

Nr. Lyndelse/Lumby vandværk 

Vandværket har 1 aktiv boring DGU nr. 

146.2040 i indsatsområdet. I 1998 blev der i alt 

indvundet knap 30.000 m³. I midten af 80’erne lå 

indvindingen på godt og vel det dobbelte, men 

frem til 1988 faldt indvindingen til 40.000 m³, og 

siden da er der sket et gradvist fald ned til omkring 

30.000 m³. Efter 1998 er driften af Lumby 

vandværk ophørt og råvandet fra værkets boring 

ledes til Nr. Lyndelse vandværk. 

Oplandet strækker sig fra indvindingsboringen i 

østlig retning mod Freltofte. 


den 21. november 2002. Det fremgår af kommunens 

tilsyn, at vandværkets bygningsmæssige og 

maskinelle stand er god. 

Vandværket har nødvandforsyning fra Nr. Søby 

vandværk. 

Heden vandværk 

(ejet af Ringe vandværk) 


154.35, 154.199 og 154.843. I 1998 blev der i alt 

indvundet ca. 25.000 m³. I de tidlige 80’ere lå indvindingen 

på ca. 30.000 m³, mens den fra 1984 og 

frem til 1997 har ligget på et gennemsnit på ca. 

40.000 m³. Vandværket er nu ejet af Ringe Vandværk, 

og der har ikke været indvundet vand i de 

seneste ca. 4 år. Boringerne er mellem 33 og 50 

meter dybe og boringernes fi ltre er sat i intervallet 

25 til 33 m.u.t. Oplandet strækker sig fra kildepladsen 

og i østlig retning. 

Vandværket blev fjernet i år 2001. Der er dog 

mulighed for indvinding fra de 3 boringer som 

vandværket tidligere gjorde brug af. Denne indvinding 

ledes i dag til Ringe Vandværk. 

Morud Morud Morud Morud Morud Morud 

Morud Morud Morud Morud Morud 

Korup Korup Korup Korup Korup Korup Korup Korup 

Korup Korup Korup Korup Korup Korup Korup Korup 

Blommenslyst 

Blommenslyst 

Blommenslyst 

Blommenslyst 

Blommenslyst 

Blommenslyst 

Blommenslyst 

Blommenslyst 

Skallebølle 

Skallebølle 

by 

by 

 

Holmstrup 

Holmstrup 

Holmstrup 

Verninge 

Verninge 

Håstr Hå Hå Hå Hå Håstr Hå Hå Hå Hå Håstr Hå Hå Hå Hå Håstr Hå Hå Hå Hå Håstr Hå Hå Hå Hå Håstr Hå Hå Hå Hå Håstr Hå Hå Hå Hå t 

t p 

Render 

Render Render Render Render Render Render Render 

Vejrup Vejrup Vejrup 

Vejrup Vejrup Vejrup Vejrup Vejrup Vejrup 

Bellinge Bellinge Bellinge Bellinge 

Bellinge Bellinge Bellinge Bellinge 

Fangel 

Fangel 

Odense Odense Odense Odense Odense Odense Odense Odense Odense Odense Odense Odense 

Odense Odense Odense 

Odense 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Brobyværk 

Brobyværk 

Brobyværk 

Vantinge 

Vantinge 

Vantinge 

Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk Vandværk Vandværk 

Vandværk 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Kværndrup 

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Årslev 

Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Vandværk 

Vandværk 

Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge 

Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge Søllinge 

Søllinge Søllinge Søllinge 


0 

Brylle 

Brylle 

Broby Broby Broby Broby Broby Broby 

Broby Broby Broby Broby Broby Broby Broby 

Nørre Nørre Broby 

Broby 

3,5 3,5 

3,5 

kilometer 

kilometer 

Vejle 

Vejle 

Højby 

Højby Højby Højby Højby Højby Højby Højby 

Åsum Åsum Åsum Åsum 

Åsum Åsum Åsum Åsum Åsum Åsum Åsum 

Åsum 

Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Holluf Holluf Holluf 

Holluf Holluf 

Holluf Holluf 

Ryslinge Ryslinge 

Ryslinge 

Marslev 

Marslev 

Marslev 

Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov 

Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov Langeskov 

Fraugde 

Langeskov 

Fraugde 

Langeskov 

Fraugde 

Langeskov 

Fraugde Fraugde Fraugde Fraugde 

Fraugde Fraugde 

Lumby Lumby - - - - - Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted 

Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted Rolsted 

Tarup 

Tarup 

Ellinge Ellinge Ellinge Ellinge Ellinge Ellinge 

Ellinge Ellinge Ellinge Ellinge Ellinge Ellinge 

Ellinge 



Bullerup Bullerup 

Bullerup 

Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev 

Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev 

Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe Espe 

Espe Espe Espe 

Ringe 

Espe 

Ringe Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk vandværk vandværk 

vandværk 

7 

Udbredelsen af de 3 magasiner 

tilknyttet Nr. Søby indsatsområde 


Vandværker 

Byflader 

Odense Syd 

magasinet 

Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup 

Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup Trunderup 

Årslev/Nr. Lyndelse 

magasinet 

Ringe/Ryslinge 

magasinet 

4. Kapitel 

Ryn Ryn Ryn 

Ryn 

Ryn 

Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev Ferritslev 

Ferritslev 

Figur 7: Figuren viser de tre magasiner som fi ndes i 

indsatsområdet i deres fulde kendte udstrækning. 

Måre Måre Måre Måre Måre Måre 

Måre 

Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev 

Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev 

17

4. Kapitel 

Ny indvinding til 

Odense Vandselskab 

Odense Vandselskab har planer om at indvinde 

op til 4 mill m³ pr. år i området. Odense Vandselskab 

har to prøveboringer hvorfra der kan indvindes 

vand (boringerne 145.2097 og 145.2128) . 

Fyns Amt har etableret fl ere boringer i området, 

hvoraf en boring (boring nr. 155.1081) kan anvendes 

som indvindingsboring. 

4.2 Grundvandsmagasineres 

geologi 

Landskabet i indsatsområdet er ligesom den 

resterende del af Danmark formet af de talrige 

gletsjere, der dækkede området i istiderne. Da 

isen smeltede bort for 14.000 til 15.000 år siden 

ca kote 35 

ca kote 15 

ca kote -10 

ca kote -40 

ca kote -120 

Vest 

Terrænnær 

grundvandsmagasin 

Odense Syd Magasin 

»Dybt magasin« 

efterlod den et fl adt og ensartet landskab. 

Isen efterlod også store mængder moræneler 

og smeltevandssand. Smeltevandssandet blev 

afl ejret på de udstrakte sletter foran isen. 

Det er disse afl ejringer af smeltevandssand, 

der i dag indvindes grundvand fra. I indsatsområdet 

er der ingen andre alternativer. 

Borer man gennem istidslagene rammer men 

nemlig en 60 millioner år gammel kalkholdig 

ler, der kaldes for Kerteminde Mergel. 

Der fi ndes i alt 3 betydende grundvandsforekomster 

indenfor indsatsområdet – Odense 

Syd magasinet, Årslev-Nr. Lyndelse magasinet 

og Ringe-Ryslinge magasinet. Figur 7 

viser magasin udstrækningerne, som vi ken- 

Øst 

Terrænnær 

grundvandsmagasin 

Årslev/Nr. Lyndelse og 

Ringe/Ryslinge magasin 

Tertiær ler 


Øverste moræneler 

Mellemste moræneler 

Nederste moræneler 

Figur 8: Figuren viser den principielle geologi i området. Kote angiver højden over hav niveau. 

Krit/kalk 

ca kote 75 

ca kote 60 

ca kote 50

der dem i dag. Den principielle geologi er 

forsøgt illustreret på fi gur 8. I det følgende 

vil udbredelsen, tykkelsen og den naturlige 

beskyttelse af disse forekomster blive beskrevet. 

Odense Syd magasinet 

Odense Syd magasinet er et regionalt grundvandsmagasin 

på 186 km². Magasinet fi ndes 

i smeltevandssand, afl ejret ca. i kote 0 meter, 

med en generel tykkelse på 10 meter. I 

et bælte omkring Odense Å er magasinets 

tykkelse dog op til 35 meter, og magasinet 

forekommer i dette område ned til kote -30 

meter. 

Magasinkomplekset er det udbredelsesmæssigt 

største på Fyn og det har formodentlig 

hydraulisk kontakt med det regionale 

Odense-magasin i nordlig retning og muligvis 

med Vissenbjerg-magasinet i nordvestlig 

retning samt Holmehave-magasinet mod 

vest. 

Grundvandsmagasinet, der fi ndes i næsten 

hele indsatsområdet (jf. fi gur 9), udnyttes 

af mange vandværker syd for Odense 

– deriblandt Nr. Søby, Allested-Vejle og Nr. 

Lyndelse/Lumby vandværker. 

Det fremgår af fi gur 9, at grundvandsmagasinet 

i indsatsområdet har en varierende 

tykkelse. Tykkelsen er størst i den vestlige 

og sydøstlige del af indsatsområdet, hvor der 

er registreret tykkelser på omkring 40 meter. 

I den resterende del af indsatsområdet er 

tykkelsen mere moderat. 

Den naturlige beskyttelse af Odense Syd 

magasinet i indsatsområdet i form af lerdæklag 

er meget varierende (jf. fi gur 10 og 11). 

Ved Nr. Søby vandværk er magasinet dæk- 

 

gel 

gel 

Vejle 

Vejle 

0 

Kilometer 

Kilometer 


Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden 

Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden 


Vandværk 

ket af moræneler med en tykkelse på ca. 10 

meter. Der indvindes fra Odense Syd magasinet, 

som på dette sted er ca. 20 meter tykt. I østlig retning, 

ved Freltofte, forventes magasinet at tynde 

ud. Ved Nr. Søby er Odense Syd magasinet adskilt 

fra det øvre liggende magasin (Årslev - Nr. 

Lyndelse magasinet) af et lag af moræneler, som 

er mellem 5 og 10 meter tykt ved kildepladsen og 

op til 20 meter tykt længere mod øst. 

Ved Allested-Vejle vandværk er Odense Syd 

magasinet ca. 20-30 meter tykt. Denne magasintykkelse 

er nogenlunde konstant indenfor indvindingsoplandet 

til vandværket. Der fi ndes ikke 

et højere liggende magasin indenfor det nærmeste 

indvindingsopland, men i stedet sekundære magasiner 

med begrænset tykkelse og udbredelse. 

Lagene over magasinet ved Allested-Vejle vand- 


1 

2 

Nr. Nr. Nr. Søby Søby Vandværk 

Vandværk 


vandværk 

Lumby Lumby - - - - - - - Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 



Udbredelse af Odense Syd magasinet 


Vandværker 

Magasingrænse 

Byflader 

Tykkelsen af vandførende lag. 

5-10 m 

20-25 m 

10-15 m 

25-30 m 

15-20 m 

Årslev 


Figur 9: Figuren viser Odense Syd magasinet i området 

og dets varierede tykkelse. 

4. Kapitel 

19

4. Kapitel 

 

gel 

gel 

Vejle 

Vejle 

0 

1 

Kilometer 

Kilometer 


Lyndelse 

Nr. Nr. Søby 


Heden 

Heden 


Vandværk 

2 


Vandværk 

Lumby Lumby - - - - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk vandværk 

vandværk 



Udbredelse og tykkelse af lerdække over 



Vandværker 


> 30 m lerdække 

15-30 m lerdække 

< 15 m lerdække 



ukendt beskyttelse 

Byflader 

Figur 10: Figuren viser tykkelsen af lerlagene over 

Odense Syd magasinet. 

værk er ca. 20 meter tykt og er lerdomineret. 

Mod øst i oplandet er der tegn på, at den samlede 

lertykkelse mindskes, og øst for Allested kan det 

i f.eks. boring DGU nr. 154.850 og 154.908 ses, at 

lerets tykkelse er reduceret til omkring 5 meter. 

Ved Nr. Lyndelse/Lumby er omkringliggende 

boringer mellem 28 og 50 meter dybe. I området 

ved Lumby fi ndes der både et Odense Syd magasin 

og et højere liggende Årslev – Nr. Lyndelse 

magasin. I boring 146.2040 indvindes der fra 

Odense Syd magasinet, som på dette sted består 

af sandlag med en samlet tykkelse på omkring 

5-10 meter. Odense Syd magasinet forven-tes at 

have en begrænset tykkelse indenfor den øvrige 

del af oplandet. 

Vejle 

Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 


 

gel 

gel 

0 

1 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Søby Søby Vandværk Vandværk Vandværk 

Vandværk 



Heden 


Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk Vandværk Vandværk Vandværk 

Vandværk 

2 

Lumby Lumby - - - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 


vandværk 


Ringe 

Årslev 


Udbredelse og tykkelse af lerdække over: 

Årslev/Nr. Lyndelse - Ringe/Ryslingemagasinerne 


Vandværker 






Byflader 

Figur 11: Figuren viser tykkelsen af lerlagene over 

Års-lev/Nr. Lyndelse magasinet samt Ringe/Ryslinge 

magasinet. 

Årslev-Nr. Lyndelse magasinet 

Årslev - Nr. Lyndelse magasinet er et regionalt 

grundvandsmagasin på 27 km². Magasinet fi ndes 

ved Højby, Årslev, Sdr. Nærå, Nørre Lyndelse 

og Nr. Søby. Magasinet består af smeltevandssand 

og -grus, afl ejret i kote +30 til +40 m, med 

en tykkelse på op til 20 m, dog generelt på mellem 

10 og 15 meter. Se evt. fi gur 12. Magasinet 

hælder mod nord, således at det omkring og syd 

for Nørre Lyndelse og Nr. Søby er beliggende i 

intervallet +30 til +50 m, mens det længere mod 

nord, i retning mod Højby ligger lavere, omkring 

kote +20 til +30 m. 

Magasinets udbredelse er rimeligt sikkert bestemt, 

og det står muligvis i hydraulisk kontakt 

det dybereliggende regionale Odense - Syd magasin.

I indsatsområdet er der ingen vandværker som 

indvinder fra magasinet (Lumby har tidligere 

indvundet fra det). 

Magasinet, er dækket af moræneler med en tykkelse 

på op til 15 meter. 

Ringe-Ryslinge magasinet 

Ringe-Ryslinge magasinet er et regionalt grundvandsmagasin 

på 36 km², der består af smeltevandssand 

og -grus. 

Magasinet, hvorfra blandt andet Ryslinge Vandværk 

og Åværket-Vandgården (Ringe Vandværk) 

indvinder, er afl ejret i ca. kote +30 til +50 m, 

med en generel tykkelse på ca. 15 m. 

Magasinet, er dækket af moræneler med en tyk- 

el el el el el 

el el el 

 

Vejle 

Vejle 

000 

1111 

Kilometer Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 

Søby Søby Søby Søby Søby 

Heden 

Heden Heden Heden Heden Heden 

Allested-Vejle Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk Vandværk 

Vandværk 


vandværk 

22 

Nr. Nr. Søby Søby Søby Vandværk Vandværk 

Vandværk 

Lumby Lumby - - - Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 


Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 


Årslev Årslev Årslev 

Udbreddelse og tykkelse af magasinerne 


Vandværker 


Byflader 

Tykkelsen af vandførende lag. 

5-10 m 

20-25 m 

10-15 m 

25-30 m 

15-20 m 

Figur 12: Figuren viser tykkelsen af de østlige magasiner 

– Årslev/Nr. Lyndelse og Ringe/Ryslinge magasinerne 

i området. 

kelse på ca. 20 m. Enkelte steder ses indslag af 

smeltevandsler. 

Magasinets udbredelse er revideret i væsentlig 

grad i på grundlag af kortlægningen i Indsatsområde 

Nr. Søby. Dets horisontale udbredelse er 

rimeligt sikkert bestemt, og det står muligvis i 

hydraulisk kontakt med Odense Syd magasinet. 

4.3 Grundvandsmagasiner- 

nes hydrogeologi 

På baggrund af resultaterne, der er opnået i 

forbindelse med kortlægningen, er der opstillet 

en grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er 

brugt til at beregne grundvandsdannelsen, grundvandets 

strømningsretning og oplandene til vandværkerne 

i indsatsområdet. 

Grundvandsdannelse 

Grundvandsdannelse sker jævnt over stort set 

hele området. I området dannes der mange steder 

mere end 150 mm grundvand om året (jf. fi gur 

13 og 14). Dette tal skal sammenlignes med de 

ca. 700 mm som det regner pr. år. I områderne 

omkring vandløbene og moserne samt de lokale 

byer, er grundvandsdannelsen generelt noget 

mindre. Her dannes der således mindre end 50 

mm grundvand om året. Enkelte steder i indsatsområdet 

sker der ingen grundvandsdannelse. 

Det er eksempelvis tilfældet omkring Søby Sø og 

langs Vittinge Å, hvor grundvandet tværtimod 

strømmer ud af grundvandsmagasinerne og derved 

bidrager til vandføringen i vandløbene. 

Grundvandsspejlet 

Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer 

grundvandets strømningsretning. Grundvandet 

strømmer således fra det højtliggende område i 

det øst-sydøstlige hjørne af indsatsområdet mod 

vest, mod Odense Å. Der er forskelligt vandspejl 


4. Kapitel 

21

4. Kapitel 

Figur 13: Figuren viser grundvandsdannelsen til magasinerne 

i de forskellige magasiner, jf. fi gur 15 og 16. 

Figur 15 og 16: Figurerne viser Grundvandets 

strømningsretninger i de forskellige magasiner. 

Ved Nr. Søby vandværk er Odense Syd magasinet 

spændt, dvs. vandspejlet tilhørende magasinet 

står højere end toppen af magasinet. Trykniveauet 

i Odense Syd magasinet ligger i ca. kote 

38,5, mens trykniveauet i det højere beliggende 

magasin – Årslev/Nr. Lyndelse ligger i ca. kote 

41. Der er således en vandspejlsforskel på omkring 

2½ meter på dette sted og gradienten (dvs. 

vandtrykket) er nedadrettet. Årslev – Nr. Lyndelse 

magasinet skønnes at være frit, dvs. vandspejlet 

står i magasinet, ved kildepladsen. 

Ved Allested – Vejle vandværk er trykniveauet i 

Odense Syd magasinet ca. kote 30. Trykniveauet 

Figur 14: Figuren viser grundvandsdannelsen til magasinerne 

i de sekundære magasiner kendes ikke, men det 

forventes at trykniveauet ligger tæt under terræn, 

hvilket kan ses i korte boringer i området. Der 

vil således være en potentialeforskel (tryk forskel) 

på op til omkring 5 meter og en nedadrettet gradient. 

Ved Nr. Lyndelse/Lumby er de 2 magasiner adskilt 

af 10-15 meter moræneler. Trykniveauet i 

Odense Syd magasinet ligger i ca. kote 36, mens 

trykniveauet i Årslev – Nr. Lyndelse magasinet 

ligger 6-8 meter højere. Der er derfor en nedadrettet 

gradient fra Årslev – Nr. Lyndelse magasinet 

til Odense Syd magasinet. Årslev – Nr. 

Lyndelse magasinet er sandsynligvis stedvist frit. 


gel 

gel 

22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 

Vejle 

Vejle 

0 

27,5 27,5 27,5 27,5 27,5 27,5 27,5 

30 30 30 30 30 30 30 30 30 

1 

32,5 32,5 32,5 32,5 32,5 32,5 32,5 32,5 32,5 

Kilometer 

Kilometer 

25 

25 

25 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse 

Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby 

Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby 



2 

35 35 35 35 35 35 35 35 35 

37,5 37,5 37,5 37,5 37,5 37,5 37,5 

40 40 40 40 40 40 40 40 40 

Lumby Lumby - - - - - Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

Nr. Nr. Søby Søby Vandværk Vandværk Vandværk 

Vandværk 

42,5 42,5 42,5 42,5 42,5 42,5 42,5 42,5 42,5 

Ringe 

Ringe 


Årslev 

Vandværkernes oplande 

Med grundvandsmodellen er der foretaget en beregning 

af oplandene til vandværkerne i indsatsområdet. 

Resultatet fremgår af fi gur 17. Figuren 

viser, at alle vandværker i indsatsområdet med 

undtagelse af Odense Vandselskabs kommende 

indvinding har et forholdsvis smalt og langstrakt 

opland. Den smalle form skyldes forholdsvis 

begrænsede indvindingsmængder, hvorimod den 

langstrakte form afspejler afstanden til grundvandsskellet. 

Odense Vandselskabs kommende 

indvinding er væsentlig større. Oppumpningen 

vil derfor påvirke en større radius omkring vandværket 

og oplandet er derfor forholdsvis bredt. 

Oplandet er heller ikke nær så langstrakt, da det 

er beliggende forholdsvis tæt på grundvandsskellet 

i forhold til indvindingsstørrelsen. 

45 45 45 45 45 45 45 45 45 

47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 

50 50 50 50 50 50 50 50 50 

52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 

Grundvandsspejlets beliggenhed i Odense Syd 

magasinet i forhold til havets overflade 


Vandværker 

Byflader 

26 

Grundvandsspejlets højdekurver 

med angivelse af højde i m 

over havets overflade 

Strømningsretning 


Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle 

Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse 

Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse 


Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 

Figur 15: Figuren viser grundvandets strømningsretning 

i Odense Syd magasinet. Figur 16: Figuren viser grundvandets strømningsretning 

i Årslev/Nr. Lyndelse og Ringe/Ryslinge 

magasinet. 

 

gel gel gel gel gel 

gel gel gel gel 

0 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby 

Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby 

Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden 

Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden 

Ved hjælp af grundvandsmodellen er der foretaget 

en beregning af alderen på det oppumpede 

grundvand. Beregningen viser, at hovedparten 

af grundvandet, der indvindes fra Odense Syd 

magasinet til Nr. Søby og Nr. Lyndelse/Lumby 

Vandværk er mellem 10 og 20 år gammelt. Ved 

Allested – Vejle vandværk er vandet noget ældre 

mellem 25 og 50 år. Beregningerne viser også at 

en ny stor indvinding vil trække vand der dels er 

15-20 år og dels vand der er ca. 50 år gammelt. 

Beregningerne viser også at den kommende 

indvinding vil påvirke vandføringen i Lindved 

å med omkring 7 % på den samlede minimums 

vandføring og op til 25-50 % på minimumsvand- 


1 

2 

Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Vandværk 

Vandværk 

40 40 40 40 40 40 40 


Vandværk 

42,5 42,5 42,5 

42,5 42,5 

42,5 42,5 

47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 47,5 50 

45 45 45 45 45 45 45 45 45 


indvinding 

indvinding 

indvinding 

52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 

50 50 50 

50 50 50 50 

55 

55 

55 

57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk vandværk vandværk 

vandværk 

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Grundvandsspejlets beliggenhed i 

Årslev/Nr. Lyndelse og Ringe/Ryslinge magasinerne 

i forhold til havets overflade 


Vandværker 

Byflader 

26 

Grundvandsspejlets højdekurver 

med angivelse af højde i m 

over havets overflade 

Strømningsretning 


4. Kapitel 

23

4. Kapitel 

 

gel 

gel 

Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle 

Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Vandværk 

Vandværk 

000 1 


Kilometer 

2 


Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden 

Heden 

Allested-Vejle Allested-Vejle Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk 

Vandværk 

Lumby Lumby - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

indvinding 


vandværk vandværk 

Ringe 

Ringe 

Årslev 

Årslev 

Udbreddelsen af modellerede indvindingsoplande 


Vandværker 

Byflader 

Indvindingsopland for 

ny kildeplads 


Nr. Lyndelse Vandværk 




Allested-Vejle Vandværk 

Figur 17: Figuren viser indvindingsoplandene for 

vandværkerne og den kommende store indvinding, 

som beregnet af grundvandsmodellen. 

Boks 2: Jordens evne til at nedbryde nitrat. 

føringen i Lindved å systemets opstrøms del (dvs. 

syd for Søby Sø). Dette vurderes at være i overensstemmelse 

med den målsatte vandføring for 

åen. 

4.4 Grundvandets kvalitet 

Nitrat 

Det fremgår af fi gur 18 og 19, at den naturlige 

geologiske beskyttelse af de tre magasiner er meget 

varierende. Bedst er den centralt i området 

omkring Røjle skov, hvor der generelt er mere 

end 15 meter ler over magasinet. Der er også en 

relativ god geologisk beskyttelse i et strøg fra Nr. 

Søby by og Sydvest imod Allested – Vejle. Også 

her er der generelt mere end 15 meter ler. Det 

fremgår indirekte af fi gur 20 og 21, at lerdæklagene 

i indsatsområdet generelt er i stand til at 

nedbryde den nitrat, der udvaskes fra rodzonen 

Nitratkoncentrationen i grundvandet afhænger af jordens evne til at nedbryde nitrat, der udvaskes 

fra rodzonen. Udvaskningens størrelse afhænger af arealanvendelsen. Den største nitratudvaskning 

ses på landbrugsjord, hvorimod nitratudvaskningen fra uopdyrkede arealer er meget begrænset. 

En stor nitratudvaskning behøver dog ikke nødvendigvis at medføre nitratforurenet grundvand. 

Årsagen til dette er, at nitrat er et meget nemt omsætteligt stof. En effektiv omsætning af 

nitrat kræver dog iltfrie forhold og tilstedeværelsen af forbindelser, der kan nedbryde nitrat. Det 

kan organisk materiale og mineralet pyrit. 

Jordens evne til at nedbryde nitrat (nitratreduktionskapaciteten) afhænger derfor primært af 

mængden af letnedbrydeligt organisk materiale og pyrit. I rodzonen spiller organisk materiale en 

dominerende rolle, da det optræder i store mængder og er forholdsvis letnedbrydeligt. Anderledes 

forholder det sig dog under rodzonen. Her optræder organisk materiale generelt kun i små mængder 

og er endvidere svært nedbrydeligt. Pyrit er derfor ofte den primære årsag til nitratomsætning 

under rodzonen. Under reaktionen med nitrat nedbrydes pyrit til jern og sulfat. Nedbrydning af 

nitrat giver anledning til en høj sulfatkoncentration i grundvandet. 

Nitratreduktionskapaciteten vil med tiden blive opbrugt i takt med, at pyrit nedbrydes. Det medfører 

i sagens natur nitratforurening af grundvandet. 


(der er kun lave nitratkoncentrationer). Dette er 

eftervist ved udtagning af jordprøver som er analyseret 

for deres evne til at nedbryde nitraten. Da 

sedimenterne i og ovenover magasinerne har en 

betydelig reduktionskapacitet overfor nitrat, vurderes 

det, at der ikke vil være et nitratproblem i 

området indenfor en overskuelig fremtid. 

Pesticider 

Pesticidforureningen af grundvand i området 

knytter sig bl.a. til forekomsten af BAM (jf. fi gur 

22). BAM er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtbekæmpelsesmidlet 

dichlobenil, der i perioden 

fra 1965 og frem til forbudet i 1997, blev solgt 

under navnene Prefi x og Casoron. Dichlobenil 

er typisk blevet brugt på gårdspladser, langs veje 

og i rekreative områder. Stoffet er dog også blevet 

anvendt til ukrudtbekæmpelse i bær- og frugt- 

 

gel gel gel gel gel gel gel gel gel gel 

gel gel gel gel gel gel gel gel gel 


Vejle 

0 

1 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby 


Heden 

Heden 

Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk Vandværk Vandværk 


2 


vandværk 

Lumby Lumby - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

Nr. Nr. Søby Søby Søby Vandværk Vandværk 

Vandværk 



Udbredelse og tykkelse af lerdække over 



Vandværker 








Byflader 

Figur 18: Figuren viser tykkelsen af lerlag over magasinet 

i området. 

plantager. 

I grundvandsovervågningsboringerne (GRUMO) 

DGU nr. 146.2062 og 146.2063 er der også påvist 

andre pesticider. I boring 154.907, 155.1045, 

155.1087 er der således fundet Bentazon, der er et 

ukrudtsmiddel, der stadig anvendes til ukrudtsbekæmpelse 

i landbrugsafgrøder. Boring DGU nr. 

146.2062 ligger tæt på Nr. Søby vandværks kildeplads, 

og i overvågningsboringen er der i begge 

fi ltre, i henholdsvis 41 og 54 m.u.t., fundet BAM, 

Dichlorprop, Atrazin og Dinoseb siden 1997. 

Dichlorprop må ikke længere anvedes om efteråret 

og forbruget er stærkt begrænset på grund af 

bedre alternativer, medes atrazin og dinoseb har 

været forbudte siden 1995 og 1992. I boring DGU 

nr. 146.2063 er der ved en enkelt analyse påvist 

BAM. 

Der er ikke påvist pesticider i Nr. Søby vand- 

 

gel gel gel gel gel gel gel gel gel gel 

gel gel gel 

Vejle 

Vejle 

00 


Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden 

Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden 


Vandværk 




111 

2 

Lumby Lumby - - - - Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

Nr. Nr. Søby Søby Søby Søby Søby Søby Vandværk 

Vandværk 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Heden Heden Heden vandværk 

vandværk 


Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Udbredelse og tykkelse af lerdække over: 

Årslev/Nr. Lyndelse - Ringe/Ryslingemagasinerne 


Vandværker 






Byflader 

Figur 19: Figuren viser tykkelsen af lerlag over magasinet 

i området. 

4. Kapitel 

25

4. Kapitel 

 

gel 

gel 

Vejle 

Vejle 

0 

1 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Vandværk Vandværk 

Vandværk 

Kilometer 

Kilometer 


Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden 

Heden 


Vandværk 

2 

Lumby Lumby - - - - - Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk 

vandværk 





Nitratkoncentration i Odense Syd magasinet 

indenfor indsatsområdet 

Byflader Magasingrænse Nitratkoncentration < 2 mg/l 

Vandværker 


Nitratkoncentration 2 - 5 mg/l 

Figur 20: Figuren viser koncentrationerne af nitrat 

fund i den senest udtagne prøve fra boringer i området. 

Hvor der er fl ere fi ltre i boringen er analyse resultatet 

fra det øverste fi lter. 

værks boring DGU nr. 146.521, som er fi ltersat 

i Odense Syd magasinet. Da afstanden til boring 

DGU nr. 146.2062 kun er godt 100 meter anses 

det for sandsynligt, at der ikke er tale om magasinforurening 

af Odense Syd magasinet, men 

snarere et lokalt problem ved boring DGU nr. 

146.2062. Det vurderes som sandsynligt, at de 

fundne pesticider i boringerne DGU nr. 146.2062 

og 146.2063 kan relateres til lokale kilder. 

Alle de nævnte fund ses i forbindelse med bebyggelse 

og vurderes derfor at bunde i lokale forureninger 

og ikke egentlige magasinforureninger. 

Andre forureninger 

For Allested-Vejle vandværks vedkommende 

Vejle 

Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 


 

gel 

gel 

0 

1 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby Søby Vandværk 

Vandværk 



Heden 

Heden 


Vandværk 

2 

Lumby Lumby - - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 


vandværk 

Ringe 

Ringe 

Årslev 

Årslev 

Nitratkoncentration indenfor indsatsområdet 

i Årslev/Nr.Lyndelse - Ringe/Ryslingemagasinerne 

Byflader Magasingrænse Nitratkoncentration < 2 mg/l 

Vandværker 


Foto: Birgit Hviid,Fyns Amt. 

Nitratkoncentration 2 - 5 mg/l 

Figur 21:Figuren viser koncentrationerne af nitrat 

fund i den senest udtagne prøve fra boringer i området. 

Hvor der er fl ere fi ltre i boringen er analyse resultatet 

fra det øverste fi lter.

gel gel gel gel gel gel gel gel gel gel gel gel gel 

gel 

Vejle 

Vejle 

000 

111 

Kilometer 

Kilometer 

146.2062 

BAM 0,13 

diclorprop 0,08 

atrazin 0,02 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse 

Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse 

Nr. Nr. Søby Søby Søby Vandværk Vandværk Vandværk 

Vandværk 

Heden 

Heden 


Vandværk 

2 

Lumby Lumby - - - Nr. Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

154.907 

hydroxyatrazin 0,12 

terbutylazin 0,023 

bentazon 0,042 

DE-atrazin 0,018 




Vandværker 

Byflader 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby Søby 

Årslev 


146.2063 

BAM 0,016 

146.2423 

BAM 0,016 

155.1045 


155.763 

mechlorprop 0,43 

BAM 0,21 

146.2066 

dichlorprop 0,11 

BAM 0,018 

hexasinon 0,03 

Ringe 

Ringe 

Fund af BAM og andre Pesticider 

Overvågningsboring med DGU. nr. 

samt angivelse af BAM og andre 

pesticid koncentrationer i ug/l 

155.1087 

mechlorprop 0,11 


dichlorprop 0,03 

BAM 0,025 

Figur 22: Figuren viser fund af BAM og andre pesticider 

i området. 

er der en relativt stor procentdel bymæssig bebyggelse 

indenfor det nærmeste opland, hvilket 

betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede 

punktkilder. Arealanvendelsen i området er i øvrigt 

domineret af landbrug. 

Udover pesticider er der kun i begrænset omfang 

fundet andre væsentlige forureninger af grundvandet. 

En vigtig undtagelse er de undersøgelser, 

der er udført på forurenede grunde. De forurenede 

grunde er behandlet særskilt i afsnit 4.6. 

I lighed med pesticiderne er fundene af lokal 

karakter og ses typisk i forbindelse med bebyggelse. 

Fundene vurderes ikke at udgøre en stor 

trussel mod grundvandet men har dog lokal 

betydning i de tilfælde, hvor de forekommer indenfor 

oplandet til en nuværende eller fremtidig 

kildeplads. 

4.5 Arealanvendelse 

Indsatsområde Nr. Søby er en stor del af arealet 

dyrket med enårige afgrøder og med relativ stor 

husdyrtæthed - fortrinsvis fordelt på malkekvæg 

og slagtesvin. Landbrugsområderne inklusiv 

spredt bebyggelse udgør i alt 82 % af indsatsområdets 

areal, hvilket svarer til 41 km² 

Byområderne er koncentreret omkring Nr. Søby, 

Allested-Vejle og Heden og udgør tilsammen 6 % 

af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 3 

km². Skovområder og anden natur udgør tilsammen 

6 % af indsatsområdets areal, hvilket svarer 

til ca. 3 km². Naturarealerne er koncentreret omkring 

Søby Sø og Røjle Skov. (se evt. fi gur 23) 

Byvækst 

I regionplan 2001 er tre områder udpeget som 

byvækstzone. Inden for Indsatsområdet ønsker 

gel gel gel gel gel 

gel gel gel gel gel gel el el el 

kkkkkkkk 

 

Vejle 

Vejle 

Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk Vandværk Vandværk Vandværk 



Vandværker 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden Heden Heden 

Heden Heden Heden 

Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Heden Heden vandværk vandværk vandværk 


Vantinge 

Vantinge 

Lumby Lumby - - - - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

Arealanvendelse 

Uønsket Skovrejsning 

Skovrejsning 


Vandværk 


Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe 


Naturarealer 

Byflader Eksisterende skov 

Vandløb 


Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Figur 23: Figuren viser arealanvendelsen i området. 

Sø 

4. Kapitel 

27

4. Kapitel 

Årslev kommune at der skal ske byvækst i et 

område nord for Nr. Søby by. I Allested – Vejle 

ønsker Broby kommune at der skal ske erhvervsmæssig 

udvikling i et område sydvest for Allested 

By og boligvækst i retning Nordøst for Allested 

By. 

Skov 

Der er både udpeget skovrejsningsområder og 

uønsket skovrejsningsområder i indsatsområdet. 

Store dele af den Nordvestlige del af indsatsområdet 

er således udpeget som et område, hvor 

skovrejsning er ønsket primært pga. grundvandsinteresser 

i området. Se evt. fi gur 23. 

Endelig er der udpeget et område omkring Allested-Vejle 

hvor skovrejsning er uønsket. Området 

er karakteriseret som ” Særligt bevaringsværdigt 

Landsby ejerlav”. 

Landbrugsområder 

I områdets nordvestlige del er der udpeget ”Særligt 

Følsomme Landbrugsområder” – såkaldte 

SFL-områder - med henblik på at beskytte 

grundvandet mod forurening med nitrat og 

pesticider. I disse områder kan landmænd søge 

tilskud til Miljøvenlig Jordbrugsdrift (MVJ). 

Eksempelvis kan der indgås aftaler om reduceret 

gødningsforbrug, braklægning og ekstensiv græsmarksdrift. 

Tilskudsmulighederne har dog ikke 

været tilstrækkeligt attraktive til at landmænd i 

stort antal har søgt om tilskud. Pt. er der således 

kun seks fungerende aftaler i området. Disse aftaler 

udgør 12,7 ha ud af 767 ha udpeget som SFLområde, 

eller hvad der svarer til mindre end 2 % 

af de mulige arealer. Se evt. fi gur 24. 

Råstofi ndvinding 

Der fi ndes ikke aktiv råstofgravning indenfor 

indsatsområdet. 

Foto: Birgit Hviid, Fyns Amt. 

Vejle 

Vejle 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse 


 


gel gel gel gel 

0 

11 


Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden 

Heden Heden Heden Heden Heden 


Vandværk 

2222 

Ringe Ringe Ringe Vandværk: Vandværk: Vandværk: Vandværk: Vandværk: Heden Heden Heden vandværk vandværk 

vandværk 

Lumby Lumby - - - - Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

indvinding 

Nr. Nr. Søby Søby Søby Søby Vandværk 



Ringe 

Indsatsområde med udpeget SFL-områder 


Vandværker 

Byflader 

SFL-udpegning mht. 

grundvandsbeskyttelse 

Arealer med indgået 

MVJ-aftale 


Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev 

Figur 24: Figuren viser Særligt Følsomme Landbrugsområder 

udpeget i området af hensyn til grundvandet.

4.6 Forureningskilder 

Landbrug 

I forbindelse med landbrug er forureningskilderne 

typisk nitrat og pesticider. For nitrats vedkommende 

er det navnlig husdyrgødning, der 

er kilden til forurening. Årsagen er at ikke al nitrat, 

der frigives til jorden, optages af planterne. 

Hvis jordens evne til at nedbryde nitrat samtidig 

er opbrugt, havner resten i grundvandet eller 

vandløbene. 

For pesticidernes vedkommende ses forurening 

typisk på gårdspladser, vaske- og fyldepladser for 

marksprøjter samt i forbindelse med ukrudtbekæmpelse 

i frugtplantager. Ved Kommunernes 

tilsyn med gartnerier og landbrug fokuseres der 

bl.a. på oplag og håndtering af pesticider. Der føres 

dog kun i begrænset omfang tilsyn med rene 

planteavlsbrug. 

Skovbrug 

I forbindelse med skovbrug er der kun få forureningskilder. 

Dog kan der i bevoksninger med 

Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt. 

kort omdriftstid som f.eks. juletræs- og 

pyntegrøntkulturer være et forholdsvis stort 

forbrug af navnlig herbicider, der udgør en 

væsentlig forureningsrisiko. I indsatsområdet 

fi ndes der kun skov i et betydende 

omfang omkring Søby Sø og Røjle skov. 

Skoven omkring Søby Sø og Røjle skov består 

hovedsageligt af løvfældende træer med 

en lang omdriftstid. 

Byområder 

Der fi ndes talrige forureningskilder i byområder, 

der kan give anledning til grundvandsforurening. 

Forureningerne omfatter 

typisk olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler 

samt pesticider. Forurening med pesticider 

fi nder man omkring parcelhushaver, 

sportspladser, kirkegårde, parker samt langs 

veje og stier. 

Spildevand 

I Årslev kommune ledes spildevandet fra 

Nr. Søby, Nr. Lyndelse, Lumby, Freltofte og 

Dømmestrup til renseanlæg i Odense Kommune. 

I Ringe kommune ledes spildevandet 

fra Heden og Rynkeby til henholdsvis Hillerslev 

renseanlæg og Ringe renseanlæg. 

I Broby kommune ledes spildevandet fra 

Allested, Vejle og Radby til Broby renseanlæg. 

Af Årslev kommunes Spildevandsplan 

2003-2013 fremgår det at der er planlagt 

at kloakere Freltoftevej 50, 77, 79 og 85, 

som skal afl ede til Ringe renseanlæg samt 5 

ejendomme ved Nr. Søby Odensevej 48, 49, 

54, 56 og 58, som skal afl ede til kloaksystemerne 

i Nr. Søby. Af Broby kommunes Spildevandsplan 

2003-2011 fremgår det at der 

planlægges kloakering ved Ny Vestergade, 

Vejlegårdsvej, dele af Fangelvej ved Radby 

og dele af Fangelvej ved Vejle. 


4. Kapitel 

29

4. Kapitel 

Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt. 

I Regionplan 2001 er indsatsområdet udpeget 

som et område, hvor der bør gennemføres forbedret 

spildevandsrensning i det åbne land. Kloakeringen 

af de små bysamfund er et stort skridt 

på vejen. Forbedringen af spildevandsrensningen 

på de resterende ejendomme i det åbne land vil 

primært ske via nedsivning. 

Nedsivningsanlæg skåner overfl adevandmiljøet 

men kan samtidig være en kilde til forurening af 

grundvandet. Af samme grund er der fastsat et 

afstandskrav på 300 meter fra nedsivningsanlæg 

til indvindingsboringer. Kan dette afstandskrav 

ikke overholdes, er en mere avanceret rensning 

af spildevandet en mulig løsning. Det kræver 

eksempelvis etablering af et sandfi lter- eller minirenseanlæg 

med udledning af det rensede spildevand 

via tætte rør. Afstandskravet reduceres i så 

fald til 50 meter. 

Da nedsivningsanlæg kan være en kilde til forurening 

af grundvandet, må der ifølge retningslinierne 

i Regionplan 2001 normalt ikke etableres 

nedsivningsanlæg, der behandler spildevand fra 

mere end 30 mennesker (30 PE) indenfor områder 

med særlige drikkevandsinteresser. 

Afslutningsvis skal det nævnes at utætte kloaker 

også kan være en kilde til forurening af grundvandet. 

Kloakering er dog under alle omstændigheder 

at foretrække frem for nedsivning. 

Gamle boringer og brønde 

Det er vigtigt at sløjfe boringer og brønde, der 

ikke længere anvendes, da de ellers kan virke som 

transportvej for forurening fra jordoverfl aden til 

grundvandsmagasinerne. Kommunerne i området 

har siden 2001 påbudt, at eksisterende boringer 

og brønde sløjfes af en uddannet brøndborer, 

når ejendomme tilsluttes det lokale vandværk. 

Der gives ikke dispensationer. Kommunerne vil 

fremover føre tilsyn med om påbuddet er overholdt. 

Forurenede grunde 

I indsatsområdet har Fyns Amt kendskab til i alt 

73 forurenede grunde, der kan være en trussel 

mod grundvandet. Placeringen fremgår af fi gur 

25. På fi guren er de forurenede grunde inddelt i 

3 kategorier – henholdsvis ”forurenede grunde, 

hvor oprydning er nødvendig eller endnu ikke 

afsluttet”, ”forurenede grunde, der ikke er færdig 

undersøgt” og ”potentielt forurenede grunde”. 

55 grunde falder indenfor kategorien ”potentielt 

forurenede grunde”, der udelukkende er registreret 

på baggrund af historiske oplysninger. 6 

grunde falder indenfor kategorien ”forurenede 

grunde, der ikke er færdig undersøgt”, og hvor 

der derfor ikke er taget endelig stilling til i hvilket 

omfang, det er nødvendigt at rydde op. De 

sidste 12 grunde falder indenfor kategorien ”forurenede 

grunde, hvor oprydning er nødvendig 

eller endnu ikke afsluttet”. Ved 67 ud af de 73 forurenede 

grunde er det altså meget usikkert i hvor 

stort et omfang, det er nødvendigt at rydde op, 

da kendskabet til forureningsomfanget er ukendt 

eller meget begrænset. 


gel gel gel gel gel gel gel 


Vejle 


0 

111 

Kilometer 

Kilometer 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Lyndelse 

Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse Lyndelse 

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Søby 


Heden 

Heden 

Allested-Vejle Allested-Vejle Allested-Vejle Vandværk 

Vandværk 

2 


Vandværker 

Byflader 


indvinding 

indvinding 


vandværk 

Nr. Nr. Søby Søby Søby Vandværk 

Vandværk 



Placering af forurenede grunde 


som ventes at være 

grundvandstruende 


som ikke ventes at være 

grundvandstruende 

Årslev 

Årslev 


som mistænkes for 

at være grundvandstruende 

eller hvor 

vidensgrundlaget 

er utilstrækkeligt 

Figur 25: Figuren viser Fyns Amts viden om forurenede 

grunde i området. 

Under alle omstændigheder fremgår det dog 

tydeligt af fi gur 21, at den største trussel mod 

grundvandet fi ndes øst for Allested-Vejle vandværk, 

hvor der er registreret i alt 18 forurenede 

grunde. 

Andre forurenede grunde 

Der er planlagt supplerende undersøgelser med 

henblik på at vurdere behovet for evt. videregående 

undersøgelser som kan klarlægge behov 

for oprensning og afværgeforanstaltninger på 

følgende forurenede grunde: Ventana Termoruder 

A/S, Købmanden Langagergyden, Olietank 

ved Damtoften, Autoværkstedet ved Odensevej, 

Olieoplaget ved Røjlevej, Transformerstationen 

Jyllandsgyden, Møbel og maskinsnedkeri Østergade, 

Vejle maskinsnedkeri, Nonnegårdens auto, 

Ølsted & Allested vognmandsforretning, SF 

Auto, Damkjærs Automobiler, Autogården hovedvejen, 

Sdr. Højrup Auto, Fischers Bogtryk og 

offset, Fritidsautoværkstedet, Smede- og maskinværksted 

havrevænget og Vognmand Kristian 

Pedersen. De supplerende undersøgelser og evt. 

oprensning hos købmanden på Langagergyden 

og hos Autoværkstedet Odensevej varetages af 

Oliebranchens Miljøpulje. De resterende supplerende 

og evt. videregående undersøgelser varetages 

af Fyns Amt. Placeringen af de forurenede 

grunde, hvor der er planlagt supplerende og evt. 

videregående undersøgelser er vist på fi gur 25. 

Foto: Jordforureningskontoret, Fyns Amt. 


4. Kapitel 

31

4. Kapitel 

4.7 Sårbare områder 

Kortlægningen viser, at de dybtliggende grundvandsmagasiner 

i indsatsområdet – Odense Syd, 

Årslev/Nr. Lyndelse og Ringe/Ryslinge magasinerne 

– har en god naturlig beskyttelse mod nitrat. 

Forklaringen er tilstedeværelsen af lerdæklag, 

der er i stand til at nedbryde den nitrat, der 

udvaskes fra rodzonen. 

Der fi ndes ikke på nuværende tidspunkt et koncept 

for udpegning af områder, der er sårbare 

overfor pesticider. En udpegning af denne art vil 

selvfølgelig også kun være relevant set i forhold 

til de pesticider, der stadig er i anvendelse. Kortlægningen 

viser dog, at der i det åbne land fjernt 

fra bebyggelse generelt ikke forekommer pesticider 

i grundvandet – heller ikke i de terrænnære 

grundvandsmagasiner, hvor grundvandet er ungt. 

Samtlige fund af pesticider, der stadig er i anven- 

Foto: Bjarne Andreasen, Fyns Amt 

delse, er gjort i nærheden af større landbrugs- og 

gartneriejendomme. Som tidligere nævnt vurderes 

fundene derfor at bunde i en uhensigtsmæssig 

håndtering frem for en egentlig fl adebelastning. 

Grundvandsmagasinerne vurderes på den baggrund 

generelt at være sårbare overfor uhensigtsmæssig 

pesticidhåndtering i forbindelse med påfyldning, 

tømning og rengøring af sprøjteudstyr. 


5. Referencer 

Fyns Amt (2001): ”Udredning af de geologiske/hydrogeologiske forhold i Nr. Søby indsatsområ- 

det på baggrund af eksisterende forhold” WaterTech A/S marts 2001. 

Fyns Amt (1999): Grundvand 1998. VANDMILJØovervågning. Miljø- og Arealafdelingen, 

Fyns Amt. 

Miljøstyrelsen (2002): Pesticider og Vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening. 

Miljøprojekt nr. 732. Udarbejdet af HOH Vand og Miljø a/s, GEO, 

Danmarks Tekniske Universitet – Institut forMiljø og Ressourcer, 

Københavns Universitet – Geologisk Institut og Danmarks 

Jordbrugsforskning. 

Amternes Videncenter 

for Jordforurening (2002): Erfarings-opsamling - amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. 

Teknik & Administration, nr. 2, 2002 

Fyns Amt (2002): ”Supplerende undersøgelser i Nr. Søby – indsatsområdet. Delrapport nr.1: 

Borearbejde, logning, prøvepumpning, registrering, pejlerunder og 

prøvetagning”. WaterTech a/s, december 2002. 

Fyns Amt (2003)/ Supplerende undersøgelser i Nr. Søby indsatsområdet. Delrapport 2: 

Geokemisk beskrivelse. WaterTech a/s, februar 2003. 


Grundvandspåvirkning med pesticider og nitrat. 

WaterTech a/s, februar 2003. 


Opdatering af geologisk model samt hydrogeologiske vurderinger. 

WaterTech a/s, juni 2003. 

Fyns Amt (2003): Supplerende undersøgelser i Nr. Søby indsatsområdet. Delrapport 5: 

Samlede vurderinger. WaterTech a/s, juli 2003. 

Fyns Amt (2003): ”Jordforurening. Hvornår er alle forurenede grunde i Fyns Amt ryddet op i 

nødvendigt omfang og hvad koster det?”, Fyns Amt. 

Fyns Amt (2003): ”Grundvandsmodellering ved Nr. Søby. Modelopstilling og modelanvendelse, 

DHI februar 2004. 

Miljø- og 

Energiministeriet (1998):”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse”, nr. 698 af 22. september 1998. 

Miljø- og 

Energiministeriet (2000):”Bekendtgørelse om indsatsplaner”, nr. 494 af 28. maj 2000. 

Miljø- og 

Energiministeriet (2001):”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”, 

nr. 871 af 21. september 2001. 


5. kapitel 

33

5. Kapitel 

LandboFyn (2003) : ”Udkast til erstatningsniveau ved restriktioner på landbrugsjord i 

forbindelse med vandindvinding til vandværk”. Notat december 2003. 

Hedeselskabet (2002): ”Spildevand i det åbne land – renseløsninger, regler og økonomi”, 

indstik i Hedeselskabets tidsskrift Vækst 3-2002. 

Fyns Amt (2000): Kortlægning af grundvandsressourcerne. Regionplan 2001 – 

Forslag til udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. 

November 2000. 

GEUS (2000): Pesticider i dansk og udenlandsk grundvand. ”State of the art” – projekt. 

Rapport 2000/105. 

GadJura Lovservice 

(2003): ”Håndbog i vandforsyning” 

Broby Kommune 

(2003): ”Spildevandsplan 2003-2011” 

Ringe Kommune 


Årslev Kommune 



Bemærkninger 

Tidsplan 

Tiltag Ansvarlig 

1 Tilpasning af strukturen for vandindvinding 

2005- 

Odense 

Vandselskab 

Placering af indvindingsboringer i kildepladszonen for 

Odense vandselskab 

1,1 

Nye boringer skal først placeres såfremt der opstår 

problemer i eksisterende bynære indvinding 

2005- 

Allested - Vejle 

Vandværk 

Placering af indvindingsboringer i kildepladszonen for 


1,2 

2 Beskyttelse mod nedsivning af pesticider 

Handlingsplan 

Tilsynet kan gennemføres som et led i en 

differentiering af miljøtilsynet indenfor kommunen 

med henblik på at sikre, at indsatsen holdes 

indenfor nuværende økonomiske rammer. 

Kommunerne 2005- 

Tilsyn med pesticidanvendelse i landbruget opprioriteres for 

rene planteavlsbrug, herunder planteskoler. Intensiteten 

opretholdes for tilsyn med landbrug med dyrehold. 

2,1 

3 Undersøgelser og oprydning af forurenede grunde 

Fyns Amt 2005- 

Prioriteringen af de forurenede grunde (jf. bilag 2) 

implementers i amtets kortlægning af forurende grunde 

3,1 

4 Gamle Boringer og Brønde 

Kommunerne 2005- 

Opfølgning på påbud om sløjfning af gamle boringer og 

brønde og styr på ikke anvendte indvindings anlæg. 

4,1 


5 Nedsivnng af spildevand 

Kommunerne er opmærksomme på, at nedsivning 

er uønsket i de udpegede kildepladszoner 

5,1 Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Kommunerne 2004- 

6 6. Overvågning af grundvandets kvalitet 

Fyns Amt 2005 Boringerne er tinglyst 

Overdragelse af boringerne 145.2553, 146.2376, 146.2414, 

154.908, 154.1014, 154.904, 155.1082, 155.1044, 

155.1087, 155.1086, 154.1015, 155.1045, 155.1046, 

146.2423 til Odense Vandsselskab 

6,1 

2005- Fyns amt analysere resultatet af overvågningen 

Odense 

Vandselskab 

Overvågning af boringerne 145.2553, 146.2376, 146.2414, 

154.908, 154.1014, 154.904, 155.1082, 155.1044, 

155.1087, 155.1086, 154.1015, 155.1045, 155.1046, 

146.2423 hvert 3 år i cyklus på 1/3 af boringerne pr. år 

6,2 

6. kapitel, bilag 1 

35

Begrundelse og arbejdsopgave* 

Prioritering 

Lokalitet Navn Adresse 

V1-kortlagt (2004). Anvendt methylenchlorid som 

rensevæske. V2-undersøges 2004 

497-70103 Ventana Termoruder A/S Langagergyden 3 1 

V1-kortlagt (2000). Benzinsalg. OM-undersøgelse 

2005-2006 

497-00609 Købmand Langagergyden 28 1 

V1-kortlagt (2004). 10.000 l dieselolietank 1968-1982. 

V2-undersøges 2004 

473-70102 Olietank over 6.000 liter Damtoften 20 1 


V1-kortlagt (2000). Benzinsalg og autoværksted. 

OM-undersøgelse 2004 

497-00502 Autoværksted Odensevej 39 1 

Restforurening fra forurening med fyringsolie oprenset i 

1995. Forureningen V2-kortlægges 

497-04007 Olieoplag Røjlevej 8 1 

473-70111 Transformerstation, Jyllandsgyden Jyllandsgyden 6 1 Uafklaret 

V1-kortlagt (2003). Træ- og møbelindustri siden 1921. 

V2-undersøges i 2004. 

IIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Nr. Søby juni 2005 

425-00521 Møbel- og Maskinsnedkeri Østergade 110 3 

425-70030 Vejle Møbelsnedkeri Nørrevænget 15 3 V1-kortlagt (2003). V2-undersøgelse påbegyndt i 2003. 

425-70136 Nonnegårdens Auto Radbyvej 21, Allested 3 V1-kortlagt (2003). V2-undersøgelse påbegyndt 2003. 

Østergade 65, Allested 3 V1-kortlagt (2003). V2-undersøgelse påbegyndt 2003. 

Ølsted & Allested 

Vognmandsforretning. 

425-70158 

V1-kortlagt (2004). Autoværksted siden 1993. 


497-70101 SF Auto Albanivej 90 3 

V1-kortlagt (2004). Autoværksted siden 1968. 


497-70105 Damkjærs Automobiler Lumbyholmvej 2 3 


V1-kortlagt (2004). Autoreparation siden 1984. 


473-70105 Autogården Hovedvejen 44 3 

* Der anvendes status kategorier i feltet som er nærmere forklaret på sidste side i bilaget 

37

6. Kapitel, bilag 2 

38 


Prioritering 


V1-varslet (2004). Kortlægning standset. Frivillig 

undersøgelse på vej. 

473-70106 Sdr. Højrup Auto Ravnshøjgyden 10 3 

V1-kortlagt (2004). Drift før 1970 til 2001. 


473-70107 Fischers Bogtryk & Offset Rynkebyvej 13 3 

Uafklaret. V1-varslet februar. 2004. Autolakering 

1978 - 2002. Fritidsdrift, derfor "3". V2-undersøges 2004 

497-00578 Fritidsautoværksted/autolakereri Odensevej 7 3 


V1-kortlagt (2004). Drift fra 1974. Før 1998: Udendørs 

reperation. af landbrugsmaskiner. V2-undersøges 2004 

Havrevænget 10 3 

Smede- og maskinværksted 

v/ Jan Knudsen 

473-70103 

V1-kortlagt (2004). 3 x 2500 l overjordiske dieselolietanke, 

værksted. Drift siden 1976. Maskinstation 1962-1976. 


497-70109 Vognmand Kristian Pedersen Vandværksvej 12 3 

Ikke kortlagt. Udgået pga. kortlægningsundersøgelse 

(1996) 


425-00557 Mekaniker., Shell Østergade 58 0 

425-04009 Villaolietank, Allestedgårdsvej 34 Allestedgårdsvej 34 0 Ikke kortlagt. Restforurening på 4 kg kulbrinter (2001) 

Skolevej 4 5 uafklaret. Afventer materiale fra kommunen (2003) 

Opgravning af gammel fyringsolietank 

fra 1960 

425-90012 

473-00563 Gestelev Møbelfabrik Nordskovvej 47 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (1993) 

473-04010 villaolietank Sødingevej 28 0 Ikke kortlagt. Ingen grundvandsrisiko (1996) 

473-04014 Heden-Brugsforening Damtoften 22 0 Ikke kortlagt. OM-oprensning (1997) 

473-70104 Benzintank Hedebovej 6 0 Ikke kortlagt (2004). Overjordisk tank på ca. 2000 l 

497-00010 Freltoftevej Fyldplads Freltoftevej 5 0 Ikke kortlagt. Ikke undersøgt 

497-00021 Autolakering (Lokalitet) Odensevej 9, Nr. Søby 0 Afmeldt. Frivillig oprensning i 1991 

* Der anvendes status kategorier i feltet som er nærmere forklaret på sidste side i bilaget


Prioritering 


497-00028 Tværgyden Fyldplads Tværgyden, Nr. Søby 0 Ikke kortlagt. Registreringsundersøgelse i 1993 

497-00571 Dømmestrup Møbelfabrik Albanivej 92-94 0 Ikke kortlagt. Ingen undersøgelse (1994) 

497-00592 Nørre-Søby Brugsforening Røjlevej 6 0 Ikke kortlagt. Ingen undersøgelse (1994) 

Ikke kortlagt. Sprøjtelakering i lukket kabine, lille aktivitet 

(1994) 

497-00594 Søby Søgård. Ungdomsfængsel. Søvej 27 0 


Ikke kortlagt. Ingen asfaltproduktion., kun lager af 

tagmaterialer og asfalt i fast form (1994) 

497-00598 Phønix Langagergyden 1 0 

497-70102 Freltofte Smedje Freltoftevej 53 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2004) 

Freltoftevej 40 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2004). 

Midtfyns Renovation 

v/ Vognm. Kim Kristensen 

497-70104 

Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2004). Oplag af 

køleskabe, komfurer, jern og flasker 

497-70106 Produkthandler Asger Simonsen Freltoftevej 77 0 

Ikke kortlagt. Drift af mindre omfang og med start i 1995 

(2004) 


497-70107 Jensens Autoværksted Odensevej 15 0 

Odensevej 47 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2004) 

Nr. Søby Smede- og Maskinværksted 

497-70108 

Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2004). Smedje 

og maskinrep.værksted ca. 1805 - 1952 

497-70111 Smedje, Odensevej Odensevej 44 0 

Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2004). Smedje 

og maskinrep.1861 - 1970. Anvendelsen har ikke kunnet 

bekræftes i byggesagsarkiv 

497-70112 Smedje og maskinværksted Odensevej 56 0 


V2-kortlagt. Supplerende undersøgelse i 2003: Ingen 

grundvandsrisiko 

425-00015 Allested Handelshus A/S Østergade 48 5 

* Der anvendes status kategorier i feltet som er nærmere forklaret på sidste side i bilaget 

39


40 


Prioritering 


Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2003). Ingen 

oplysninger om træimprægnering 

425-70160 Allested Savmølle og Trælast Østergade 4 0 

425-00520 Allested Maskinfabrik Allestedgårdsvej 32 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2003) 

V1-kortlagt (2002). Autoværksted med benzinsalg 

1955-1991. OM-undersøgelse 2002: Ingen forurening 

425-04017 Autogården, Arne Ingleby Østergade 47 5 


Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2004). 

Begrænset driftsperiode. Have- og bygningsaffald. 

Muligvis lidt dagrenovation 

497-00007 Mosevej Losseplads Mosevej 8 a, Freltofte 0 

Ikke kortlagt (1994). Oplysninger har ikke kunnet 

bekræftes. 

497-00574 Freltofte Auto Freltoftevej 38 0 

Ikke kortlagt. Oplysninger om olieudskiller har ikke kunnet 

bekræftes (2003). 

425-70039 Allested Maskinstation Tegldamsgyden 7 0 


425-70065 Karetmager Østergade 42 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2003). 

425-70115 Antik Lageret Fangelvej 23 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2003) 

425-70137 John Falslund Radbyvej 5 A 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2003). 

425-70159 Jørn Ulrik Frøstrup Østergade 72, Allested 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (2003) 

497-00505 A/S, Nørre Søby Mølle Røjlevej 1 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (1994) 

497-00512 Trioh-Møbler, Sprøjtelak. Albanivej 124 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (1994) 

V2-kortlagt. Restforurening fra oprensning. Ingen risiko 

for grundvandsressourcen. 

425-00020 Villaolietank, Østergade 100 Østergade 100 A, 100 B 5 

425-00572 Allested Møbel-og Ligkisteforretning Banevænget 5 0 Ikke kortlagt. Udgået uden undersøgelse (1994) 



Prioritering 


GVK har sagt OK til at stoppe monitering og sagt ja til udledning 

af vand fra kælder til dræn. Drænvand indeholdt 


42 


Prioritering 


497-00019 Kommunal Fyldplads Davindevej 6 5 Fyldpladser vurderes generelt ikke at udgøre en risiko. 

Ud fra moniteringen er det vurderet, at der ikke er risiko 

for forurening af grundvandsressourcen. 


497-00025 Freltoftevej Fyldplads/Losseplads Freltoftevej 16 5 

På baggrund af en undersøgelse vurderes den påviste 

grundvandsforurening ikke at udgøre en risiko for forurening 

af grundvandsressourcen. 

497-00031 Nr.Lyndelse Gamle Elværk Langagergyden 2 5 

Den konstaterede forurening med tungmetaller vurderes 

ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen. 

497-00032 Freltofte Mose ved Mosevej 5 

Den konstaterede forurening vurderes, på baggrund af 

undersøgelse, ikke at udgøre en risiko for forurening af 

grundvandsressourcen. 


497-00033 Skrotplads og produkthandel Albanivej 79 5 

Olieforureningen er undersøgt af OM og vurderes ikke at 

udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen. 

Autoværkstedet er ikke undersøgt, men erfaringsmæssigt 

er det sjældent, at autoværksteder forårsager en grundvandstruende 

forurening 

5 

Langagergyden 5, 

Nr. Lyndelse 

497-04009 Uno-X 

Forureningen vurderes at være fjernet og udgør derfor 

ikke nogen risiko for forurening af grundvandsressourcen. 

497-04011 Freltofte Brugsforening Freltoftevej 27 5 


I prioriteringen af forurenede grunde i Nr. Søby 

området er der taget hensyn til forureningsmæssige 

aspekter og til geologiske/hydrogeologiske 

aspekter. 

Forureningsmæssige aspekter: 

Den forureningsmæssige prioritering har taget 

udgangspunkt i en vurdering af de 73 lokaliteter 

amtet har kendskab til, hvorpå der enten har været 

gennemført, eller gennemføres aktiviteter der 

har afstedkommet en forurening eller som erfaringsmæssigt 

kan afstedkomme en sådan. 

Er der kendskab til en grundvandstruende og 

væsentlig forurening med mobile stoffer – det 

kan f. eks være chlorerede opløsningsmidler eller 

benzin vurderes den pågældende lokalitet højest, 

svarende til prioritet 1. 

Er der alene mistanke om en forurening der kan 

være grundvandstruende, eller mangler der fyldestgørende 

oplysninger prioriteres lokaliteten 

lavere end ovenfor, svarende til prioritet 3. 

Foreligger der fyldestgørende oplysninger, der 

kan frikende den aktuelle lokalitet i grundvandsforureningsmæssig 

henseende, eller har en undersøgelse 

på vidensniveau 1 eller 2 kunnet afkræfte 

en mistanke om forurening prioriteres lokaliteten 

lavt, svarende til prioritet 5. 

Geologiske og hydrogeologiske aspekter: 

Det andet aspekt af prioriteringen tager udgangspunkt 

i en vurdering af de geologiske og hydrogeologiske 

forhold i området omkring den aktuelle 

lokalitet. Det skal her bemærkes at det alene 

er lokaliteter, hvor der i forureningsmæssigt regi 

er kendskab til eller mistanke om en grundvandstrussel 

(svarende til en forureningsmæssig 

prioritet 1 eller 3), der prioriteres. Virksomheder 

eller aktiviteter der ikke udgør en grundvandsmæssig 

trussel prioriteres altså ikke geologisk 

såvel som hydrogeologisk. 




Den højeste prioritering af en forurening eller 

aktivitet, svarende til prioritet 1 gives dersom 

lokaliteten er beliggende indenfor eller tæt på 

indvindingsoplandet til et vandværk eller en potentiel 

kildeplads. 

Prioritet 2 gives dersom lokaliteten ligger udenfor 

oplandet til et vandværk (og potentiel kildeplads), 

men indenfor en betydende grundvandsforekomst, 

hvor den naturlige beskyttelse ikke 

kendes, eller er dårlig (< 15 m ler). 

Prioritet 3 anvendes, dersom lokaliteten ligger 

udenfor indvindingsoplandet til et vandværk 

(eller en potentiel kildeplads), men indenfor 

en betydende grundvandsforekomst, hvor den 

naturlige beskyttelse er god, svarende til beskyttende 

lerlag af mere end 15 m’s tykkelse eller tilstedeværelsen 

af et udstrømningsområde (område 

med opadrettet grundvandsstrømning). 

Dersom lokaliteten både er beliggende udenfor 

indvindingsoplandet til er vandværk (eller 

potentiel kildeplads) og udenfor en betydende 

grundvandsforekomst gives den laveste prioritet, 

svarende til prioritet 4. Lokaliteter af denne type 

er ikke registreret indenfor indsatsområdet. 

Prioriteringen: 

Der er udpeget 6 lokaliteter, hvor der vurderes at 

være en grundvandsforurening med mobile stoffer 

eller en reel risiko herfor. Det drejer sig om 

Ventana Termoruder A/S, Købmanden i Lumby, 

en større olietank i Heden, et autoværksted og et 

olieoplag i Nørre Søby, samt en transformerstation 

mellem Freltofte og Rynkeby Hede. 

Tilsvarende er der fundet 12 lokaliteter, hvor der 

er mistanke om grundvandsforurening eller vidensgrundlaget 

er utilstrækkeligt. Det drejer sig 

om et møbel- og maskinsnedkeri, Østergade 110, 

Vejle Møbelsnedkeri, Nonnegårdens Auto og Ølsted 

& Allested Vognmandsforretning, alle i eller 

43


44 

Status kategorier (jf. jordforureningsloven) efter 1. januar 2000 

Statuskategori Forklaring 

Uafklaret 

V1 varslet 

V1-kortlagt 

V2 varslet 

V2-kortlagt 

V1 og V2 kortlagt 

Oprydning iværksat, vurdering 

af kortlægning 

(V1 -> V2) 

Undersøgelse iværksat, vurdering 

af kortlægning ikke afsluttet 

Ikke kortlagt 

Udgået af kortlægning 

Ryddet op inden kortlægning 


Det er uafklaret hvorvidt de indhentede oplysninger holder til kortlægning 

på vidensniveau 1 eller 2. 

Det er varslet at lokaliteten kortlægges på vidensniveau 1. Dvs. at 

ejendommen med 99,9 % sikkerhed bliver kortlagt på vidensniveau 1 

inden for den nærmeste måned. 

En lokalitet, som er kortlagt på vidensniveau 1. Lokaliteten er ikke 

undersøgt, men der er en mistanke om forurening. 

Det er varslet at lokaliteten kortlægges på vidensniveau 2. Dvs. at 

ejendommen med 99,9 % sikkerhed bliver kortlagt på vidensniveau 2 

inden for den nærmeste måned. 

En lokalitet hvor der er konstateret forurening. Eller en lokalitet hvor 

der med næsten 100 % sikkerhed er forurening ud fra erfaringer med 

de pågældende brancher: Gasværker, tjære/asfaltfabrikker, gamle 

lossepladser. 

Dele af lokaliteten er kortlagt på V 1, medens andre dele er kortlagt 

på V 2. Det betyder at der kun er udført undersøgelser på de dele af 

lokaliteten som er V2-kortlagt. 

Typisk hvis Oliebranchen er i gang med en oprydning på en V1 kortlagt 

grund. Oprydningen vil ikke nødvendigvis fjerne al forurenet jord 

- så der kan blive tale om en rest-forurening og en fortsat kortlægning 

på V2. 

Der er igangsat en undersøgelse til klarlægning af evt. kortlægning 

på V2. Undlad at denne kategori når lokaliteten allerede er V1 kortlagt. 

Lokaliteten har indgået i arbejdet. Den kan være udgået på baggrund 

af vurdering af de historiske oplysninger eller på baggrund af en teknisk 

undersøgelse. Lokaliteten har ikke været kortlagt eller været registreret. 

Lokaliteten har tidligere været kortlagt fra vidensniveau 1 eller 2. En 

undersøgelse viser ingen forurening eller lokaliteten er ryddet op. 

Når der er udført en oprydning, inden amtet når at kortlægge ejendommen 

(uafklaret). 

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Nr. Søby juni 2005

omkring Allested-Vejle. SF-Auto og Damkjærs 

Automobiler i Nr. Lyndelse, Autogården, Sdr. 

Højrup Auto, Fischers Bogtryk & Offset i Rynkeby 

eller Rynkeby Hede. Et fritidsværksted/ 

autolakeri i Nørre Søby, et smede- og maskinværksted 

i Palleshave samt Vognmand Kristian 

Pedersen, Vandværksvej 12, øst for Nørre Søby. 

De resterende 55 lokaliteter er kendetegnet ved, 

at amtet på det foreliggende grundlag ikke har 

kendskab til forhold der kan udgøre en grundvandsmæssig 

risiko, og ej heller en mistanke. 




45

Økonomiske konsekvenser 

Økonomiske konsekvenser - 

beregningsforudsætninger 

Nedenfor er forudsætningerne for beregningen 

af de økonomiske konsekvenser præsenteret. 

Alle beløb er angivet eksklusiv moms, 

medmindre andet er nævnt 

Udgifter der direkte er forbundet med indsatsplanen 

opgøres. Dvs. etablerings- og driftsomkostninger 

i forbindelse med undersøgelse og 

oprydning af forurenede grunde, dyrkningsaftaler 

med landmænd, skovrejsning osv. Nogle omkostninger 

kendes som en eksakt pris, for andre 

anvendes der et skøn. Kun udgifter som vurderes 

væsentlige i omfang, dvs. større end 5-10.000 kr. 

inddrages i de økonomiske konsekvensvurderinger. 

Opgaver der ligger indenfor rammerne af amter 

og kommuners normale arbejdsfelt og som alene 

tilrettelægges gennem prioriteringer af medarbejdernes 

tidsforbrug inddrages ikke i analysen, da 

der som nævnt fokuseres på meromkostninger 

ved de forskellige scenarier. Det samme gælder 

undersøgelser og oprydninger, som fi nanciers af 

virksomhederne som en del af deres forpligtigelser 

i henhold til miljøbeskyttelsesloven. 

Tilpasning af vandindvindingsstrukturen 

Beregningen af omkostningerne, der er 

forbundet med etablering af en ny kildeplads 

til Allested – Vejle Vandværk, er bl.a. 

baseret på enhedspriser fra ”Håndbog i 

Vandforsyning”(GadJura Lovservice 2003). 

Der er kun medtaget anlægsomkostninger 

ved beregningen. Det er således ikke forsøgt 

at sætte pris på den tid vandværket skal bruge 

på opgaven. Endvidere er et evt. behov for at 



hyre en rådgiver til at foretage projekteringen 

ikke medregnet. 

Ved beregningen af omkostningerne er 

nedgravning af en råvandsledning og et styringskabel 

anslået at koste 400 kr. pr. meter 

i det åbne land og 1.000 kr. pr. meter i byen. 

Ved omlægning vil det være nødvendigt at 

nedgrave 1100 meter råvandsledning fra vandværket 

til den nye kildeplads fordelt på 300 

meter i byen og 1000 meter i det åbne land. 

For indvindingsboringernes vedkommende 

er det forudsat, at de udføres som lufthæveboringer 

i 16 tommer, der typisk koster 

1.400 kr. pr. boremeter. I hver boring skal der 

installeres en dykpumpe, der ved en ydelse 

på minimum 45 m³ pr. time anslås at koste 

40.000 kr. pr. stk. Derudover skal der i indvindingsboringerne 

nedsænkes et stigrør i 

rustfrit stål, der anslås at koste 1.000 kr. pr 

meter. Ved etableringen af indvindingsboringerne 

er det antaget, at der skal udbetales 

en deklarationserstatning på 34.000 kr. pr. 

boring. 

Indvindingsboringerne skal indhegnes og beskyttes. 

Indhegning af indvindingsboringerne 

og en råvandsstation i glasfi ber anslås at koste 

henholdsvis 45.000 og 17.000 kr. pr. boring. 

Der er regnet med 3 nye indvindingsboringer 

i den udpegede kildepladszone. 

Der er ikke regnet på en ny kildeplads for 

Odense Vandselskab, idet vandselskabet tidligere 

i eget regi har udført denne beregning. 


Det er meget vanskeligt at beregne udgifterne, 

der er forbundet med at rense op på 

forurenede grunde. Det skyldes bl.a. at 80 

47


% af grundene amtet har kendskab til i indsatsområdet 

er registreret som ”potentielt 

forurenede grunde” – med andre ord er de 

registreret alene på baggrund af historiske 

oplysninger. I hvor stort et omfang det i sidste 

ende vil være nødvendigt at rense op er 

derfor svært at forudsige. Det bedste bud kan 

gives på baggrund af de erfaringer Fyns Amt 

hidtil har gjort med kortlægning af forurenede 

grunde, og som er beskrevet i notatet 

”Jordforurening. Hvornår er alle forurenede 

grunde i Fyns Amt ryddet op i nødvendigt 

omfang og hvad koster det?”. Notatet er 

tilgængeligt på amtets hjemmeside (http: 

//www.fyns-amt.dk/sider/amtsraad/TM/ 

2003/03-04-03.asp). 

Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser 

er det derfor ikke forsøgt at give et 

bud på, hvad det samlet set vil koste at gennemføre 

en indsats overfor alle forurenede 

grunde i indsatsområdet. Derimod er det forsøgt, 

at sætte pris på den nødvendige indsats 

overfor de 18 højt prioriterede forurenede 

grunde i området. 

Amtets erfaringer viser, at det hidtil har været 

nødvendigt at iværksætte videregående undersøgelser 

med henblik på at vurdere behovet for 

oprensning på ca. 15 % af disse grunde indenfor 

områder med særlige drikkevandsinteresser. Det 

svarer til, at der vil være behov for videregående 

undersøgelser på 3 forurenede grunde. Hidtil har 

det været nødvendigt at foretage oprensning på 

33 % af de grunde, hvor der er foretaget videregående 

undersøgelser. På ca. én ud af tre grunde har 

det som et led i oprensningen efterfølgende været 

nødvendigt at drive et afværgeanlæg af mere 

permanent karakter. Holder statistikken vil det 

således være nødvendigt at foretage oprensning 

på 1 ud af de 18 grunde, der alene er kortlagt på 

baggrund af historiske oplysninger. På en enkelt 

grund vil det som et led i oprensningen være 

nødvendigt at drive et afværgeanlæg af mere permanent 

karakter. 

Amtets erfaringer viser, at videregående undersøgelser 

koster i størrelsesordenen 300.000 

kr./stk., oprensninger koster 2.000.000 kr./ 

stk. og drift af afværgeforanstaltninger årligt 

koster 100.000 kr./stk. Arbejdstiden, der fra 

amtets side skal bruges på at løse opgaven, er 

ikke medregnet. 

Spildevand 

Ved beregningen af udgiften, der er forbundet 

med etableringen af sandfi lter- eller minirenseanlæg 

i forhold til traditionelle nedsivningsanlæg 

er der taget udgangspunkt i priserne 

der fremgår af notatet ”Spildevand i det åbne 

land – renseløsninger, regler og økonomi”. 

Notatet er tilgængeligt på Hedeselskabets 

hjemmeside (http://www.hedeselskabet.dk/ 

9765E77E-C743-4339-9E06-91B1E9147394). 

Det fremgår af notatet, at det koster mellem 

15.000 og 40.000 kr. inklusiv moms at etablere 

et nedsivningsanlæg, og at driften koster 500 til 

2.000 kr. pr. år. Det er valgt at foretage beregningen 

af udgiften på baggrund af omkostningerne 

ved etablering af et biologisk sandfi lter, da driftsomkostningerne 

ved et anlæg af denne type er 

forholdsvis begrænsede og endvidere svarer til 

driftsomkostningerne ved et traditionelt nedsivningsanlæg. 

Det koster mellem 30.000 og 80.000 

kr. inklusiv moms at etablere et biologisk sandfi 

lter. 

Overvågning 

Der er kun medtaget omkostninger, der er forbundet 

med aktiviteter som ligger ud over kravene 

i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn 

med vandforsyningsanlæg. Prisen på en boringskontrol 

antages at udgøre 4.000 kr. inklusiv prøvetagning. 

Prisen på en Pesticidkontrol antages at 

udgøre 4.000 kr. inklusiv prøvetagning.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Nr. Søby ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?