Bind 8 340 sider - PET-kommissions beretning

Kampen mod kommunisterne i fagforeningerne 1945-1956
tiske yderfløje (kommunister, nazister, Dansk Samling og Konservativ Ungdom).
HIPA registrerede efter alt at dømme kommunister og nazister, der blev valgt til
faglige tillidsposter eller indtog andre fremtrædende stillinger, og centralen synes
i et vist omfang at have videregivet oplysninger til politiet. 51 Efterfølgeren AIC var
en lille organisation med begrænsede ressourcer (den havde tre til syv ansatte i
1940-50’erne), men den kunne trække på et netværk bestående af 150 socialdemokratiske
klubber på de københavnske arbejdspladser og omkring 1.000 kontaktpersoner.
Mens klubberne skulle sørge for at sikre socialdemokratisk indflydelse
på arbejdspladserne, havde kontaktpersonerne bl.a. til opgave at indsende
oplysninger om kommunistisk aktivitet. Ifølge AIC’s egne oplysninger var man
takket være netværket i stand til at informere 100.000 arbejdere på et døgn. 52 En
anden del af AIC’s antikommunistiske virksomhed bestod af udsendelse af et stort
antal blade, pjecer og løbesedler til partiets tillidsmænd. AIC udsendte løbende
Socialdemokratiske Noter, der bl.a. indeholdt oversigter over stillingen i de københavnske
fagforeninger og historier om kommunisternes aktiviteter. Blandt AIC’s
antikommunistiske pjecer kan nævnes Kommunisternes politiske karrusel. En dokumentation
(1946), Fred eller propaganda? (1950) og Kommunisternes selvafsløring
(1956). Samtidig udsendte det socialdemokratiske forlag Fremad en lang
række publikationer om Sovjetunionen og de danske kommunister. 53
51 Kristian Bruhn Henriksen, ”HIPA – propaganda- eller efterretningsorganisation?”, Arbejderhistorie,
nr. 1, april 2007, s. 1-19.
52 Klaus Petersen og Regin Schmidt, ”Gemensam nordisk front”, Arbetarhistoria, nr. 4, 2001, s. 42-43.
Om AIC’s historie, se også: ”Kampen mod kommunisme i dansk fagbevægelse”, Weekendavisen,
1. marts 1974; Erik Jensen og Petter Sommerfelt, Under dække. Efterretninger om samspillet mellem
NATO-politikere, efterretningstjenester og højre-ekstremistiske grupper (Demos, 1978), s. 41-56; Hans
Davidsen-Nielsen og Henrik Dørge, ”Koldkrigere på kvisten”, Weekendavisen, 18.-24. september
1998; Kurt Jacobsen og Ole Lange, ”PET, FET og Den tredje Hemmelige Tjeneste”, Information,
30. oktober 1998; Henrik Groes-Petersen, ”AIC: Rosens netværk”, Politiken, 1. november 1998; Henning
Grelle, ”AIC – propaganda- eller efterretningsorganisation?” Arbejderbevægelsens Bibliotek og
Arkiv. Årsskrift 1998, s. 30-37; Christian Jensen og Karl Erik Nielsen, ”Jagten på de røde”, Berlingske
Tidende, 27. maj 2001; Rasmus Mariager og Klaus Petersen, ”Socialdemokratiet og forholdet til
DKP under den første kolde krig”, s. 66-73. Den mest detaljerede beskrivelse af AIC’s arbejdspladskontakter
og de socialdemokratiske klubber er Iben Bjørnsson, Arbejderbevægelsens Informations-
Central, s. 32-67.
53 Alf Ross, Kommunismen og Demokratiet (Fremad, 1946); K. K. Steincke, Kommunister og Socialdemokrater
(Frit Forum, 1946); K. K. Steincke, Kommunisterne og – vi andre (Frit Forum, n.d.[1946]);
Bjørn Svensson, Sådan er kommunisterne (Fremad, 1949); Miroslav Sedlak, Det kommunistiske kup
i Czekoslovakiet (Fremad, 1949).
30 PET’s overvågning af arbejdsmarkedet 1945-1989