Bind 8 340 sider - PET-kommissions beretning

Kampen mod kommunisterne i fagforeningerne 1945-1956
justits-, forsvars-, finans- og udenrigsministeren skulle formidle forbindelserne
til bl.a. fagbevægelsen og erhvervenes hovedorganisationer, mens det egentlige
samarbejde blev varetaget af PET. 106 I deres svar understregede efterretningstjenesternes
chefer vigtigheden af, at der blev etableret sådanne kontakter til indsamling
af oplysninger, ”og i saa henseende mener man ikke, at der bør lægges
for faste rammer for hver af efterretningsafdelingernes muligheder for at knytte
egnede forbindelser.” 107
Det var tilsyneladende Justitsministeriets opfattelse, at PET slet ikke havde
til opgave at medvirke i ”bestræbelser for at holde arbejdspladser frie for kommunistisk
infiltration.” 108 I et notat, der fungerede som talepapir for justitsminister
Helga Petersen ved hendes orientering af partiformændene om tjenestens
virksomhed, hedder det således, at der tidligere var søgt og givet oplysninger
vedrørende dette emne, hvorefter ministeren slog fast: ”På dette område bør politiet
efter min mening slet ikke give oplysninger. Skal denne opgave løses, må
det normalt ske uden politiets medvirken.” 109 Dette kunne tyde på, at den egentlige
overvågning og bekæmpelse af kommunisterne i fagforeningerne og på arbejdspladserne
var overladt til andre instanser, muligvis socialdemokraterne og
arbejdsgiverne. Som det vil fremgå af det følgende, er det da også det billede, der
tegner sig for perioden frem til 1968.
Det betød dog ikke, at PET slet ikke interesserede sig for udviklingen på det
faglige område, selvom der også her skete en indskrænkning af tjenestens indsats.
I april 1952 udsendte PET rundskrivelse nr. 7, som indeholdt en beskrivelse
af, hvilke slags oplysninger om politiske organisationer af efterretningsmæssig
interesse der skulle indberettes til PET. Det fremgik heraf, at ”Opståede strejker
ønskes snarest indberettet med oplysning om årsag, formål og omfang.” 110 Der
ønskedes endvidere oplyst, om strejken var ulovlig (dvs. overenskomststridig),
og om den var iværksat af eller udnyttet af organisationer af efterretningsmæssig
interesse. På dette tidspunkt kunne det sidste kun være en hentydning til kommunisterne.
Formuleringen i citatet må betyde, at det var hensigten, at der skulle
indsamles oplysninger om alle strejker, uanset om deres årsag, og om kommunisterne
var involveret. Dette underbygges af, at i det eksemplar af rundskrivelsen,
106 Ibid.: ”Om sikkerhedstjenestens reorganisation”, udateret, men fra 1950.
107 Ibid.: Strengt fortroligt notat af Lunding og Haslund, 21. juni 1950.
108 JM, ujournaliseret: Udateret notat [1952/53].
109 Ibid.
110 JM, P.O.-sag: ”Rundskrivelse nr. 7/1952”, 7. april 1952.
48 PET’s overvågning af arbejdsmarkedet 1945-1989