Bind 8 340 sider - PET-kommissions beretning

Kampen mod kommunisterne i fagforeningerne 1945-1956
ud af kontrol. De kommunistiske fagforeningsfolk var således omhyggelige med
ikke at opfordre til ulovligheder, og de afviste krav om en generalstrejke, idet den
ville ramme arbejderne økonomisk og skade det kommunistiske partis position
i fagbevægelsen. I løbet af foråret og sommeren 1956 udnyttede kommunisterne
stemningen til ”ikke uden held at løbe storm” mod socialdemokraterne i fagforeningerne,
og de erobrede 48 bestyrelsesposter i København. Men på grund af
Sovjetunionens blodige nedkæmpelse af den ungarske opstand viste fremgangen
sig at være kortvarig, og det var PET’s vurdering i begyndelsen af 1957, at det ”må
anses for utvivlsomt, at kommunisterne ved kommende generalforsamlinger vil
lide yderligere betydelige tab.” 99
Retningslinjer for PET’s overvågning af arbejdsmarkedet
Spørgsmålet om PET’s eventuelle overvågning af fagbevægelsen og faglige konflikter
har altid været et kontroversielt emne, og det er et spørgsmål, som skiftende
justitsministre og PET-ledere nødigt har udtalt sig konkret om. Hvor politisk
sprængfarligt emnet har været, kan illustreres ved nogle tildragelser i november
1954. Da kunne Land og Folk afsløre, ”at efterretningsvæsnet for tiden udfolder
bestræbelser for at udspionere bestemte fagforeninger.” Ifølge avisen havde en
kriminalbetjent nogle dage tidligere henvendt sig i Murersvendenes Fagforening
og Typografernes Forbund og anmodet om forskellige jubilæumsskrifter. Ifølge
avisen havde kriminalbetjenten givet forskellige begrundelser for sin interesse:
Det ene sted hævdede han, at han tilhørte en kreds af socialt interesserede, som
ønskede at stifte bekendtskab med arbejderbevægelsens historie, det andet sted
at man var ved at opbygge et bibliotek på Politiskolen. Konfronteret med disse
udsagn hævdede kriminalbetjenten, at han var medlem af en privat bogsamlerforening,
og at det var i den anledning, at han var interesseret i jubilæumsskriftet.
$ antydede stærkt, at politimanden kom fra PET og tilføjede, at det jo
var meget nemt at finde navne i skriftet. 100 Rent faktisk fandtes den pågældende
kriminalbetjent i PET, og meget tyder på, at hans forklaring var sandfærdig. Det
var i hvert fald, hvad han bedyrede over for ledelsen i PET, der jo havde alle muligheder
for at efterprøve hans forklaring. Ifølge kriminalbetjenten var han med-
99 Ibid.: ”Beretning vedrørende DKP i perioden mellem den 18. og den 19. (ekstraordinære) partikongres
(Oktober 1955 - Januar 1957)”.
100 ”Kriminalpolitiet indsamler materiale i fagforeninger”, Land og Folk, 19. november 1954.
46 PET’s overvågning af arbejdsmarkedet 1945-1989