Aktuelle råd om plantørring - Løkkes Maskinfabrik

Varmekilde
Formålet med at tilsætte varme er at
sænke den relative fugtighed (RH %)
for derved at forbedre luftens tørreevne,
for jo varmere luften er, desto
mere vand kan den indeholde.
Ved varmetilsætning opnås følgende:
1. Flere tørretimer pr. døgn
2. Større kapacitet på tørreriet
3. Mulighed for nedtørring til
maltbyg (12%)
4. Forbedring af den totale driftsøkonomi
Der findes i dag forskellige
opvarmningsformer ­ f.eks. gas, olie,
el samt varmvandskalorifere. Det
mest udbredte i dag er oliebrænder.
Det vi sige, at man tilsætter varme
ind i indsugningen på blæseren.
Bemærk ! Luftafgangen på oliebrænderen
må ikke sluttes tæt til indsugning
på blæser. Blæseren skal altid
have uhindret lufttilførsel, den skal
nok suge varmen til sig. Det er i dag
ikke lovligt at anvende oliebrænder
uden separat røgafgang til tørring af
korn, der bruges til fødevarer.
Vi vil stærkt anbefale, at man
overholder dette, da det kan have
store konsekvenser, hvis man får
kasseret sit maltbyg eller brødhvede,
fordi man kan spore urenheder fra
røggasser.
17
Ved anvendelse af gasbrænder er
der ikke noget problem med røggasser,
dog er det noget dyrere at
anvende gasbrænder, og det er også
lidt besværligt med skiftning af flasker.
Dette kan dog afhjælpes ved
anskaffelse af gastank, men forbruget
til plantørring er normalt ikke så
stort, at det kan betale sig.
En anden mulighed er varmvandskalorifere.
Dette er en oplagt mulighed,
hvis man har fået installeret
halmfyr, da denne energiform for
landmanden er forholdsvis billig, og i
den periode hvor tørreriet skal bruge
varme, har man ikke det store behov
for varme andre steder, hvor man normalt
anvender varme fra halmfyret.
Systemet med en varmvandskalorifere
er i dag meget let at styre. De
nye styretavler kan styre en motordrejeventil,
der lukker op og i for
gennemstrømningen af varmt vand,
og dermed kan man styre luftfugtigheden
ret konstant i hovedkanalen.
Tidligere var det meget normalt med
en magnetventil ­ en sådan ventil
er enten helt lukket eller helt åben.
Med en motor­drejeventil har man
mulighed for at variere varmen, d.v.s.
f.eks. åbne 70 % for gennemstrømningen
og senere ændre det til 50
%, hvis forholdene ændres, så der
ikke skal bruges helt så meget varme.
Dette styres selvfølgelig automatisk