Fagblad 2 (2009) - Skorstensfejerlauget

Skorstensfejeren
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Juli
2009
16. årgang
2

Skorstensfejeren
Udgiver:
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Ansvarshavende redaktør:
Lars G. Michelsen
Grejsdalen 11, 5800 Nyborg
65 31 33 65
Redaktionelt stof, annoncer/adressering:
Sendes til Lars Michelsen
michelsen@skorstensfejeren.dk
Copyright:
Citater er tilladt med angivelse af kilde.
Brug af artikler aftales med redaktøren.
Tryk: PoBe sats & repro
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 - pobe@mail.tele.dk
ISSN 1396-0091
Oldermand:
Keld Lützhøft Jensen
Rugvænget 16, 4100 Ringsted
57 67 01 48 - skorstensfejeren@sol.dk
Sekretariatet:
Vibeke Klitaa Jacobsen
Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte
60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk
www.skorstensfejerlauget.dk
Vestre afdeling:
Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand
Kastanieallé 37, Nykøbing Mors
97 72 46 56 - jcs-mors@mail.dk
Østre afdeling:
Formand: Teddy W. Nielsen
Mathildevej 10, 4200 Slagelse
58 52 00 85 - skorstensteknik@post.tele.dk
Hovedkasserer:
Hugo Stjernholm
Grønningen 30, 7550 Sørvad
97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk
Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret
Formand: John Clemmesen
Mellemvej 3, 6430 Nordborg
73 49 00 03
clemmesen@skorstensfejeren.dk
Fagteknisk Udvalg
Formand: Benny Lassen
Vejlands Alle 45, 2300 Sundby
32 52 66 20 - skorstensfejer@city.dk
Skorstensfejerskolen/EUC Syd
Plantagevej 35A, 6270 Tønder
74 12 42 42
Faglærer: Finn Hansen
74 12 46 42 - fh@eucsyd.dk
http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh
Begravelseskassen
Ib Kirkegaard
86 52 18 17 - gaard@mail.tele.dk
Indhold
Det var tæt på (konklusion) ................. 2
Jeg undrer mig (sikkerhed) ................. 3
Nedgravede olietanke .......................... 4
Temadag i Pandrup ............................... 5
Nye svende og mestre .......................... 6
5200 kedler skrottet på 12 måneder ... 8
En fremmed lukkes ind ........................ 10
Det var tæt på (hovedartikel) ............... 12
Mærkedage ............................................ 13
Skorstensfejeren 2/09
Skorstensfejere som rådgivere
Konklusion til artiklen side 12, som bør læses først.
”Det var tæt på”
Af Morten Bjørklund, Fredensborg.
Som censorer på skorstensfejeruddannelsen på hovedforløbene og som skuemestre til
svendeprøverne overhører vi eleverne som kundernes energi- og miljørådgivere.
En skorstensfejerelev ville gennemgå omhandlede eksempel i artiklen side 12
som en eksisterende installation og have bemærket følgende: Anlægget er dimensioneret
forkert i forhold til huset, og kedlen er valgt for stor (18-25 kW i stedet for
16-18 kW), hvilket øger både energiforbruget og CO 2 udslippet.
Skorstenen/aftrækket er ikke dimensioneret efter den indfyrede effekt, hvilket
gør driften af oliebrænderen uøkonomisk. Turbolatorer/retardere i kedlen er fjernet,
så oliefyret har kørt med et stærkt forøget energiforbrug og CO 2 udslip.
Derudover er der andre bemærkninger vedrørende sikkerheds-, bygningsmæssige
og installationsmæssige forhold, som vil føre for vidt at komme ind på her.
Alene retardere, som fjernes i nye, energirigtige kedler, er et generelt problem. En
udvikling, vi gennem nogle år har bemærket, der er tiltagende.
En kort, men desværre ikke repræsentativ statistik i vort eget distrikt viser, at på
blot 2 måneder har mine medarbejdere fundet 42 ejendomme med nyinstallerede
oliekedler, hvor retarderne har været fjernet for at forhindre kondens i skorstenen. På
12 måneder ville det give 252 ejendomme ganget med 160 skorstensfejerdistrikter i
landet. Det bliver 40.320 ejendomme, der anslået hver har et gennemsnitligt årligt
forøget energiforbrug på 10% eller svarende til ca. 200 l olie = 8.064.000 l olie og
ca. 3 mio. kg. CO 2 udledning. Skræmmende statistik!
Hvad skal der til for, at vi skorstensfejere kan få lov til at være dem, der uvildigt
rådgav om de rigtige valg på projektstadiet og vejleder i optimering af alle energifrembringende
anlæg?
Vi kan allerede nu med vor nuværende uddannelse og med få, men effektive
besøg give borgerne en sikkerhed og bedre økonomi, samt medvirke til at nedbringe
energiforbruget og CO 2 udslippet uden de store samfundsmæssige omkostninger.
2

Blik og Rør kritiserer sikkerheden for fejerne
Jeg undrer mig!
Af Lars Michelsen
I fagblad nr. 3 fra Blik og Rør fremføres
der voldsom kritik af sikkerheden i
skorstensfejerfaget. Der påståes, at hver
fjerde lærling er kommet til skade under
arbejdet. Nu skal jeg ikke angribe analysefirmaet,
men det handler vel også om,
hvad og hvordan, der bliver spurgt.
Skorstensfejerlauget udstilles som
den stygge ulv, der endelig i kraft af
branchevejledningen, som forbundet
har presset på med, begyndte at tænke
på arbejdsmiljø. Det passer ikke. Arbejdsmiljøet
har i mange år været med
i grunduddannelsen, det véd forbundet.
Lærlinge bliver undervist i arbejdsmiljø
fra første gang, de kommer på skolen.
Tagtrin
Jeg ved ikke, hvor mange tagtrin, der
er solgt de senere år, men i vores firma
køber vi et par hundrede hjem om året.
Omregner vi dette til samtlige distrikter,
bliver det ca. 30.000 tagtrin. Hertil kommer
de trin, der monteres af forhandlere
og montører af brændeovne, og det er
foregået igennem en hel del år - også inden
branchevejledningen kom på tale.
Det kunne være interresant at vide,
hvilke spørgsmål der er stillet. Hvis de
havde været oplistet i artiklen, kunne
læserne selv se resultaterne af svarene.
Arbejdstilsynet
Skorstensfejerdistrikterne har netop været
igennem en screening, og resultatet
kan ses på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Her fremgår det, at der er givet 94
grønne smiley’er, 29 gule og 5 røde.
Ved nærmere underøgelse er 4 af de
røde efterkommet, enkelte gule mangler,
hvoraf hovedparten handlede om manglende
papirarbejde, f.eks. arbejdspladsbrugsanvisninger
om vinylmakeup,
rustløsner, forkerte apv’er - altså ikke
det egentlige arbejde med sikkerheden i
udførelsen af arbejdet i dagligdagen.
Påstand
At lærlinge ikke tør sige fra, kan jeg
heller ikke forstå. Som arbejdsgivere
tager vi hver dag stilling til arbejdets
udførelse både på det sikkerheds- og
det kvalitetsmæssige område. Påstanden
om, at hver fjerde lærling ikke hørte det
mindste om sikkerhed, da han startede
i virksomheden, er mod påstanden om,
at vi arbejdsgivere orienterer lærlingene
omkring arbejdsmiljøet, når de starter.
Alle skorstensfejerdistrikter arbejder jo
med deres APV.
Det undrer mig, at hver gang forbundet
skriver om skorstensfejernes
sikkerhed, så anvendes der ord som
rystende, kolossalt høje antal ulykker,
men jeg har aldrig set tal fra forbundet
på, hvad det er for ulykker. Er det fald,
er det brækkede arme og ben, er det slag
over fingrene med arbejdsjern eller hammer,
er det skidt i et øje. Hvad er det for
kolossale høje tal, der tænkes på?
På grund af forbundets påstande har
vi i Lauget lavet vores egen undersøgelse
om arbejdsulykker indenfor de sidste
2 år. Vi har dog ikke blot undersøgt
lærlinge, men alle skorstensfejere, og
vi spurgte om følgende:
1. Er der i virksomheden sket arbejdsulykker
indenfor de sidste 2 år?
2. Er arbejdsulykken sket for en svend
eller lærling?
3. Drejer det sig om en faldulykke?
4. Har ulykken medført varigt mén på
den tilskadekomne?
Skorstensfejervirksomhederne har
alle svaret, og der er sket i alt 28 ulykker,
heri er der kun 6 lærlinge indblandet.
Ulykkerne spænder fra fald fra stige
til fald på trapper, loftlem i hovedet,
hundebid, snubleulykker på jorden, fald
på glat kørebane, forstrækning af skulder,
fibersprængning, beskadiget tommelfinger,
altså alt, hvad der er sket. Af
samtlige ulykker er der 5, der endnu ikke
er afklarede, men ellers har ingen givet
varige mén. Når der arbejdes, sker der
ulykker, men ud fra vores undersøgelse
synes jeg, det giver et helt andet billede
end forbundets udsagn.
3
Samarbejdet imellem skorstensfejerne
og kommunerne samt forbrugerne
fungerer fint. Selv ejendomme, hvor vi
har gået på taget uden tagtrin i mange år,
får opsat trin, så glem denne kritk. Der
arbejdes dagligt ude i distrikterne med
sikkerhedsarbejdet, så jeg synes, forbundet
kaster med mudder. Så kan forbundet
vende tilbage og sige, at det var på deres
krav, at der kom en branchevejledning.
Nuvel, det er der to parter om, ligesom
der er to parter til at lave vores uddannelse
og til at forhandle overenskomst
- og havde Lauget ikke været med, havde
det nok været umuligt at tjene føden som
skorstensfejer i dag, både for lærlinge,
svende og mestre.
Samarbejde
Nej, Søren Schytte, lad være med at
udstille os som de store stygge ulve. Der
foregår et konstruktivt samarbejde ude
på de små arbejdspladser, der udvikles
meget bedre i positiv fremfor negativ
dialog. Find dog de positive sider. Dem
arbejder vi ud fra med vores sikkerhed
i forståelse imellem ansatte og de borgere,
vi betjener.
Uddannelsen
Der skrives også i den sorte boks ved
samme artikel, at 4 ud af 10 lærlinge
synes, læretiden er for lang. Jeg har
igennem tiden mødt mange lærlinge,
der gav udtryk for det samme. Når de
så har været til forskellige prøver igennem
deres læretid, har stort set alle givet
udtryk for, at læretiden nok alligevel var
passende.
Uddannelsen er jo udarbejdet af organisationerne
i fælles samarbejde i vores
faglige udvalg, hvor der sidder kollegaer
og arbejder med uddannelse hver dag,
så hvis der er nogen, der ved, hvad der
skal til, så er det dem. Lærlingene ved
jo ikke, hvad der kræves af dem, inden
de er færdiguddannede, så at stille dem
sådan nogle spørgsmål er fuldstændig
meningsløst.
Skorstensfejeren 2/09

Seminar om brændeovnes reelle forurening
Nedgravede olietanke
Som det fremgår af ”Olietankbekendtgørelsen”,
skal nedgravede olietanke fra
1970 eller før sløjfes senest den 31. marts
2010. Miljøstyrelsen havde derfor indkaldt
en række interessenter til en dialog
i maj. Man ønskede at undgå den pukkel
og udsættelser af sløjfninger, som branchen
oplevede, da de første overjordiske
olietanke skulle sløjfes sidste år. Det
skyldtes bl.a. flaskehalse i produktionen
og mangel på mandskab.
Der var enighed blandt mødedeltagerne
om, at der bør indføres krav til
de personer, som udfører olietankinstallationer.
En autorisation er nok at gå
for vidt, men et krav om deltagelse i et
dagskursus blev bakket op.
Skorstensfejeren 2/09
OR foreslog, at man samtidig med
anmeldelsen og skitsen til kommunen
skulle vedlægge en kopi af kursusbeviset,
for på den måde at sikre kvaliteten
i installationsarbejdet.
Det er også meget vigtigt, at installatøren
har en erhvervsansvarsforsikring,
som omfatter installation af olietanke,
ellers er der ingen forsikringsdækning,
hvis noget går galt, og installatøren
bliver pålagt erstatningsansvar.
Derfor vil OR-orientering opfordre
alle, der arbejder med tankinstallationer,
til at tage det omtalte dagskursus på en
af de tekniske skoler snarest muligt og
samtidig tjekke forsikringsdækningen.
Torben Hansen
4
Skorstensfejeren
og olietanke
Det er min opfattelse, at vi stadig har
en del kedelrensninger og målinger på
oliefyrede anlæg inden for skorstensfejerbranchen.
Jeg mener derfor, at vi som en selvfølge
oplyser disse kunder om deres pligt
til at få udskiftet olietanke i henhold til
olietankbekendtgørelsen.
Så næste gang du foretager en kedelrensning
eller en måling, så lægger
du endnu engang brochuren ”Tjek din
olietank”. Det er mit håb, at vi alle på
den måde vil hjælpe vore kunder til at få
udskiftet deres olietanke i tide.
Jens Brandt

Temadag om Vitola 200 kedlen
Temadag i Pandrup
Af Lars Christensen
Den 17. juni blev der afholdt temadag
hos skorstensfejerfirmaet Carøe Aarestrup
i Pandrup om kondenserende
kedelanlæg med dertil hørende aftræk.
Mødet havde stor opbakning, idet der
var tilmeldt 60 skorstensfejere.
Viessmann, anerkendt tysk kedelproducent,
ved salgsingeniør Poul Kjeldsen
samt tekniker Hans Ole, gennemgik et
udsnit af deres produkter. Poul Kjeldsen
indledte med en gennemgang af kedelopbygningen
på Vitola 200 samt skorstensaftræk,
hvor der især blev fremhævet
max. højde på skorstensaftrækket
ved bestemte røggastemperaturer samt
dimension af skorsten.
Vitola kedlen er opbygget således,
at den har en effektiv virkningsgrad
på 97-98%. Prisniveauet for et sådant
anlæg incl. aftræk er 50 - 55.000 kr, en
kende over andre kedelprodukter på det
danske marked.
Herefter blev deltagerne opdelt i
mindre grupper for at få lejlighed til
på nærmeste hold at følge teknikerens
anvisning for korrekt rensning af
skorstensaftræk og kedel samt hvilke
værktøjer, der bør anvendes. Siden var
der lejlighed til at se en adskilt kedel og
derved få en bedre forståelse af, hvordan
arbejdet kan foretages.
Efter denne gennemgang var der
mulighed for at stille spørgsmål til
Viessmann. Spørgelysten var stor, og
der blev besvaret på bedste måde fra
panelet.
5
SKORSTENS-
FEJERTØJ
Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi!
Skorstensfejertøj
i den velkendte kvalitet
fra Grenaa Dampvæveri.
Produceret i Danmark.
Leveringstid 8 dage.
For yderligere oplysninger kontakt:
Vivi Klattrup
Havrevænget 20, 4690 Haslev
56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17)
vijan@stofanet.dk
www.skorstensfejertoej.dk
Skorstensfejeren 2/09

Nyudklækkede svende fra juni 2009 samt mestre
Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver!
Fra venstre: Elev & (læremester)
Jan Kjærgaard Jensen (Ricki Brønnum, Hals) - Jesper Frausing Nielsen (Henrik Eis, Skjern) - Christian Urban Jensen
(Erik Didriksen, Sakskøbing) - Kim Gedved (Palle Viekær Nielsen, Greve) - Jonas Wittendorff (Tom Høeg Andersen,
Virum) - Mark Hougaard Bendtsen (Anders Søren Timmerby, Grindsted) - Ulrik Sommer (Kurt Christiansen, Bramming)
- Anders Kudsk Larsen (Lars G. Michelsen, Nyborg) - Kenneth Hørup Drengsgaard (Karsten Jensen, Silkeborg) - Jesper
Lillie Dupont (Per Kjær Jensen, Fredericia) - Aske Færch Ussing (Jørgen J. Simonsen, Hadsund)
Jesper Lillie Dupont deltager i svendeprøverne til november.
NYE MESTRE, som Lauget også lykønsker:
Fra v.: afdelingformand Jens Chr. Sø, Lars Karlsen, Oksbøl, Per Dyrby Knudsen, Viborg og Kim Johansen, Broby.
Billedet t.h.: March Bring, Værløse og Anders Ruben Pedersen, Herlev og Ballerup.
Skorstensfejeren 2/09
6

Annonce
7
Skorstensfejeren 2/09

Skrot-pigerne afslutter og sender ”kedelig” hilsen
5.200 gamle kedler skrottet på 12 mdr.
Af Birthe Eriksen og Hanne Eriksen
Knap et år efter tilskudsordningen for
skrotning af brændekedler startede,
kunne vi 19. juni konstatere, at de 20
mio. kr. ville blive opbrugt mandag 22.
juni. Vi havde opbrugt de bevilgede
midler, og der var ikke udsigt til flere
penge på det tidspunkt.
Slutspurten har været hektisk. Vi
havde i længere tid regnet med, at
de sidste tilskud ville blive bevilget
omkring 1. juli. Men kedelejerne og
skorstensfejerne ville noget andet. Fra
den 10. - 19. juni modtog vi næsten 450
ansøgninger og fra 1. - 19. juni i alt 686
ansøgninger eller mere end i nogen tidligere
måned! Der var tale om en sand
hamstring. Der blev købt nye kedler og
skrottet gamle i løbet af rekordtid, og
endelig lykkedes det at få håndværkerne
til at skrive regninger!
At få rent bord for nye ansøgninger
hver dag i denne hektiske periode og få
rykket alle med mangler, samme dag
vi modtog ansøgningen, krævede en
intensiv indsats.
Denne statistik viser, at der skete meget i juni.
Af statistikken kan også ses, at vi i
ugen efter 19. juni har modtaget ganske
mange ansøgninger. De 5.014 første
har fået udbetalt deres tilskud. Mandag
29. juni fik de næste ca. 200 besked
om deres tilskud. De sidste må vente
lidt endnu. Godt 100 ansøgere er siden
ordningens start blevet afvist, enten
fordi de havde skrottet deres kedel for
tidligt eller aldrig har færdiggjort deres
ansøgning.
Trods fælles bestræbelser på at få
ansøgerne til at udfylde deres part af an-
Skorstensfejeren 2/09
søgningsskemaet – mange skorstensfejere
har lavet kryds og pile for at hjælpe
ansøgerne med at huske det hele – har
det været en meget god dag, hvis 75% af
ansøgningerne var komplette. Som gennemsnit
har ca. 40% af ansøgningerne
(mere end 2000) været mangelfulde, så
vi måtte henvende os til ansøgerne. Hvis
der så både manglede telefonnummer og
mailadresse, så har det ofte været ganske
besværligt at komme i kontakt med
ansøgerne. Vi har været meget flittige
brugere af KRAK på nettet.
En del ansøgere er uvidende om, hvor
meget der blev gjort for, at de kunne nå
at få deres tilskud. Især den 17. og 18.
juni gjorde vi mange forsøg for at få
reduceret puljen af ukomplette ansøgninger.
En ansøger havde fået indsendt
en af de helt gamle ansøgningsblanketter
uden personnummer – men en komplet
ansøgning skal være komplet. Der
var på disse blanketter hverken plads
til telefonnummer eller mailadresse.
Vedkommende var ikke i Krak på nettet.
Naboen – et ældre ægtepar - et par
huse længere henne ad vejen - prøvede
at finde ansøgeren i den lokale telefonbog
- også uden held. Vi ringede så til
skorstensfejerkontoret – de ville prøve
at sende en stafet ud. Men godt en time
senere var kommunen i telefonen med
oplysning om personnummeret. Der var
også den ansøger, der ikke svarede på
hverken fastnettelefon eller mobiltelefon.
I et sidste forsøg på at få vedkommende
ansøgning kompletteret prøvede
vi en opringning tidligt om morgenen.
En noget forbavset familie svarede fra
USA’s østkyst. Men inden fristen for
komplettering var overskredet, havde
vi en regning på fax. Meget kan klares
i vore dage.
I mange måneder har vi skubbet en
pukkel på ca. 100 ufuldstændige ansøgninger
foran os. Ansøgerne havde ikke
travlt med at få ansøgningerne gjort
færdige; men truslen om, at det var sidste
udkald for tilskud, hjalp en hel del.
8
Vi havde kun ca. 10 ansøgninger, der
ikke var komplette, af de ansøgninger vi
havde modtaget tidligere end 18. juni, da
vi meddelte, at tilskuddet var opbrugt.
Hvor kom ansøgningerne fra?
Vi offentliggjorde ved årsskiftet 08/09
en statistik over fordelingen af ansøgninger
på klubber. Det har vi også gjort
for ansøgninger modtaget senest 19.
juni.
De gamle kedler stod tilsyneladende
i Nordjylland; eller også har man her
været særligt ivrige ”skrottere”. Den
samlede topscorer er dog fra Århus
Klub; men i tæt kapløb med flere nordjyske
skorstensfejere. Der er næsten
skrottet dobbelt så mange kedler i det
første halvår af 09 i forhold til ordningens
halve år i 08. Det er en tendens, der
stort set går igen i alle klubber. Mange
skorstensfejere har yderligere fortalt, at
der i deres distrikter fortsat er mange
”skrotningsmodne” kedler.
Hvad skal der nu ske?
Den 8. juli meddelte Miljøstyrelsen, at
der var yderligere midler til rådighed til
tilskudsansøgere. Den gode nyhed er,
at der kan bevilges yderligere ca. 600
tilskud. Heraf ligger der dog allerede
godt 200 ansøgninger og venter i sekretariatet.
Så en del kan få en glædelig
nyhed her i sommervarmen.
Alle skorstensfejere har fået mailbesked
om de nye muligheder.
Sekretariatet fortsætter lidt endnu
- en månedstid med håndtering af de
nye ansøgninger – så bliver der lukket
og slukket på behørig vis. I løbet af de
kommende måneder skal ordningen
evalueres. Miljøstyrelsen skal have
mere at vide om ordningens effekt og
tilskuddets betydning. Og så skal jeres
og vores indsats bedømmes af ansøgerne.
Miljøstyrelsen vil helt sikkert
orientere jer både om evalueringen og
om resultatet af den.

Annoncer
Farvel og tak
Her til sidst er der blot at takke for godt
samarbejde i de forløbne måneder – selv
om det endnu ikke er farvel og tak – så
er hovedparten af arbejdet bag os.
Det har for det meste været fornøjeligt.
Vi har både lært om Danmarks
geografi og de mange dialekter. Vi ved
betydeligt mere om gamle og nye opvarmningssystemer
end de fleste. Vi har
et utal af billeder og ”kedelemblemer”,
som skal sendes til Miljøstyrelsens
fysiske arkiv.
Med ganske få undtagelser har vi
kun mødt venlige ansøgere/potentielle
ansøgere. Vi har jo også haft det lette job
- at bevilge pengene. Det ubehagelige, at
sige nej til de ”forkerte kedler” og meddele
afslag, har vi ladet henholdsvis jer
skorstensfejere og Miljøstyrelsen om.
Vi ønsker jer alle en god sommer.
Tilskudssekretariatet for skrotningsordning
for Brændekedler
Birthe og Hanne Eriksen
9
Skorstensfejersvend
SØGER
arbejde
Jeg er en god og energisk
skorstensfejer, som uden problemer
kan tilpasse mig nye arbejdsforhold
og kollegaer.
Jeg har undervejs i min uddannelse
gennemgået alle de faglige opgaver
og fuldført dem tilfredsstillende.
Jeg er meget service minded,
da det er vigtigt for mig at yde en
god service for kunderne.
Som ærlig og stabil kollega er jeg
lige den, du mangler i dit distrikt.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Skorstensfejersvend
Roland B.G. Johansen
Strandvejen 29 st.
5800 Nyborg
Tlf. 27 63 22 25
HaveItAll@ofir.dk
Skorstensfejeren 2/09

Mindeværdig dag i Tønder
En fremmed lukkes ind
Af Poul Berg
Skorstensfejerlauget viste mig den ære
at invitere til svendeprøven den 12.
juni. Det blev en oplevelse ud over det
sædvanlige, tør jeg nok sige, for i det
laug har man som i måske det sidste
fag forstået at værne om de gamle
traditioner. Selv har jeg engang aflagt
svendeprøve som smed, uden der var
nogen mindeværdig handling omkring
den begivenhed. For en skorstensfejerlærling,
der en sådan dag bliver ophøjet
til svend, vil dagen ganske sikkert være
uforglemmelig.
Hvis denne artikel skulle læses af
andre end skorstensfejere, ville der være
stof til en lang og spændende beretning,
men de fleste har været igennem det selv,
og de nye lærlinge har det til gode.
Traditionerne fik mig fra pladsen på
balkonen i pumpehuset til at tænke på
andre lignende begreber. Oldermanden
forklarede om ”laden”, den kiste, der
Skorstensfejeren 2/09
stod på bordet foran hans plads i midten.
I den var alle de ”hellige ting” forvaret
til daglig, og når den blev åbnet en smule
ved, at en ting blev lagt i klemme under
låget, så gjaldt der andre regler: Nu
måtte der ikke bandes og sværges, og
utilbørlig opførsel var forbudt, ligesom
tobaksrygning, drikkeri og slagsmål.
Hvor var det lige, man kendte dette
fra? Jo, Pagtens Ark, som israelitterne
havde til at opbevare stentavlerne i, som
Moses kom ned med fra bjerget. Det
var ganske vist anden udgave, idet han
10
i raseri havde smadret de to første tavler.
Arken blev opbevaret i det allerhelligste
i templet, et sted, hvor kun oldermanden
(ypperstepræsten) måtte komme.
Nogen spurgte mig til aftenfesten,
hvad jeg mente om de gamle traditioner,
der blev holdt i hævd. Måske lidt
i forventning om, at jeg ville finde det
noget pjank. Men jeg måtte svare: Hold
fast! For enhver lærling må det være en
højtidelighed, der aldrig glemmes. De
taler, der kommer fra laugets hovedpersoner,
med opfordring til hver enkelt om
at værne om det omdømme, som skorstensfejerne
har blandt kunderne, bider
sig fast. Der fremhæves en soldaritet og
gensidig forpligtelse alle skorstensfejere
imellem, som man vil få svært ved at
bryde med æren i behold. Jeg var ret og
slet misundelig på skorstensfejerne fra
mit smedesynspunkt.
Skæbnen har dog været mig god, idet
jeg har fået en fod indenfor på den måde,
at jeg i dag er ham, der sidder og laver
bladet ”Skorstensfejeren” i den nye
udgave. Og det er spændende.
Tak til lauget for en god dag.
T.h. En ny,
glad svend
med en flot
tidsmaskine
fra mester.
T.v. Laden
med nogle af
de udtagne
”hellige” ting.
En fornem
tradition, der
holdes i hævd.

Mindeværdig dag i Tønder
11
I det flotte Amtsmandspalæ afventede en flok nye svende med spænding
tidspunktet for afgang til det gamle pumpehus, hvor de skulle gennemgå
den traditionsrige ceremoni sammen med mestre, forældre, koner eller
kærester. Og ikke mindst laugets og forbundets censorer med laugets
oldermand i spidsen.
Det nye hold lukkes ind efter traditionel skik.
Først når der er kaldt et par gange, kommer de ind under
anførelse af yngste laugsmester, der har en lærling med til prøve.
Man havde fået en flot pige i nettet til aftenunderholdningen, men de nye svende kunne også.
Her er en lettere ”ironisk” hyldesttale til lærerne på fagskolen. Da var prøven overstået!
Skorstensfejeren 2/09

Skorstensfejeren som uvildig rådgiver
”Det var tæt på…”
Af Morten Bjørklund, Fredensborg
Sidst i juni fik jeg en opringning fra en
kunde om problemer, han havde med
opståede mørke pletter på væggene i
huset og fugt i kælderen. Jeg spurgte til,
om de havde fået ny oliekedel monteret i
den seneste tid. Han svarede, at de kun
havde boet der siden december 08, men
fyret så meget nyt ud.
Jeg sendte min svend, Brian, forbi
dagen efter for at kigge på det. Det drejede
sig måske om kondensproblemer
fra den nye oliekedel, og dermed kunne
problemet hurtigt løses.
Brian ringer til mig fra ejendommen
og fortæller, at han er sikker på, at beboerne
er påvirket alvorligt af kulilte.
Hele huset fra kælder til kvist er tilsodet.
Soden er at finde i skabe og i skuffer, -
selv i alle rum på 1. sal. Hustruen havde
kastet op dagen før, og de begge havde
gået med hovedpine i nogen tid. Brian
konstaterer, at der er en allikerede i Ø
15 cm skorstenen, og går straks i gang
med at fjerne reden.
Anlægget er en Baxi Baltic 18/25
kW oliefyret kedel placeret i kælder og
tilsluttet muret skorsten monteret med Ø
15 cm IsoKern - højde 10 m. Skorstenen
er over en længde på ca. 1 m ”trukket”
ca. 40° over hanebånd på 1. sal, der er
nyindrettet som bolig med loft til kip.
Ejendommen på 120 m 2 er nyrenoveret
af et ejendomsselskab, og vi har trods
tilsigelsessedler sidste år ikke kunnet
komme ind på ejendommen.
Alliken blev fundet død i den trukne
del. To dage før havde der været nogle
kraftige regnskyl. Under arbejdet med at
fjerne reden sjaskede der ca. 10 l vand
ud af skorstensbunden sammen med
redemateriale og dele af den rådnede
allike. Et forfærdeligt griseri.
Vi var ikke blevet tilkaldt i forbindelse
med udskiftning af oliekedlen,
så vi havde ikke haft mulighed for at
gennemgå anlægget for fejl og mangler
inden ibrugtagning. Og fejl var der
desværre en del af med deraf alvorlige
sikkerhedsmæssige, økonomiske og
samfundsmæssige omkostninger.
Skorstensfejeren 2/09
Det skal siges, at eksperter i samme
forbindelse forinden havde efterset
oliefyrsinstallationen, men ikke havde
fundet anledning til bemærkninger. Sikkerhedsmæssigt
var tilslutningen udført
forkert jf. funktionskravene i Bygningsreglementet,
idet røgrøret på Ø 13 cm
blot var ført ind gennem det ”gamle”
hul i skorstenen på Ø 20 cm, og mellemrummet
”tætnet” med mineraluld.
Den utætte tilslutning giver både dårlig
forbrænding, risiko for røggasudslip, og
øger tillige energiforbruget.
Skorstenstørrelsen er for stor i forhold
til fyrets indfyrede effekt, og skorstenen
er ikke egnet til våd drift (Bygningsreglement
og SBI). Det medfører bygningsskader,
risiko for forgiftning og øget
energiforbrug.
Som løsning på at fjerne fugten i
fyrrummet var der to dage forinden
opstillet en affugter. For at opnå størst
mulig effekt, blev to frisklufttilførsler til
selve fyrrummet tilstoppet med klude,
og da døren fra kælderen op til hall’en
er ny og tæt, kom oliefyret hurtigt til at
mangle luft til forbrændingen, soder og
udvikler kulilte mere end før (Bygningsreglement
og SBI).
Efter to dages kraftige regnbyger
begyndte solen at skinne, det blev
stille vejr og en temperaturstigning til
24-26°. Det naturlige træk i skorstenen
svækkes yderligere heraf. Med en
tilstoppet skorsten - en våd, kold og
forkert dimensioneret skorsten, - frisklufttilførsel
tilstoppet, - utæt tilslutning
- forringede trækforhold pga. pludseligt
stigende udetemperaturer er der således
flere forhold, der tilsammen er årsag til
kulilteforgiftningen af familien.
Denne historie endte dog forholdsvis
”godt”! Familien er kommet sig ovenpå
forgiftningen. Jeg kunne dog blot virkelig
ønske, at familien ikke havde oplevet
denne væmmelige episode.
På den ene side kunne jeg godt have
tænkt mig i dette tilfælde, at have haft
hjemmel til at være den, der skulle
godkende hele installationen inden
12
ibrugtagning – så havde oplevelsen for
familien været undgået. På den anden
side ønsker jeg heller ikke at være pålagt
en ”formynderisk”, ”politi-” eller
”bureaukratisk” opgave. Dertil er vores
gode tillidsforhold til kunderne, og de
resultater vi kan opnå derigennem - for
vigtige.
Denne historie er desværre ikke
enestående. Mange skorstensfejere har
fortalt om lignende oplevelser. Vi er
desværre bare ikke så gode til at føre statistik
og skrive artikler om hændelserne.
Vi løser bare problemerne, og arbejder
videre, vel vidende at vi dog har gjort en
forskel. På den måde er effekten af vort
arbejde ”verdens bedst bevarede hemmelighed”,
og det kan desværre blive vor
skæbne, hvis ikke der gøres noget.
I en perspektivering kunne man anskue
situationen ud fra to vinkler. Fra kundens
synspunkt vil en uvildig uddannet
faglig person, som foretager en helhedsrådgivning
af et energifrembringende
anlæg allerede på projektstadiet og
efterfølgende med jævnlige tilsynsbesøg
betyde, at kunden får den mest
sikre løsning. Har rådgiveren samtidig
ingen kommercielle interesser i valg af
udstyr/anlæg/vedligehold, sikres kunden
en fulstændig neutral rådgivning
og dermed det mest økonomiske og
mindst forurenende valg af anlægstype
og installation.
Set fra et samfundsmæssigt synpunkt
vil den neutrale rådgivning medføre en
miljø- og energimæssig gevinst, der kan
være direkte målbar, hvis det ønskes.
Denne dokumentation af rådgivnings-
og tilsynsarbejdet skal naturligvis imødekomme
statens krav til målsætningen
om reduktionen af energiforbruget og
miljøbelastningen i Danmark. Gerne i
et omfang som gør Danmark til et foregangsland
i G8 sammenhæng.
Jeg tror godt vi skorstensfejere, kan
se os selv gøre mere nytte lige netop på
dette område.
Læs fortsættelsen på side 2.

Mærkedage
60 år
Skorstensfejermester
Allan Østergård, Aalborg
kunne den 30. maj fejre sin
60 års fødselsdag.
Efter eget ønske blev fødselaren fejret
af familie og venner på Svalereden
Camping, Sæby i strålende solskin.
Både Britta og Allan stortrives hver
weekend i sommerhalvåret på de jyske
campingpladser.
Vi fra Nordjyllands Klub ønsker
endnu engang tillykke med dagen, og
ønsker dig og Britta en go’ sommer i
sommerlandet.
Pkv.
Lars Christensen
Bryllup
Charlotte og Jan Sunds
blev viet den 13. juni.
Fredag den 12. juni blev der afholdt
svendeprøver i Tønder, og ved begyndelsen
af den højtidelige seance i
Pumpehuset, hvor oldermanden fra sin
fornemme plads bag den åbne ”lade”
(se forsiden) havde indledt med en velkomst,
bekendtgjorde han, at Jan Sunds
for en gangs skyld allerede havde forladt
scenen, idet han skulle til bryllup, og at
det var hans eget.
Forsamlingen var meget forstående
og parate med en tilgivelse for hans
fravær og ønskede ham vist i deres stille
sind lykke til.
Jan Sunds blev yderligere landskendt,
da han i decembernummeret optrådte
på forsiden af Skorstensfejeren med
en vred allike, idet han her første gang
udtaler det senere så kendte ordsprog:
”En allike i hånden er bedre end ti i
skorstenen!”
Nu venter man spændt på næste ordsprog
fra hans mund. Måske overvejer
han at sige: ”En brud under armen er
bedre end et helt harem i Arabien!”
Vi får se.
Mange af hans kolleger var den dag
villige til at tage hatten af for ham, og
enkelte har måske tænkt: ”Lykkelige
asen, sikken ’Charmelotte’ han har
fundet sig her!”
Lauget ønsker hjertelig til lykke.
13
60 år
Frank Sørensen, Ebeltoft
kunne den 22. juni fejre sin
60 års fødselsdag.
Fra kollegerne i Århus Klub, skal der
lyde et stort tillykke.
Frank er altid at finde til vore møder.
I flere år var han festudvalgsmedlem,
hvilket altid borgede for en god fest godt
tilrettelagt. Ebeltoft er et af vore største
sommerhusområder, og som følge deraf
træffer vi i vore distrikter kunder, som
har sommerhus i Franks område. Det
er typisk, at de taler godt om Frank og
hans rådgivning (Det er en meget flink
mand ham skorstensfejeren, siger de).
De kender ham måske ikke godt nok?
Jeg havde fornøjelsen i 08 at være
med på Ø fejning på Hjelm. Åben jolle
5 km. Derefter afhentning i traktor på
stranden, og med stort morgenbord hos
kunderne. Jo, de var glade for Frank. Der
var hele 2 ejendomme der skulle fejes,
pris ca. 20 kr i timen. (Tak for turen.)
Franks store interesse er landbrug, og
han bruger ufattelig mange timer på at
passe sine ca. 50 køer, heste, gæs, høns,
frugttræer. Han har altid travlt, det er
derfor glædeligt, at det er lykkedes Jette
at lokke ham med på cykelferie rundt
i Europa, ja sågar også Cuba. Endnu
engang tillykke med dagen Frank, og
på gensyn på cyklen i Bourgogne til
efteråret.
På klubbens vegne
IB
Skorstensfejeren 2/09

Annoncer
Skorstensfejeren 2/09
Redaktionen opfordrer til…
at man vedhæfter portrætter, når der indsendes
meddelelser om kollegers mærkedage.
Andre billeder, der kan illustrere
indsendte artikler og debatindlæg,
er også velkomne - helst
som vedhæftede jpg-filer,
der ikke er reduceret i
dpi - med andre ord:
den direkte originaloptagelse
fra kameraet
uden bearbejdning.
Vi klarer resten.
14

Efteruddannelse
15
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 pobe@mail.tele.dk
Skorstensfejeren 2/09

Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg