Fagblad 2 (2007) - Skorstensfejerlauget

Skorstensfejeren 


Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 

»SKORSTENSFEIEREN« (turbåden) 

havde travlt under Tall Ships Race 

i Århus havn 07.07.07. 

Man fandt ingen både med skorsten, 

så det var småt med fagligt arbejde. 

Juli 

2 

2007 

14. årgang


Udgiver: 

Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 

Ansvarshavende redaktør: 

Lars G. Michelsen 

Grejsdalen 11, 5800 Nyborg 

Tlf. 65 31 33 65 - Fax 65 31 03 65 

Redaktionelt stof, annoncer/adressering: 

Sendes til Lars Michelsen 

michelsen@skorstensfejeren.dk 

Copyright: 

Citater er tilladt med angivelse af kilde. 

Brug af artikler aftales med redaktøren. 

Tryk: PoBe sats & repro 

Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 

Tlf. 74 45 06 70 - pobe@mail.tele.dk 

ISSN 1396-0091 

Oldermand: 

Keld Lützhøft Jensen 

Rugvænget 16, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 67 01 48 - Fax 57 67 01 48 

Sekretariatet: 

Vibeke Klitaa Jacobsen 

Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte 

Tlf. 60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk 

www.skorstensfejerlauget.dk 

Vestre afdeling: 

Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand 

Kastanieallé 37, Nykøbing Mors 

Tlf. 97 72 46 56 - Fax 97 71 19 71 

Østre afdeling: 

Formand: Teddy W. Nielsen 

Mathildevej 10, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 52 00 85 - Fax 58 53 11 50 

Hovedkasserer: 

Orla Nielsen 

Tingvej 5, 6070 Christiansfeld 

Tlf. 74 56 12 43. 

Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret 

Formand: John Clemmesen 

Mellemvej 3, 6430 Nordborg 

Tlf. 73 49 00 03 

clemmesen@skorstensfejeren.dk 

Fagteknisk Udvalg 

Formand: Benny Lassen 

Vejlands Alle 45, 2300 Sundby 

Tlf. 32 52 66 20 - skorstensfejer@city.dk 

Skorstensfejerskolen/EUC Syd 

Plantagevej 35A, 6270 Tønder 

Tlf. 74 12 42 42 

Faglærer: Finn Hansen 

Tlf. 74 12 46 42 - fh@eucsyd.dk 

http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh 

Indhold 

Skorstensfejerdata ............................... 2 

Evaluering af svendeprøven ................ 4 

Svendeprøve juni 2007 ......................... 5 

Nyt fra OR-sekretariatet ....................... 8 

Besøg på Teknisk Institut ..................... 9 

Teknisk ekspert ..................................... 10 

Kursusplan for tekniske eksperter ...... 12 

Træpilleovne ......................................... 14 

Mærkedage ........................................... 16 

Sundhedsordning ................................. 17 

Skorstensfejeren 2/07 

LEDER 

SkorstensfejerData 

Så blev det en realitet 

Beslutningen om køb af KHI-data blev 

truffet for længe siden, og den endelige 

overtagelse var fastsat til den 1. juli i år. 

Beslutningen om dette køb er vel en af 

de største beslutninger, faget har taget de 

senere åringer, og jeg finder beslutningen 

god, fornuftig og vel ikke mindst en fremtidssikring. 

En historisk dag i fagets historie - en 

ny milepæl er sat. Således har vi skorstensfejere 

stadig et brugbart og kendt 

kartotekssystem, som igennem tiden har 

vist sin brugbarhed. 

Hvorfor bevæger vi os så ud i dette 

område? 

Det var vigtigt for Lauget at sikre vore 

data, således at vi stadig kan yde en god 

service over for den enkelte kommune 

hvad angår kartoteksstyringen, samt sikre 

de oplysninger vi har om den enkelte borgers 

installationer. 

Kartoteksoplysninger er hjertet i vores 

daglige virke til styring af arbejdsedler, 

bemærkninger, aftaler med kunderne og 

diverse former for indberetninger osv. 

Hvordan ser fremtiden så ud? 

Der er nedsat en brugergruppe, som har 

til opgave at forsøge at komme med indspark 

og ideer til den videre udvikling af 

dataområdet. Man kan vel nærmest sige, 

at vores gamle EDB-udvalg er genopstået, 

dog i en lidt anden form. 

Udviklingen inden for EDB går jo, som 

vi alle ved, stærkt, og mulighederne bliver 

stadig mere og mere avancerede. Der 

kan hurtigt komme mange bolde i luften. 

Jeg mener, her skal vi i første omgang 

tage det småt og give os tid til for det første 

at få hverdagen til at fungere i det nye 

SkorstensfejerData, inden vi bevæger os 

ud i store, nye tiltag, så derfor skal jeg 

opfordre kollegerne til at væbne sig med 

lidt tålmodighed med hensyn til nyudviklinger. 

Det er naturligvis vores håb, at alle 

kolleger vil bakke op om fremtiden for 

SkorstensfejerData, således vi kan bevarer 

vores ensartethed på dataområdet. 

2 

Bemandingen af vor datacentral 

Leder af Skorstensfejer- 

Data er Vibeke Jacobsen, 

som I har kendt i mange 

år. Hun er beredvillig med 

oplysninger om „alt“. 

Med fra det tidligere 

KHI-hold har hun Mike, 

der arbejder med edb, 

hjemmesider, opsætning 

af nye maskiner, mail- og 

web-server. 

Ny på kontoret er Carl- 

Erik, der er ansvarlig for 

systemet i organisationen 

og mail- og webserver. 

Sammen med Mike løser 

han edb-opgaver af enhver 

art. 

Ny er også Børge, der 

er udd. bankmand og projektleder 

i it-funktioner. 

Sammen med Vibeke vil 

han supportere brugere af 

skorstensfejersystemet, 

og da han også har været 

selvstændig, vil der være mange ting inden 

for administration, lønbehandling og 

regnskab, han kan rådgive om. 

På Laugets vegne vil jeg gerne byde 

de nye velkommen i organisationen, og 

til mine kolleger vil jeg sige: Brug dem! 

www.skorstensfejerdata.dk 

Nu vi taler om 

nye, kommer vi til 

mig som ansvarshavende 

redaktør 

af vort „nye“ blad. 

Jeg havde ikke 

tænkt mig at bringe 

et foto af mig 

selv, men jeg har 

fået at vide, at sådan gør man! 

Samtidig vil jeg så også gerne minde 

jer om, at jeg ikke skal skrive bladet alene. 

I kan medvirke med indlæg, når I har noget 

af interesse for en bredere kreds. Så 

send jeres stof til mig - gerne ledsaget af 

fotos - så vi kan bevare et pænt blad. 

Lars G. Michelsen

Stillingsopslag 

Skorstensfejermester i Lejre Kommune 

Der søges skorstensfejermester til varetagelse af arbejdet med lovpligtig skorstensfejning i henhold til 

„Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder“ af 27. april 1993. 

Stillingen er ledig fra den 1. jan. 2008. Distriktet omfatter 7981 ejendomme. 

Der skal indgås en kontrakt om skorstensfejerarbejdet med Lejre Kommune. 

Kontrakten udarbejdes på grundlag af standardkontrakt udarbejdet af 

Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. 

Gebyrer for skorstensfejerarbejdet fastsættes i henhold til de vejledende takster, 

som udarbejdes af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. 

Skorstensfejermesteren skal selv stå for opkrævningen. 

Skorstensfejermesteren skal opfylde de uddannelsesmæssige krav i §1 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 239 

og ansøger, der har bestået Skorstensfejerhåndværkets Mesterskole, vil blive foretrukket. 

Det er vigtigt, at den nye skorstensfejermester er i stand til at yde kommunens borgere en god service, 

ligesom der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har en bæredygtig økonomi. 

Skorstensfejerlauget medvirker ved indstilling af ansøgere. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ingeniør Lars Nielsen, tlf. 46 46 49 09. 

Ansøgning, mærket „Skorstensfejermester“, skal sammen med oplysninger om uddannelse, 

tidligere beskæftigelse og evt. anbefalinger senest den 28. september 2007 sendes til: 

Lejre Kommune - Byg & Plan - Att.: Lars Nielsen 

Lyndby Gade 19 - Postboks 51 - 4070 Kr. Hyllinge 

3 

Skorstensfejeren 2/07

Opgaver, der gør lærlinge til svende 

Evaluering af svendeprøven 

Af John Clemmesen, Lærlingekontoret 

Der har vanen tro været afholdt første 

svendeprøve i faget den 8. juni. Som altid 

blev prøverne afholdt i Tønder med 

efterfølgende fest på Tønderhus. 

Denne gang var der 15 elever til prøve, 

og heraf var der 14, der fik lov til at deltage 

i festen for de nye svende fredag aften. 

Vi havde til denne svendeprøve inviteret 

Lars Knudsen, fagkonsulent fra undervisningsministeriet, 

samt Jette Jepsen 

og Henrik Berthelsen fra uddannelsesnævnet. 

Det var vort ønske, at de skulle opleve, 

hvordan vi afholder svendeprøver. I den 

forbindelse kunne de eventuelt være med 

til at styrke kvaliteten af censorgruppens 

arbejde med prøverne. Samtidig fik vi 

andre professionelle øjne til at sætte fokus 

på de områder, hvor vi muligvis skulle 

rette lidt til i forbindelse med indførelsen 


af den nye 7-trins karakterskala. 

Endvidere deltog Michael Siwertsen, 

faglærer på EUC-syd. Michael lavede 

forespørgsler blandt de nye svende om deres 

oplevelser af prøverne, og herudover 

foretog han en vurdering af de tre censorgrupper. 

Konklusionen af de undersøgelser, der 

blev lavet, var i store træk meget positive 

set med censorgruppens øjne. De tre censorhold 

vurderede ens, og den afsluttende 

votering om den enkelte elev om eftermiddagen 

fik stor sympati fra vores inviterede 

gæster. De mente ikke, der skulle 

laves om på vores måde at bedømme på. 

Det, vi som censorer og faglærere oplever 

fra eleverne, er, at de er meget usikre 

på den tilmelding af skorsten/ildsted, som 

de skal fortage. 

Vores opfordring til uddannelsesdistrikterne 

er, at man sammen med eleverne 

opbygger en 

god rutine i brandpræventivt 

tilsyn, 

hvor bygningsreglementet 

spiller en 

afgørende rolle. 

På den måde vil 

eleverne få langt 

større tillid til egne 

evner og kompetencer. 

4 

FAKTABOKS: 

John Clemmesen, skorstensfejermester 

i Nordborg, er ved seneste konstituering 

valgt til formand for Fagligt 

Udvalg og Lærlingekontoret, og han 

er medlem af redaktionen for fagbladet 

SKORSTENSFEJEREN.

Nyslåede skorstensfejersvende 

5 

Svendeprøve juni 07 

Lauget ønsker til lykke med svendebrevet! 

Fra venstre: Elev & (læremester) 

Jørn Kierstein (Per Pallesen, Græsted) - 

René Bruun Hansen (Kurt Bauer, Kolding) 

- Mikkel Brusgaard Steffensen 

(Torben Nielsen, Vallensbæk) - Morten 

Schiellerup-Pedersen (Jesper Jul Jensen) 

- Lars Emil Pedersen (Arne Gert Pedersen, 

Vordingborg) - Jimmy Andersen 

(Ole Christiansen, Rønne) - Jonathan 

Bertel Rasch (Viggo Hansen, Næstved) 

- Ivan Vagner Iversen (Christen Støttrup, 

Thyholm) - Mads Feldtmose Hedin (Peter 

Hansen, Rudkøbing) - Rene Lyng 

(Michael Bredgaard, Helsinge) - Niels 

Spangaard Rasmussen (Gert Skov Hansen, 

Sorø) - Them Flink Basse (Preben 

L. Heitmann, Helsingør) - Jimmy Witting 

Almeborg (Lars Jørgensen, Nexø) - 

Lasse Worm Hansen (Gert Skov Hansen, 

Sorø). Rene Lyng deltager i svendeprøven 

til november. 


Fagligt Udvalg - Redaktion - „Klubnyt“ 

FAGLIGT UDVALG har fået ny formand, 

John Clemmesen, og nyvalgt fra 

Lauget, Jan Sunds. Næstformand er Bjørn 

Fridthjof, og Lars Karlsen er medlem fra 

forbundets side. 

Dette indebærer også et skifte i vores 

efteruddannelsesudvalg, således at Bjørn 

Fridthjof er formand og John Clemmesen 

næstformand. Lars Karlsen og Jan Sunds 

er medlemmer. - John Clemmesen er ligeledes 

formand for lærlingekontoret, 

hvortil der skal rettes henvendelse, såfremt 

en lærling ønskes ansat. 

Ved udstedelse af mesterskolebeviser 

„Mesterskolens tilsynsråd“ rettes der hen- 


vendelse til John Clemmesen. 

Jeg vil ønske det nye udvalg held og lykke 

med det fremtidige arbejde, idet der jo 

netop for tiden er iværksat en reform af 

erhvervsuddannelserne, som forholdsvis 

hurtigt skal sættes i gang. 

Jeg vil samtidig takke medlemmerne for 

tilliden igennem årene ved dette arbejde 

SKORSTENSFEJEREN 

Ansvarshavende red.: Lars Michelsen. 

Øvrige redaktionsmedl.: Lars Christensen 

Hjørring, Martin B. Hansen, Egtved, John 

Clemmesen, Nordborg. 

Lars Michelsen 

København City 

Vi søger 2 skorstensfejersvende 

med kørekort til snarlig ansættelse 

Den ene stilling er som fast svend i 6. distrikt, og den anden er med lidt 

løsere tilhørsforhold. Der vil for begges vedkommende blive tale om muligheden 

for at rykke rundt mellem distrikterne. 

Aflønning efter Københavns Kommunes lønoversigt, løntrin 37 

pt. ca. 26.000 kr om måneden. 

Arbejdet er fordelt mellem industri/villa og arbejde på etageejendomme 

samt en hel del ventilationsrensning. 

Der er gode muligheder for at øge indtjeningen ved ekstra arbejder. 

Kontakt mig for en uddybende snak om de ledige stillinger. 

Jan Sørensen 

30 46 09 60 / 40 30 59 60 - se også www.skorstensfejer.dk 

6 

»NYT FRA KLUBBERNE« 

Redaktionen vil forsøge sig med en sådan 

rubrik, således at klubberne herigennem 

kan komme med orientering om afholdelse 

af møder. Har der været spændende 

indlæg/besøg? Er der planlagte aktiviteter, 

som medlemmerne skal være opmærksomme 

på, lad os det vide. 

Vi vil inden næste deadline udsende en 

husker, som vi håber, klubformændene vil 

tage godt imod. 

OVERENSKOMST 

Overenskomsten er nu renskrevet og 

sendt til trykning. Når I får den, bør I lige 

bruge lidt tid på at læse den igennem. 

BLIK- OG RØR FAGBLADET 

Kolleger, der ikke modtager Blik- og Rørarbejderforbundets 

fagblad og som ønsker 

det, kan rette henvendelse til B. Fridthjoff 

eller undertegnede. 


SKORSTENS- 

FEJER 

TØJ 

Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! 

Skorstensfejertøj 

i den velkendte kvalitet 

fra Grenaa Dampvæveri. 

Produceret i Danmark. 

Leveringstid 8 dage. 

For yderligere oplysninger 

kontakt: 

Vivi Klattrup 

Havrevænget 20, 4690 Haslev 

56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17) 

vijan@stofanet.dk

Annonce 

7 


OR udvider sekretariatsfunktionen 

Formanden for OR-udvalget Jim Stjerne Hansen underskriver den nye aftale. 

Sekretariatsleder Torben Richardt Hansen ser til. 

Pressemeddelelse fra Jim Stjerne Hansen, formand for OR-Udvalget, juli 2007 

Nyt fra OR-sekretariatet 

OR-udvalget har netop besluttet at forbedre og udvide 

sekretariatsfunktionen til gavn for alle nuværende 

og nye OR-registrerede virksomheder. 

I oliefyrservicebranchen er alle bekendt 

med de ændringer, der blev resultatet af 

ny lovgivning på serviceområdet, hvor det 

frivillige og det lovpligtige servicearbejde 

blev adskilt. Dette medførte usikkerhed i 

branchen. 

OR-udvalget måtte tilpasse sekretariatet, 

idet resurserne på det tidspunkt kun 

rakte til en deltidsbetjening af de registrerede 

virksomheder. 

Heldigvis blev den første bekendtgørelse 

ændret til et lovpligtigt „regelmæssigt 

syn“ hvert 5. år, således at boligejerne 

naturligvis stadig bør have eftersyn på deres 

oliefyr hvert år. Samtidig kan boligejeren 

få udført den lovpligtige kedelrensning. 

OR-udvalget har ønsket, at sekretariatet 

tilføres flere resurser og har anmodet 

Teknologisk Institut om at udvide serviceniveauet 

til en fuldtidsbetjening ved at tilknytte 

Torben Richardt Hansen som daglig 

leder af OR-sekretariatet fra den 1. sep- 


tember 2007. Det er ikke et uvant job, idet 

Torben Richardt Hansen tidligere har varetaget 

opgaven fra 2001 til 2005. 

„Vi føler, at vi herved imødekommer 

et stærkt ønske fra OR-medlemsvirksomhederne, 

der samtidig giver mulighed for 

et betydeligt udvidet aktivitetsniveau. Det 

forventer vi vil være påkrævet i forbindelse 

med bl.a. det lovpligtige 15 års eftersyn, 

der som bekendt omfatter såvel 

olie- som gaskedler. Specielt på disse 

områder er der behov for information, 

uddannelse og sekretariatsbistand i nærmeste 

fremtid,“ udtaler formanden for 

OR-udvalget, Jim Stjerne Hansen. 

„OR-udvalget vil ligeledes sikre, at 

servicebranchen fremover vil kunne trække 

på en udvidet bistand i et turbulent 

marked, hvor energiformer som naturgas, 

solvarme, varmepumper, fjernvarme og 

ventilation bliver mere og mere en del af 

servicevirksomhedernes aktivitetsområde,“ 

fortsætter Jim Stjerne Hansen. 

8 

Sekretariatet vil også blive forstærket 

i dets påvirkning, formidling og information 

på miljøområdet, hvor hjælp til boligejerne 

og markedet for udskiftning af olietanke 

aktualiseres. 

„OR-udvalget er overbevist om, at den 

beslutning, der her er truffet, vil blive positivt 

modtaget. 

Den 1. september 2007 vil bemandingen 

i OR-sekretariatet som nævnt foruden 

sekretær Henriette Mandrup blive varetaget 

af Torben Richardt Hansen, der med 

sit dybe branchekendskab og mangeårige 

erfaring vil kunne betjene servicebranchen 

i et gensidigt og udbytterigt samarbejde. 

Evt. yderligere oplysninger kan fås i 

sekretariatet tlf. 72 20 25 90,“ slutter Jim 

Stjerne Hansen. 

Rasmus Brandt Lassen fra Miljøstyrelsen 

havde ved begge generalforsamlinger 

et indlæg om miljøbelastning. 

Lassen omtalte skorstensfejerens vigtige 

rolle i denne sammenhæng og så os som 

sparringspartnere i Miljøstyrelsens kampagne 

for bedre fyring med træ. 

Redaktørens kommentar: 

I vores virke som skorstensfejere er det 

rart, at der er brug for os og den viden, vi 

er i besiddelse af. Dagligt rådgiver vi vore 

kunder om brandsikkerhed og energibesparelse, 

både på olie- og fastbrændselsfyrede 

anlæg. Ikke mindst er disse råd 

og vejledninger medvirkende til et bedre 

miljø. LM

Teknologisk Institut 

Oldermand Keld Jensen, Kim Winther, Rene Dahl, Kim Laue Christensen, Orla Nielsen og Max Bjerrum. 

BESØG PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT 

Forretningsudvalget og Fagteknisk udvalg fik en lærerig dag på instituttet 

I takt med samfundsudviklingen får faget 

naturligt flere og flere opgaver. Der 

er brug for en uvildig rådgivende instans, 

ikke mindst når nye regler kommer til, 

eller gamle ændres. 

Traditionelt har det vel mest været på 

det brandtekniske, brandforebyggende og 

det byggetekniske område de fleste opgaver 

er stillet os. 

Inden for de seneste år har miljøet været 

i fokus, og det har vi også kunnet 

mærke. 

Ny brændeovnsbekendtgørelse på vej 

I bygningsreglementet angives det i kapitel 

8.1.1: „Centralvarmekedler, brændeovne, 

pejse og andre ildsteder skal udføres 

og installeres, så der ikke opstår fare 

for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige 

gener.“ 

Forgiftning og sundhedsmæssige gener 

er groft sagt det, der hører miljøet til, 

men det har ofte været forbundet med en 

vis vanskelighed at vurdere nøjagtigt, 

hvornår der var brug for rådgivning, netop 

med henvisning til forgiftning og sundhedsmæssige 

gener. 

Således tror jeg ikke, der findes mange 

skrevne brandsynsrapporter, der angiver: 

„Skorstenen bør ikke benyttes, da der er 

risiko for sundhedsmæssige gener!!...“ 

Vort arbejdsredskab, altså de retningslinier 

vi har haft i dette tilfælde, har efter 

min vurdering ikke været tilstrækkelige, 

men det ændrer sig nu med den nye bekendtgørelse. 

DS/EN 303-5 

I bekendtgørelsen spiller DS/EN 303-5 en 

vigtig rolle, og en af de personer, der her 

i landet ved mest om standarden, er ingeniør 

Kim Winther, der arbejder på Teknologisk 

Institut i Århus. Han havde sagt 

ja til en henvendelse fra Lauget om en 

undervisningsdag på instituttet, og den 

fandt sted den 3. juli i år. Vi siger mange 

tak til Kim Winther og Instituttet for dagen, 

der var særdeles vellykket. 

Efter middag fik vi besøg af ingeniør 

Max Bjerrum, der til daglig arbejder med 

afprøvning af brændeovne. Vi besøgte 

prøvestanden og fik en god indsigt i det 

praktiske arbejde med at certificere. 

Dagen, og de diskussioner vi havde, 

vil i høj grad være med til at danne baggrund 

for et program, som Fagteknisk udvalg 

senere kan tage med ud til amtsklubberne. 

Fagteknisk udvalg vil på hjemmesiden 

og i Fagbladet annoncere, når vi er klar 

med vort foredrag. 

Kim Laue Christensen 

9 

Energistyrelsens folder: 

Nu er det 

lovpligtigt 

kan rekvireres hos 

FEM-sekretariatet. 

Læs om den nye ordning 

på de følgende sider. 


Teknisk Ekspert - er det noget for dig…? 

Nye tider for boligejere med eget oliefyr 

Nye pligter, nye muligheder, og der er penge at spare! 

Af Kristian Vielwerth & Maria Rizzo, Energistyrelsen. 

Ny viden og ny teknologi gør, at tiden er 

moden til at overveje, om den energiløsning, 

man har i sit hus, er den rigtige. Fra 

politisk side har man taget initiativ til en 

række ordninger, som sikrer, at husejere 

bliver gjort bekendt med de nye muligheder 

i form af en individuel afdækning 

af forholdene i den enkelte husholdning, 

suppleret med rådgivning om mulige besparelser. 

Ejere af oliefyr skal derfor træffe 

en række beslutninger i den kommende 

tid. 

Der er mange områder som påkalder 

sig opmærksomhed. Især husejere med 

ældre oliefyr er i fokus. Det drejer sig om 

følgende områder: 

• Kedelrensning 

• Kontrolmåling af forbrænding 

• Udskiftning af olietank 

• Besparelsesmuligheder ved udskiftning 

af kedelanlæg, ændringer i varmeanlæg 

eller skift til anden energiform. 

Ny lovgivning 

Med udgangspunkt i det politiske behov 

for at reducere miljøbelastningen mest 


muligt, har man i Danmark indført en række 

nye bekendtgørelser, som skal fremme 

energibesparelser og medvirke til, at gamle 

installationer bliver erstattet af nye og 

mere energieffektive installationer. 

Der skal formidles informationer til 

den enkelte boligejer om besparelsesmulighederne 

ved udskiftning til ny teknologi. 

Det drejer sig blandt andet om: 

• Olietankbekendtgørelsen, 

BEK nr. 729 af 14. juni 2007. 

• Kedelbekendtgørelsen, 

BEK nr. 881 af 18. august 2006. 

• Energimærkningsbekendtgørelsen, 

BEK nr. 1731 af 21. december 2006. 

• Gebyr- og honorarbekendtgørelsen 

(gælder både kedler og energimærker), 

BEK nr. 883 af 21. august 2006. 

Hvad betyder det for skorstensfejerne 

Skorstensfejerens rolle er ændret med de 

nye eftersynsordninger. Rollen som faglært 

håndværker og rådgiver er mere relevant 

end nogensinde, men det er ikke 

længere skorstensfejeren, der har ansvaret 

for at kontrollere, om der er udført år- 

10 

lig kontrolmåling af kedlen. Pligten til at 

få efterset kedel- og varmeanlæg ligger 

nu alene på boligejeren. 

Til gengæld er det skorstensfejeren, der 

kan tilbyde boligejerne den nye eftersynsordning 

med de muligheder, der er for 

energibesparelser. 

Skorstensfejeren kan som teknisk ekspert 

udføre alle lovpligtige kedelrensninger. 

Endelig kan skorstensfejeren tilbyde 

et komplet, regelmæssigt 5-årigt eftersyn, 

hvor kontrolmåling af forbrændingen foretages 

efter de nye retningslinjer, der indgår 

i reglerne for regelmæssige eftersyn 

af oliekedler. 

Kontrolmålingen foretages med nyt og 

moderne måleudstyr, som er underlagt 

krav om løbende kalibrering. Boligejeren 

opnår dermed en professionel vurdering 

af forbrændingen i kedelanlægget. 

Flere af skorstensfejerens ydelser i 

fremtiden vil sandsynligvis blive servicetilbud, 

som skal sælges til boligejeren. 

Denne rolle kan være ny for skorstensfejeren, 

men udfordringen er til at arbejde 

med, da skorstensfejeren jo nyder stor til-

… eller kun for de andre? Se www.femsek.dk 

Maria Rizzo 

fra Energistyrelsen. 

Maria er ansvarlig 

for de nye eftersynsordninger 

til fremme 

af energibesparelser 

i boliger. 

lid og har positiv opmærksomhed hos 

boligejerne. 

Skorstensfejeren spiller dermed fortsat 

en væsentlig rolle i bestræbelserne på at 

opretholde en sikker og økonomisk sund 

drift af en oliekedel. Ikke mindst i rollen 

som formidler af viden om boligejerens 

nye pligter og muligheder. 

Udfordringen for skorstensfejeren er 

altså at gennemføre uddannelsen som teknisk 

ekspert, anskaffe det nye måleudstyr, 

lære hvordan det hele virker og så tage al 

sin viden med ud til boligejerne og sælge 

de nye serviceydelser. Hellere i dag end i 

morgen. 

Boligejerne har nye pligter og der er 

penge at spare! Mange boligejere har bare 

ikke opdaget det endnu! 

Uddannelse af Tekniske Eksperter 

Til at gennemføre de lovpligtige eftersyn 

uddanner Energistyrelsen særlige Tekniske 

Eksperter. Der er tale om fagfolk fra 

energisektoren, som gennemgår Energistyrelsens 

kursus i energieftersyn, energirådgivning 

og indberetning i forbindelse 

med eftersyn af kedel- og varmeanlæg i 

boliger. Skorstensfejeren har mulighed for 

at uddanne sig som teknisk ekspert i regelmæssige 

eftersyn af oliefyrede kedelanlæg 

(ordning 5a). 

Kurserne afholdes af FEM-sekretariatet. 

Kursusplanen ses på hjemmesiden. 

Optagelse på kurserne sker ved, at man 

indsender sine uddannelsespapirer og indbetaler 

et gebyr. Når FEM-sekretariatet 

har godkendt papirerne, kan man tilmelde 

sig og deltage i et kursus, hvorefter man 

bliver godkendt som Teknisk Ekspert. 

Man kan læse mere om adgangskravene 

og tilmelde sig på FEM-sekretariatets 

hjemmeside www.femsek.dk 

Nye værktøjer, 

nye samarbejdsmønstre 

og nye kompetencer 

Til de nye kedeleftersyn anvendes helt nye 

PC-værktøjer til beregning af virkningsgrader, 

energispareforslag og tilbagebetalingstider 

for de investeringer, der anbefales 

som følge af eftersynet. Resultatet 

printes ud i en kunderapport til boligejeren 

og indberettes samtidig til Energi- 

11 

Skorstensfejere på kursus i Middelfart 

Kristian Vielwerth fra 

Energi-Instituttet er 

kursusleder på 

uddannelserne til 

Teknisk Ekspert. 

styrelsen, så man kan registrere, at boligejeren 

har opfyldt sin eftersynspligt. Indberetningen 

anvendes derudover til kvalitetssikring 

af ordningen. 

Energistyrelsen har etableret et fælles 

sekretariat for energimærkning af boliger. 

FEM-sekretariatet varetager al administration 

af ordningerne for energimærkning 

og eftersyn af kedler og varmeanlæg. 

Hvad betyder det for boligejeren? 

Ikke at tage stilling er jo som bekendt også 

at tage stilling. I denne sammenhæng kan 

det i visse situationer bringe husejeren i 

en utilsigtet konflikt med loven. Kort sagt 

betyder det, at man som husejer er nødt 

til at forholde sig til, om der er behov for 

at ændre på forholdene omkring husets 

opvarmning. Og det viser sig ofte, at der 

er penge at spare, hvis man moderniserer. 

Fortsættes næste side 


Energistyrelsens kursusplan for efteråret 

Udskiftning af oliefyr og olietank? 

Hvis man har en olietank, må man have 

afklaret, hvilken type det er, om den fortsat 

er lovlig, og hvornår den eventuelt skal 

skiftes ud. Tankbekendtgørelsen stiller 

krav til godkendelseskriterier og levetider 

for de forskellige tanktyper. Visse tanktyper 

er blevet forbudt, og skal sløjfes. 

Det kan man læse mere om på miljøstyrelsens 

hjemmeside www.mst.dk 

Er der behov for at investere i ny olietank, 

vil det ofte være fornuftigt også at 

vurdere tilstanden på oliefyret, inden man 

begynder at bruge penge. Måske skal fyret 

også udskiftes? Eller måske kan man 

helt undgå at investere i ny olietank ved 

at skifte til en helt anden energiform, afhængigt 

af hvilke muligheder der er på 

den enkelte ejendom. 

Rådgivning 

Har ejendommen et energimærke af nyere 

dato, kan man i energimærkerapporten 

læse om, hvilke muligheder der er. Skorstensfejeren 

kan også henvise til en Teknisk 

Ekspert i Engangseftersyn af varmeanlæg, 

hvis kedlen er mere end 15 år . 

Der findes en række hjemmesider som 

giver generelle oplysninger og gode råd 

om energibesparende løsninger til boliger. 

F.eks.: www.energitjenesten.dk 

www.sparolie.dk og www.sparenergi.dk 

Boligejerens nye pligter 

Uanset hvor gode argumenter, der kan gives 

for at forbedre varmeanlægget eller 

udskifte en gammel kedel, har boligejeren 

ikke pligt til at investere. Men der er en 

række andre pligter knyttet til at fyre med 

en oliekedel. Flere af disse pligter udskydes 

eller falder helt væk, hvis man vælger 

at udskifte. 

Regelmæssigt eftersyn af oliekedler 

Dette eftersyn skal ske hvert 5. år. Eftersynsrapporten 

viser tilstanden på kedelanlægget 

og tilbagebetalingstiden på investeringen 

i et nyt kedelanlæg. Eftersynet 

koster op til kr. 690,- og skal første 

gang ske inden 1. september 2011 og derefter 

hvert 5. år. På mange gamle kedelanlæg 

kan det godt betale sig at få gjort 

det langt tidligere. Jo før det gøres, jo før 

får man indsigt i de konkrete besparelses- 


Kurser for tekniske eksperter 

For at tilmelde dig godkendelseskursus skal du have fået besked om at din ansøgning 

er godkendt (brev fra Energistyrelsen). Når du er godkendt, kan du tilmelde 

dig godkendelseskursus i den ordning, du har ansøgt om at blive teknisk ekspert i. 

Godkendelseskursus i Regelmæssigt eftersyn af 

oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselsanlæg 

Hold 1 (formiddag) Onsdag d. 12. september kl. 9.00-12.30 

Comwell, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde - Tilmeldingsfrist: 12. august 

Hold 2 (eftermiddag) Onsdag d. 12. september kl. 14.00-17.30 

Comwell, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde - Tilmeldingsfrist: 12. august 

Hold 3 (formiddag) Torsdag d. 20. september kl. 9.00-12.30 

AaB Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg - Tilmeldingsfrist: 20. august 

Hold 4 (eftermiddag) Torsdag d. 20. september kl. 14.00-17.30 

AaB Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg - Tilmeldingsfrist: 20. august 

Hold 5 (formiddag) Tirsdag d. 25. september kl. 9.00-12.30 

Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart - Tilmeldingsfrist: 25. august 

Hold 6 (eftermiddag) Tirsdag d. 25. september kl. 14.00-17.30 

Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart - Tilmeldingsfrist: 25. august 

Prisen for kurset er kr. 1.000 Der stilles PC’er til rådighed på kurserne. 

muligheder for sin ejendom. Hvis kedelanlægget 

udskiftes, skal eftersynet første 

gang ske 5 år efter udskiftningen. 

Engangseftersyn af varmeanlæg 

Dette eftersyn skal ske på centralvarmeanlæg, 

hvor kedlen er mere end 15 år gammel 

(gælder dog ikke anlæg, hvor bygningen 

er omfattet af regelmæssig energimærkning). 

Eftersynsrapporten viser tilstand 

på både kedel- og radiatoranlæg og 

beregner tilbagebetalingstiden for investering 

i alle de alternative energiløsninger, 

der er relevante for ejendommen. 

Eftersynet koster op til kr. 1176. 

Alle kedelanlæg, som var 15 år gamle, 

da reglen trådte i kraft den 1. september 

2006, skal være efterset inden 31. december 

2010. Hvis kedelanlægget udskiftes, 

bortfalder pligten til engangseftersyn. 

Engangseftersynet kan erstatte det regelmæssige 

eftersyn 

I det år, hvor kedelanlægget står til at få 

12 

udført et regelmæssigt eftersyn, kan man 

i stedet vælge at gennemføre engangseftersynet. 

Det anbefales, at boligejere 

med anlæg, der er mere end 15 år gamle, 

starter med engangseftersynet. Dels giver 

engangseftersynet et bredere og mere detaljeret 

billede af de konkrete besparelsesmuligheder 

på ejendommen, og dels undgår 

boligejeren at udføre to slags eftersyn 

tæt efter hinanden. Ca. 150.000 oliekedler 

i Danmark skønnes at være over 

15 år gamle, hvilket svarer til ca. halvdelen 

af bestanden. 

Rensning af oliekedler 

For visse kedeltyper renses kedlen som 

en del af skorstensfejningen. For alle andre 

kedeltyper er der indført pligt til at 

lade kedelrensningen udføre en gang om 

året af en teknisk ekspert, og det koster 

op til kr. 422. 

Kursusprogram og tilmelding 

Tilmelding kan ske på www.femsek.dk

Røg og lugt i stuen - i „anden“ potens 

En and 

Fra kollega Gert Skov Hansen, Sorø, har 

vi modtaget følgende særlige oplevelse. 

Distriktet var blevet kaldt ud til en kunde 

med røgproblemer. Der kunne ikke ses 

noget mistænkeligt i skorstenen, ej heller 

ved at lyse ind i røgrøret. 

Brændeovnen er tilsluttet en kaminent 

skorsten med en lysning på 15x15 cm ca. 

5 m høj og røgrør Ø 125 mm. Man så 

derfor ingen anden udvej end at demontere 

røgrøret, hvorved der kom en and til 

syne. 

Den er faldet ned i skorstenen og er 

kravlet igennem røgrøret, der er forsynet 

med skarpe knæ, for til sidst at ende nede 

ved røgslaget, hvorfra staklen så hverken 

kunne komme frem eller tilbage. 

Her var historien en AND! 


Her sidder anden, 

der var kommet på 

gale veje - 

- - røget og død. 

13 


Skorstensfejere dyster på TV3 

Øv. fra v.: Karsten Murell, Jesper Hviid Kjær, Jonathan Rasch. Mi. fra v.: Michael Jensen, Anne 

Michelsen, Arne Pedersen. Ne. fra v.: Viggo Han-sen og Lars Pedersen. Foto: Thomas Frandsen 

1 mod 100 

Af Jesper Hviid Kjær 

Den 10. marts var vi otte skorstensfejere, 

der blev inviteret ind for at sidde i panel i 

quiz-programmet »1 mod 100« på TV3 

med Peter Schmeichel. 

Viggo Hansen var blevet kontaktet af 

en producer på Metronome, som spurgte, 

om han kunne finde nogle skorstensfejere, 

der havde lyst til at være med i programmet. 


Vi mødtes i Metronomes lokaler på 

Amager sidst på formiddagen, hvor vi alle 

sammen hoppede i vores uniformer. 

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, 

men hvem der først røg ud af quizen, 

vil jeg ikke nævne, men der var en enkelt, 

som gik hele vejen og gik videre til 

næste program. 

Det første program, hvor vi endnu var 

med allesammen, blev vist den 5. maj og 

det næste ugen efter. 

14 

Træpilleovne 

Af skorstensfejermester 

Jesper Hviid Kjær. 

Der foreligger endnu ikke specifikke afstandskrav 

for træpilleovne og røgrør fra 

disse til brændbart materiale. 

Bygningsreglementerne foreskriver en 

mindsteafstand på 50 cm for brændeovne 

til brændbart materiale i væg og loft. Afstanden 

mellem røgrør og brændbart materiale 

skal mindst være 30 cm. 

Vi har fået en henvendelse fra en skorstensfejermester, 

som efterlyser Laugets 

holdning til, hvor lang afstanden skal være 

fra et røgrør fra en pilleovn til brændselsmagasinet. 

Vi blev i forretningsudvalget 

enige om, at jeg skulle foretage nogle 

overflademålinger på hhv. røgrør og udvendig 

side af brændselsmagasinet på et 

par forskellige pilleovne. 

Første ovn, jeg målte på, var en Calimax 

Bellina 5 kW, hvor afstanden mellem 

røgrør og brændselsmagasin var 5 

F I U 

UDDANNELSES- 

FOND 

Fra Skorstensfejerlaugets Sekretariat 

Du modtager i disse dage et girokort 

- indbetaling til FIU-fond. 

Som et led i ny overenskomst har 

lauget indgået aftale med Blik- og 

Rørarbejderforbundet om at etablere 

en F I U-fond. Midlerne herfra bruges 

til videreuddannelse af tillidsmænd 

og sikkerhedsrepræsentanter. 

Beløbet udgør p.t. 28,50 øre pr. 

time/pr. svend. 

Det er planen, at PensionDanmark 

skal administrere de 3 fonde - som 

vi har fra år 2008 - på en samlet opkrævning 

enten helårligt eller kvartalsvis. 

Mere herom, når aftalen er helt på 

plads.

Temperaturmålinger vedr. træpilleovne 

cm. Overfladetemperaturen på røgrøret 

To modeller af træpilleovne, 

var 65º og på brændselsmagasinet 32º. 

Næste ovn var en Calimax Solida 7 

kW, hvor afstanden mellem røgrør og 

brændselsmagasin var 13 cm. Overfladetemperaturen 

på røgrøret var her 72º og 

på brændselsmagasinet 36º. 

Da målingerne blev foretaget, havde 

ovnene brændt i 1 time på fuld kraft. De 

fleste pilleovne er konstrueret, så brændselsmagasinet 

ligger lige op ad brændkammeret. 

Bygningsreglementerne foreskriver, at 

et ildsted skal installeres, så der ikke opstår 

højere temperatur end 80° på brændbare 

materialer, så ud fra måleresultaterne 

kan vi i forretningsudvalget ikke se nogen 

risiko ved, at røgrøret er tættere på 

brændselsmagasinet end 30 cm. 

Er man i tvivl om, hvorvidt varmeafgivelsen 

fra røgrøret vil kunne antænde 

pillerne i magasinet, vil jeg anbefale, at 

man foretager en måling af overfladetemperaturen 

og så laver en vurdering ud 

hvor vi har målt på temperaturen til omgivelserne. 

fra den. CALIMAX BELLINA CALIMAX SOLIDA 

15 


Mærkedage 

Erik „Busser“ Sunds 

Nibe, er ikke blandt os mere. 

Busser afgik ved døden den 11. juni. 

Busser var en højt skattet kollega, der 

har haft flere tillidsposter i Lauget, dels 

som klubformand i Aalborg Amtsklub, 

og dels i egenskab af skuemester. 

Busser var kendt og afholdt af alle kolleger. 

Busser vil blive savnet - ikke mindst 

af sine nordjyske kolleger/fruer - og 

venner. 

Hans glade og positive væsen - altid 

med et smil - vil forblive i vor erindring, 

men også Bussers musiske evner, 

som især de nærmeste i vennekredsen 

blev beriget med, vil høre til minderne. 

Æret være Erik Sunds minde. 

På vegne af Nordjyllands Amtsklub 

Lars Christensen 

Tak 

for venlig deltagelse ved min mand 

fhv. skorstensfejermester 

Erik „Busser“ Sunds’ 

død og bisættelse. 

Tak for blomster og trøstende ord. 

På familiens vegne 

Erna Sunds 

60 år 

Harding 

Christensen 

fra Dronninglund 

fejrede den 11. maj 

sin fødselsdag, som 

vi annoncerede i 

forrige nummer. 

Desværre havde vi 

fundet et forkert 

portræt frem. 

Vi beklager meget og håber, at det ikke 

ødelagde dagen. 


Fhv. skorstensfejermester 

Bent Schleimann 

er død. 

Bent blev antaget som skorstensfejermester 

i Svendborg i 1947 og ville til 

december være fyldt 82 år. 

Mange af kollegaerne på Fyn vil huske 

ham, ikke mindst fra Amtsklubbens 

møder, hvor der næppe har været et 

eneste møde, som Bent ikke deltog i. 

Bent mistede aldrig interessen for 

skorstensfejerfaget, og på palæet i Tønder 

vil vi altid mindes ham, når vi på 

førstesalen betragter den lange række 

af skorstensfejere, hvortil han hører. 

Sin pensionisttilværelse delte Bent 

med Ellen på gården i Sdr. Nærå. 

Vi tænker også på dig, Ellen. 

Æret være Bent Schleimanns minde. 

Fyns Amtsklub 

16 

SKORSTENSFEJERENS 

ENERGI OG MILJØKONTROL 

I skrivende stund er der ved at blive lagt 

sidste hånd på udarbejdelse af en fælles 

rapport til aflevering hos vores kunder, 

når vi foretager kedelrensning og energitjek 

(måling på oliefyr). 

Vi skal fra Laugets side opfordre til, at 

vi alle anvender denne, således vi giver 

samme vejledning til vores kunder. 

Vi mener i Lauget, at det er påkrævet, 

at vi kan rådgive og vejlede kunderne på 

skrift, således kunden efterfølgende har 

mulighed for i fred og ro at gennemlæse 

de oplysninger, vi har givet ham. 

Rapporten er udarbejdet af forretningsudvalget 

sammen med ER tryk i Fredericia, 

hvor den også kan bestilles. 

(Se annonce side 18). 

Den er udarbejdet i kopi, således at de, 

der ønsker det, kan opbevare en kopi til 

evt. brug næste gang, vi skal foretage 

kedelrensning og måling på oliefyr. 

Samtidig er der lavet en mærkat, som 

kan klæbes på kedelanlægget, når vi har 

foretaget den lovpligtige kedelrensning 

samt evt. måling på oliefyret. 

Lars Michelsen

PensionDanmark 

Sundhedsordning til skorstensfejere 

1. juli fik medarbejdere, som er omfattet af overenskomst 

mellem Skorstensfejerlauget & Blik og Rør, udvidet deres 

pensionsordning med PensionDanmark Sundhedsordning. 

PensionDanmark Sundhedsordning kan benyttes fra den 1. juli 

af medarbejdere, der har pensionsordning i PensionDanmark 

og er omfattet af en overenskomst mellem Skorstensfejerlauget 

på den ene side og Blik & Rør på den anden side. At pensionsordningen 

bliver udbygget med en sundhedsordning er et resultat 

af OK07. 

Sundhedsordningen tilbyder behandling af arbejdsrelaterede 

problemer med bevægeapparatet – f.eks. ondt i ryggen og smerter 

i knæene. 

Tværfaglig behandling og forebyggende øvelser 

Behandlingen er tværfaglig og varetages af fysioterapeuter, kiropraktorer, 

zoneterapeuter og massører fra Falck Healthcare. 

Derfor bruges den første behandling til at planlægge behandlingsforløbet, 

så medarbejderen får sammensat det forløb, der 

passer bedst til sine problemer. Som en del af behandlingen 

indgår forslag til forebyggende øvelser. 

Ingen betaling for de enkelte behandlinger 

Sundhedsordningen blev en del af dine medarbejderes pensionsordning 

hos PensionDanmark i forbindelse med OK07 og 

trådte i kraft den 1. juli. De skal derfor ikke have „penge op af 

lommen“ og betale for de enkelte behandlinger. 

Ingen lægehenvisning 

Medarbejderne behøver ingen henvisning fra egen læge for at 

komme til behandling – de bestiller blot selv en tid på pension.dk/ 

sundhed eller ved at ringe på telefon 70 10 08 06 alle hverdage 

17 

mellem kl. 8 og 21. Alle kommer til inden for fire arbejdsdage – 

og inden for 24 timer ved akutte problemer. 

Ubegrænset antal behandlinger 

Der er ingen begrænsninger på antallet af behandlinger i sundhedsordningen. 

Dine medarbejdere kan få afsluttet en behandling 

uden at skulle ud for at købe ekstra behandlinger andre 

steder. 

Hurtig behandling forebygger kroniske skader 

Hurtig behandling kan forebygge, at problemer bliver til kroniske 

skader og sygefravær - og måske i sidste ende føre til førtidspension. 

Derfor er det vigtigt at tage problemerne i opløbet 

og ikke vente på, at de går over af sig selv. 

Godt 70 sundhedscentre landet over 

Der er altid et center i nærheden af ens bopæl eller arbejdsplads. 

På www.pension.dk/sundhed kan man se, hvor de forskellige 

sundhedscentre ligger. Behandlingen varetages af uddannede 

behandlere fra Falck Healthcare. 

Kort om pensionsordningen 

Ud over en sundhedsordning består pensionsordningen af pensionsopsparing 

og forsikringer, som hjælper dine medarbejdere 

ved kritisk sygdom, førtidspension og død. Det hele administreres 

for kun 363 kr. om året pr. medlem, hvilket er mere end 

1.000 kr. billigere end de fleste andre pensionsselskaber. Det 

giver mange tusinde kroner mere i pension i sidste ende. 

Glimt fra kokonen i Tønder, hvor lærlinge kommer ud af puppen som fuldgyldige svende med „bevislig“ baggrund. 



Redaktionen 

opfordrer til, 

at man vedhæfter portrætter, 

når der indsendes 

meddelelser 

om kollegers mærkedage. 

Andre billeder, der 

kan illustrere indsendte 

artikler og 

debatindlæg, er 

også velkomne. 

18

19 

Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 

74 45 06 70 pobe-mail.tele.dk 


Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg

Fagblad 2 (2007) - Skorstensfejerlauget

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?