Rasmus Espholm & David Graff Nielsen

De vil typisk tilhøre de mennesker på venstre side af kløften i figur 3.2. Det er deres opgave at lede
den sidste gruppe, målgruppen sikkert igennem forandringsprocessen [Conner & Patterson 1982].
Den sidste gruppe er målgruppen for forandringen. Det er denne gruppe som skal forandre deres
evner, vaner eller viden. De vil som nævnt ofte være at finde på højre side af kløften. Det er vigtigt
at agenterne finder nogle allierede på denne side af kløften, idet sådanne personer kan hjælpe til at
finde nøglen til hvorledes der skal kommunikeres mellem de to grupper [Marick 1996].
Hvis forandringsprocessen mangler tilslutning fra en eller flere af disse grupper vil det svække
kvaliteten og varigheden af forandringen. I forhold til Kotters og Lewin-Sheins modeller vælger
Connor og Patterson at fokusere på menneskene i organisationen, det vil sige at måle succesen af
forandringsprocessen i forhold til gruppernes tilslutning.
De to akser på figuren beskriver tid og tilslutning til forandringen. Ved en vellykket
forandringsproces vil tilslutningen stige efterhånden som forandringen skrider fremad.
Modellen inddeles i tre faser: Forberedelsesfasen, acceptfasen og engagementsfasen. De tre faser er
i alt opdelt i otte stadier der repræsenterer afgørende korsveje hvor tilslutningen til forandringen er
truet. Ved hvert af disse stadier kan man enten vinde yderligere tilslutning eller miste tilslutningen
fuldstændigt. Den sidste mulighed vil ofte betyde at forandringsprocessen opgives eller hvis man
vælger at fortsætte skal man gøre sig klar til at imødese konsekvenserne. De involverede personer
vil ved hvert af stadierne gennemgå den menneskelige reaktionscyklus (jf.figur 3.3).
På figuren kan man se de otte stadier markeret med numrene 1 til 8. De beskriver den ideelle vej fra
den første kontakt til internaliseringen af forandringen. Hver stadie har enten et positivt og et
negativt udfald. Hvis udfaldet er positivt bevæger man sig højere op ad kurven, hvis det er negativt
mistes tilslutningen totalt. Eksempelvis er det positive udfald for kontakt at folk bliver
opmærksomme på forandringen, hvor det negative udfald er uopmærksomhed som man kan se i
bunden af den vertikale pil.
På figuren er desuden markeret to vigtige tærskler. Rådighedstærsklen beskriver overgangen
mellem forberedelsesfasen og acceptfasen, og markere det tidspunkt hvor de involverede personer
beslutter om de vil stå til rådighed for den resterende del af projektet.
Engagementstærsklen beskriver overgangen mellem acceptfasen og tilslutningsfasen, og markere
det sted hvor de involverede personer engagerer sig i projektet.
Man kan sammenligne disse tre faser med Lewin-Schein modellen og man finder også et overlap
mellem Kotters otte punkter og de otte stadier. Eksempelvis handler forberedelsesfasen om at
13