i Kapitel X ...

Kapitel XI - Kommunaltilsyn
Det er vigtigt at bemærke, at tilsynet har det helt grundlæggende karakteristikon,
at det i første omgang er etableret med det formål, at staten kan
sikre sig, at kommunerne administrerer lovgivningen korrekt. Herudover har
der i perioder også været en hensigtsmæssigheds-kontrol derved, at visse
kommunale dispositioner kræver forhåndsgodkendelse (approbation) fra
kommunaltilsynet inden de iværksættes. 100 Det er først i anden række, at
tilsynet har til formål at sikre den enkelte konkrete borger dennes rettigheder.
Dette er bl.a. baggrunden for, at borgerne ikke har umiddelbar ret til at få
behandlet en klage hos kommunaltilsynet, og at kommunaltilsynet kan føre
tilsyn ex officio.
Tilsynets organisation
Tilsynsmyndigheden er henlagt til 5 statsamtmænd, 101 nemlig statsamtmændene
i Københavns, Vestsjællands, Sønderjyllands, Århus og Nordjyllands
Amter. Når det gælder kommunaltilsyn, er Danmark således inddelt i 5 regioner.
102 Én statsamtmand (de ovennævnte) inden for hver region har fået tillagt
kompetencen til at føre tilsyn med både amts- og primærkommunerne inden
for dennes region. Statsamtmændenes beslutninger kan rekurreres til Indenrigsministeren,
jf. nærmere nedenfor.
Denne organisering af tilsynet har været gældende siden 1/1 2004. 103 Før
dette var tilsynet bl.a. karakteriseret ved, at det blev varetaget af et tilsynsråd
i hvert amt. Dette førte tilsyn med primærkommunerne i det pågældende amt.
Tilsynsrådene bestod af 4 amtsrådspolitikere og statsamtmanden som formand.
Tilsynet med amterne blev varetaget af Indenrigsministeriet, som også var
rekursinstans for tilsynsrådenes afgørelser. Denne tilsynsstruktur var gældende
siden den store kommunalreform i 1970. Der har dog være større og mindre
justeringer i tilsynsordningen i perioden mellem 1970 og 2004, idet der fx i
starten var en lang række beslutninger, som kommunalbestyrelsen skulle have
tilsynsrådenes godkendelse til (approbation).
100. Denne form for styring af kommunale dispositioner har ikke stor udbredelse (jf.
nedenfor s. 220 med eksempler). Tidligere var denne form for styring meget central
i kommunalretten, jf. Claus Haagen Jensen, Kommunalret, 1972, s. 69. Der er intet
til hinder for, at dette igen opprioriteres som styringsmiddel i forhold til kommunerne.
101. Ud af Danmarks 15 statsamtmænd (incl. Københavns Overpræsidium).
102. Se nærmere om regionsinddelingen i KSL § 47, stk. 2, herunder hvilke amter og
kommuner, der hører under hvilken region.
103. Jf. lov nr. 381 af 28/5 2003. Jf. nærmere Betænkning 1395/2000 om Statens tilsyn med
kommunerne.
218