i Kapitel X ...

Kapitel X - Rekurs – Remonstration – Sektortilsyn
Remonstration er udtryk for en ret for den, som en afgørelse vedrører til at
henvende sig til den myndighed, der har truffet en afgørelse med henblik på
genoptagelse af sagen, og at den pågældende myndighed har pligt til en sådan
genoptagelse af sagen. 2
Det er meget almindeligt, at adressater eller andre parter i en sag henvender
sig til den forvaltning, der har truffet en afgørelse med henblik på at få sagen
genoptaget og omgjort. Dette er der ret frie muligheder for. Mulighederne for
rent faktisk at ændre afgørelsen vil navnlig afhænge af tilbagekaldelsesreglerne.
3 Disse sætter størst begrænsninger, hvis en omgørelse vil komme andre (fx
modparter) til skade. Hvorimod der herudover er ret fri adgang til at ændre
afgørelser til parters fordel.
Spørgsmålet i nærværende afsnit er imidlertid, hvornår der er pligt for
forvaltningen til at genoptage en sag.
Inden problemstillingen gennemgås, skal nogle grundlæggende sondringer
slås fast. For det første drejer remonstration sig om genoptagelse, dvs. genbehandling
af en allerede afgjort sag. Dette skal ikke forveksles med det at starte
en ny sag, der evt. ligner den første. Hvis man har fået et afslag på en ansøgning,
kan man altid indsende en ny ansøgning om det samme, hvis man mener,
at man på et senere tidspunkt opfylder betingelserne, fx fordi ens forhold har
ændret sig. Remonstration drejer sig derimod om genoptagelse af den oprindelige
sag. En væsentlig forskel er bl.a., at ved remonstration har en ny afgørelse
virkning tilbage fra den oprindelige sag. For det andet drejer en remonstrationssag
sig i første omgang om pligten til at genoptage den oprindelige sag,
dvs. i første omgang om pligten til at genvurdere sagen. Faktisk kan man
endda yderligere opdele sagen i en sag om remonstrationsbetingelserne er
opfyldt. Forvaltningen har altid pligt til a) at vurdere, om betingelserne for
remonstration, jf. umiddelbart nedenfor, er opfyldt. Hvis dette er tilfældet, er
der b) pligt til genoptage sagen og vurdere, om sagen skal have et andet udfald.
Endelig vil det følge af de almindelige og specielle forvaltningsregler, om
der c) er adgang til at ændre på den oprindelige sag, fx tilbagekalde. Strengt
taget drejer remonstrationsreglerne sig kun om pkt. b.
Remonstration kan på forskellige måder være lovreguleret. Egentlige lovregulerede
remonstrationsordninger kan være lidt forskellige, men vil ofte bestå
i, at man inden for en bestemt frist har ret til en genoptagelse af sagen. Dette
2. Jf. Karsten Loiborg i “Forvaltningsret”, 2. udg., 2002, s. 915 og Karsten Revsbech i
“Forvaltningsret Almindelige Emner”, 3. udg., 1997, s. 241.
3. Jf. nærmere i kap. xxx.
188