Ledelse og informatik i byggeriet NY - School of Engineering and ...

Studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i ledelse og 

informatik i byggeriet 

Det Teknisk‐Naturvidenskabelige Fakultet 

Aalborg Universitet 

2012

Forord 

I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende 

studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet. Uddannelsen følger 

endvidere rammestudieordningen og tilhørende eksamensordning ved Det Teknisk–Naturvidenskabelige Fakultet og 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 

2

STUDIEORDNING 

Cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet 

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. s.5 

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag 

1.2 Fakultetstilhørsforhold 

1.3 Studienævnstilhørsforhold 

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil s.5 

2.1 Optagelse 

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS 

2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil 

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil 

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse s.6 

3.1 Uddannelsesoversigt 

3.2 Modulbeskrivelser 

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision s.8 

Kapitel 5: Andre regler s.8 

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale 

5.2 Regler om merit 

5.3 Eksamensregler 

5.4 Dispensation 

5.5 Uddybende information 

5.6 Afslutning af kandidatuddannelsen 

5.7 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog 

Appendices: 

Beskrivelser af Fagspor, Kursusmoduler og Projektenheder 

A: Fagspor: Ledelse og organisation s.10 

1. semester kursusmodul (A.1): Viden og organisation 

2. semester kursusmodul (A.2): Ledelse og kommunikation 

3. semester kursusmodul (A.31): Strategi, markeder og forretningsdrift 

alternativt: (A.32): Ledelse, økonomi og IKT 

B: Fagspor: Informatik s.20 

1. semester kursusmodul (B.1): Byggeriets IKT 

2. semester kursusmodul (B.2): Struktureret IKT‐Analyse og design 

3. semester kursusmodul (B.31): Smarte teknologier og materialer 

alternativt: (B.32): Standarder, klassifikationer og normer 

C: Fagspor: Byggeteknologi og regulering s.30 

1. semester kursusmodul (C.1): Byggeteknologi 

2. semester kursusmodul (C.2): Byggeriets forandringsprogrammer 

3. semester kursusmodul (C.3): Byggeproces og institutioner 

3

D: Projektmoduler: s.38 

1. semester projektenheden (D.1): Teknologi og organisation 

2. semester projektenheden (D.2): Distribuerede videnssystemer 

3. semester projektenheden (D.3): Systemiske forandringer og refleksiv ledelse 

E: Kandidatprojektenheden (E): Kandidatspeciale s.45 

4

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag 

Kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet er tilrettelagt i henhold til 

Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved 

universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til 

bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 

(Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 

1.2 Fakultetstilhørsforhold 

Kandidatuddannelsen hører under Det Teknisk‐Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 

1.3 Studienævnstilhørsforhold 

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Byggeri og Anlæg ved School of Engineering and Science. 

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 

2.1 Optagelse 

Optagelse på kandidatuddannelsen cand.scient.techn. i ledelse og informatik i byggeriet forudsætter en af følgende: 

• Bygningskonstruktøruddannelse 

• Bacheloruddannelse inden for bygge‐ og anlægsområdet 

• Diplomingeniøruddannelse inden for bygge‐ og anlægsområdet 

Studerende med en anden uddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en 

konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles 

hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.techn. (candidatus/candidata scientiarum technologiae) i 

ledelse og informatik i byggeriet. Den engelske betegnelse: Master of Science and Technology (Construction 

Management and Informatics). 

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS 

Kandidatuddannelsen er en 2‐årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret 

til 120 ECTS. 

2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil 

Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: 

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. 

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har 

kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.‐uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin 

faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden 

for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil 

En kandidat i ledelse og informatik i byggeriet har følgende kompetenceprofil: 

Viden: 

5

Færdigheder: 

Kompetencer: 

• Skal have viden om byggeprocessens organisering og om sammenhænge mellem viden, økonomi, 

teknik, organisation og ledelse der på de centrale områder er baseret på solid international 

forskning inden for et fagområde 

• Skal have viden om byggeriets datamodeller og grundlæggende viden om problemstillinger 

forbundet med distribution af information og anvendelse af forskellige datamodeller og 

kommunikationssystemer 

• Skal have viden om byggeriets institutioner og innovationsbetingelser, og centrale teknologiske 

og organisatoriske sammenhænge i byggeprocessen 

• På et videnskabeligt grundlag kunne reflektere kritisk over komplekse ledelses‐, koordinations‐ og 

reguleringsproblemstillinger i byggeprocessen. 

• Skal mestre videnskabelige metoder og redskaber samt have opnået generelle analytiske 

færdigheder der knytter sig til identifikation og mestring af ledelses‐ og koordinationsopgaver i 

byggesektoren 

• Kan redegøre for informationsstrukturer i forskellige former for byggeentrepriser og 

byggeorganisationer, og kunne anvende disse til kritisk at analysere beslutninger og muligheder 

for organisering i relation til udvalgte byggereguleringsområder 

• Skal kunne formidle og diskutere væsentlige sammenhænge mellem organisation, teknologi og 

effektivitet i byggeprojekter, med sigte på både fagfæller og andre eksterne og interne parter i 

byggeriet. 

• Kan styre komplekse, uforudsigelige arbejds‐ og udviklingssituationer i byggeriet, og påtage sig 

lederskab med iagttagelse af professionel faglig etik 

• Kan identificere mulige problemer i byggeprocessens informationsflow med henblik på opfyldelse 

af forretningsmæssige og reguleringsmæssige fordringer, samt foreslå hensigtsmæssige 

forandringer i organisation og teknologi 

• Kan igangsætte og gennemføre tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde og kommunikere 

problemstillinger, løsninger og konsekvenser målrettet mod forskellige sociale og faglige grupper. 

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt med sammenhæng mellem kursusmoduler med faglig/disciplinært 

tematiseret undervisning og projektmoduler rettet på problemorienteret læring med vejledning. Et modul er et 

tidsmæssigt afgrænset undervisningselement, der har til formål at give den studerende viden, færdigheder og 

kompetencer inden for et nærmere defineret fagligt og/eller videnskabelig tema. Modulernes størrelse er angivet i 

ECTS‐point, og afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. 

Kursusmodulerne er organiseret i tre faglige spor som hver på sin måde bidrager til udviklingen af den samlede 

kompetenceprofil. Hvert fagligt spor indeholder tre kursusmoduler (et på hvert af uddannelsens tre første semestre). 

De tre faglige spor er: 

Fagspor 1: Ledelse og organisation 

Fagspor 2: Informatik 

Fagspor 3: Byggeteknologi og regulering 

Undervisningen integrerer en række forskellige videnstyper: Dels faglig og professionel viden som typisk har en stor 

erfaringskomponent, og som er bundet til byggesektorens særlige organisation og kultur. Dels videnskabelig og 

teknologisk viden som udvikles i disciplinære videnskabelige miljøer, og som er anerkendt gennem de videnskabelige 

miljøers 'peer review' processer, og gennem test og forsøg som overholder videnskabelige koder, protokoller og 

standarder. Dels tværfaglige tilgange som præsenterer anvendelsesorienteret viden produceret med inddragelse af 

forskellige videnskabelige kodificeringer. 

6

Uddannelsen indeholder en række forskellige undervisningsformer, som tilgodeser de forskellige typer af viden, 

færdigheder og kompetencer der skal udvikles igennem uddannelsen: 

• problemorienteret projektarbejde og feltarbejde 

• forelæsninger og klasseundervisning 

• øvelser og laboratorieforsøg 

• studiekredse og workshops 

• selvstudium 

• portfolioarbejde 

Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende 

modulbeskrivelse (se appendiks). 

Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne (se 

appendiks). 

For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder: 

• Skriftlig prøve med løsning af på forhånd defineret opgave 

• Test i form af 'multiple choices' eller spørgeskemaer med kortere besvarelser 

• Løbende evaluering af skriftlige opgaver og øvelser i form af skriftlige kommentarer og mundtlige tilbagemeldinger 

For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder: 

• Mundtlig prøve med eller uden forberedelse 

• Mundtlig prøve baseret på projektrapport 

• Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar 

• Portfoliobaseret mundtlig prøve 

3.1 Uddannelsesoversigt 

Efterfølgende skema angiver ECTS‐fordelingen på uddannelsens moduler på de enkelte semestre. Alle moduler 

bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7‐trinsskalaen (7‐skala) eller ved bestået/ikke bestået (b/i‐b). 

Alle moduler bedømmes enten ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen 

censur). 

Semester Fagspor 

1 

2 

3 

Modul ECTS 

Bedømme 

lse 

Prøve 

A.1 Ledelse Viden og organisation 5 b/i‐b intern 

B.1 Informatik Byggeriets IKT 5 b/i‐b intern 

C.1 Byggeri Byggeteknologi 5 b/i‐b intern 

D.1 Semesterprojekt Teknologi og organisation 15 7‐skala intern 

A.2 Ledelse Ledelse og kommunikation 5 b/i‐b intern 

B.2 Informatik Struktureret IKT‐analyse og design 5 7‐skala intern 

C.2 Byggeri Byggeriets forandringsprogrammer 5 7‐skala intern 

D.2 Semesterprojekt Distribuerede videnssystemer 15 7‐skala ekstern 

A.3 Ledelse 

(valgmulighed) 

B.3 Informatik 

(valgmulighed) 

1: Strategi, markeder og forretningsdrift 5 b/i‐b intern 

2: Ledelse, økonomi og IKT 5 b/i‐b intern 

1: Smarte teknologier og materialer 5 b/i‐b intern 

2: Standarder, klassifikationer og normer 5 b/i‐b intern 

C.3 Byggeri Byggeproces og institutioner 5 7‐skala intern 

D.3 Semesterprojekt Systemiske forandringer og refleksiv ledelse 15 7‐skala intern 

4 E. Semesterprojekt Kandidatspeciale 30 7‐skala ekstern 

7

Af uddannelsens 120 ECTS bedømmes 90 ECTS efter 7‐trinsskalaen, og 45 ECTS bedømmes med ekstern censur. 

De studerende har valgfrihed med hensyn til at designe projekter inden for projektdimensionen, og inden for de 

retningslinjer der gives for projektets emne, indhold og form. Derudover er emnet for kandidatspecialet frit, så længe 

det omhandler et relevant emne inden for byggeri og informatik. På 3.semester er der valgfrihed mellem to forskellige 

kursusmoduler på både ledelsesfagsporet og informatiksfagsporet, mellem A.31 & A.32, og mellem B.31 & B.32 (se 

appendices). 

På uddannelsen er der dermed samlet set modulmæssig valgfrihed for 40 ECTS point dvs. 10 ECTS på 3.semester 

(valgfrihed for semesterprojektets tema) og 30 ECTS på 4. semester (kandidatprojektet) 

3.2 Modulbeskrivelser 

Beskrivelser af uddannelsens moduler er vedlagt i appendiks, ordnet semestervis efter ovenstående skema. 

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk‐Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. februar 

2012. 

I henhold til rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for Det Teknisk‐Naturvidenskabelige Fakultet og Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter 

dens ikrafttræden. 

Kapitel 5: Andre regler 

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale 

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er 

udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave‐ og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den 

sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation 

skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til be‐ 

stået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene 

på grund af en ringe sproglig præstation. 

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1 . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på 

dansk 2 . Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af 

projektet. 

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i 

Danmark eller udlandet 

Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre 

kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også 

godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau 

træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på 

baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 

1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 

2 Studienævnet kan dispensere herfra 

8

5.3 Eksamensregler 

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Teknisk‐Naturvidenskabelige Fakultets 

hjemmeside. 

5.4 Dispensation 

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, 

der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende 

eksamen. 

5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen 

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. 

5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog 

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt 

anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog 

5.7 Uddybende information 

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige 

oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 

9

Appendiks A: 

Beskrivelse af fagspor og kursusmoduler: Ledelse og organisation 

Moduler: A.1: Viden og organisation (5 ECTS) 

A.2: Ledelse og kommunikation (5 ECTS) 

A.31: Strategi, markeder og forretningsdrift (5 ECTS) 

A.32: Ledelse, økonomi og IKT (5 ECTS) 

Formål: Undervisningen i fagsporet ledelse og organisation retter sig imod at bibringe de 

studerende viden om (betydningen af) organisation, og en forståelse af 

byggeorganisationer som komplekse levende organismer hvor stadige forandringer og 

uforudsete hændelser er en præmis for handling, der fordrer bevidst organisering af 

læreprocesser. Organisationer betragtes som 

‐ både bestående af faste rutiner baseret på adfærd der er tillært, kulturelt formidlet 

eller indlejret i fagligheder, 

‐ og som værende en kontinuerlig forandring af elementer i forhold til opgaver, 

teknologier og markeder 

Beskrivelse: Undervisningen i Ledelsessporet vil som overordnet fokus have relationerne mellem 

teknologi og organisation, og derudover sætte fokus på ledelse af og i projekter, og på 

usikkerhed som grundlæggende betingelse for byggeprojekter. 

Derudover dækker ledelsessporet også undervisning i Videnskabsteori, metode, og 

professionsetik. 

Kompetenceprofil for hele fagsporet i ledelse og organisation: 

Der præsenteres forskellige teoretiske vinkler på organisation, og på relationer 

mellem teknologi og organisation. Med udgangspunkt i klassisk organisationsteori 

diskuteres forskellige vinkler på organisation, og der introduceres begreber (som 'løst 

koblede systemer') med særlig betydning for forståelse af byggeorganisationer. 

Undervisningen tematiserer relationer mellem viden og information i organisationer, 

med henblik på opnå en forståelse for hvordan informationer er distribueret i 

organisationer, og for relationer imellem information og viden. 

Undervisningen vil gå i dybden med ledelsesmodeller, og se på forskellige 

projektledelsesmodellers historie og intenderede virkemåder. Herved opnås 

forståelse for hvor og hvordan ledelsesværkstøjer anvendes i byggeprojekterne, hvilke 

kompetencer de fordrer og udvikler, og dermed giver mulighed for ledelsesmæssigt 

handlerum. Kurserne har fokus på hvordan diversitet og kompleksitet fordrer 

samarbejde, og på mulighederne for at etablere læringsprocesser mellem parter og 

projekter. 

Usikkerheds‐ og kompleksitets‐omfanget i projekter stiger, bl.a. på grund af den store 

mængde informationsteknologi, der kan vælges imellem et kursus der tematiserer 

strategi, forretningsdrift og risici i teknologiske systemer (herunder risikogranskning af 

byggeprojekter), og et kursus der går i dybden med økonomien i IKT og betydningen 

for ledelsesopgaverne i byggeriet. (Valg mellem A.31 og A.32) 

Endvidere tematiseres etiske spørgsmål i forhold til professionel ledelse af 

byggeprojekter, og generelle problemstillinger vedrørende virksomhedernes sociale 

ansvar, herunder globalisering og markedet for arbejdskraft. 

10

Viden: De studerende skal: 

• Opnå viden om og forståelse for almene organisationsteorier og specifikke 

organisationsteorier af relevans for byggeriet, og IKT anvendelse i organisationer 

• Opnå viden om ledelsesteorier, strategiske overvejelser og forretningsdrift i 

byggeriet 

• Have kendskab til teorier om viden og kommunikation, og kende til metoder til 

analyse af relationer mellem organisation, teknologi, og økonomi 

• Have kendskab til videnskabsteori, teknologiteori, og til problemorienteret 

projektarbejde 

• På et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over organiseringer af 

byggeprocesser, informationsflow og viden i byggeriet 

Færdigheder: De studerende skal: 

• Anvende relevante videnskabelige begreber, principper og værktøjer til analyse af 

organisationer, og identificere og beskrive ledelses‐ og koordinationsopgaver i 

forskellige byggeorganisationer 

• Identificere forskellige organisationsmodeller og redegøre for deres kvaliteter i 

forhold til givne målsætninger for forskellige typer byggeprojekter 

• Identificere og beskrive kommunikations‐ og koordineringsopgaver med henblik 

på at opnå bedre udnyttelse af vidensressourcer og kompetencer i 

byggeorganisationer 

• Udføre videnskabeligt baserede analyser af problemstillinger vedrørende 

implementering og anvendelse af ny teknologi i organisationer 

Kompetencer: De studerende kan: 

• Vurdere og perspektivere teoretiske aspekter af organisationer i relation til 

praktiske problemstillinger i byggeriet, 

• Bedømme og diskutere problemstillinger og løsningsmodeller vedrørende 

implementering af IKT i byggeriet og argumentere for kvaliteterne ved anvendelse 

af forskellige strategier og organisationsmodeller 

• Selvstændigt, og med iagttagelse af professionel etik, kunne forestå analyser af 

byggeriets organisationer og foreslå forandringer der tilgodeser læringsprocesser 

og effektiviseringer 

_________________________ 

11

A.1: Viden og organisation 

Modul: A.1: Kursusmodul 

Engelsk Titel: Knowledge and Organisation 

Placering: 1. semester 

Omfang: 5 ECTS 

Formål: Målet er at sætte den studerende i stand til at kunne forstå organisationers virkemåder især 

forholdet mellem information og viden, og kunne vurdere arbejdsdeling, videnskulturer, 

informationsflow, og ledelsesopgaver. Kurset præsenterer organisationsteori med fokus på 

teknologiske og videnmæssige relationer, og sigter på at opbygge viden hos de studerende 

om styrker og svagheder ved forskellige typer af organisationer, og evner til at vurdere 

organisationens betydning for vidensudvikling og handlingsmuligheder. 

Begrundelse: Byggeprocesser som er karakteriseret af stor videnskompleksitet, og arbejdsdeling mellem 

organisationer med forskellige ydelser, opgaver, lokalitet, viden og kompetence. De 

respektive parter i et byggeprojekt har meget forskellige behov med hensyn til format, timing 

og adgang til information. Dermed stilles store krav til organisationen i forhold til at sikre 

opfyldelse af de mange forskellige opgaver og mål, som pålægges et byggeprojekt. Kurset skal 

danne grundlag for at forholde sig til hvordan man som leder bedst skaber kontinuitet og 

sammenhæng i et projekt hvor mange parter interagerer, hver med partiel viden og 

begrænsede ressourcer, og at vurdere om organisationen fremmer ansvar og handlekraft i en 

organisation. 

Indhold: Kurset omfatter følgende emner: 

• Grundlæggende generel organisationsteori på individ‐, gruppe‐, organisations‐ og strategisk 

niveau 

• Løst‐koblede systemer i byggeriet 

• Relationer mellem social organisation og vidensorganisation 

• Videnssociologi og informationsteori 

• Videnskabsteori 

• Teknologianalyse modeller 

• Problembaseret læring og projektarbejde 

Mål: Studerende der gennemfører modulet skal have opnået følgende viden, færdigheder og 

kompetencer 

Viden: 

• Have viden om almene organisationsteorier og om specifikke organisationsteorier af 

relevans for byggeriet. 

• Hav grundlæggende viden om videnskabsteori og klassiske problemstillinger vedrørende 

forholdet mellem teori og praksis. 

• Have viden til forskellige teorier om relationer mellem teknologi og organisation, samt 

kunne redegøre for deres kvaliteter i forhold til forskellige projekttyper. 

Færdigheder: 

• Anvende relevante videnskabelige begreber, principper og værktøjer til analyse af 

organisationer 

12

Forudsætninger: Ingen specifikke 

• Identificere, klassificere og analysere informationsflow og videnskulturer i en 

organisation, og overveje de respektive gruppers informationsbehov 

• Identificere og beskrive organisatorisk design og videnrelationer i en konkret byggecase 

Kompetencer: 

• Kunne udvælge og diskutere relevante teorier og modeller inden for organisationsteori 

og teknologiteori i forhold til et konkret problem 

• Demonstrere praktisk forståelse for problembaserede læreprocesser 

• Demonstrere kendskab til økonomiske aspekter af datakvalitet og distribution af 

information 

• Kunne redegøre for relationer mellem data, information og viden med henblik på at 

identificere praktiske problemstillinger i byggeorganisationer 

Undervisningsform: Forelæsninger, studiekredse og workshops 

Prøveform: Individuel mundtlig eller skriftlig prøve. Prøveformen fastsættes ved semesterstart. 

Vurderingskriterier: Som angivet i rammestudieordningen 

__________________________ 

13

A.2: Ledelse og kommunikation 

Modul: A.2: Kursusmodul 

Engelsk Titel: Management and Communication 



Formål: Kursets skal give de indblik i teorier, teknikker og generelle problemstillinger indenfor 

projektledelse, med henblik på at opbygge forståelse for generelle projektledelses 

problemstillinger, og at kunne varetage og vurdere planlægnings‐ og ledelsesopgaver af 

byggeprojekter. Kurset præsenterer forskellige tilgange til projektledelse og 

projektstyringsværktøjer samt diskuterer projektbegrebet og relationer mellem projekt og 

moderorganisation. Endvidere vil kurset give redskaber til at se projektet som en del af den 

sammenhængende byggeproces, og vil tematisere samarbejde, kollaboration, og 

kommunikations formernes betydning (med parter i og uden for projektet) for et projekts 

fremskridt og succes. 

Begrundelse: Projektledelse er byggeriets dominerende organisationsform og kendskab til 

projektledelsesmodeller og projektpraksis er centrale ledelsesværktøjer. Kurset skal etablere 

en forståelse for relationerne mellem parterne i et byggeprojekt, for forskellige typer af 

ledelsesopgaver og relationer mellem projekt, moderorganisation og entrepriseform, og 

dermed give grundlag for at kunne handle i en projektorganisation. De studerende skal gives 

baggrund for at kunne vurdere de muligheder og svagheder der ligger i informations‐ og 

kommunikationsteknologiske medier, og identificere de fordringer der stilles til organisation 

og samarbejde for at kunne opnå de ønskede resultater af de nye teknologier. Når netbaseret 

kommunikation spiller så stor en rolle, er det fordi den på den skaber flere muligheder for 

anvendelse af information, samtidig stiller den nye fordringer om supplerende 

kommunikative processer i og udenfor organisationen. Digitaliseret kommunikation har stor 

indflydelse på projekternes organisering og forskelle mellem geografisk og ikke‐geografisk 

bunden kommunikation og informationsudveksling, bliver en vigtig del af forståelsen af 

videndannelse i byggeriet. 

Indhold: Kurset omfatter følgende overordnede emner: 

• Ledelsesteori og projektet som ledelsesopgave 

• Specielle modeller for organisering af bygge‐ og anlægsprojekter, herunder 

koordineringsproblemstillinger 

• Informationsteknologi og distribuerede organisationer 

• Kommunikation over grænser og 'boundary objects' 

• Erfaringer med 'kollaborativ organisation' af byggeprocesser 

• Teorier om magt, videndannelse og ekspertkulturer i organisationer 

• Læringsprocesser og projektorganisationer 


kompetencer 

Viden: 

• Skal have viden om ledelsesteorier 

• Skal have viden om projektet som ledelsesopgave 

• Skal have viden om videndannelse og læringsprocesser 

14

Færdigheder: 

• Skal kunne demonstrere kendskab til sædvanlige modeller for motivation, 

kommunikation og ledelse og anvende modellerne på mindre komplekse cases. 

• Skal kunne redegøre for principper og fremgangsmåder ved projekters planlægning og 

gennemførelse, herunder målformulering, interessenter, planlægning og styring, samt 

projekters organisering og ledelse. 

• Skal kunne analysere et projekts ledelsesmæssige udfordringer ud fra forskellige vinkler 

og diskutere udfordringerne for projektledelse i byggeriet 

Kompetencer: 

• Skal selvstændigt kunne vurdere og diskutere teori, begreber og værktøjer inden for 

ledelse, og analysere og genkende ledelses‐ og projektledelseselementer i et bygge‐ eller 

udviklingsprojekt 

• Skal kunne foreslå for givne projekter passende organisations‐ og samarbejdsformer med 

tilhørende udbudsformer. 

• Skal kunne etablere en organisation under hensyn til projektets art og eksterne rammer 

Forudsætninger: Gennemførelse af 1.semester på ledelse og informatik i byggeriet eller tilsvarende 

Undervisningsform: Forelæsninger, klasseundervisning, opgaveløsninger i grupper og individuelt 



__________________________ 

15

A.31: Strategi, markeder og forretningsdrift 

Modul: A.31: Valgfrit Kursusmodul 

Engelsk Titel: Strategy, Markets and Business Models 



Formål: Mange byggeprodukter er unikke, og hver nyt projekt en ny organisation, hvilket giver 

byggeriet særlige forretningsbetingelser. Når mange virksomheder samarbejder temporært, 

med mange relationer af varierende kvalitet og form, skabes både afhængighed og autonomi, 

med begrænsede muligheder for at styre og kontrollere processerne. Kurset skal give et 

grundlag for at tænke strategisk i stedet for reaktivt for at håndtere usikkerhed og at skabe 

mening i turbulente komplekse projekter. 

Begrundelse: Byggeprocesser er temporære organiseringer som koordinerer stor videnskompleksitet, og 

hvor kontingens, situerethed og partialitet er allestedsnærværende betingelser. Dette stiller 

store krav til organisationens agilitet og til ledernes evne til at håndtere kompleksitet og 

situationer, hvorfor usikkerhed, fordringer på forskellige markeder (produkt og arbejdskraft), 

læreprocesser og kompetencer tematiseres. Hvordan tjenes penge på forskellige markeder 

for byggeprodukter? 

Indhold: Pressede forretningsbetingelser kan give anledning til dårlig praksis, og kurset tematiserer 

byggelederes ansvar for økonomi og kvalitet, overfor både arbejdsgiver og samfund. 

Endvidere vil kurset udvikle viden om forretningsbetingelserne i byggeriet på forskellige 

markeder og forskellige produkter. 

Undervisningen vil være case‐baseret og bringe problemstillinger fra byggeriet ind i 

klasseværelset, med henblik på at lære de studerende metoder til analyse af komplekse 

problemstillinger, opøve en analytisk kompetence, og motivere de studerende til at arbejde 

analytisk også i praktisk ledelse. 

Kurset indeholder endvidere undervisning i professionsetik svarende til 1 ECTS. 


kompetencer. 

Viden: 

• Skal have viden om teorier om systemiske teknologier og komplekse læreprocesser 

• Skal have viden om teorier om strategi og forretningsudvikling 

• Skal have viden om modeller for analyse af risikoelementer i organisationer 

• Skal have viden om test, granskning og kvalitetssikring af projekter 

• Skal have viden om professionsetik og CSR 

Færdigheder: 

• Skal kunne analysere strategiske problemstillinger i forskellige byggevirksomheder 

• Skal have kendskab til forskellige typer af risici og til strategier for reduktion af risici 

Kompetencer: 

• Skal kunne vurdere betydningen af udviklingen af relationer til forskellige aktørgrupper 

• Skal kunne vurdere etiske spilleregler for ledelse under usikkerhed 

16

• Skal evne at vurdere, vælge og omsætte teorier vedr. strategi og forretningsudvikling i 

byggeriet med udgangspunkt i forskellige praktiske problemstillinger, markeder, 

platforme og kompetencer 


Undervisningsform: Forelæsninger, klasseundervisning pba cases, portfolioarbejde 



17

A.32: Ledelse, økonomi og IKT 

Modul: B.32: Valgfrit kursusmodul 

Engelsk Titel: Management Economics and ICT 



Formål: Formålet er at give de studerende baggrund for at vurdere økonomiske og organisatoriske 

implikationer af implementering af nye Informationsteknologier på virksomhedsniveau, og 

udarbejde en forretningsplan for indførelse af IKT‐applikationer 

Begrundelse: Optimal anvendelse af IKT er afgørende for produktiviteten i byggesektoren. De umiddelbare 

økonomiske effekter i relation til indførelsen af IKT I byggeriet er imidlertid vanskeligt 

gennemskuelige, blandt andet fordi effekterne af anvendelsen af IKT, BIM, og andre 

teknologier afhænger af udbredelsen i hele branchen. Kurset vil præsentere teorier, metoder 

og til analyse af organisatoriske og økonomiske forhold i relation til IKT anvendelse i 

byggeriet, og til udarbejdelse af forretningsplaner 

Indhold: 

• Modeller for IKT baseret samarbejde 

• Out‐sourcing og in‐sourcing af IKT relaterede arbejdsprocesser 

• IKT og produktivitet i byggeriet 

• Livscyklus omkostningsanalyse 

• Cost benefit analyser af IKT investeringer 

• Udarbejdelse af en forretningsplan for implementering af et IKT projekt 

• Kurset indeholder undervisning i professionsetik svarende til 1 ECTS. 


kompetencer. 

Viden: 

• Skal have viden om organisatoriske aspekter i relation til implementering IKT systemer i 

byggebranchen 

• Skal have viden om grundlæggende elementer i en forretningsplan 

• Skal have viden om professionsetik 

Færdigheder: 

• Skal kunne forstå omkostningskategorier og forskellige metoder til investeringsanalyse 

• Skal kunne lave en livscyklusanalyse af et konkret IKT projekt 

• Skal kunne stille brugerkrav til et IKT redskab. Skal kunne anvende økonomisk analyse 

som et redskab for investeringsbeslutninger udarbejdelse af en forretningsplan. 

Kompetencer: 

• Skal kunne vurdere i hvilke byggeprocesser anvendelsen af IKT er relevant 

• Skal kunne planlægge brugen af IKT redskaber I et byggeprojekt. 


Undervisningsform: Forelæsninger, klasseundervisning pba cases, portfolioarbejde 


18


19

Appendiks B: 

Beskrivelse af fagspor og kursusmoduler: Informatik 

Moduler: B.1: Byggeriets IKT (5 ECTS) 

B.2: Struktureret IKT‐analyse og design (5 ECTS) 

B.31: Smarte teknologier og materialer (5 ECTS) 

B.32: Standarder, klassifikationer og normer (5 ECTS) 

Formål: Undervisningen på informatiksporet skal give de studerende indsigt og færdigheder i 

informations‐ og kommunikationsteknologiske værktøjer som anvendes i byggeriet, til at de 

kan identificere og dekonstruere komplekse problemstillinger i såvel et byggeteknisk som et 

IT‐teknisk sprog. 

Målsætningerne er: 

1. At de studerende får kompetencer til at analysere en informationsteknologisk anvendelse 

og distribution af data mellem forskellige lokaliteter, kompetencer og organisationer. 

2. At de studerende, på baggrund af analysen, evner at designe, begrunde og dokumentere 

nye løsninger. 

Beskrivelse: Undervisningen sætter fokus på byggeriets anvendelse af IT, på de præmisser som IT og 

byggeri sætter, og som sætter disse i et progressivt og innovativt samspil, hvor hensyn til 

byggeriets produktivitet står over traditionelle hensyn. 

Byggeriets digitaliseringshistorie er en vigtig brik for de studerende forståelse for baggrunden 

for den aktuelle situation. Der vil lægge fokus på den tekniske udvikling, samt på den 

indflydelse samme tekniske udvikling har haft på byggeriets egen udvikling. Cases og 

indsatsområder benyttet i øvrige temaer vil gennemgås i relation til nærværende spors vinkel. 

Der vil i særdeleshed fokuseres på følgende forhold: 

‐ Byggeriets udvikling i henhold til den almene udvikling af IT baseret kommunikation. 

‐ Byggeriets særlige anvendelse af, og forhold til, det geometriske sæt af data. 

‐ IT baserede analyse‐ og design værktøjer. 

‐ Kommunikationsmedier: mobiltelefoner, sensorer, intelligent byggeri, indlejret 

teknologi, etc. 

De studerende vil indføres i den almene IKT udvikling, og dennes betydning for 

samfundsudvikling. Som indenfor andre sektorer har denne udvikling har haft betydning for 

byggeriet. Byggeriet har imidlertid set den tekniske udvikling, som alene at have haft 

betydning for netop de tekniske discipliner, hvorved byggeriets organisering er forblevet 

relativt uberørt. Derved sættes spørgsmålstegn ved byggeriets IKT implementering, og 

årsagerne til byggeriets relativt langsommelige digitalisering diskuteres, herunder nye 

anvendelsesmuligheder, kompetenceudvikling, og nye medier. I de digitale teknologier kobles 

symbolske og fysiske systemer, hvilket betyder, at de traditionelle grænser mellem fysisk 

produktion og vidensproduktion, mellem teknologier og tekster, mellem uddannelse og 

praksis ændrer sig. Endvidere diskuteres problemstillinger i relation til standardisering og de 

økonomiske effekter af – og muligheder i ‐ implementeringen af digitale teknologier. 

Der er valgfrihed mellem to kursusmoduler på 3. semester (mellem B.31 og B.32) 

Kompetenceprofil for hele informatikfagsporet: 

Viden: De studerende skal: 

20

• De studerende skal på videnskabeligt grundlag have viden om byggeriets 

datakompleksitet og dennes indvirkning på byggeriets produkter og processer, og 

på byggesagernes, organisering og afvikling. 

• Opnå viden om såvel teorier som operationaliseringer af datastrukturering i 

komplekse systemer, herunder større databaser, internettets opbygning samt 

metoder hvormed disse data udtrækkes, filtreres og bringes i anvendelse. 

• På et videnskabeligt grundlag kunne foretage en kritisk vurdering af 

datastrukturer og af relationer mellem datastrukturer og 

koordinationsproblemstillinger i byggeprocessen 

Færdigheder: De studerende skal: 

• Kunne mestre byggeriets særlige IKT og byggeriets vokabularium i tilstrækkelig 

grad til at IKT‐relaterede problemer og løsninger kan bringes til sektorens 

forståelse 

• Kunne opsætte modeller af enhver specifik og generel informationsproces i 

byggeriet 

• Kunne beherske anvendelse af modeller kan anvendes til at påpege og 

dokumentere eventuel logisk inkonsistens og uhensigtsmæssigheder i 

opbygningen af datastrukturer og informations flow. 

• Kunne beherske en række dataredskaber, hvormed nye IKT‐baserede 

løsningsmodeller kan frembringes. 

Kompetencer: De studerende skal: 

• Skal selvstændigt kunne gennemføre analyser af datastrukturer og frembringe 

argumenterede løsningsmodeller for valg af IKT‐løsninger 

• Kunne bringe løsningsmodeller i spil, der er argumenteret samspil med den i 

reguleringsfagsporet og ledelsesfagsporet opnåede faglige indsigt. 

• Skal kunne styre komplekse udviklingssituationer og gennemføre tværfaglige og 

tværorganisatoriske samarbejde, med iagttagelse af professionel faglig etik. 

____________________________________ 

21

B.1: Byggeriets IKT 

Modul: B.1: Kursusmodul 

Engelsk Titel: Use of ICT in Construction 



Formål: Efter kurset skal den studerende kunne dokumentere grundlæggende viden om koncepter, 

teknikker og metoder til at opbygge og anvende byggeriets IKT‐modeller (CAD), samt have en 

forståelse for hvordan disse modeller anvendes i byggeprocessen og konsekvenserne heraf. 

Endelig skal den studerende kunne redegøre for BIM som henholdsvis en produkt‐ og en 

procesmodel. 

Begrundelse: Udviklingen indenfor IKT de seneste årtier, har indebåret et stadig stigende krav om tilegnelse 

af viden. Denne viden er på bagkant af den tekniske IT udvikling, og fordre et pres på 

udredningen af byggeriets processer i forhold til netop den seneste tekniske formåen, hvorfor 

den tekniske udvikling skal konfronteres med en grundlæggende parathed og forståelse for 

det igangværende paradigmeskift fra papirbundet til digital kommunikation. Paradigmeskiftet 

har vidtgående konsekvenser for byggeriets positionering og overlevelse i det globale 

samfund, og kræver både en dyb og bred kunnen indenfor flere basale og delvis nye 

vidensdomæner. 

Indhold: 

• Produkt‐ og procesmodeller i byggeriet 

• Byggeriets data 

• Introduktion til Det Digitale Byggeri 

• Bygningsinformationsmodeller (BIM) i historisk perspektiv 

• 2D til nD modeller 

• Brancheanvisninger for arbejdsmetoder 

• Computer Integrated Architecture/Engineering/Construction (A/E/C) 

• Konceptuel modellering 

• Service Oriented Business Architecture og Service Oriented Technology Architecture 

• Strukturering og modellering af relationsdatabaser. 

• Structured Query Language, SQL, for relationsdatabaser 

• Scripting for web adgang til relationsdatabaser 

• Regelbaserede systemer. 

• Hypertekstbaseret repræsentation og modellering af informationscontainere i 

Semantic Web 

• Valideringsrutiner 


kompetencer: 

Viden: 

• kendskab til den IT tekniske udvikling indenfor byggeriet. 

• viden om teknologiens indflydelse på dataorganisering samt datarepræsentation 

• kendskab til bygningsdatas historiske udvikling og dennes sammenhæng med den 

almene samfundsudvikling 

• kendskab til objektorienteret modellering, grænseflader til byggeriets traditioner og 

metoder og implikationerne hermed 

• viden om datatyper, datastrukturer og datahåndtering 

22

Færdigheder: 

• argumentere for CAD systemers muligheder og begrænsninger indenfor et givent 

problemfelt 

• gennemføre en reorganisering af data, med henblik på dennes anvendelse i et 

multiplum af situationer. 

• planlægge og gennemføre flere datarepræsentationer, ud fra ét datasæt, men 

henblik på at nå flere målgrupper. 

• håndterer objektorienteret forståelsesmodeller i tilstrækkelig grad til at kunne 

iværksætte en kravspecifikation 

• vælge datatyper og strukturer til en given problemstilling, og skal kunne vælge en 

håndtering heraf der er hensigtsmæssig for situationen 

Kompetencer: 

• I struktureret skrift kunne beskrive en given problemstilling og dets mulige løsninger 

• kunne argumentere for forskelle mellem datahåndteringer i teknisk og 

forretningsmæssig forstand 

• kunne argumentere for den operationelle tilgang til løsningmodeller og 

præsentationen heraf 

• kunne argumenterer for hensigtsmæssigheder ved valg eller fravalg af en 

objektorienteret tilgang til en given løsningsmodel 

• argumentere for valg af datahåndtering, og skal kunne argumentere for 

konsekvenser ved alternative valg 

Forudsætninger: Kendskab til CAD software. 

Undervisningsform: Forelæsninger, opgaveløsninger i grupper og individuelt, laboratorieøvelser 



____________________________________ 

23

B.2: Struktureret IKT‐analyse og design 

Modul: B.2: Kursusmodul 

Engelsk Titel: Structured ICT‐analysis and Design 



Formål: Efter kurset skal den studerende kunne dokumentere grundlæggende viden om koncepter, 

teknikker og metoder til at gennemføre en struktureret analyse af IKT processer, og et 

struktureret design. Ligeledes skal den studerende kunne skelne skarpt mellem logiske og 

fysiske modeller. Den studerende skal kunne gennemføre en struktureret proces på en 

fremlagt problemstilling. 

Begrundelse: IKT er siden 1980’erne blevet indført i byggeriet på baggrund af et spinkelt analytisk grundlag 

og få overvejelser over om de anskaffede systemer løser et faktisk behov. Udover de 

administrative kontorsystemer, blev de første CAD systemer introduceret i arkitektbranchen, 

med bl.a. det erklærede formål at sikre større præcision i tegningsmaterialet, og med den 

sideeffekt at tegningsarbejdet ville kunne gennemføres hurtigere. Først langt senere blev 

spørgsmålet om nødvendigheden i den opnåede præcision rejst, bl.a. på baggrund af at den 

digitale tegning alligevel blev printet i fx 1:100. Den forbedrede arbejdsgang kunne der 

ligeledes rejses spørgsmål ved, idet præcisionen og selve mediets håndtering af data, 

forårsagede en stadig stigning af data mængden. Denne type af problemer er stadig gældende 

i byggeriets argumentation for implementeringsstrategier. 

Byggeriet har behov for en metode, der kravspecificerer IT værktøjerne ud fra en forståelse af 

den samlede arbejdsproces. En sådan metode kan tage afsæt i den integrerede 

systemanalyse. 

Indhold: De studerende skal gennem kurset gennemføre en struktureret analyse og design på en til 

formålet udviklet case og gennemgå: 

• Systemudvikling 

• Begrebsforståelse 

• Fysiske og virtuelle modeller 

• Redskaber 

• Funktionsanalyse 

• Informationsanalyse 

• Tilstandsanalyse 

• Alternative analysestrategier 

Mål: Viden 

De studerende skal have: 

• Viden om relevante redskaber indenfor struktureret analyse 

• kendskab til teori og baggrund herfor indenfor struktureret analyse 

• kendskab til gennemførte analyse og design programmer 

Færdigheder 

• De studerende skal kunne beherske redskaberne i en faktisk opgave situation 

• gennemføre en struktureret analyse med tilhørende dokumentation 

• kunne skrive en kravspecifikation, der udpeger de mulige designløsninger 

• kunne udpege de faggrupper en designløsning fordre 

24

Kompetencer 

• De studerende skal kunne beslutte hvornår en given problemstilling kræver en 

struktureret analytisk tilgang, og skal kunne argumentere herfor. 

• kunne argumentere for de til‐ og fravalg en analyse medfører 

• overbevisende kunne præsentere en kravspecifikation 

Forudsætninger: Bestået 1.semester af ledelse og informatik i byggeriet eller tilsvarende 

Undervisningsform: Forelæsninger, opgaveløsninger i grupper og individuelt, laboratorieøvelser 



____________________________________ 

25

B.31: Smarte teknologier og materialer 


Engelsk Titel: Smart Technologies and Materials 



Formål: Udvikle viden om relationer mellem smarte teknologier og materialer og disses indflydelse på 

arbejdsprocesser, viden og kompetencer i byggeorganisationer. Smarte teknologier er 

eksempelvis: mobil/wireless, sensorer, intelligente materialer, nanoteknologi, smarte 

tekstiler, m.m. Der lægges vægt på udvikling af metodiske kompetencer til vurdering af alle 

effekter og forretningsmæssige aspekter af nye teknologier. 

Begrundelse: Udviklingen indenfor smarte teknologier (indlejret teknologi) er i stærk vækst. at byggeriets 

leverancekæde fra byggeproducenter, over distributører og udførende, til bygherrer, 

driftsherrer og slutbruger, alle kan få fordele af indlejret teknologi, men at det er ganske 

forskellige krav – eller behov – som den nye teknologi skal/kan opfylde for hver af disse 

grupper. 

Indhold: Præsentation af forskellige smarte teknologier og materialer, og diskussion af deres 

potentialer for byggeriets forskellige parter: 

Byggematerialerne: fordele for producenten, fordi automatiseret skræddersyet produktion, 

kan effektiviseres gennem anvendelse af tags, der indeholder de relevante 

styringsinformationer til brug i selve produktionsforløbet. 

Byggeprocessen: muligheder for at bringe byggevejledning og instruktion direkte til de 

udførende byggeaktører, hvor byggeelementerne kan selv fortælle, hvor og hvordan de skal 

placeres under opførelsen. 

De økonomiske potentialer i de nye teknologier diskuteres og sættes i relation til krav og 

forventninger indenfor byggeriets energiforbrug (mange ser denne teknologiske udvikling 

som et væsentligt led i realiseringen af ønsket om en besparelse (25 procent) på energisiden). 

Analytiske perspektiver på nye teknologier, deres implementeringsprocesser, og 

vurderingsmetoder af effekter. 

Kompetencemål: Undervisningen sigter på at bibringe de studerende følgende: 

Viden: 

• Viden om forskellige ’smarte teknologier’ og deres anvendelsesmuligheder i byggeriet, og 

disses potentielle fordele for byggeriets forskellige parter 

• Kendskab til forskellige metoder til vurdering af effekter af nye teknologier og materialer for 

forretningsmuligheder, organisation og kompetencer 

Færdigheder: 

• Skal demonstrere færdigheder i anvendelse af et antal forskellige metoder og tilgange til 

analyse af teknologiske effekter og konsekvenser 

• Skal kunne foretage en kritisk vurdering af styrker og svagheder ved forskellige metoder til 

analyse af teknologiske konsekvenser 

Kompetencer: 

26

• Demonstrere analytiske kompetencer i forhold til at vurdere økonomiske og 

forretningsmæssige aspekter af udvalgte ’smarte teknologier’ og vurdere og diskutere disses 

fordringer til organisation og kompetenceudvikling 


Undervisningsform: Forelæsninger og klasseundervisning, studiekredse og workshops, 



27

B.32: Standarder, klassifikationer og normer 


Titel: Standards, Classifications and Norms 



Formål: Formålet er at give de studerende indsigt i standarders, klassifikationssystemers og normers 

betydning, grundlag, udvikling og implementering, og relationerne mellem 

standardisering/klassifikation og innovation. Kurset har særlig fokus på standardisering og 

klassifikationer i byggeriet (komponenter, materialer og processer), og den betydning, som 

IKT‐standarder har for byggeriet. 

Begrundelse: Standarder og klassifikationssystemer er en integreret del af al teknologi; de har en positiv 

indflydelse på økonomien ved at fungere som spilleregler for forskellige markeder, hvor de er 

en del af reguleringen af produkter og processer. Fælles standarder udgør generelt en 

væsentlig forudsætning for at de forretningsmæssige muligheder kan udnyttes fuldt ud, men 

kan samtidig skabe problemer i forhold til innovation og adgangen til markedet for nye 

produkter. Der kan være tale om markedsstandarder, frivillige standarder som aftales i 

standardiseringsorganisationer eller lovmæssigt fastsatte standarder. Endvidere har 

klassifikationssystemer en stor betydning for byggeriets arbejdsprocesser, og byggeriet har 

gennem en årrække arbejdet med normer og standarder med henblik på kvalitetssikring, 

sikkerhed og forøget produktivitet. Indenfor IKT skal fælles standarder sikre interoperabilitet, 

dvs. sikre at forskellige IKT‐systemer kan tale sammen, og integrationen af standarder og 

klassifikationssystemer anses for ’rygraden’ i udviklingen af BIM. 

Indhold: 

• Præsentation af forskellige typer af standarder, klassifikationssystemer og normsætninger 

• Internationalisering og overnationale institutioner med betydning for byggeklassifikationer, 

byggenormer og ‐standarder 

• IKT‐standarder og relationer på IKT‐markedet 

• Den økonomiske og sociale betydning af standarder 

• Normer og standarders betydning for professioner og 

Kompetencemål: 

Viden 

• Skal have viden om typer af standarder (reference, kvalitet og kompatibilitet), og 

klassifikationssystemer 

• Skal have viden den rolle og betydning, som standarder, klassifikationssystemer, 

standardiseringsstrategier og normer kan have for byggeriets processer og produkter 

• Skal have viden om standardiseringsorganisationer indenfor byggeri 

• Skal have viden om forholdet mellem innovation og standardisering/klassifikation 

Færdigheder 

• Skal være i stand til at anvende teorier om feedback‐mekanismer, informationsøkonomi og 

transaktionsomkostninger indenfor standardiseringsområdet 

• Skal være is stand til at analysere og evaluere betydningen af standarder og 

klassifikationssystemer indenfor byggeri og IKT 

• Skal være i stand til at vurdere standarders rolle i samspillet mellem markedspartnere 

Kompetencer 

28

• Skal kunne demonstrere indsigt i og forståelse for de interesser som ligger til grund for 

udviklingen af standarder og klassifikationssystemer 

• Skal kunne forklare den rolle standarder og klassifikationssystemer spiller i 

forretningsudvikling for byggeriets parter 

• Skal kunne sammenligne standardiseringsstrategier og vurdere styrker og svagheder ved 

klassifikationssystemer 


Undervisningsform: Forelæsninger og klasseundervisning, studiekredse og workshops, 



29

Appendiks C: 

Beskrivelse af fagspor og kursusmoduler: Byggeteknologi og regulering 

Moduler: C.1: Byggeriets teknologi (5 ECTS) 

C.2: Byggeriets forandringsprogrammer (5 ECTS) 

C.3: Byggeproces og institutioner (5 ECTS) 

Formål: Reguleringssporet har til formål at bibringe de studerende et systemisk perspektiv på 

byggesektoren både som praktisk handlerum og gennem analytiske redskaber. 

Målsætningen er: 

1. At sætte de studerende i stand til at udrede og analysere hvordan de 

teknologiske relationer i byggesektoren og de sektorielle styringsmekanismer 

har indflydelse på projektledelse og innovationsforløb i byggeriet. 

2. At sætte de studerende i stand til at analyse og vurdere effekten af konkrete 

indsatser i forhold til at indgå i en praksisrettet debat om branchens udvikling. 

Beskrivelse: Undervisningen sætter fokus på 'styring' og samspillet mellem byggeriets 

projektorganisering, byggeprocessens teknologi og statslige reguleringsinstrumenter. 

En række af de temaer, der har domineret udviklingsdebatten i byggeriet de seneste 

20 år (fx trimmet byggeri, bæredygtigt byggeri, partnering, nyindustrialisering, og 

brugerdreven innovation) gennemgås og analyseres med fokus på relationerne 

mellem styring og teknologi. Undervisningen tematiserer dels de styringsmekanismer 

der tages i anvendelse, dels de forestillinger om byggesektoren og rational ledelses‐ 

adfærd, som reguleringen indskriver, og dels effekterne af reguleringen på praksis hos 

byggeriets parter. 

Sporet fokuserer på følgende tre forhold i særdeleshed: 

1. Samspillet mellem byggeteknik og byggeorganisation. 

2. Samspillet mellem politiske forandringsprogrammer og byggeriets praksis. 

3. Samspillet mellem byggeriets institutioner og projektbaserede organisering. 

De studerende indføres i en række emner i relation til byggeteknologi og 

byggeprocessens udvikling, og sektorens regulering. Dette drejer sig om fx den 

historiske udvikling i danske byggeteknologi, dansk bolig‐ og byggepolitik, udvikling i 

reguleringens instrumenter, relationerne mellem aktørerne i byggesektoren, 

sammenhængen mellem den statslige regulering, byggeteknologien og 

byggesektorens organisering, m.m. 

Herudover vil undervisningen i reguleringssporet relatere sig til undervisningen i 

ledelsessporet idet det er en væsentlig kompetence for ledere i byggeriet, at de kan 

navigere i forståelse af teknologiske relationer og betingelse, og med/mellem 

byggeriets institutioner, som på en lang række felter aktivt påvirker mål, midler og 

rammer og dermed udfordrer lederne på deres prioriteringer og afgrænsning af 

opgaver. 

I forhold til uddannelsens informatikspor vil undervisningen i reguleringssporet pege 

på særlige problematikker, der relaterer sig til de praktiske konsekvenser såvel som 

politiske forhold i forbindelse med indførelsen af nye digitale teknologier. Således 

viser erfaringer fra udvikling og implementering af forandringsprogrammer (som fx 

Det Digitale Byggeri), hvordan programmernes effektivitet er relateret til såvel 

forandringer i teknologi som forandringer i aktører, institutioner og arbejdspraksisser. 

Undervisningen i regulering sætter fokus på politiske forhold i udviklingen af konkrete 

løsningsmodeller. 

30

Kompetenceprofil for hele reguleringssporet: De studerende skal: 

_________________________ 

Viden: 

• Opnå viden og forståelse for det teoretiske grundlag for regulering og udvikling, 

herunder ledelsesmæssige, organisatoriske og teknologiske aspekter. 

• Opnå kendskab til aktuelle tiltag og strømninger indenfor regulering samt det 

grundlag hvorpå eksempelvis politiske tiltag på området indvirker på udviklingen. 

• Forstå og redegøre for det videnskabelige grundlag for regulering og kunne 

reflektere herpå. 

Færdigheder: 

• Skal kunne mestre generelle færdigheder, der knytter sig til byggeriets regulering. 

• Kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt 

grundlag opstille nye analyse‐ og løsningsmodeller omhandlende forholdet 

mellem byggeriets beslutninger og det grundlag hvorpå disse tages. 

• Kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller vedr. 

ovenstående med såvel fagfæller som ikke‐specialister 

Kompetencer: 

• Kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber til løsning af 

problemstillinger indenfor byggeriets regulering i kritiske beslutningssituationer. 

• Kunne forklare udviklingsprogrammers tilblivelse, udformning og anvendelse i et 

produktivitetsfremmende perspektiv. 

• Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre tværfaglige/ tværorganisatoriske 

samarbejde og udvikle nye løsninger der hensigtsmæssigt forholder sig til 

komplekse reguleringsforhold i byggeriet 

31

C.1: Byggeteknologi 

Modul: C.1: Kursusmodul 

Engelsk Titel: Construction Technologies 



Formål: Det er kursets overordnede mål at bibringe de studerende en forståelse for 

anvendelsesområder for forskellige byggeteknikker, og den ingeniørmæssige forståelse af 

byggeriet, byggeteknologi og byggeriets organisering 

Gennem en læsning og tematisering af tekniske og juridiske forhold og sammenhænge, 

introduceres de studerende til en sammenhængende forståelse af byggeprocessen og de 

forskellige teknologiers rolle heri. De studerende gives således et overblik over den 

mangfoldighed af implikationer, som forskellige byggeteknologier afstedkommer. 

Indhold: Gennem en kombination af lærebogsmateriale og cases introduceres de studerende til: 

• Entrepriseformer og aftalegrundlag (AB92, ABR89, ABT93) 

• Udbudsformer 

• Samarbejdsformer 

• Byggeriets arbejdsmiljø 

• Byggejura og aftaleret 

• Fasemodellen og ydelsesbeskrivelser 

• Regelgrundlag og alment teknisk fælleseje 

Kompetencemål: Studerende der gennemfører modulet skal have opnået følgende viden, 

færdigheder og kompetencer: 

Viden: 

• Skal have viden om lovgivningsapparatet, herunder udbuds‐ og entrepriseformer, 

aftalegrundlag, styringsroller, ydelsesbeskrivelser, regelgrundlag og alment teknisk 

fælleseje 

• Skal have viden om arbejdsmiljøforhold 

• Skal have viden om projektbaseret produktion og organisationsformer for 

projektbaseret produktion 

Færdigheder: 

• Skal kunne demonstrere kendskab til, hvordan forskellige byggeteknologier 

strukturerer byggeprocessen 

• Skal kunne redegøre for gyldighedsområder for forskellige byggeteknologier 

Kompetencer: 

• Skal kunne vurdere effekterne af valg af byggeteknologi for arbejdsprocessen 

• Skal kunne forstå og redegøre for sammenfald og modsætningsforhold mellem 

forskellige byggeteknologier 

Forudsætninger: Grundlæggende praktisk og teoretisk kendskab til den tekniske og administrative del af 

byggeprocessen. 

Undervisningsform: Forelæsninger, klasseundervisning, cases og opgaver 

32



_________________________ 

33

C.2 Byggeriets Forandringsprogrammer 


Engelsk Titel: Construction Reform 



Formål: Kurset har til formål at sætte de studerende i stand til at udrede og analysere byggeriets 

muligheder for innovation med fokus på relationerne mellem byggeteknologien og sektorielle 

styringsmekanismers indflydelse på byggeriets produktivitet og organisering. 

Begrundelse: Byggeprocesser og byggeteknologierne har udviklet sig radikalt siden 2. verdenskrig, hvor nye 

fagdiscipliner, metoder, materialer og regler er i stigende grad kommet til. Byggeriet er 

samtidig blevet underlagt skiftende politiske udviklingsdagsordener med henblik på at øge 

byggesektorens produktivitet, og har været genstand for omfattende rationaliseringer og 

videnskabeliggørelse af delprocesser, samt for økonomiske og samfundsmæssige 

påvirkninger. Men udviklingen kan ikke karakteriseres som en naturlig fremadskridende 

proces til højere udviklingsstadier, med stadig højere produktivitet. Forskellige politiske 

dagsordener har til forskellige tider givet anledning til udvikling af regler, normer og 

praksisser, der fra byggeriets side ikke kan tilgodeses samtidigt, og som fra byggeriets 

perspektiv kan opleves som produktive og rationelle. 

For at kunne handle som leder indenfor byggeriet, er det af afgørende betydning at have 

viden om, hvordan de politiske styringsredskaber møder byggeprocessernes tekniske logikker 

og branchens teknologiske viden og organisation, og hvordan effekterne af de specifikke tiltag 

og programmer – og dermed byggeriets produktivitet ‐ produceres i disse møder. 

Indhold: Kurset fokuserer på følgende elementer: 

• Byggepolitiske forandringsprogrammer 

• Byggeriets historiske udvikling 

• Byggeriets rammebetingelser 

• Partnering 

• Lean Construction 

• Digitalisering 

• Modularisering 

Mål: Studerende der gennemfører modulet skal have opnået følgende viden, 


Viden: 

• Skal have viden om byggepolitik og byggepolitiske initiativer 

• Skal have viden om byggeriets historiske udvikling samt nyere udviklingstiltag. 

• Skal have viden om byggeriets konjunktur og samfundsmæssige betydning. 

• Skal have viden om produktivitetsbegrebet 

Færdigheder: 

• Skal kunne beskrive byggeriets historiske udvikling og igangværende 

• udviklingsinitiativer 

• Skal kunne analysere byggeriets sammenhæng med samfundets generelle 

• konjunkturer 

34

Kompetencer: 

• Skal kunne redegøre for sammenhænge og modsætninger mellem byggeprocessens 

tekniske rationaler og de politiske styringsredskaber 

• Skal kunne forklare, hvordan forskellige programmer introduceres og implementeres 

i byggeriets forskellige led og faser 

• Skal kunne redegøre for effekter af forandringsprogrammer for forskellige dele af 

byggebranchen 

Forudsætninger: Første semester på ledelse og informatik i byggeriet eller lignende 




____________________________ 

35

C.3 Byggeproces og institutioner 


Engelsk Titel: Construction Processes and Institutions 



Formål: Det er kursets mål at give de studerende teorier om og kompetencer til at designe og 

gennemføre udviklingsprocesser i en organisatorisk sammenhæng. Dette være sig både 

kravspecificering og ledelse af tekniske organisationsændringer såvel som af projektbaseret 

produktion. De studerende skal tilegne sig kompetencer til at vurdere sociale, tekniske og 

strukturelle muligheder og barrierer for udvikling, og være i stand til at kunne relatere disse 

forskellige elementer i et samlet socio‐teknisk hele. Der lægges især vægt på, at de 

studerende kan redegøre for implikationerne af de foreslåede løsningsmodeller både i et 

udviklings‐ og et interesseperspektiv. 

Begrundelse: Byggeri er en aktivitet, der foregår i løst koblede systemer, hvormed der menes, at de 

forskellige elementer, der udspænder systemet (aktører, regler, procedurer, materialer, 

virksomheder, etc.) på én og samme tid udviser både individuel særegenhed og indbyrdes 

følsomhed. Den løst koblede natur udgør en grundlæggende strukturel betingelse for 

byggeriets aktiviteter, og kan i høj grad ses som resultatet af en sektoriel udviklingsproces i 

hvilken fagenes og professionernes specialisering har fungeret som løftestang til økonomisk 

effektivitet og omstillingsparathed i et grundlæggende konjunkturfølsomt klima. 

”Projektet” der fremtræder byggesektorens økonomiske motor, er analytisk betragtet 

væsensforskellig fra entiteter som ”Organisationen" eller "Virksomheden.” Dette skyldes det 

forhold at projektet opererer under temporære betingelser, der sætter "Virksomhedens" 

typificerede situation og indbyggede koordineringsmekanismer ud af kraft. Særligt fraværet af 

et hierarkisk administrativt kontrolsystem, der udgør et i "Virksomheden" veludviklet og 

velafprøvet grundlag for handling i konkrete situationer stiller byggeriet overfor udfordringer. 

Således bliver afhængigheden af overordnede sektorielle institutioner, der fungerer med en 

langtidsstabiliserende funktion, større såfremt usikkerheden i forhold til kvaliteten og 

rationaliteten af det, der skal gøres, skal reduceres. 

Indhold: I kurset præsenteres teorier og cases som sætter de studerende i stand til at forstå og 

reflektere over, hvordan det tekniske og juridiske regelkompleks, der udgør de institutionelle 

rammer for byggeriets organisering, strukturerer handlingsrum og adfærd i praksis: 

• Institutionel teori 

• Logikker 

• Rationalitet 

• Handling 

Mål: Studerende der gennemfører modulet skal have opnået følgende viden, 


Viden: 

• Skal have viden om reguleringsformer 

• Skal have viden om handlingsrationaler 

• Skal have grundlæggende viden om institutionel teori 

Færdigheder: 

36

• Skal kunne analysere udvalgte udviklingsforløb i byggeprocesser 

• Skal kunne analysere sociale, tekniske og strukturelle muligheder og barrierer for 

udvikling. 

• Skal kunne analysere anvendeligheden og behovet for tilpasning af institutioner 

Kompetencer: 

• Skal kunne vurdere effekter af institutioner i praksis 

• Skal kunne foreslå forbedringer i design og gennemførelse af 

forandringsprogrammer 

Forudsætninger: Bestået de forudgående semestre på ledelse og informatik i byggeriet eller tilsvarende. 




37

Appendiks D: 

Beskrivelse af projektmoduler 

Moduler: D.1: Teknologi og organisation (15 ECTS) 

D.2: Distribuerede videnssystemer (15 ECTS) 

D.3: Systemiske forandringer og refleksiv ledelse (15 ECTS) 

Formål: 

Projektmodulerne står centralt i udviklingen af de studerendes kompetenceprofil, 

både med hensyn til opøvelse af generelle akademiske og videnskabelige 

færdigheder, og med hensyn til opøvelse af kompetencer (i form af viden, 

kompetencer og færdigheder) relateret til agens indenfor byggebranchen. 

Projektmodulerne har en central rolle at spille i opfyldelsen af kompetence‐ 

målsætningerne, idet projektmodulerne både skal indlære konkret viden om faglige 

felter og problemstillinger, og opøve den professionens generelle faglige modus 

gennem indlæring af begrebsbrug, metode, teoriforståelse, og arbejdsformer, samt 

udvikle en professionel habitus. 

Projektmodulerne har således en rolle både i forhold til udvikling af viden indenfor det 

enkelte projekts konkrete problem‐ og fagfelter, og i forhold til udvikling af generelle 

metodiske, teoretiske og samarbejdsmæssige kompetencer. Projektmodulerne har en 

selvstændig rolle i forhold til udvikling af kompetencer til håndtering og formidling af 

komplekst fagligt og videnskabeligt stof, på en struktureret og forståelig måde, såvel 

skriftligt som grafisk og mundtligt. 

Projektmodulerne skal endvidere bringe de studerende i stand til at kunne anvende 

en af flere metoder til organisering af gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle 

gruppekonflikter, forstå forskellige metoder til tilegnelse af viden i forbindelse med 

projektarbejdet og analysere egen læreproces. 

38

D.1: Teknologi og organisation 

Modul: D.1: Projektmodul 

Engelsk Titel: Technology and Organisation 



Formål: Projektenheden skal sætte de studerende i stand til at analysere byggeprojekter som 

organisationer, med fokus på samspillet mellem teknologi, information og organisation. 

Midlet hertil er et problemorienteret projektarbejde med fokus på relationer mellem det 

byggetekniske grundlag og informationsteknologisk organisering. Projektenheden skal 

understøtte udviklingen af analytiske kompetencer og identificere sammenhænge og 

valgmuligheder på forskellige positioner i byggeriet, og opøve kompetencer i formidling af 

projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel 

skriftligt, og grafisk som mundtligt. Det problembaserede projektarbejde skal bringe de 

studerende i stand til at kunne anvende en af flere metoder til organisering af 

gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekonflikter, forstå forskellige metoder til 

tilegnelse af viden i forbindelse med projektarbejdet og analysere egen læreproces. 

Begrundelse: Projektenheden vil udvide forståelsen for sammenhængen mellem valg af byggeteknologiske 

forhold, dataformer og organiseringen af arbejdsopgaver i byggeprocessen, samtidig med 

træning i den problembaserede projektorienterede studieform. Projektenheden vil på den 

måde skabe den fornødne baggrund for det videre studieforløb. 

Mål: Studerende der gennemfører projektmodulet skal have opnået følgende viden, 


Viden: 

• Skal have viden om teknologibegrebet, herunder organisatoriske, tekniske og 

produktionsmæssige sider. 

• Skal have viden om sammenhænge mellem bygge‐ og informationsteknologiske 

perspektiver på byggeprocessen. 

• Skal have viden om indsamling og analyse af empirisk data. 

Færdigheder: 

• Skal kunne forstå videnskabs‐ og teknologiteoretiske problemstillinger i relation til 

byggeteknologi og byggeproces 

• Skal kunne opstille en organisation, der angiver de forskellige typer af relationer 

mellem parterne i et byggeprojekt, og argumentere for hensigtsmæssigheden af 

organisationsformen 

• Skal formå at identificere og analysere specifikke teknologiske udfordringer i 

konkrete projekter, herunder kende til forskellige strategier, der kan tages i 

anvendelse ved produktionen, fx fabriksbyggeri, tørt byggeri, etc. 

Kompetencer: 

• Skal kunne redegøre for den proces, som semestergruppen har gennemlevet 

• Skal evne at dokumentere projektarbejdet og dets resultater i en velstruktureret 

rapport 

• Skal kunne planlægge og gennemføre en præsentation af projektarbejdets 

forudsætninger, anvendte metoder og resultater. 

39

• Skal demonstrere forståelse for og færdigheder i problembaseret læring og 

projektarbejde 

Indhold: I projektarbejdet tages der udgangspunkt i en byggeorganisation, virksomhed, et konkret 

bygge‐ eller anlægsprojekt, eller et IT‐projekt i en byggevirksomhed. 

Forudsætninger: Ingen 

Projektarbejdet kan fx omfatte: 

• Udvikling af empirisk funderet problemstilling med refleksion af relevant teoretisk 

materiale 

• Identifikation af alternative teknologiske muligheder og vurdering af deraf relevante 

ændringer i konstruktion og organisation, og refleksioner over sammenhænge mellem tid, 

økonomi, og valg af metoder og materiel (granskning). 

• Analyse af relationer mellem data, information og viden i det konkrete byggeprojekt 

og/eller virksomhed, herunder diskussion af organisationsformernes betydning for 

processer og aktiviteter 

• Diskussion af hvordan anvendelse af IKT (eksempelvis BIM og varekataloger) kan påvirke 

produkternes og processens kvalitet og effektivitet 

• En analyse af de enkelte parters roller i projektet eller virksomheden med henblik på 

kontraktslige og byggestyringsmæssige forhold 

Undervisningsform: Vejledning af projektarbejde 

Prøveform: Individuel mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport 


__________________________ 

40

D.2: Distribuerede Videnssystemer 


Engelsk Titel: Distributed Systems of Knowledge 



Formål: Opbygge forståelse for byggeprojekter som komplekse videnssystemer gennem analyse af 

faseskifte problemstillinger i et konkret byggeprojekt. Med udgangspunkt i faseskift 

problemer skal de studerende diskutere styrker og svagheder ved de projektledelsesmodeller 

der anvendes i byggeriet, og sætte ledelsesopgaverne i relation til varetagelse af forskellige 

politiske og samfundsmæssige målsætninger. 

Begrundelse: Studiet i Byggeri og Informatik er bygget op på den forudsætning, at kandidaterne skal kunne 

lede byggeprocesser på grundlag af en indsigt i de tekniske og organisatoriske sammenhænge 

i hele byggeproces‐kæden. Parterne leverer forskellige ydelser, men kompleksiteten af 

byggeprojekter betyder at selvom hver enkelt part kun har indsigt i og ansvar for en del af 

processen, har beslutninger og handlinger betydning for værdien af det samlede byggeri. 

Projektenheden vil udvide forståelsen for interdependenser i byggeprocessen, og for 

betydningen af samarbejde mellem parterne. 

Projektenheden lægger særligt vægt på diskussion af faseskift i processen, og på de redskaber 

der er udviklet (teknologisk, politisk, organisatorisk, kulturelt) med henblik på at udbedre 

informationstab og reducere problemstillinger i faseskift. Projektarbejdet skal give grundlag 

for at udrede kompleksiteten i processerne, ved at fokusere på: 

‐ meningstab i forbindelse med overdragelse af projekt mellem parter, og relationer mellem 

information og viden, 

‐ relationer mellem byggeteknologi og IKT med henblik på at skabe forståelse for 

samvirkninger og modsætninger mellem symbolske og fysiske processer, 

‐ identificere og diskutere muligheder for at etablere nye praksis med større vægt på 

samarbejde, kollaboration, og vidensdeling. 

Semestret har fokus på relationer mellem faser og aktører i udviklingen af byggeprojekter/‐ 

opgaver, og dermed på politik, ledelsesstrategier og redskaber der bygger bro mellem 

projekter, mellem faser og/eller mellem byggeprocessens interessenter, og ser både 

samarbejdsmuligheder, kommunikationsmedier og politiske programmer som aktører i 

processen. Sigtet er at skabe grundlag for at udvide handlemulighederne i forskellige faser og 

organisationstyper. 

Endvidere lægges vægt på indsigt i sammenhængen mellem informations‐ og 

kommunikationsteknologier, byggeteknik, og organisation, med henblik på at vurdere 

distributionen af kompetencer og behovet for ændringer i organisationen med henblik på at 

udnytte nye teknologier og materialer, og skabe rum for innovation. 

Mål: Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne redegøre for korrekt brug af begreber 

og teorier, og have gennemført projektmodulet ved at kunne: 

Viden: 

• Have viden om hvordan informationsteknologi, med såvel dets struktur i 

datamodelleringen som de anvendte arbejdsmetoder, påvirker byggeriets parters 

valg i deres respektive ansvarsområder. 

41

• Have viden om de metoder og redskaber hvormed en projektorganisation 

specificerer, forstår og anvender effektiviseringstiltag. 

• Have viden om de videns‐ og informationsprocesser, der indgår i en organisations 

omstillingsproces. 

• Have viden og kendskab til redskaber indenfor tids‐ og økonomiplanlægning. 

Færdigheder: 

• Kunne håndtere interaktionen mellem teknologiske og tekniske krav, gennem 

analyser og kravspecifikationer. 

• Kunne specificere krav til projektorganisationen, med henblik på at forberede 

grundlaget for effektiviseringer. 

• Kunne analysere videns‐ og informationsdistribution i processen, med fokus på 

relationerne mellem viden og interesser, i samspillet mellem parterne i en omstilling. 

Kompetencer: 

• Kunne vurdere potentialet i forbindelse med effektiviseringer af vidensproduktionen. 

• Kunne redegøre for, håndtere og igangsætte initiativer i forholdet mellem byggeriets 

krav, teknologiens muligheder samt organisationens behov. 

• Kunne medvirke i gennemførelsen af de aktiviteter, der omstiller en organisation i 

henhold til eksempelvis nye teknologisk krav og muligheder 

• Evne at argumentere for løsninger, der inddrager alle parter i en omstillingsproces. 

• Evne at vægte forholdet mellem en kvalitativ og en kvantitativ begrundet 

effektivisering, og begrunde denne vægtning. 

Forudsætninger: Bestået 1.semester eller lignende 

Undervisningsform: Vejledning af projektarbejde 

Prøveform: Individuel mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport 


__________________________ 

42

D.3: Systemiske forandringer og refleksiv ledelse 


English Titel: Systemic Changes and Reflexive Management 



Formål: Projektenheden skal sætte de studerende i stand til at identificere ledelsesmæssige strategier 

for effektivisering af byggeprocesserne og fremme af innovation i byggeriet. Projektet skal 

udvikle de studerendes analytiske færdigheder i forhold til de problemkomplekser der er 

præsenteres på semestret: relationerne mellem information og materialitet, 

handlemuligheder mellem forskellige systemiske logikker og mellem forestillinger og realitet i 

forhold til udviklingen af nye teknologier og nye organisationsformer. 

Begrundelse: Trods anvendelsen af begrebet ”byggeriet” (f.eks. i udsagnene ”byggeriets problemer”, 

”byggeriets udviklingsdagsorden” og lign.) er byggeriet ikke en homogen størrelse, men et 

spektrum af forskellige interesser, viden, teknologi og organiseringer som er indskrevet i 

forskellige institutionaliserede praksisser. De enkelte aktører i byggeriet står over for en 

mangfoldighed af divergerende udfordringer og har forskellige interesser, ressourcer og 

handlemuligheder, som afhænger af den konkrete kontekst, påvirkes af forskellige 

dagsordner fra forskellige aktører. Mulighederne for at realiserede de enkelte aktørers 

interesser, strategier og praksisser, afhænger af andre aktørers dispositioner og af de inter‐ 

organisatoriske og metaorganisatoriske former som udvikles i byggeriet. Ledelse og 

forretningsudvikling kræver dermed en refleksiv praksis, dvs. en praksis hvor den 

begrebsramme, der er til stede i organisationen til forståelse af organisationens problemer, 

også inddrages i diskussionerne. 

Mål: I dette projektmodul skal de studerende gennem konkrete problemstillinger udvikle en 

forståelse for systemiske sammenhænge i byggeriet, for relationer mellem innovationer og 

teknologier, politiske agendaer, og virksomhedernes udviklingsdagsordner. 

De studerende skal udvikle en strategi for implementering af en teknologisk innovation i 

byggeriet, eksempelvis indlejret teknologi, og kunne argumentere for innovationens 

strategiske konsekvenser i et sektorielt produktivitetsfremmende perspektiv, enten i form af 

en effektivisering af processen eller ved en højnelse af produktets kvalitet. De studerende skal 

også kunne reflektere over informationsteknologiens rolle i udfoldelsen af den valgte 

innovation. Ydermere skal de studerende kunne koble deres analyse til en forretningsintern 

udviklingsdagsorden, hvilket blandt andet skal imødekommes gennem udvikling af en 

forretningsplan for en eksemplarisk casevirksomhed. 

Studerende der gennemfører projektmodulet skal have opnået følgende viden, 


Viden: 

• Skal have viden om byggeriets teknologiske innovationer de forgående 60 år. 

• Skal have kendskab til analyseredskaber for afdækning af systemers forudsætninger, 

krav og behov ved teknologiske valg. 

• Skal have viden om strategisk planlægning, og have kendskab til faktiske omstillinger 

og deres langsigtede konsekvenser. 

• Skal have viden om byggeriets kompetencefordringer, i såvel et historisk perspektiv 

som i den aktuelle situation. 

43

• Skal have kendskab til byggeriets innovationsanvendelser. 

Færdigheder: 

• Skal kunne redegøre for, hvordan teknologiske innovationer fremstilles og udvikles i 


• Skal kunne analysere grundlæggende forudsætninger for og implikationer af 

teknologiske valg i et systemisk perspektiv. 

• Skal kunne udvikle en strategi for implementering af en teknologisk innovation i 


• Skal kunne vurdere kompetencefordringer i udviklings‐ og 

implementeringsprocesserne 

• Skal kunne differentiere mellem forskellige organisationsformer og 

virksomhedstyper, og deres innovative centre og anvendelseskriterier. 

Kompetencer: 

• Skal evne at agerer på, og argumentere for teknologiske innovationers fordele 

og/eller ulemper i relations til en organisations modenhed. 

• Skal kunne forestå og indgå i implementeringer af teknologiske løsninger, der er 

afpasset til den kontekst hvori de skal virke. 

• Skal formå at argumentere for innovationens strategiske konsekvenser i et 

produktivitetsfremmende perspektiv. 

• Skal kunne ændre og udforme kompetencebeskrivelser, der er i tråd med de 

strategiske valg en organisation fastlægger. 

• Skal kunne opstille en forretningsplan for teknologisk innovationsanvendelse og 

gevinster ved en konkret type virksomhed. 

Forudsætninger: Bestået 2.semester eller lignende 

Undervisningsform: Vejledning 

Prøveform: Individuel mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport. 


44

E: Kandidatspeciale 

English Titel: Master’s Thesis 



Tema: Afgangsprojekt/kandidatspeciale 

Formål: Modulet skal give den studerende mulighed at dokumentere viden, færdigheder og 

kompetencer på kandidatniveau. Specialet gennemføres som problemorienteret 

projektarbejde hvor den studerende selv formulerer selv det problem, der behandles, og 

problemformuleringen skal godkendes af vejleder og studieleder før projektet påbegyndes. 

Projektets problemstilling skal sigte på at give bredere indsigt i ledelsesproblemstillinger i 

byggeriet, og behandle sammenhæng mellem byggeri, ledelse og organisation, samt 

informationsteknologi. 

Indhold: Emner for kandidatprojekter vil som hovedregel blive relateret til igangværende 

forskningsaktiviteter på SBi og CMI, og det bredere byggeforskningsmiljø på AAU. Projekter 

kan gennemføres helt eller delvist i samarbejde med virksomheder eller med andre danske 

eller udenlandske forskningsinstitutioner. Projektet kan indeholde både teoretiske og 

eksperimentelle dele og præsenteres i en rapport eller videnskabelig artikel, normalt 

udfærdiget af 1 ‐ 2 studerende og i overensstemmelse med almindelige videnskabelige 

principper. 

Mål: Viden 

• Skal kende de væsentligste videnskabelige teorier indenfor de relevante faglige 

felter, og være i stand til kritisk at vurdere forskellige typer af viden som indgår i 

projektet 

• Skal kunne identificere videnskabelige problemstillinger i relation til projektets 

problemfelt, og forstå relationerne mellem de relevante forskningsområder 

Færdigheder 

• Skal være i stand til at anvende et bredt spektrum af metoder til forskning og 

udvikling inden for uddannelsens område, og udvælge og inddrage relevant 

litteratur, relevante eksperimenter eller relevante data med henblik på at fastholde 

projektets videnskabelige grundlag 

• Skal gennem projektforløbet og ved dets afslutning kunne give en selvstændig 

• og kritisk bedømmelse af de valgte teorier og metoder og foretage en videnskabelig 

baseret argumentation for de gennemførte analyser, opnåede resultater og dragne 

konklusioner 

• Skal kunne kommunikere relevante videnskabelige og professionelle aspekter af 

projektarbejdet på en klar og systematisk måde til såvel fagfæller som til 

professionelle interessenter og offentligheden 

Kompetencer 

• Skal omsætte sin akademiske viden og færdigheder til kompetent professionel 

praksis ved at gøre anvendelse af videnskabelige teorier, metoder og redskaber i nye 

analyse‐ og løsningsmodeller 

• Skal kunne håndtere projekt arbejdsprocessen, selvstændigt igangsætte egne 

læreprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling 

45

• Skal på et professionelt og videnskabeligt grundlag kunne håndtere komplekse og 

uforudseelige arbejdssituationer samt være i stand til at indgå i en dialog med 

relevante professionelle interessenter i forhold til kandidatuddannelsens faglighed. 

• Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport. 

Forudsætninger: Ud over kvalifikationer svarende til den adgangsgivende eksamen skal den studerende 

dokumentere kompetencer tilsvarende dem, der sikres ved beståelse af uddannelsens tre 

forudgående semestre. 

Undervisningsform: Vejledning 

Prøveform: Individuel mundtlig prøve baseret på kandidatspecialet 


46

Ledelse og informatik i byggeriet NY - School of Engineering and ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?