danmark - fra oldtid til nutid.pdf

Historie Side 1 

Danmarks historie 

Carl Johan Bryld : Danmark – fra oldtid til nutid , s. 26-31 

Om vikingetidens afslutning 

Gorm, Harald, Svend og Knud 

1. Hvilke oplysninger giver de to runestene i Jellinge om 

Danmarks tidlige historie? 

2. Hvad er formentlig årsagen til at Harald Blåtand lader sig 

omvende til kristendommen? 

3. Hvilke andre kilder støtter Haralds påstand om at han herskede 

over hele Danmark (og Norge) ? 

4. Hvem er Svend Tveskæg – og hvad er hans bedrifter? 

5. Hvem er Knud Den Store – og hvoraf kommer mon navnet 

’Den Store’ ? 

6. Hvordan betegnes Knud Den Stores herredømme? 

7. Hvorfra har vi vores viden om vikingeskibene? 

8. Hvilke sejlmæssige egenskaber havde disse skibe? 

Danmark - fra oldtid til nutid 

Senest udskrevet den 27-04-2010 09:28:00


Danmark i middelalderen 

Tekst : Carl-Johan Bryld : ” Danmark fra oldtid til nutid” , s. 32 ff. 

1. Angiv i stikordsform hvordan levevilkårene beskrives , s.32-33 

Hvilke historiske kilder tror du denne viden bygger på? 

2. Hvordan forklares det på s. 34 at befolkningstallet i Danmark 

voksende i perioden 1050-1250 

Hvad var fordelen ved hjulploven frem for arden? 

3. Opstil en pyramide som viser de sociale klasser som det danske 

landbrugssamfund bestod af. – s 34-35 

4. Hvad menes der med at ’ bybefolkningen var trådt ud af disse 

sociale sammenhænge ’ ( som fandtes på landet) – s. 36 

5. Hvem varetog bybefolkningens interesser? 

6. Hvilken betydning tillægges kristendommens udbredelse for 

Danmark? – s. 36-37 

Hvilke magtpolitiske stridigheder gav den kristne kirke anledning 

til ? Hvad har kirken betydet for den tids mennesker? 

7. Hvordan kunne kirke og kongemagt bruge hinanden? s. 37-38 

8. Hvordan ændres kirkebygningerne i løbet af perioden 1000- 

1250? 

9. Prøv at forklare hvad forskellen er på et kultskifte og et 

trosskifte? Hvilke eksempler giver teksten på at der først skete 

et kultsifte og senere et trosskifte, med kristendommens 

indførsel i Danmark – s. 38-39 

10. Hvem var den danske kirke underlagt fra starten af? 

Hvordan beskrives den første ærkebiskop i Danmark? 

11. Hvordan beskrives den senere ærkebiskop Eskil ? 

12. Hvori bestod kirken og klostrenes økonomiske grundlag? S. 40 




Kongemagtens udvikling 1035-1250 

13. Beskriv kongemagtens udvikling i perioden ved at udfylde 

nedenstående skema: 

Kongemagtens: 1000 tallet -> Ca 1200 

Økonomiske 

grundlag: 

Militære magt: 

Indflydelse på 

lovgivning: 

Forhold til 

kirken: 

Kilde: Jyske Lov (fortalen) 

14. Hvornår og af hvem er loven vedtaget? 

15. Hvordan begrundes lovens nødvendighed ? 

16. Hvad er lovens formål? 

17. For hvem gælder loven ? 

18. Er kongen hævet over loven? 

19. Hvad er kongemagtens opgave i følge loven? 

20. Hvordan kommer kirkens indflydelse på kongemagten til udtryk 

? 




Jyske Lov Fortale 

Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog. 

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da 

behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man 

er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden. 

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres 

efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige 

og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som 

de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan 

lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde 

og straffe dem, hvis de gør det. 

Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, 

så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands 

særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme 

mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og 

styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller 

ophæve uden landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod Gud. 

Det er kongens og landets høvdingers embede at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der 

tvinges med vold, såsom enker og værgeløse, børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem 

overgår der tiest vold - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land; thi 

idet han straffer og dræber ugerningsmænd, da er han Guds tjener og landets vogter. Thi ligesom 

den hellige kirke styres af pave og biskop, således skal hvert land styres og værges af kongen 

eller hans embedsmænd. Derfor er også alle, der bor i hans land, skyldige at være ham hørige og 

lydige og underdanige, og til gengæld er han skyldig at give dem alle fred. Det skal alle verdslige 

høvdinger også vide, at med den magt, Gud gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem 

også at værge sin hellige kirke mod alle krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke 

værger, som ret er, da skal de på Dommens dag stå til ansvar, hvis kirkens frihed og landets fred 

mindskes ved deres skyld i deres tid. 

- 0- 

Kilde: Ole Fenger og Chr. R. Jansen (edd.): Jydske Lov. 750 år. (1991), der er en sprogligt ajourført 

version af teksten i Erik Kroman og Stig Iuul (edd.): Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk. (1945)] 




Spillet om magten 1035-1157 (s. 43-46) 

21. Hvordan kommer kampen om kongemagten til udtryk i årene 

1035-1157? 

22. Hvad er bogens forklaring på at kampen om kongemagten 

tilspidses i denne periode? 

23. Hvordan kunne kongerne til gode se rivaler til tronen? 

24. Hvad var specielt ved Svend Estridsen (1047-74) 

som person og som konge ? 

25. Hvordan forsøger Knud Den Hellige at styrke såvel konge – som 

kirkemagten? 

26. Hvorfor bliver han helgenkåret? 

Krigen om tronen 1130-57 

27. Hvem kæmper her om kongemagten – og hvad bliver resultatet 

af magtkampen? 

Valdemarernes storpolitik 1157-1241 

28. I denne periode – også kaldet Valdemartiden – her vi 3 konger i 

Danmark. Indskriv i tabellen nedenfor deres navne, regeringsår 

og vigtigste begivenheden under de enkelte konger: 

Konge Reg.periode Begivenheder 




Senmiddelalder: 

Opløsning og genrejsning 1250-1375 (s. 51 ff) 

29. Hvad kaldes den epidemi som rammer Europa år 1347? 

30. Hvordan beskrives epidemiens konsekvenser af Petrarca ? 

31. Hvilke oplysninger har man om pestens konsekvenser i 

Danmark? 

32. Hvilke problemer prægede Europa endnu før pestens rammer? 

Jordens ejere og dens dyrkere 

33. Hvad var konsekvenserne af pesten for h.h.v. 

a. stormænd / bryder og 

b. den jævne landbefolkning 

34. Hvorfor blev kvæg produktionen øget efter pesten? 

Hvor blev kvæget solgt? 

Hansaen og Danmark 

35. Hvordan karakteriseres de byer (’Hanse-stæderne’)som indgik i 

den såkaldte ’Hansaen’? 

36. Hvilke byer / markedspladser i Danmark blev hvert år besøgt af 

Hanse-købmændene? Hvad solgte man her? 

Købstæderne og hansaen 

37. Hvordan ændrer de danske købmænds rolle sig i f.h.t. 

vikingetidens købmænd? 

38. Hvad er karakteristisk for de danske købstæder fra slutningen af 

1200 tallet? 

39. Hvad var forudsætninger for at drive et håndværk i 

købstæderne? 




Stændersamfundet s. 56 

40. Hvilke fire stænder taler man om? 

41. Hvad var ridderen / herremændenes opgave i 

stændersamfundet? 

42. På hvilken måde fik herremændene stigende indflydelse på 

kongemagten efter 1250’erne? 

43. Hvordan ændres bondestandens sociale sammensætning sig? 

44. Hvorfor vælger selvejer bønderne nu at blive fæstebønder under 

en herremand? 

45. Hvordan kommer kirken / gejstlighedens særlige status til 

udtryk? 

Kongemagtens krise 1241-1340 

46. Hvilke forskellige faktorer bidrog til at svække kongemagten i 

denne periode? 

Kongemord på kongemord 

47. Hvad handler konflikten mellem Erik Plovpenning og hans bror 

Abel om – hvad ender det med ? 

48. Hvorfor kom Sønderjylland til at udgøre en evig kilde til uro og 

ustabilitet i Danmark efter 1250’erne? 

49. Hvordan kom konflikten mellem kirke og kongemagt konkret til 

udtryk i denne periode? 

50. Hvilken konge bliver myrdet – hvor og hvornår? 

51. Hvad var baggrunden for at det danske kongerige gik helt i 

opløsning år 1332? 

52. Hvem kontrollerede nu reelt Danmark? 




Niels Ebbesen og Valdemar Atterdag 

53. Hvorfor er Niels Ebbesens blevet en kendt figur i Danmarks 

historien? 

54. Hvilke grupper i Tyskland havde interesser i at Valdemar 

genetablerede kongemagten i Danmark? 

55. Hvordan og med hvilke midler lykkedes det Valdemar Atterdag 

at samle det danske rige igen? 




Reformationen i Danmark 

tekst: Carl Johan Bryld : Danmark fra oldtid il nutid , s. 80 ff 

Kirkekamp og borgerkrig 

56. Hvad er det den danske munk Poul Helgelsen med rædsel beretter om 

den lutherske reformationsbevægelse? 

57. Men Poul Helgelsen er også fortvivlet over pavehoffet i Rom – hvordan 

oplever han de pavelige udsendinge til Danmark i 1517? 

58. Hvad er centrale budskab i Martin Luthers kritik af den katolske kirke? 

Se også træsnit s. 81 

59. Hvem var reformationens støtter i Danmark? 

Grevens fejlde 

60. Hvorfor udbryder der oprør i Danmark – fra såvel borgerne som 

bønderne? 

61. Hvem er de stridende parter i grevens fejde? Opstil i tabel form – 

hvem der støtter hvem. 

62. Hvad bliver resultatet af borgerkrigen? 

Reformationen føres igennem 

63. Hvad betød reformationen for forholdet mellem kirke og kongemagt? 

64. Hvilke radikale strømninger opstod under reformationen – og hvad 

mener Martin Luther med udtrykket ’ Livet i kald og stand’ ? 

65. Hvilke opgaver stod den nye kirke overfor og hvilke midler indgik i 

denne proces? 

66. Hvilken samfundsopfattelse udtrykkes i billedet s. 84 

67. Hvad er i flg Peder Palladius budskabet i det 4. bud ? 

Synd og straf 

68. Hvorfor skærpes retspraksis overfor syndere? 

69. Hvilke former for straf blev anvendt? 

Hekseforfølgelserne 

70. Hvad kunne være baggrunden for en anklage om trolddom og hekseri? 

71. I hvilken periode foregik hekseprocesserne i Danmark ? 




Christian d. 4 og Svenskekrigene 

Carl Johan Bryld : Danmarks historien – fra oldtid til nutid. S.92-98 

72. Hvordan betegnes kronens / landets økonomiske situation omkring 

1600 – og hvad var grundlaget herfor? 

73. Hvori bestod Chr. D. 4’s store ambitioner? 

74. Hvilke initiativer tager Christian d. 4 for at styke det danske rige? 

hvordan vurderes resultaterne heraf? 

75. Hvilke bygninger i København er bygget af Chr. D. 4 

Udenrigspolitikken – de store katastrofer 

76. Hvordan betegnes magtforholdet mellem det dansk-norske monarki og 

Sverige i begyndelsen af perioden? 

77. Hvad er baggrunden for at magtforholdet mellem Danmark – Sverige 

ændres i første halvdel af 1600 tallet? 

78. Hvilke landområder mister Danmark ved freden i 1645? 

79. Hvorfor erklærer Frederik d. 3 Sverige krig i 1657 – og hvad gør 

svenskerne nu? 

80. Hvilke områder må Danmark afstå ved freden i Roskilde feb. 1658? 

81. Men det var ikke nok for den svenske konge Karl Gustav, hvad sker 

der nu i aug.1658? 

82. Hvad er forklaringen på at Danmark overlever som selvstændig stat? 

83. Hvad besluttes ved fredsafslutningen i 1660. 

Landet blev øde 

84. Hvordan vurderes konsekvenserne af Chr. D. 4 og Frederik d. 3’s 

krigspolitik? 

85. Hvordan var statens økonomiske situation i 1660 i modsætning til 

begyndelsen af Chr. D. 4 regeringstid? 




Enevælde af Guds nåde 

86. Hvordan beskrives den økonomiske situation af den nye enevælds 

konge Frederik d. 3? 

87. Hvordan løser Frederik d. 3 kronens finansielle problemer. 

88. Hvilke kongelige godser som I kender bærer i dag navn heraf? 

89. Hvilke ændringer sker der i gods fordelingen i enevældens første år 

tier – se tabel s. 104 

90. Hvad kaldes den nye adel – og hvorfra kom mange af dens 

medlemmer? 

Den nye stat 

91. Find det danske , svenske og norske rigsvågen i Titelbladet på 

Kongeloven – s. 104 , læs også lige teksten på Titelbladet 

92. Hvordan legitimeres kongens nye magt? 

93. Med enevælden sker der en modernisering og styrkelse af 

centraladministrationen – find eksempler herpå i teksten ! 

94. Gengiv i stikord Peter Schumachers historie .. 

95. Hvilke træk i Enevældens Danmark eksemplificeres med denne historie 

96. hvad bestemmer en persons placering på den Rangforordning som 

udstedes i 1671? 




Oplysning og reformer 1750-1814 

Carl Johan Bryld s, 116 ff 

Den gale konge 

97. Giv i stikordsform en karakteristik af Chr d. 7 

98. Hvem er Struense og hvilken magt position opnår han? 

99. Hvilken reformer gennemfører Struense? 

100. Hvorfor dømmes og henrettes han? 

101. Hvordan betegnes Struense i forhold til sin tid? 

102. Hvem overtager efter Struenses fald magten i Danmark? 

103. Hvordan kommer kronprins Frederik til magten? 

104. Hvad repræsenterer hans styre i modsætning til de forrige? 

Oplysning og offentlighed 

105. Hvilke tanker om mennesket præger oplysningstiden? 

106. Hvordan ændres opfattelsen af forholdet mellem fyrsten og 

undersåtterne? 

107. Hvorledes begrundes / legitimeres statsmagten og hvad er dens 

vigtigste opgave? 

108. Hvordan kom oplysningstiden idealer konkret til udtryk i 

Danmark i 1700 tallet? 

109. Hvor gik grænserne for ytringsfriheden? 




Det moderne gennembrud 

Tekst: Carl Johan Bryld : Danmark fra oldtid til nutid , s. 134-158 

Folkestyre og nationalstat 1814-1870 

1. Hvordan beskrives Danmarks økonomiske situation i starten af 1800 tallet? 

2. Hvad er baggrunden for de økonomiske problemer frem til ca 1830? 

3. Hvad er baggrunden for den fornyede økonomiske vækst fra 1830’erne – 

4. Hvilken ny social underklasse opstår i landbruget i disse år. Se også tabellen 

s. 136 . 

Den spirende industri 

5. Hvad er grundlaget for den tidligste industri i Danmark - 

hvem var initiativtagere , hvem producerede man til og hvorfra kom 

kapitalen? 

6. Hvilke selskabsformer blev dog almindelige indenfor industrien – hvorfor? 

7. Hvad var Tietgens bedrifter? 

8. Hvilken erhvervspolitik havde statsmagten hidtil ført og hvordan betegnes 

den nye politik fra 1850’erne? 

9. Hvad var indholdet i og formålet med næringsfrihedsloven fra 1857 ? 

10. Hvad frygter de gamle håndværkerlaug at næringsfriheden vil betyde? 

I forhold til hvilke udviklingstræk kan lignende holdninger genfindes i vores 

egen tid? 

11. Hvordan vil du beskrive tidens arbejderboliger i københavn ? 

Transportrevolutionen 

12. Hvad var den almindelige transportform for h.h.v. gods og personer 

omkring år 1800? 

13. Hvor og hvornår indføres de nye transportteknologier? 

14. Hvad mener H.C. Andersen med at damplokomotivet er en ’åndens 

storværk’? 

Kul kartofler og vaccinationer 

15. Hvornår begynder det danske befolkningstal at vokse? 

16. Hvad er forklaringerne på den vækst? 

17. Hvilket energiproblem oplevede man i perioden og had blev løsningen? 




Det danske monarki og stænderforfatningen: 

18. Definer begreberne politiske liberalisme og nationalisme 

19. Hvordan kommer den politiske liberalisme og nationalismen til 

udtryk i citat af H.F. Poulsen ? 

20. Hvorfor udgjorde disse to politiske strømninger en ’dødelig fare for 

det danske monarki’ ? 

21. Beskriv den befolkningsmæssige sammensætning i h.h.v. Slesvig og 

Holsten samt disse områders tilknytning til Kongeriget Danmark . 

Brug gerne kortet i teksten 

22. Hvad menes der med begreberne: 

Helstaten og 

Ejder-politikken? 




Stænderforfatningen 

23. Hvem udfordrer første gang ’helstats-politikken’ ? 

24. Hvad er en ’Stænderforsamling’ – hvilken rolle og myndighed havde 

stænderforsamlingerne? 

25. Hvorfor tror du at de danske konger ikke havde afholdt 

Stænderforsamlinger siden 1660 ? 

26. Hvorfor vælger Frederik d. 6 at oprette Stænderforsamlinger i 1835? 

27. Hvem kunne vælges til Stænderforsamlingen? 

Hvorfor tror du at valgretten var begrænset til disse grupper? 

28. Hvordan vurderes stænderforsamlingernes betydning i teksten her? 

De folkelige bevægelser 

29. I hvilke sociale grupper står den liberalistiske ideologi stærkest? 

30. Hvem bliver den liberale bevægelses ledende figur / talsmand, og 

hvad bidrog bla. til hans popularitet? 

31. Hvad var Orla Lehmanns holdning til det Slesvig-holstenske 

spørgsmål – 

og forholdet til vor tyske nabo i almindelighed? 

32. Hvordan adskilte bondebevægelsen sig fra den nationalliberale 

bevægelse? 

33. Hvem blev bondebevægelsens talsmand, og hvad karakteriserede 

denne? 

34. Hvilke rolle spille bondebevægelsen / J.A. Hansen i forhold til den 

Nationalliberale bevægelse? 

Grundtvigianismen 

35. Hvem var Grundtvig? 

Hvad var mål og midler i Grundtvigs projekt? 

36. Hvad var karakteristisk for folkehøjskolerne? 




De Slesvigske krige 

37. Hvad er baggrunden for den skærpede konflikt omkring Slesvig- 

Holsten i feb 1848? 

38. Hvad er de slesvig-holstenske krav og hvordan regerer de 

nationalliberale og Orla Lehmann herpå? 

39. Hvad beslutter nu Kong Frederik d. 7 ? 

Den tapre landsoldat: krigen 1848-50 

40. Hvordan udtrykkes den nationale begejstring i Danmark i 1848? 

41. Hvordan var styrkeforholdet mellem Danmark og Hertugdømmerne? 

42. Hvad er baggrunden for våbenhvilen i juli 1848? 

43. Krigen genoptages og Danmark vinder nu to militære slag, nemlig 

hvor? Hvad er forklaringen på de danske sejre? 

44. Hvad blev resultatet af krigene 1848-50? 

Katastrofen 1864 – 

se også www.milhist.dk/1864/dybbol/dybbol.html 

45. Hvorfor erklærer Preussen og Østrig krig mod Danmark i 1863? 

46. Hvor lå de danske forsvarsværker? 

47. Hvorfor tabte Danmark krigen? 

48. Hvad blev konsekvenserne for såvel helstatspolitikken og 

Ejderpolitikken? 

49. Hvad blev de danske tab i 1864? 




50. Hvorfor tror du at der i 1920 blev trukket en ny grænse – fik eller 

mistede Danmark nu territorier 




Det demokratiske system 

51. Hvordan vurderes systemskiftet i 1849 – og hvad betød de 

samtidige krige i Slesvig 1848-50 for Grundloven af 1849? 

52. Hvem udarbejder Grundloven og hvornår vedtages den? 

53. Beskriv hvad der var karakteristisk for den nye forfatning? 

54. Vurder hvorvidt det nye styre var demokratisk? 

Den konservative reaktion 

55. Hvad er det som efter overraskede de nationalliberale ved valget i 

1848? 

56. Hvorfor bliver det efter 1864 nødvendigt at revidere Grundloven af 

1849? 

57. Hvorfor får de Nationalliberale ingen større indflydelse på 

udarbejdelsen af den reviderede Grundlov? 

Hvem er det i stedet som præger grundlovsreformen? 

58. Hvad er karakteristisk for den nye grundlov af 1866 – sammenlign 

med 1849? 

59. Hvilke politiske fløje dannes nu i det politiske system? 

Opsummering 

60. Hvorfor vinder ideologierne liberalisme og nationalisme frem i 

første halvdel af 1800 tallet? 

61. Hvorfor og hvordan kommer Hertugdømmerne (Slesvig – 

Holsten) til at spille en central rolle i Danmarks historie? 

62. Hvilke politiske konsekvenser får Ejderpolitikken for den 

demokratiske udvikling efter 1864? 




Det moderne samfund på vej 1870- 

1914 

Carl Johan Bryld s.159-184 

Befolkningseksplosionen 

63. Hvad er forklaringen på befolkningseksplosionen 1870-1914? 

Beskriv udviklingen i tabellen s. 160 

En ny tids bonde 

64. Forklar udviklingen i tabellen over den dyrkede jord s. 161 

65. Hvilken omlægning sker der af landbrugets produktion? 

Hvad er baggrunden herfor og hvordan gennemføres 

omlægningen? 

Hvad betød dette for ’den ny tids bonde’ s sociale og politisk 

status? 

”Kommer I snart, I husmænd” 

66. Hvad referer overskriften til? 

Hvordan beskrives de sociale forhold for h.h.v. gårdmænd og 

husmænd? 

Byen – og det moderne byliv 

67. Hvordan kommer moderniseringen til udtryk i København i 

perioden 1850-1900? 

68. Hvilket moderne udviklingstræk viser sig i provinsen og 

landdistrikterne? 




Den store forfatningskamp (s. 169 ff ) 

69. Hvilke sociale skel præger Danmark i slutningen af 1800 

tallet? 

70. Hvordan kom dette til at præge forfatningen af 1866, og den 

efterfølgende sammensætning af Rigsdagens to kamre? 

71. Hvem er manden på billedet s. 170, mht social klasse , 

embede , politisk holdning/ - projekt og politiske betydning? 

Venstres krav på magten 

72. Hvem repræsenterer partiet Venstre og hvad er deres politiske 

mål? 

73. Hvem er Chresten Berg og hvad er hans politiske projekt? 

74. Hvem er Viggo Hørup og hvad er hans meritter? 

75. Hvem er Højre? Og hvilke særlige politiske midler anvendes 

herfra? 

Politisk undtagelsestilstand 

76. Hvilke midler anvender Venstre i den politiske magtkamp? 

77. Hvad er Højres modtræk overfor Venstre? 

78. Hvad var indholdet i og formålet med ’forsvarssagen’ og hvad 

betød denne sag for Venstre? 

Parlamentarisme – Venstre til magten 

79. Hvad er baggrunden for Estrups afgang i 1894? 

80. Hvad er karakteristisk for den nye regering der dannes i 1901, 

i f.h.t. de tidligere regeringer? 

81. Hvad menes der med begrebet ’systemskifte’ i 1901? 

82. Hvordan afspejler den politiske udvikling frem til 1901 den 

økonomiske og sociale udvikling i Danmark i perioden? 




”Snart dages det brødre..” s. 174- 

83. Hvilke sociale forskelle fandtes indenfor den nye 

arbejderklasse? 

84. Hvordan adskilte arbejderklassens arbejdsforhold sig fra de 

tidligere håndværksfags arbejdsforhold? 

85. Hvad var den almindelige arbejdstid i industrien? 

86. Hvorfor havde næringsfrihedsloven af 1857 ført til en social 

nedtur for håndværkerne ? (nej svaret står ikke i teksten her..) 

Louis Pio og Internationalen 

87. Hvem var Louis Pio? 

88. Hvad var baggrunden for dannelsen af den danske arbejderbevægelse? 

89. Hvad er ’Internationalen’ og hvad arbejdede man her for? 

90. ’Målet er fuldt” - Hvad mener Pio hermed? 

91. Hvilken politisk rolle kommer Pio til at spille i begyndelsen af 

1870’erne? 

Den tunge kedelige reformvej 

92. Hvad adskiller den nye ledelse i den socialistiske bevægelse 

fra Pio-tiden? 

93. Hvilke organisatoriske elementer (ben) kommer den 

socialistiske arbejderbevægelse nu til at bestå af? 

94. Hvad er LO? 

95. Hvad var arbejdsgivernes svar på den organiserede 

fagbevægelse? 

96. Hvordan påvirker arbejderbevægelsen – dels arbejderne og 

dels de siddende regeringspartier (Venstre og Højre) og den 

førte politik? 

Fire-partisystemet og 1915 grundloven 




97. Hvad var baggrunden for dannelsen af partiet Det Radikale 

Venstre? 

98. Hvad menes der med 4-partisystemet? 

99. På hvilken måde markerer Grundloven af 1915 en ny fase i 

demokratiseringsprocessen? 

Kvinden bliver borger 

100. Hvorfor gav juni grundloven i 1849 ikke stemmeret til kvinder? 

101. Hvad handlede ’Clara Raphael –fejden’ om? 

102. Hvordan var kvinders adgang til uddannelse – og hvem var 

pionerer i kampen for kvinders uddannelse. 

103. Hvem stod bag Dansk Kvindesamfund – og hvilke mål 

arbejdede de for? 

104. Hvad var baggrunden for arbejderkvindernes organisering? 

105. Hvornår rejses kravet om kvindelig stemmeret – og hvornår 

gennemføres det? 

106. Hvilke forklaringer giver forfatteren på at kvindernes stilling 

ændres så markant mod 1800 tallets slutning? 

107. Kommenter billedet s. 184 

108. Kommenter billederne s. 180-81 - 

Hvad fortæller billederne om den økonomiske og sociale 

udvikling i slutningen af 1800-tallet? 

SLUT 




Opsamling og perspektivering vedr 

Det moderne gennembrud i DK 

110. 

1. Hvilken rolle kom h.h.v. nationalismen og liberalismen til at spille 

i Danmarks historie i 1800 tallet? 

a. Nævn begivenheder hvori den ene eller anden af disse 

ideologier gjorde sig gældende 

b. Overvej herunder hvorvidt nationalismen virkede splittede 

eller samlende for Danmark? 

c. Vurder hvorfor de demokratiske rettigheder fra juni 

grundloven 1849 senere begrænses? 

d. Hvordan vil I forklare at de demokratiske rettigheder i 

1915 grundloven udvides? 

2. Overvej hvilke rollen nationalismen og liberalismen kom til at 

spille i det 20 årh.’s historie – i Danmark / globalt ..? 

a. Find eksempler på nationalismens udtryksformer / 

konsekvenser i det 20 årh. 

b. Hvordan med liberalismen – blev den styrket eller svækket 

i løbet af det 20.årh? 

3. Hvilken rolle spiller begreber som nationalisme og liberalisme i 

dagens politiske debat i DK? 

a. Giv eksempler på aktuelle problemstillinger hvor i disse 

ideologier / begreber indgår? 

4. Og hvordan var det nu – vi definerede tidligere 3-4 dimensioner 

/ relationer vedr det moderne / civiliserede samfund. Det 

handlede om 

i. Mennesket forhold til …………… 

ii. Menneskets forhold til ……………. 

iii. Menneskets forhold til ……………. 

iv. Forholdet mellem samf og religion ………….

danmark - fra oldtid til nutid.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?