2 Sammenfatning. ............................................................

Recommendations

Info

Designet af feltforsøget er sket i samarbejde med Peter Jørgensen og Martin Hoffmann (begge tidligere Hedeselskabet). Endvidere har forfatteren: 1) deltaget i kerneudtagelsen 2) udført dele af opbygning af laboratorieforsøget 3) periodisk forestået monitering og analyser i forbindelse med laboratorieforsøg. . 2.0 Geologi. Geologien beskrevet i det følgende afsnit er begrænset til kun at omhandle de aflejringer, primært bryozokalk, der optræder i det senere modelarbejde. 2.1 Aflejringsmiljø. Bryozokalken er aflejret i Danien (65 – 62 millioner år siden) i Det Danske Bassin, som afgrænses mod NNØ af Sorgenfrei – Tornqistzonen og mod SSV Ringkøbing-Fyn højderyggen. Bryozokalken er vidt udbredt i hele Danienperioden, og aflejringer herfra strækker sig fra sydøst mod nordvest og opnår sammen med aflejringer fra øvre kridt mægtigheder på mellem 500 til mere end 2000 meter [Thomsen, 1995], [Surluk, 1997]. Figur 2.1 Kort over udbredelsen af aflejringer fra Danien. Endvidere fremgår typelokaliteter ved navn. Kortet er modificeret fra [Thomsen, 1995]. 11
Aflejringerne fra Danien er tolket som koldvandskarbonatramper hvor produktionen og sedimentationen af kalk skete [Surluk, 1997]. Surlyk, skitserer en typisk karbonatrampe og opdeler den i tre intervaller (figur 2.2). Første er et kystnært, hvor der aflejres kalksandskalk og østersbanker. Andet aflejringsmiljø dækker et interval på den ydre shelf og den øvre del af slopen, hvor bryozobanker dækker havbunden. Det tredje interval findes på store vanddybder, hvor pelagiske organismer sedimenteres og danner kalkslamskalk. På den måde følger aflejringsmiljøerne størrelsen på den ovenstående vandsøjle. Falder havniveauet, ændres vækstbetingelserne og bankerne vandrer væk fra kysten (HN 1 – 3, figur 2.2). Figur 2.2. Snit af en koldvandskarbonatrampe i det danske bassin. I det kystnære område dannes østersbanker og på det dybere vand dannes kalk af bundfældede pelagiske organismer. Her imellem dannedes bryozobankerne der migrerede ind og ud fra kysten, afhængigt af havniveauet (HN 1-3) Steg havniveauet, flyttede bryozobankerne sig nærmere land, mens de modsat bevægede sig væk fra kysten når havniveauet faldt. Lokalt voksede kolonier af koraler som dannede koralkalken vi eksempelvis kender fra Faxe. Modificeret fra[Jørgensen et al, 1998]. Bryozoerne er små kolonidannede dyr, der fæstnet på det underliggende substrat lever af forbipasserende suspenderet materiale. Kolonierne tager form som spinkle grene eller som et dækken af individer. Deres skrøbelighed vidner om en aflejringsdybde under bølgebasis på mere end 50 meter [Thomsen, 1995], [Surluk, 1997]. Højden af en koloni er et par cm og de har i perioder dækket hele bunden [Floris, 1992]. Her har det været fordelagtigt for den enkelte koloni at vokse nærmest fødekilden, således at mest mulig føde er strømmet forbi. Koloniens fangarme fungerer som sedimentfælder og fanger opslæmmede kalk- og lerpartikler i vandet. Bryozokolonierne koncentreres på luvsiden af banken og det store antal her gør at bankens vækst er størst mod strømmen. En succesrig banke vil derfor kunne indhente og overvokse en mindre succesrig banke (figur 2.3). 12
Page 1 and 2: Sammenfatning. ....................
Page 3 and 4: Sammenfatning. En tredjedel af de d
Page 5 and 6: A breccieret layer of limestone was
Page 7 and 8: Til forskel fra tidligere modelleri
Page 9: Figur 1.1 Undersøgelseområdet er
Page 13 and 14: Nordsøen, hvor materiale eroderet
Page 15 and 16: 2001a]. Et eksempel på en sprække
Page 17 and 18: Figur 2.4.1 konceptet i et A) dobbe
Page 19 and 20: Figur 2.5.1 den hydrauliske ledning
Page 21 and 22: Hvor v er fluidens hastighed [L/T],
Page 23 and 24: matrix. Dette medfører en hurtiger
Page 25 and 26: således gå mod en ligevægt ved t
Page 27 and 28: 4.0 Numerisk modellering af strømn
Page 29 and 30: Alle typer kan kombineres i samme m
Page 31 and 32: et tilfredsstillende resultat. Hvis
Page 33 and 34: 5.0 Metodevalg og forsøgsresultate
Page 35 and 36: Mens udgravningen var åben blev de
Page 37 and 38: 5.2. Laboratorieforsøg med intakt
Page 39 and 40: ligeledes en udvaskningsperiode sam
Page 41 and 42: ved forsøget er plottet på figur
Page 43 and 44: I forbindelse med autosamplingen af
Page 45 and 46: aperturer der fremgår af tablel 5.
Page 47 and 48: Figur 5.3.1.1 Skitsering af forsøg
Page 49 and 50: Ydermere blev der fra tanken med sp
Page 51 and 52: hurtigt indtil 22 dag efter injekti
Page 53 and 54: Figur 5.4.1.3 Flintehorisonterne, m
Page 55 and 56: midlertidige stabile betingelser. D
Page 57 and 58: med sikkerhed repræsentere den str
Page 59 and 60: Kernen er som beskrevet i kapitel 5
Page 61 and 62:
• Peclet tallet skal være mindre
Page 63 and 64:
3 0,5 - 1 mm 0,06 mm 4 0,5 - 1 mm 0
Page 65 and 66:
Tidsdiskretiseringen forventes ikke
Page 67 and 68:
For at undersøge modellens følsom
Page 69 and 70:
Matrixens hydrauliske ledningsevnes
Page 71 and 72:
For at teste følsomheden for spræ
Page 73 and 74:
Figur 6.2.8 En øgning af den enkel
Page 75 and 76:
Figur 6.3.1. Simuleret gennembrudsk
Page 77 and 78:
elativt langsomt modtager masse fra
Page 79 and 80:
På den baggrund er RMS-værdien ik
Page 81 and 82:
den simulerede gennembrudskurve for
Page 83 and 84:
Figur 6.4.1 Simpel geologisk model
Page 85 and 86:
grænse. Dette blev simuleret ved h
Page 87 and 88:
Zone 10, repræsenterer injektionsb
Page 89 and 90:
Diskretiseringens indflydelse på P
Page 91 and 92:
For at belyse flintehorisonters ind
Page 93 and 94:
Figur 6.2.4.2 Den geometriske usikk
Page 95 and 96:
6.2.5 Resultater af numerisk modell
Page 97 and 98:
estående i en mindre maksimal konc
Page 99 and 100:
Figur 6.2.5.2 B Simulerede sporstof
Page 101 and 102:
Til tiden 32 dage er der ingen kuns
Page 103 and 104:
den øgede pumperate kan fortynde s
Page 105 and 106:
Det udførte transportforsøg på k
Page 107 and 108:
Der blev i følsomhedsanalysen af m
Page 109 and 110:
9.0 Forslag til videre arbejder ind
Page 111 and 112:
Jakobsen, P. R.; Klitten, K. (1999)
Page 113:
. . 114
show all

2 Sammenfatning. ............................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?